Episodes
-
Denne meditation er vi blevet inspireret til af spørgsmål vi har fået fra praktiserende der, som det hedder i dag, definerer sig som mænd. Som identificerer sig primært med deres biologiske mandlige køn.
Udtryk som kvindeligt og mandligt er i dag, mere end nogensinde før, til debat.
Hvad der er vigtigt og sikkert både nødvendigt og på sigt positivt.
Men en sådan udveksling ligger et andet sted, og beskæftiger sig med noget lidt andet, end meditation.Når vi bevæger os indad, møder vi før eller siden - og snarere før end siden - to grundlæggende bevidsthedsformer. En udadrettet, fokuseret, handlende og projektparat.
Og en hvilende, rummende, viddeagtig, hjertebaseret.
Det er disse to som vi kalder yin og yang.Det bekvemme ved disse to udtryk er at de holder os fri af eventuelle uenigheder om mandligt og kvindeligt.
Yin-yang tegnet stammer fra kinesisk taoistisk præget filosofi og spirituel praksis. Yin og yang er på én gang modsætninger og komplementære, enhed og adskillelse, hvilende stilstand og evig bevægelse.Alle disse forhold er til stede intuitivt i taijitu som er den mere teknisk og historisk korrekte betegnelse for yin yang tegnet.
Vi har i vores meditative praksis, og i vores liv, brug for igen og igen at forholde os til disse to bevidsthedsformer.De er to måder at være i verden på: Den handlende og den klogt afventende, den præcist fokuserede og den åbne, i alle retninger opmærksomme, defokuserede.
For at kunne bevæge os mod at føle os mere hele som menneske, må vi arbejde med at opdage det andet køns kvaliteter i os selv. Selv om et flertal af mennesker er identificeret med deres biologiske køn, er vi bevidsthedsmæssigt ikke bare ét køn. Vi har alle begge køn, alle køn, i os som muligheder.
Når vi langsomt opdager og udfolder det andet køns muligheder i os - det som Jung kaldte den modsatkønnede integration - frisættes vi fra begrænsende vaner.Meditativt får vi mulighed for at opleve at yin og yang danser i os - og undertiden begynder at smelte sammen.
Dette er, siger taoismen, vejen mod den egentlige enhed.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team taler om blandt andet verdens tilstand, verdensmål, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, spiritualitet og om dét at lytte. Steen Hildebrandt har i årevis været optaget af FN’s 17 verdensmål og har skrevet flere bøger om emnet.
Samtalen publiceres på Kontemplations blog som optakt til Steens undervisning på supervisionsforløbet ’Indre praksis og arbejdsliv’.
Samtalen udfoldes med udgangspunkt i Charlottes indledende spørgsmål:
Der er en ting, jeg kommer til at tænke på, fordi vi nu bevæger os lidt over i verdensmålene. Noget, jeg har tænkt over i de arbejdssammenhænge, jeg har haft, det var, at da verdensmålene kom, så valgte man jo som organisationer nogle mål ud. Og alene i den sammenhæng sker der også en adskillelse. Skulle vi have mål 4 eller mål 2 eller mål … ? Men det er nok fordi, at så bliver det mere overskueligt måske – uden at det er overskueligt?
Lyt med her eller læs med på bloggen.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Episodes manquant?
-
Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team taler sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, spiritualitet, verdensmål og om dét at lytte.
Samtalen publiceres her på 'Lige fra Hjertet' og på Kontemplations blog, som optakt til Steens undervisning på supervisionsforløbet ’Indre praksis og arbejdsliv’.
Samtalen udfolder sig med udgangspunkt i Charlottes indledende spørgsmål:Du har jo snakket om, altså hvad skal man sige, at de rum, hvor forandringen kan ske og handlingerne foretages, det vil ofte være i de folkevalgte forsamlinger. Det er der, hvor der er en mulighed for at lovgive, og en mulighed for at man som individ stemmer folk ind. Men der er også en indbygget problematik i, at de jo også skal vælges. Så alle vores vaner og dét, vi er opvokset med, som du også har talt om før, altså dét med, at vi har ret til, at vi kan få mere, at vi skal på ferie, at vi skal… der er vækst i det hele. Er det ikke et lidt svært rum alligevel, fordi det har en indbygget modsætning? Det er dér, der kan forandres noget, men der er også et benspænd på en eller anden måde?
