Episodes
-
Danmark får en helt ny dronning - og for første gang i danmarkshistorien er det en dronning, der ikke er vokset op på et slot! Det sker, når Mary den 14. januar 2024 bliver dronning af Danmark. Med Mary kommer Danmark for alvor med på en helt særlig royal bølge, og så får vi også en dronning, som har været rimelig klar i spyttet om sit syn på ligestilling. Men hvem er hende den borgerlige kvinde fra den anden side af jorden, som siden sit møde og senere forlovelse med kronprins Frederik for snart et kvart århundrede siden, har vundet danskernes hjerter? Og hvorfor er det lige, at hun giver Dronningerigets værter en hel del dronning Ingrid-associationer?
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Karen Lerbech.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
For én gangs skyld skal det ikke handle om en kvinde! I stedet går Dronningeriget helt i detaljen med konceptet 'tronskifte' som både begivenhed og ritual i anledning af, at dronning Margrethe abdicerer og overlader tronen til sin søn kronprins Frederik. For hvad er det egentlig, vi plejer at gøre her i Danmark, når vi får ny monark? Hvad betyder de forskellige dele af et tronskifte? Og hvad har Grundloven med det hele at gøre?
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Karen Lerbech.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Episodes manquant?
-
Hun er nok mest kendt som Camilla Parker Bowles, men lørdag den 6. maj 2023 bliver hun kronet som Dronning. Og den begivenhed forbigår Dronningeriget IKKE i tavshed. Så dyk med ned i Camillas historie! Den rummer både en lykkelig barndom og et komplekst kærlighedsliv, som de fleste tror de kender - men gør vi egentlig det?
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Dronningeriget går ud med et brag af en historie tilsat lidt champagne. I seriens - foreløbig - sidste afsnit går de to værter i kødet på en af de mest komplicerede dele af Danmarkshistorien og den dronning, der er så vigtig for hele miserens udfald, Sophie af Minsk. For rigtig meget peger på, at netop hun blev helt afgørende i den ellers så legendariske kamp om magten mellem Svend, Knud og Valdemar i midten af 1100-tallet. Det her er en historie, som den ene af værterne beskriver som "Game of Thrones på steroider".
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Hun er muligvis en af de mest ukendte dronninger i det danske kongehus, men det er helt og aldeles ufortjent. Hendes historie rummer nemlig masser af tegn på en stærk og handlekraftig kvinde, der i den grad formår at opbygge sin egen økonomiske dronningemagt. Christines mand, Hans, synes de to værter til gengæld virker temmelig uduelig. Han er i hvert fald mistænkelig lang tid om at komme Christine til undsætning, da hun er belejret af nogle temmelig vrede svenskere.
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Ingrid er nok bedst kendt for sit perfekt krøllede hår og hendes meget nære forhold til kongehusets smykker. Men Ingrids historie rummer så uendeligt meget mere. Hun er født som svensk prinsesse og mister sin mor tidligt. Hun bliver gift med danske Frederik den 9. og bliver den måske mest centrale figur i den popularitet, der omgiver kongeparret. Hun er en sand mester i at træde ind i de forskellige kongelige roller, både som nygift og nytilkommen prinsesse, statelig dronning og nærmest fe-agtig royal mormor. Ingrid er indbegrebet af en perfekt kongelig.
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Sophie Amalie er muligvis en af de danske dronninger, der har det værste eftermæle. Og vel og mærke et eftermæle, der i den grad holder ved i dag. Der er nærmest ikke det negative ord, der ikke er blevet hæftet på hende. Den fortælling gør dette afsnit af Dronningeriget op med - for der er faktisk tegn på at Sophie Amalie var langt mere magtfuld og spillede en langt større rolle i enevældens indførelse i Danmark. Men er enevælden ligefrem hendes værk?
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Dronningeriget er tilbage og hvilken bedre dronning at starte med end den første dronning i kongerækken? Thyra er den første og en af de absolut største - i hvert fald for den ene af værterne. Og vi skal helt ud i detaljerne på nogle af de største nationalklenodier for at få nogle af brikkerne til hendes historie, der i den grad er et mysterium. For er Thyra overhovedet dansk?
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Dronningeriget fejrer afslutningen på 2. sæson med både alkohol og en kvinde, der er så fyldt med selvtillid at det halve kunne være nok. Hun er datter af en af de fornemste dronninger til dato og en dansk konge af de mest kraftfulde. Hun huserer på den storpolitiske scene i Europa, men holder stædigt fast i sit arvekrav i Danmark. Og endda i en sådan grad at hun faktisk samler et hær og gør klar til at gå i krig for det. Christina af Danmark er 'Danmarks Dronning' - i hvert fald hvis hun selv skal sige det.
-
Da en forgudet prinsesse fra Sverige bliver gift med den kommende konge af Danmark, Frederik den 8, har hun både penge og en kæmpe portion smykker, som hendes familie har arvet efter Napoleon, med sig i bagagen. Og selv om hendes rigdom er en tiltrængt appelsin i turbanen for den fattige danske kongefamilie, bliver hun ikke modtaget med åbne arme. Tværtimod bliver hun mobbet af både svigermor og sin mands intrigante søstre.
