Episodes
-
Suzanne Brøgger sad som ung student på Montmartre og lyttede til nogle af de helt store jazzlegender. Jazzen har fyldt meget, både i hendes liv og i forfatterskabet. I romanen Transparence vikler den sig særligt synligt ind og ud mellem ordene. Vi taler om at finde ind i musikken og om blikket, der ændrer sig med alderen og lytter til Thelonious Monk, Duke Jordan og Katrine Madsen.
Vært: Christina Englund.
Foto: Foto: Isak Hoffmeyer. -
Forfatteren Haruki Murakami oplevede sin første jazzkoncert som 15-årig og blev nærmest slået omkuld. Siden åbnede han en jazzklub i Tokyo. Hans danske oversætter, Mette Holm, er i studiet og fortæller bl.a. om den store rolle, jazzen spiller i Murakamis romaner og i hendes arbejde med at oversætte dem. Derudover lytter vi til numre med Makiko Hirabayashi, Jazz Messengers og Junko Onishi.
Vært: Christina Englund. -
Episodes manquant?
-
Forfatteren Hanne-Vibeke Holst undersøger i sin store roman Som Pesten, hvad der ville ske, hvis en verdensomspændende influenza-epidemi skulle ramme os. Vi taler om troen på det gode, behovet for kvindelige heltinder og om at være i roman-fængsel og lytter til bl.a. Cæcilie Nordby, NHØP og Louis Armstrong.
Vært: Christina Englund.
Foto: Les Kaner. -
Forfatter Nikolaj Zeuthen skriver om livet som hjemmegående far, både i romanen Buemundet guitarfisk og i flere af sine digtsamlinger. Vi hører et par numre med Zeuthens eget orkester, Skammens vogn, samt numre med bl.a. Erroll Garner, Anne Linnet og Sidney Bechet.
Vært: Christina Englund.
Foto: Robin Skjoldborg. -
Forfatter Tine Høeg modtog i 2017 Bogforums debutantpris for sin bog, Nye rejsende, og har siden haft fart på karrieren. Vi taler om at skrive på aggressionen, at stå ved sin musiksmag og om de mange forskellige inspirationskilder og lytter til bl.a. Jimmy Smith, Ella Fitzgerald og Jamie Cullum.
Vært: Christina Englund. -
Forfatter og dramatiker Jokum Rohde dyrker forfaldet; både i sine bøger og i teaterstykkerne. Vi taler om musikken som transportmiddel, og hvordan man skal vove at vente til det helt rigtige øjeblik, hvor en historie melder sig. Vi hører også nogle jazzede numre med blandt andre Laura Nyro, Tim Buckley og David Bowie.
Vært: Christina Englund. -
Det meste af Iben Mondrups forfatterskab har kredset om Grønland, hvor hun selv er vokset op. Hendes nye roman, Vi er brødre, foregår imidlertid i Nordjylland og udspiller sig i tiden lige efter 2. verdenskrig. Vi taler om, hvordan det er at vokse op og føle sig anderledes, og om musikken som hjælp til at kalde minder frem. Og så lytter vi til numre med Pele Møller Band, Django Reinhardt og Mulatu Astatke.
Vært: Christina Englund.
Foto: Isak Hoffmeyer. -
Forfatter Jens Blendstrup har baseret flere af sine tragikomiske bøger på sin barndom og opvækst med en noget speciel, men også meget jazz-glad far. Vi taler om inspirationskilder, gode dansklærere og den svære kunst at blive rigtig voksen og lytter til Fats Waller, Povl Dissing og Leo Mathisen.
Vært: Christina Englund.
Foto: Miklos Szasbo. -
Naja Marie Aidt begyndte først at lytte til jazz, da hun for tre år siden mistede sin søn, Carl. Vi taler om bogen, hun har skrevet om ham og digtene, der er kommet siden og lytter bl.a. til Kira Skov, Radka Tonef og Nikolaj Hess.
Vært: Christina Englund.