Lyt med her eller læs med på bloggen.Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Vi er rigtig glade for i dag for første gang at kunne bringe en blogcast af Søren Munk.
I indledningen til blogindlægget, der udgives samtidigt på Vækstcenterets ressourceside, skriver Søren:
"I det følgende vil jeg undersøge det relationelle landskab der folder sig ud mellem lærer og elev når man bevæger sig lidt dybere ind i en spirituel proces.
Som grundlag for undersøgelsen tager jeg udgangspunkt i hvad jeg har lært gennem 35 års studier i tibetansk Buddhisme, perspektiveret af mine egne (og andre praktiserendes) levede erfaringer."
Og lidt senere skriver han om dét at finde en lærer:
"Da jeg selv begyndte at interessere mig for spirituel udvikling, var det med afsæt i den tibetanske version af Buddhismen. Her mødte jeg en læresætning som gjorde et stort indtryk på mig:
Hvis du ser din lærer som en ven, så får du velsignelsen fra en ven.
Hvis du ser din lærer som en spirituel vejleder, får du velsignelsen fra en spirituel vejleder.
Og hvis du ser din lærer som en buddha, får du velsignelsen fra en buddha.
Dengang vidste jeg hverken hvad velsignelse var, eller hvad det ville sige at se sin lærer som en buddha. Men sætningen gjorde indtryk på mig, og selvom jeg ikke forstod eller fra mig selv kunne genkende dens dybere mening, havde jeg en intuitiv fornemmelse af at der bag denne vending lå noget af afgørende betydning. Jeg kunne mærke at det med at kunne ”se sin lærer som en buddha” var et sted jeg rigtig gerne ville hen.
Kort efter mødte jeg min første lærer, den tibetanske meditationslærer Jamgön Kongtrul Rinpoche som jeg på forhånd havde hørt, var en formidler af et helt særligt format."
Du kan lytte til indlægget her, eller læse teksten på Kontemplations blog.Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Det er vores erfaring – som vi tror vi deler med mange – at vores velbefindende øges når det lykkes os at spænde af?
At vi når vi er kropsligt afslappede, har mere energi, større overskud, mere psykologisk plads til os selv og andre?At afsætte lidt tid til systematisk at spænde af – som for eksempel i denne 15 minutters meditation – kan vise sig at være noget på én gang kostbart og ganske gratis vi kan give os selv.
At følge et andet menneskes stemme når det tager os i hånden og går med os ind gennem vores indre verden, kan være en måde at få netop den næring og omsorg på vi kan have brug for i en krævende hverdag.I denne guidning foreslår og støtter Hanneli os til at lytte til kroppens egen visdom – til at opdage hvor meget information om vores behov og muligheder vi kan få ved det helt enkle: på en rolig og systematisk måde at spænde af og mærke efter i os selv.
For gradvist som det siges ’at ankomme kropsligt til nuet.Instruktionen ledsages af Magnus Karlshøjs klaver – som musikalsk støtter os i at lytte og mærke ind i os selv.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team har talt sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, spiritualitet, om dét at lytte og ydre og indre bæredygtighedsmål. Dette er deres fjerde samtale.
I samtalen ’Om verdens tilstand’ beskriver Steen blandt andet, at han selv er blevet negativ overrasket over, hvordan verden har bevæget sig i en forkert retning, og hvor galt det går. Men han ser samtidig håb i ungdommen og i det spirituelle landskab – og det kredser denne samtale om, der er en fortsættelse af ’Om verdens tilstand’.Steen indleder:
”For det første tror jeg, at vi er nødt til at opbygge håb. Men jeg tror også reelt på, at det er der grund til håb – også når man ser på, hvad mange unge mennesker ikke bare siger, men gør. Og det er jo ikke bare i Danmark, det er et verdensfænomen, tror jeg. At rigtig mange unge, ikke nødvendigvis alle unge, men flere og flere unge mennesker har en reel anden forståelse af kloden, end min generation havde og har, fordi vi simpelthen er en del af det gamle paradigme. Det er mange unge ikke. De tager afstand fra den kortsigtede profittænkning og pengetænkning, der ligger i det gamle adskillelsesparadigme.”
