Episodes

  • Episode Notes

    I denne sidste episode interviewer jeg Christina Copty, som er forfatter og psykoterapeut med speciale i narcissisme og psykisk vold i parforhold. Christina deler ud af sine faglige betragtninger på dysfunktionelle parforhold, der er præget af narcissisme og psykisk vold.

    Musik: Piano Chocolate: Un poco de tango. Fra albummet Time to meet

    This podcast is powered by Pinecast.

  • Episode Notes

    Gitte møder sin ekskæreste på et tangokursus. Mødet er magisk og intenst, og fra det øjeblik, de kysser første gang, er de uadskillelige. Det første stykke tid er alt fantastisk og trygt for Gitte. De flytter hurtigt sammen, og hun nyder tiden med ham. Efter et års tid bliver Gittes kæreste tiltagende opmærksomhedskrævende og depressiv. Hun må ikke omtale gamle kærester og han beder hende om at være særligt opmærksom på ham, når han er trist. Det gør hun af et godt hjerte. Efterhånden bliver hans krav til hendes nærvær og opmærksomhed så stort, at hun ikke ser andre mennesker end ham og sine børn. En dag pakker han pludselig sine ting og går sin vej. Gitte oplever først en enorm frihedsfølelse, men derefter reagerer hendes krop voldsomt, både fysisk og mentalt, på alt det, der er sket.

    Musik:Piano Chocolate: Un poco de tango. Fra albummet Time to meetSam Bikow: Concert Tango. Fra albummet Dance the Night away. Live at the Red Room.Piano Chocolate: Christina. Fra albummet BlueberryDoctor Turtle: The Circles I went Round InLobo Loco: Piano Parapentes (ID 1155)Al musik er fra www.freemusicarchive.org

    This podcast is powered by Pinecast.

  • Episodes manquant?

    Cliquez ici pour raffraichir la page manuellement.

  • Episode Notes

    Lisa møder sin ekskæreste, da nogle venner tager hende med til hans fødselsdags som en overraskelse til ham. Han spørger om hendes telefonnummer ud på aftenen, og noget i hende siger, at hun ikke skal give det til ham. Det gør hun alligevel. De bliver kærester og han charmerer hele hendes familie. Lisas søster siger til hende, at hvis han er, som han giver sig ud for, så har Lisa skudt papegøjen. Det er han ikke. De flytter sammen og får efter nogle år et barn, men kæresten er utilregnelig. Han er aggressiv og depressiv på skift og Lisa ved aldrig, hvornår hun får blomster, og hvornår hun får skæld ud. Hun tager sig endelig sammen til at forlade ham, men hun ved også, at det vil få konsekvenser. Det gør det. Lisa ender med at betale den højst mulige pris for sit parforhold.

    Musik i denne episode:Piano Chocolate: Un poco de tango. Fra albummet Time to meetPiano Chocolate: Lake Baikal. Fra albummet BlueberryPiano Chocolate: More Than the Ocean. Fra albummet Lilac MusicSpectacular Sound Productions: Beauty.David Hilowitz: Moment of Truth (violin version). Fra albummet Moment of TruthAl musik er fra www.freemusicarchive.org

    This podcast is powered by Pinecast.

  • Episode Notes

    Gitte møder sin ekskæreste på en vandretur i Nepal. Allerede i flyet på vej derned kan hun mærke, at hun er draget af ham. De indleder et forhold på turen, og da de kommer tilbage til Danmark, forlader han den kæreste, han har, og flytter ind hos Gitte. Gitte er dybt forelsket og lever i en lyserød boble i starten. Hun føler, at hendes kærestes kærlighed og opmærksomhed er som vand på en blomst, der ikke er blevet vandet i årevis. Men snart bliver han jaloux og kontrollerende. Han beskylder hende for at være utro og læser hendes mails. Han græder og undskylder, når hun forsøger at forlade ham. Gitte giver ham mange chancer, både fordi hun holder af ham, og fordi hun så gerne vil tilbage til det gode, de havde sammen i starten. Men det kommer aldrig igen.

    Musik i denne episode:Piano Chocolate: Un poco de tango. Fra albummet Time to meetDavid Hilowitz: Moment of Truth (violin version). Fra albummet Moment of TruthCharlie Lewis: Tango Lugubrious. Fra albummet Guitar Music.Sam Bikow: Tango con leche. Fra albummet Dance the Night away. Live at the Red Room.Spectacular Sound Productions: Beauty.Al musik er fra www.freemusicarchive.org

    This podcast is powered by Pinecast.

  • Episode Notes

    Ellen møder sin ekskæreste gennem sit arbejde. Hun har været gift i mange år og har tre børn. Mødet med ekskæresten beskriver hun som dragende og spændende. Hun bliver skilt og indleder et forhold til den nye mand. Fra starten kan hun mærke, at noget ikke er rigtigt. Men han er for anderledes og spændende til at hun kan slippe det. Det bliver hurtigt bøvlet. Han er skiftevis aggressiv og medlidenhedssøgende, skaber drama og er voldsomt opmærksomhedskrævende. Alt er kaos i Ellens liv. Alligevel bliver Ellen i forholdet i 10 år inden hun endelig slipper ud. Hun peger selv på dels sit redderinstinkt og dels trygheden i det, man kender, som primære årsager til, at hun blev så længe i forholdet.

    Musik i denne episode:Piano Chocolate: Un poco de tango. Fra albummet Time to meetPiano Chocolate: Long long Letter. Fra albummet Lilac MusicBlue Dot Sessions: Small Rollout. Fra albummet Radio PinkSam Bikow: Concert Tango. Fra albummet Dance the Night away. Live at the Red Room.David Hilowitz: Moment of Truth (violin version). Fra albummet Moment of TruthAl musik er fra www.freemusicarchive.org

    This podcast is powered by Pinecast.

  • Episode Notes

    Hanne møder sin eksmand på en udlandsrejse, hvor hun er åben og søgende overfor, hvad livet måtte bringe hende. Mødet er intenst, hengivende og livsbekræftende. Hun føler, at de to kan lægge verden ned sammen. Hendes eksmand tager med til Danmark, hvor de søger om familiesammenføring. I ventetiden begynder det at gå galt. Han bliver tiltagende ubehagelig og besidderisk og griber med tiden både til psykisk og fysisk vold. Hanne er forstående over for, at det er svært at være fremmed i et nyt land, og hun venter tålmodigt på en fremtid, hvor tingene ændrer sig. Men det gør de ikke.

    Musik i denne episode:Piano Chocolate: Un poco de tango. Fra albummet Time to meetPiano Chocolate: Morning Coffee. Fra albummet morning coffeeLobo Loco: Autumn Morning (ID 1022)Piano Chocolate: Lake Baikal. Fra albummet BlueberryPiano Chocholate: _ Waltz. Fra albummet _morning coffeeDavid Hilowitz: Moment of Truth (violin version). Fra albummet Moment of TruthAl musik er fra www.freemusicarchive.org

    This podcast is powered by Pinecast.