I dag glimter sporene efter Dronning Lovisa stadig i det danske kongehus. Især når der er fest, for både Dronning Margrethe og kronprinsesse Mary bærer ofte smykker, som Lovisa havde med, da hun kom til Danmark i 1869.
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
I dette afsnit skal du møde to kvinder, der i den grad er oversete i Danmarkshistorien. De blev begge gift med den festglade og utro Frederik den 7, og begge ægteskaber var et virkeligt dårligt match. Vilhelmine og Mariane er blevet beskrevet som stille og lidt kedelige, men deres plads i historien er til gengæld interessant.
Det hele begynder dog med mand.
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Caroline Amalies stamtræ er et af de mere interessante i den danske kongefamilie. Hendes mor er Louise Augusta - Struensee og Caroline Mathildes datter. Hun vokser op med to forældre, der diskuterer politik i en sådan grad at det forstyrrer husfreden. Hun bliver gift med den mand, der står til at arve den danske trone og senere i livet bliver hun selv en aktiv spiller i det danske kulturliv med en række berømte saloner. Og så har hun et særdeles nært forhold til Grundtvig - men hvor nært?
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Historiens vingesus rammer Dronningeriget i dette særafsnit, når Emma og Cecilie dykker ned i den længst siddende monark i Storbritannien og Commonwealths historie.
Den anden elizabethanske æra er slut, og nu er der en konge på tronen. Da Elizabeth blev født lå det langt fra i kortene at hun skulle blive dronning. Så hvordan kom hun til magten? Hvad er det, der står tilbage nu? Og hvorfor er det egentlig så bemærkelsesværdigt at den nye konge gerne vil kaldes Kong Charles?
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Hun er den eneste kvinde i Danmarkshistorien, der formår at blive gift med hele to danske konger - OG være mor til to andre. Det i sig selv burde sikre hende en plads af de helt store i historiebøgerne. Alligevel er hun stort set skrevet helt ud af historien. Men Dorothea af Brandenburg er en viljefast og økonomisk intelligent dronning, der er i stand til at læse det politiske spil. Og så er det hende, der skaffer det dokument, der grundlægger Københavns Universitet - eller er det?
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Der er i virkeligheden kun ganske få år af Sophies liv, hvor tingene ikke går 100% perfekt. Hun bliver gift som 14-årig, men lader til faktisk at være både forelsket og leve lykkeligt med sin 20 år ældre mand. Hun får hele 7 børn, hvor alle overlever barndommen. Og en af dem er endda Christian den 4 - som i den grad nyder godt at have netop hende som mor. Sophie tager nemlig det at være enkedronning til nye højder og viser et helt uhørt talent for at drive og udvikle en forretning. Sophie af Mecklenburg er en af de rigeste kvinder i Nordeuropa på sin egen tid - og en ægte bosslady!
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Dronningeriget er nået frem til denne sæson sidste afsnit, og der bliver sluttet af med maner med den mest fornemme dronning Danmark har haft. Med en stamtavle finere end den dyreste præmiehingst på markedet er Dronning Elisabeth en gedigen overscoring fra Christian 2.s side. Men måske er Elisabeth også meget godt tilfreds med ægteskabet, selvom hun både skal finde sig i en elskerinde, elskerindes mor OG Christians makabre tilgang til især den svenske adel.
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Anna Sophie er bare 18 år, da hun møder den 22 år ældre Frederik 4. De mødes ved et maskebal og inden længe forsvinder Anna Sophie ud i sommernatten med Frederik for at blive gift - til venstre hånd. For bigamisten Frederik er allerede gift med Dronning Louise, og det er heller ikke første gang han tager sig en ekstra kone. Så hvorfor gifter Anna Sophies sig med den lille, grimme, ildelugtende konge? Og hvad kommer Dronning Louises søn egentlig til at betyde for Anna Sophies eftermæle?
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Juliane Marie er nok en af de dronninger, der har været beskrevet mest stereotypt i Danmarkshistorien: Hun er den onde, onde stedmor. Men var hun nu også så ond endda? Hun spiller en ikke ubetydelig rolle i dramaet omkring Caroline Mathilde, Christian den 7. og Struensee, men det er langt fra det eneste, der er værd at vide om hende. Hun er pragmatiker og vanvittig magtfuld - og så er hun muligvis Magrethe den 2.'s yndlings dronning.
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Emma af Normandiet er måske ikke en af de mest kendte danske dronninger, men blandt engelske historikere er hun kendt, elsket og i den grad beskrevet. Så tag med tilbage til 1000-tallet - dengang hvor en dansk konge tog magten i England, og hvor lige præcis Emma intelligent og strategisk udnyttede sine muligheder og - uden hensyn til sine egne børn - giftede sig til magten over England.
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. -
Med Kirsten Munk som mor og Christian 4. som far er Leonora Christina nærmest selvskrevet til at gå over i historien. Men hun har næppe selv forestillet sig, at det skulle være som kone til en af Danmarkshistoriens største landsforrædere. I århundreder har hun forsøgt at overbevise os alle sammen om sin uskyld i bogen 'Jammers Minde'. Men hvem er hun egentlig? Uskyldigheden selv eller dybt manipulerende?
Værter: Cecilie Nielsen og Emma Paaske.
Tilrettelæggelse: Cecilie Nielsen.
Klip og lyddesign: Ole Fugl Hørkilde.
Redaktør: Hanne Barslund. - Montre plus