Du har nogle gange refereret til Einsteins vinkel om, at man ikke kan løse de problemer, med den tankegang, som har skabt dem.
”Ja, der er jo to citater af Einstein, som hænger sammen. Det ene, det hedder jo, at de problemer, vi har i dag, er et resultat af de løsninger, vi troede på i går. Og den anden side af den sætning hedder jo: Et problem kan ikke løses ud fra den tænkning og ud fra det bevidsthedsniveau, hvor ud fra det er skabt. Og det betyder jo begge dele, at hvis vi vil en anden verden, så må vi tænke og begribe og tale anderledes. Det er også det samme som at sige, at verden er som vores tanker. Og det er jo det, som giver sig udslag i, at verden er, som vi har lært det. Vi har lært det gamle paradigme. Vi er gået i skole, på fagskoler og universiteter og er blevet undervist i det gamle. Så vi har vores karriere, vores job, vores belønninger, fordi vi holder fast i det gamle. Så der skal meget til, for at… ”
Steens hustru kommer ind med kaffe og kage – og vi fylder op og fortsætter samtalen.
Hvis du vender tilbage til citatet med Einstein.
Jeg synes, at der er et håb. Og jeg synes, at noget af det håb bæres af unge mennesker.
Vi er bærere af det gamle paradigme, og vi klamrer os til det, vi kalder værktøjskassen. Hver gang vi har et problem, så siger vi, at nu må vi have et værktøj fra værktøjskassen. Og værktøjskassen er fyldt med gammeldags adskillelses- og korttidstænkning, der går ud fra, at for penge kan vi købe alt. Og sætningerne siger samtidig, at hvis vi vil en anden verden, så skal vi have nogle andre tanker, nogle andre begreber at begribe den nye verden med – men også den gamle verden med, så vi kan lave rigtige transitioner, og så vi kan bevæge os på den rigtige måde fra det gamle til det nye.Er det der, hvor du også tager fat i ungdommen? Omkring det med en ny kraft. Du nævnte også det, som Kontemplation bl.a. står for med en mere spirituel tilgang til verden. Er det fordi du i de to felter ser et skift, så man ikke bevæger sig i det samme paradigme? Eller hvor er det håbet er der?
”Ja, jeg synes, at der er et håb. Og jeg s
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team har i foråret talt sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, ungdom, spiritualitet og venlighed og om dét at lytte. Dette er deres tredje samtale.
Vi skal jo tale om bæredygtighed, og det skal vi i din egenskab af både at være professor emeritus og mangeårig ledelsesrådgiver, og så også fordi du er medunderviser på vores nye forløb i Kontemplation, som hedder ‘Indre Praksis og Arbejdsliv‘ – IPA, som vi også siger, så vi kan huske det alle sammen. Og i den sammenhæng, der vil jeg jo så gerne stille dig nogle spørgsmål.
Du har en endnu ikke publiceret artikel, hvor du indleder med et citat af Bernard Lievegoed, der er kendt for sin socialøkologiske tænkning, og citatet er:
’Virkeligheden er tit overraskende anderledes, end man først troede.’
Når man hører sådan et citat, så kan det gå i begge retninger – altså der kan både være noget nærmest dystert over det, men også håb. Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, hvorfor du egentlig indleder med sådan et citat?”Ja, og det er jo faktisk både et citat, der kan virke faretruende, men også kan være håb.
Den primære grund til, at jeg bruger det citat af Lievegoed, det er den negative dimension. Jeg synes, at vi hele tiden bliver overrasket over, hvor galt noget er, hvor galt det går.
Sådan havde jeg ikke forestillet mig det, da vi talte om socialøkologi og bæredygtighed og bæredygtig ledelse, skal vi sige for bare 10 år siden. Og det er mere end 10 år siden, hvor jeg og Michael Stubberup, der også underviser på det her forløb ’Indre Praksis og Arbejdsliv’ skrev om bæredygtig ledelse og ledelse med hjertet. Vi havde nogle forestillinger om, at vi var i en stor transformation, men vi havde ikke drømt om, hvor alvorligt det var – hvor alvorlig en situation verden var på vej ind i. Og slet ikke når vi tænker på den militære krigsoptrapning, der finder sted. Det havde vi heller ikke drømt om. Så det er på den baggrund, jeg citerer Lievegoed. Om han har ment det i den ene eller den anden retning, det er jeg faktisk ikke klar over. Jeg tror, at når jeg ser på den sammenhæng, jeg har taget det ud af, så er det også for Lievegoed det faretruende, som han har haft i tankerne.