Foto: Mikkel Tjellesen. -
Søren Ulrik Thomsen har flere gange i sin karriere oplevet, at musik sendte digtene i en ny retning. Vi taler om forfatterens vej ind i jazzen, inspirationen fra de store stemmer og hvor vigtigt det er altid at skrue sine ører ordentligt på. Vi hører også nogle meget forskellige numre med bl.a. Elvis Presley, Frank Sinatra, Grethe Ingmann og Det Glemte Kvarter.
Foto: Robin Skjoldborg.
Vært: Christina Englund. -
Christian Jungersen har skrevet bøger om så alvorlige emner som bedrageri, hjerneskader og voksne, der mobber hinanden, men når han hører musik, må det gerne være sjovt. Vi taler om den lange skriveproces, musik der går i kroppen og glæden ved et godt hifi-anlæg og lytter til bl.a. Pérez Prado, Wes Montgomery og Jackie Mittoo.
Vært: Christina Englund. -
Forfatter Leonora Christina Skov oplever en overvældende opmærksomhed med sin sjette bog, Den der lever stille. Vi taler om en barndom fuld af regler og afsavn og lytter til en række meget forskellige kvindelige vokalister, heriblandt Jill Barber, Ella Fitzgerald og Melanie de Biasio.
Vært: Christina Englund. -
Peter Laugesen har skrevet og udgivet digte i mere end 50 år. Vi taler om jazzen som evig inspirationskilde, om digterens musikalske samarbejder og om at gå på scenen med 16 bøger under armen. Og lytter bl.a. til Jakob Buchanans Kvartet, Tchicai & Komunyakaa og Jack Kerouac.
Vært: Christina Englund.
Foto: Simon Knudsen. -
Forfatter Kirsten Hammann holder meget af at synge og ville egentlig allerhelst have været sanger. Vi taler om sprogets musik, unikke stemmer og besværlige kroppe og lytter til stærke jazz-solister som Jimmy Scott og Sarah Vaughan.
Vært: Christina Englund.
Foto: Les Kaner. -
Den unge forfatter Thomas Korsgaard har på kort tid udgivet to anmelderroste romaner, der bygger på hans egen opvækst på en gård langt uden for Skive. Vi taler om inspirationskilder og det at debutere og lytter til en masse fantastiske numre med Nina Simone.
Vært: Christina Englund. -
Forfatter og dramatiker Line Knutzon ser ofte livet som et teaterstykke. Vi lytter til Lulu Ziegler, Daimi og Kenny Clarke-Francy Boland Bigband og taler om nogle af de mange eksistenser, Knutzon har givet liv; i Camille Clouds brevkasse, såvel som i radiodramastykkerne om Måvens og Peder.
Vært: Christina Englund.
Foto: Mikkel Tjellesen. -
Forfatter Jesper Stein fik ideen til sin anden roman, Bye Bye Blackbird en eftermiddag, hvor han gik og lyttede til Chet Baker. Vi taler om inspiration og hårdkogte hovedkarakterer og hører blandt andet en række forskellige versioner af den gamle jazzstandard, Bye Bye Blackbird.
Vært: Christina Englund. -
For forfatteren Lone Hørslev er ord og toner tæt forbundet. Ved siden af bøgerne skriver hun sange og digte, der flere gange er blevet sat i musik. Vi taler om processen og lytter til Hørslevs egne samarbejder og andre numre på dansk; heriblandt af Nikolaj Nørlund og Nikolai Munch-Hansen.
Vært: Christina Englund. -
Forfatteren Dorthe Nors meldte sig ind i en jazzklub som 15-årig og kunne i mange år kun skrive sine bøger med en ganske bestemt jazzplade kørende på repeat. Vi taler om skriverum, benspænd og ulykkelig kærlighed og lytter til Monica Zetterlund, Charlie Parker og Lena Horne.
Vært: Christina Englund. -
Kim Fupz Aakeson nyder at pendle mellem litteraturen og filmbranchen. Vi lytter til Billie Holiday, Nina Simone og Jan Johansson, taler om kunstnermyter og skriveglæde - og om hvordan man går til opgaven at skrive en film om Astrid Lindgren - før hun blev berømt.
Vært: Christina Englund.