Episodes
-
Når Vibeke ser tilbage på sit arbejdsliv som specialpædagog i den samme specialbørnehave i 18 år, så kan hun se, at det har været et kald. Som forælder til et barn med autisme, der har gået i specialbørnehave, kan jeg sige, at det har gjort en kæmpe forskel i min søns og i vores liv. Vibeke, som jeg interviewer i podcasten, har været med til at give mange børn med særlige behov og deres familier udviklingsmuligheder, som har ført til større deltagelsesmuligheder i skole, fritid og fremtid.
-
Episodes manquant?
-
Jeg, Charlotte - podcastens vært, blev jeg ked af det helt ind i marven, da min søn fik sin autismediagnose. Jeg håbede til det sidste, at de på børnepsykiatrisk ambulatorium ikke ville nå frem til den konklusion. Jeg har talt med mange mødre om, hvordan det er at være mor til et barn med autisme og har derfor en stor forståelse for, hvordan mødre kan opleve den situation. Men jeg har ikke så mange fædreperspektiver. Så det har jeg sat mig for at få. Kenneth, som jeg mødte på forældrekurset Early Bird, har indvilget i at fortælle sin historie.
-
At kunne spejle sig i andre forældre har været noget at det mest helende, og jeg er dybt taknemmelig for at have haft muligheden for at deltage i EarlyBird-forældrekurset kort tid efter, at vores søn fik en autismediagnose. Lyt med og find ud af, hvorfor vi kalder os par nr. 10.
EarlyBird forældrekursus
https://www.autism.org.uk/what-we-do/support-in-the-community/family-support
Eksempel på kursus i Københavns Kommune, som måske findes i andre kommuner:
https://handicap.kk.dk/tilbud-paa-handicapomraadet/foraeldre-og-paaroerende/kurser-oplaeg-mv-for-foraeldre/earlybird-for-foraeldre-til-boern-med-autisme -
Mikkel har altid haft bekymringer, som i teenage-årene udviklede sig til svær angst. I podcasten fortæller han sin historie, og vi får indblik i, hvordan angsten kommer til udtryk, hvordan Mikkel tager livtag med den, og hvordan den kan håndteres i hverdagen. Stor tak til Mikkel for at gøre podcasten mulig.
Tony Atwood: Aspergers syndrom, Psykologisk Forlag, 1997
https://cool-kids.dk/ -
Hanne Bendix er uddannet legetræner fra "Play Project" hos Dr. Rick Solomon i USA. Forskning har vist, at hvis man lærer barnet med autisme at lege med andre, så udvikler barnet bedre sociale kompetencer. Det er ikke nogen stor nyhed, hvis man har et neurotypisk barn, men for børn med autisme, hvis sociale kompetencer er mangelfulde, kan det være en udviklingsvej. Hanne Bendix mødte jeg på min søns skole, hvor hun startede legetræning op for eleverne i 1. klasse. Hanne Bendix fortæller i denne episode om legetræning med børn med autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Undervejs vil I også høre eksempler fra Hannes legetræning med min søn Anton.
Hvis du vil vide mere om legetræning, så tjek nedenfor:
https://roskildeautismeraadgivning.dk/legetraening.asp
https://playproject.org/profile/dr-solomon/