Jeg synes jo, det er så klart, at verden er på vej ind i nogle alvorlige tilstande. Jeg er også overbevist om, at der er grund til håb. Men jeg er ikke længere i tvivl om, at vi bevæger os ind i noget, der er meget mere alvorligt end det, vi kender i dag. Og det har noget at gøre med biodiversiteten. Det har noget at gøre med klimaet. Det har noget at gøre med ulighed, og det har noget at gøre med krig. Verdens våbenfabrikker producerer i døgndrift, og udenfor står der regeringer og andre med hatten i hånden for at købe alle hånde våben og al ammunition. Og det vil blive brugt meget af det.
Der er helt enormt meget negativ opbygning i verden. Og derfor må man jo sige, at der er brug for sådan noget, som Kontemplation arbejder med – i dén grad. Og det er så også det, der gør, at jeg også i anden omgang tror, at der er grund til håb. Vi har en enorm viden om alt, og meget af den viden bruger vi ikke – omsætter ikke til praksis – fordi vi hænger fast i det gamle paradigme. Det gamle industrielle, kortsigtede økonomiske adskillelsesparadigme,
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
I denne guidning inviterer Jonathan til, sammen med ham, at slappe helt af et øjeblik.
Han kommer med forslag til, hvordan man helt uambitiøst kan give sig selv en lille pause fra at skulle præstere for måske at vende tilbage til det, man skal, med lidt mere overskud.Denne meditation er en fjerde episode ud af fire i serien 'Meditationer til unge'. Guidningerne kan anvendes uafhængig af hinanden.
Hvis meditation er nyt for dig, kan det være en støtte at lytte til denne guidnings introduktion inden du mediterer.Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Dette er en introduktion til meditationen "Neutralitet - en lille pause fra at skulle og ville".
Her deler Jonathan hvordan han selv kender følelsen af, at man bare liiige skal have ordnet noget – afleveret en opgave, vundet endnu en guldmedalje, fået en date med den der dejlige person –før man kan slappe af, før man kan tillade sig selv at være glad. Al den her ’gøren’ er vigtig, men det er pausen fra den også, siger Jonathan.Hvis meditation er nyt for dig, kan det være en støtte at lytte til denne guidnings indledningen før du begynder.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
I denne meditation inviterer Hanne os til at gå på opdagelse i hjertefølelserne og at mærke det gode.
Først etablerer vi en fysisk kontakt til kroppen. Bunden af kroppen og fødderne. Derefter mærker vi brystet hvor hjertet og lungerne er placeret.
Med kontakt til brystområdet forsøger vi at se eller mærke et menneske – eller et dyr – som vi rigtig godt kan lide, som vi har det trygt med, og som vil os det godt.
Med nysgerrighed undersøger vi, hvilke følelser denne øvelse vækker i os. Vi forsøger nænsomt med øvelsen at mærke efter det gode. Til sidst inviterer Hanne os til at tage øvelsen med inden vi skal sove. At mærke tre gode ting, som vi har oplevet i løbet af dagen
Denne meditation er en tredje episode ud af fire i serien 'Meditationer til unge'. Guidningerne kan anvendes uafhængig af hinanden.
Det er muligt at lytte til en indledning inden meditationen.Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Dette er en introduktion til meditationen "Hjertet - du kan træne din glædesmuskel", hvor vi inviteres til at gå på opdagelse i hjertefølelserne og at mærke det gode.
Det er muligt at lytte til indledningen inden meditationen.Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
I denne meditation har vi fokus på åndedrættet som det helt naturligt mærkes i kroppen. Åndedrættet er altid med os, og derfor kan vi med nænsomhed og nysgerrighed opdage, hvordan det opleves i nuet.
I guidningen undersøger vi rytmen, lyden og sansningen i kroppen. Temperaturen ved næsen når vejret trækkes ind og pustes ud. Vi går tæt på og mærker åndedrættets bevægelser i kroppen, og hvordan der måske opstår en større fornemmelse af tyngde mod underlaget.
Guidningen giver plads til at lade alt være præcist som det er. Blot hvile opmærksomheden på åndedrættet og dets bevægelser i kroppen. Som en lille pause til at tjekke ind.
Denne meditation er en anden episode ud af fire i serien 'Meditationer til unge'. Guidningerne kan anvendes uafhængig af hinanden.
Hvis meditation er nyt for dig, kan det være en støtte at lytte til denne guidnings indledningen før du begynder.Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Dette er en indledning til meditationen "Åndedrættet - det er altid med dig". Hvis meditation er nyt for dig, kan det være en støtte at lytte til denne indledning inden du mediterer.
I meditationen fokuserer vi på åndedrættet som det mærkes i kroppen. Åndedrættet er altid med os, og derfor kan vi med nænsomhed og nysgerrighed opdage, hvordan det opleves i nuet.Vi undersøger åndedrættets rytme, lyd og sansning i kroppen. Temperaturen ved næsen når vejret trækkes ind og pustes ud. Vi går tæt på og mærker åndedrættets bevægelser i kroppen, og hvordan der måske opstår en større fornemmelse af tyngde mod underlaget.
Guidningen giver plads til at lade alt være præcist som det er. Blot hvile opmærksomheden på åndedrættet og dets bevægelser i kroppen. Som en lille pause til at tjekke ind.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
I denne meditation undersøges landskabet mellem behag og ubehag med fokus på kroppen.
I begyndelsen inviterer Lasse os til at mærke hvordan kroppen er placeret på underlaget, og at kroppens vægt bæres af underlaget under os. Herfra breder vi opmærksomheden ud til at mærke hele kroppen på én gang. Vi lytter nysgerrigt ind i hele kroppen uden at lede efter rigtigt og forkert.
Det er i denne meditation som i enhver anden, at når vores opmærksomhed distraheres bort fra kroppen så forsøger vi nænsomt at opdage dette og retter blødt opmærksomheden tilbage til kroppen.
Fra at mærke kroppens helhed forsøger vi at veksle mellem at mærke steder der føles ubehagelige, og steder der føles behagelige.
Til sidst bredes opmærksomheden igen ud til hele kroppen, og vi undersøger om der her er et fysisk ekko af meditationen. En afspændthed eller måske opspændthed. Hvis et positivt ekko har efterladt sig i kroppen, kan du tage dette med ud i din dag som et ankerpunkt for nærvær.
Denne meditation er en første episode ud af fire i serien 'Meditationer til unge'. Guidningerne kan anvendes uafhængig af hinanden.
Det er muligt at lytte til en indledning inden meditationen.Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Dette er en introduktion til meditationen "Kroppen - Hvad fortæller den?", en meditation hvor vi undersøger landskabet mellem behag og ubehag med fokus på kroppen.
Som en forberedelse, kan det være en støtte at lytte til introduktionen inden du mediterer.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team har talt sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, spiritualitet, om dét at lytte og ydre og indre bæredygtighedsmål. Dette er deres anden samtale.
Steen Hildebrandt! I dag taler vi om bæredygtighed, og anledningen er Kontemplations nye undervisningsforløb ’Indre praksis og arbejdsliv’, hvor vi er så heldige at have dig med som underviser. Du er professor emeritus og mangeårig ledelsesrådgiver. Og jeg er rigtig glad for, at jeg har fået mulighed for at interviewe dig omkring bæredygtighed, hvor noget af det, vi skal tale om, er ydre og indrebæredygtighedsmål.Når talen falder på ydre bæredygtighedsmål, så kommer vi i dag automatisk til at tænke på FN’s 17 verdensmål, og på den måde de er blevet udbredte. Op på at du om nogen været med til at sætte dem på dagsordenen i Danmark – vil det ikke være en overdrivelse at sige. Jeg har et par gange også været så heldig at høre dig tale om de 17 verdensmål, og det, der har slået mig, er, at der i dine oplæg altid har været en tråd ind i det levede liv eller arbejdslivet. Du har hele tiden, synes jeg, taget verdensmålene ind i det daglige liv og gjort dem handlingsbare. Til at arbejde med. Er det rigtigt forstået, at der har været et sådan ønske?
“Ja, det har der været, synes jeg. Men det er jo rigtigt, at når man tager verdensmålene og også meget af bæredygtighedsdebatten i al almindelighed, så er der tale om ydre fænomener. Ligestilling, uddannelse, energi, vand og biodiversitet. Det er de ydre fænomener, vi fokuserer på, og det er jo fuldstændig forståeligt, fordi det er derude, enten problemerne eller problemernes løsning manifesterer sig. Men så kommer der jo nødvendigvis et tidspunkt, og det er måske det, som jeg også lidt har tænkt på, når jeg hele tiden har argumenteret for eller sagt, at det handler også om det praktiske… Men der kommer jo et tidspunkt, hvor nogen må sige, at alt dette ikke kommer af sig selv. Det kommer ud af noget, der sker inde i mennesker. Menneskers følelser, menneskers begrebsverden, menneskers indsigter, menneskers evne til at kommunikere og arbejde sammen.
Og så pludselig kommer der en bevægelse, som taler om indre bæredygtighedsmål, inner development goals, indre udviklingsmål, indre bæredygtighed, og det er klart, at det måtte komme, for det er tydeligt, at der ikke sker en masse, bare fordi vi taler om det og peger ud mod det. Det sker der sådan set ingenting ved. Så man kan sige, at os, der har talt meget om den ydre bæredygtighed, selvfølgelig har det haft en værdi, at vi peger på det, men hvis der skal ske noget, så skal vi se indad og arbejde med os selv og arbejde med uddannelse, meditation, selvindsigt og selvfornemmelse.
Nu er det jo så en bevægelse, for der er mange andre områder, hvor mennesker er optaget af inner development eller indre bæredygtighed. Nu er det bare denne bevægelse, der så i øjeblikket har formuleret nogle mål om samarbejde, om handling, om det at være, om sociale fænomener og relationer og om handlingsevne.”
Ja, det er de indre bæredygtighedsmål, du taler om, og som bevæger sig omkring fem temaer: at være, at tænke, at relatere, at samarbejde og at handle.
“Ja, det er de fem temaer, og der er jo ikke nogen tvivl om, at det er vigtigt. Det kan enhver se, at det er vig
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Denne kropsskanning baserer sig på Wilhelm Reichs beskrivelse af typiske spændingsområder i kroppen – det han kaldte kroppens pansringsringe.
Wilhelm Reich (1897-1957) var en østrigsk læge og psykoanalytiker i generationen efter Sigmund Freud. Han var på flere måder kontroversiel og forud for sin tid, og hans forståelse for sammenhængen mellem kroppen og psyken dannede grundlag for senere terapiformer, der inddrager begge aspekter.
Ideen bag Reichs arbejde med at forløse og frisætte kroppens unødige spændingsmønstre – kaldet kropspanseret eller karaktérpanseret – er, at psykologiske spændinger eller blokeringer spejler sig i kropslige blokeringer. Disse forhindrer vitalenergiens frie flow i kroppen. Derved hæmmes mennesket såvel kropsligt som psykologisk. Ved at arbejde hen imod en frisættelse af de hæmmende spændingsmønstre i kroppen, vil såvel kroppen som psyken blive frisat. Kroppens vitalenergi vil kunne flyde frit.
I nærværende kropsskanning guider Martin lytteren ind i en kontakt med Reichs syv spændingsringe, som styk for styk forsøges bevidstgjort og afspændt. Tilgangen er blid og nænsom med respekt for, at kroppen slipper spændinger, når den er parat til det. Guidningen inviterer til dybere sammenhæng og større frihed i kroppen.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Velkommen til samtale med Steen Hildebrandt, professor emeritus, mangeårig ledelsesrådgiver og forfatter til en lang række bøger om blandt andet bæredygtig ledelse og FN’s 17 verdensmål. Og så er han medunderviser på Kontemplations toårige supervisionsforløb ’Indre praksis og arbejdsliv’. Dette er første samtale.
Charlotte Toft fra Kontemplations team og Steen Hildebrandt har i det tidlige forår i forbindelse med opstarten af supervisionsforløbet talt sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, spiritualitet, veje til forandring og sidst men ikke mindst om dét at lytte.
I forbindelse med samtalerne har Steen Hildebrandt og Charlotte Toft skrevet sammen per mail. Her er optakten til samtalen om at lytte:
Kære Steen
Du har i mange år beskæftiget dig med verdensmålene og ledelse. Men jeg vil tillade mig, nu jeg har dig, også at runde et umiddelbart andet tema, og det er dét med at lytte. For nogle år siden mødtes vi i Vejle til en konference, og her gjorde din evne til at lytte stort indtryk på mig. En evne der bevægede mig fra enetale til samtale og en dybere refleksion – også selvom jeg talte mest. Meget mest :-). Vores møde i Vejle har fået mig til at tænke regelmæssigt over det at lytte, selvom jeg har lang vej til din lytteevne. Men at der i netop lytten måske gemmer sig den fine samtale. At lytten giver den anden handlerum. At lytten måske i særlig grad er vejen til en bæredygtig verden. Hvad tænker du om de betragtninger? Måske jeg går for vidt?
Bedste hilsner Charlotte
Du kan lytte med her på blogcasten, eller læse indlægget på Kontemplations blog.Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
Om morgenen gjorde han det, han plejede. Gik i bad, tog sin uniform på og drak kaffe. Kyssede sin kone farvel. Cyklede mod museet. Der deponerede han sin mobiltelefon i det aflåste skab, sådan som reglerne foreskrev. Ingen forstyrrelser. Så tændte han sikkerhedsradioen, der resten af dagen var hans kommunikation med kollegaerne. Hans vagt begyndte en time før dørene til udstillingerne blev slået op.
Han var særlig glad for at skulle være i denne sal i dag. Være med værkerne her. Passe godt på dem. Rømme sig og rynke brynene, når gæsterne kom for tæt på værkerne. Den del var blevet en større del af hans arbejde. Der var dage, hvor han havde anstrengt sin hals så meget, så han næsten ikke kunne tale med sin kone.
Denne morgen var det over en uge siden, han sidst havde været i salen. Han mærkede spændingen. Et værk forandrer sig med publikum, havde kunstneren sagt, da de kæmpe tavler blev hængt op. Det havde han aldrig skænket en tanke. Han synes nu nok efter så mange år som vagt i alle salene, at de enkelte værker lignede sig selv til hudløshed. Kun gulvene blev mere slidt – og dagens lys flyttede rundt på skyggerne.
Ved indgangspartiet hang kuratorens indledning og præsentation af værkerne:
STILSTAND · BEVÆGELSE · VIBRATION · SAMSPIL
Et interaktivt værk, der vil have sine beskuere i samspil. Der er intet svar. Intet spørgsmål. Tiden vil vise, hvor vi ender. Hvad vi ser og oplever.
Værkerne må gerne berøre – men IKKE berøres.
Der var nu ikke mange besøgende, der læste teksten. Så travlt optaget var de af at komme tæt på de kæmpe tavler.
Han stillede sig ved den modsatte væg, hvorfra han kunne se begge værker på én gang. Til venstre den kæmpe tavle med sommerfugle og blomster i alverdens farver. Foldet i det tyndeste papir, man kunne forstille sig. Så sart, så det var næsten ubegribeligt, hvordan kunstneren havde kunne folde det i sine hænder. Ud fra tavlen sprang det hele i et flerdimensionelt rum, som blev man suget ind i universet. Inviteret til at opdage samspillet mellem sommerfuglene og blomsterne.
(...) Læs videre på Kontemplations blog.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] -
På denne sommers stilhedsretreat var der lejlighed til at beskrive en situation hvor vi havde oplevet at der blev stille. Gerne en situation der var foregået for længe siden – og huskende på at stilheden kan opstå midt i ydre larm eller intensivitet. Måske var det den påmindelse der fik mig til at tænke på én af de mest intense situationer jeg har oplevet i mit liv:
Dagen var begyndt som vanligt. Jeg forventede endnu et langt, roligt stræk hos Sama, en jaguar jeg som frivillig i rehabiliteringsorganisationen Communidad Inti Wara Yassi passede på det tidspunkt. Om morgenen var jeg gået et par kilometer langs Rio Capare fra den hovedvej der går gennem Vila Tunari fra Cochamamba til Santa Cruz i Bolivia, for at komme ud til hans bur. Med mig havde jeg to friske æg og en spandfuld råt kød til Sama.
Besøg os her:
kontemplation.dk
eller følg os på vores sociale platforme:
Facebook
Instagram
Youtube
Du er velkommen til at skrive til os her:
[email protected] - Montre plus
