Episodes
-
Start-up virksomheden New Retex i Bjerringbro har bygget en AI-styret robot til sortering af tekstil affald.
Robotanlægget har været i drift i under et år og håndterer 30-40 tons brugte, slidte og ødelagte tekstiler om ugen. Ved hjælp af sensorer, fotos og kunstig intelligens bliver tekstilerne sorteret efter blandt andet farve og materiale, så det kan blive solgt til tekstilindustrien og vende tilbage til forbrugerne, som nyt bæredygtigt tøj eller andre tekstilmaterialer.
Medvirkende:
Maiken Lydholm, global project engineer, New Retex
Andreas production development engineer, New RetexLink: New Retex https://newretex.dk
-
300 år fvt. gik grækeren Euklid rundt i sin have og tænkte i trekanter og vinkler. Og det vil helt sikkert glæde ham, at hans principper - her 1700 år efter - stadig er i brug, når man udforsker rummet.
Det handler naturligvis om rumgeometri.
Peter Laursen fra Cosmic Dawn Center er i sit es og har medbragt en appelsin, pringle chips, en jordskok og en donut. Alt sammen for at føre os fra Euklids tidløse geometriske principper til moderne teorier om universets fladhed.
Vi kommer naturligt også ind på udsplattet donutgeometri og ikke mindst Pac-Man. Alt sammen for at kaste klarhedens lys over geometriens rolle i vores dagligdag.
Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen
Mere om Euklid finder du her: https://da.wikipedia.org/wiki/Euklid
Cosmic Dawn Center finder du lige her: https://cosmicdawn.dk/------------
Sound Effect by Mikhail from Pixabay
-
Episodes manquant?
-
Vi lever i en tid med hybridkrig, en blanding af krig på internettet og fysisk krig.
Vi får hele tiden advarsler om cybertrusler. Både som virksomheder og privatpersoner skal vi passe ekstra meget på, hvad vi egentlig gør på internettet,
og vi skal passe på vores IT -systemer, så de ikke bliver infiltreret af fremmede magter, hackere, cyberterrorister eller cyberaktivister.
Hvor stor er truslen, og hvad er det for en form for trussel, vi oplever lige for tiden?
Cybertruslen informerer om sandsynligheden for forsøg på angreb, men cybertruslen siger ikke noget om, hvor sandsynligt det er, at et angrebsforsøg vil lykkes, eller hvor stor en konsekvens et succesfuldt angreb vil have. Det er alt sammen noget, man har med i sin risikovalidering.
Cybertruslen forandrer sig hele tiden, og denne udgave af Techtopia er optaget den 8. maj 2024. Så når du hører den, kan cybertruslen meget vel have ændret sig. Derfor skal du checke hjemmesiden hos Center for Cybersikkerhed. https://www.cfcs.dk/da/
Medvirkende:
Thomas Flarup, chef, Center for Cybersikkerhed -
Todays guest is Jeffrey Manber, president of International and Space Station at Voyager Space. Voyager Space are currently working on the replacement for the ISS called Starlab.
Jeffrey Manber is now working on his 4th space station, Starlab. But how does that work? What will it bring to the table compared to the ISS?
Along with that we talk about the importance of partnerships and international collaboration in the space industry along with the advancements in commercial space technology, such as miniaturization, the decrease in the price of transportation, and the obstacles that have been overcome in the development of the commercial space sector.
So, if you feel like building a space station - listen carefully.
Host and editor: Tino Tønnesen
------------
Soundclips from Pixabay.com
-
Thomas Kolster, der har det kommercielle ansvar for Danfoss’ softwareforretning, står i spidsen for to succesrige satsninger baseret på kunstig intelligens. Selvom han er overbevist om, at AI kommer til at fylde endnu mere i de kommende år, advarer han mod at forelske sig hovedkulds i teknologien. Fokus skal ikke være på AI, men derimod på de udfordringer, som AI eventuelt kan bruges til at løse.
-
På pionercentret for AI i København er direktøren begejstret over Gefion - AI supercomputeren, som snart står klar i Danmark.
Danske forskere har længe efterspurgt mere computerkraft til brug af AI. Med Gefion er deres bøn blevet hørt. En anden vigtig detalje er, at danske forskere ikke længere skal købe sig adgang til udenlandsk regnekraft, hvilket betyder, at man nu kan bruge offentlige danske data i overensstemmelse med EU's GDPR regler. På den måde kan man skræddersy danske AI projekter fremfor at skulle fifle rundt med systemer trænet på udenlandske datasæt.
Hør direktør i Pioneer Centre for Artificial Intelligence Serge Belongie fortælle.
Link:
Pioneer Centre for Artificial Intelligence https://www.aicentre.dk -
Inden udgangen af dette år har Danmark Europas største AI-supercomputer. Den er allerede døbt Gefion og skal hjælpe danske forskere med at bruge AI i deres projekter.
Computerkraften leveres af techgiganten Nvidia, der har valgt at arbejde sammen med Novo Nordisk Fonden om projektet. Blandt andet fordi fonden også står bag en milliardinvestering i udviklingen af en dansk kvantecomputer.
Novo Nordisk Fonden betaler de 600 af de 700 millioner kroner, som Gefion koster at etablere. Bag investeringen står vicepræsident i fonden Lene Oddershede, som også står i spidsen for fondens projekt med kvantecomputere. Lene Oddershede medvirkede i Techtopias serie om kvantecomputere i 2023, og nu investerer hun et meget stort beløb i den anden af tidens mest omtalte teknologier, så vi fik igen en interviewaftale i kalenderen, så hun kunne fortælle om hvad Gefion er.
Links:
Gefion https://novonordiskfonden.dk/en/news/denmark-to-build-one-of-the-worlds-most-powerful-ai-supercomputers-accelerating-solutions-to-societal-challenges/
H100 - Grace Hopper https://www.nvidia.com/en-gb/data-center/h100/
Techtopia om kvantecomputere: https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/techtopia/techtopia-episoder-2023/techtopia-286-bohr-20-kvantecomputer-skal-designe-ny-medicin -
Rundetaarn er Danmarks ældste observatoriebygning er fyldt med astronomiske anekdoter og historier.
I denne episode er jeg på besøg i Ole Rømers gamle observatorium, hvor Astrofysiker Christina Toldbo og historisk konsulent i Rundetaarn Rasmus Agertoft livligt fortæller om livet i Rundetaarn igennem tiderne.
Ved du f.eks. hvordan Ole Rømer opdagede at lyset havde en hastighed? Og hvorfor Rundetaarn har både røde og gule mursten? Og hvem troede der var tidelava og bjerge på Solen?
Ja, vi kommer vidt omkring denne gang.
Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen
------------
Lydfiler er fra Pixabay.com
-
I skyggen af Ruslands konflikt med Ukraine er der opstået nye perspektiver og stemmer, som udfordrer liberale samfund. I en tid med krig er ytringsfriheden og informationsfriheden under pres, og fjendtlige aktører arbejder aktivt på at skabe uro, underminere politisk beslutningstagning og svække den vestlige verden som helhed. Den informationskrig, der udspiller sig, kræver derfor en ny tilgang til samfundssikkerhed og evnen til at modstå og komme styrket ud af udfordringerne.
Det mener, André Ken Jakobsson, adjunkt ved Center for War Studies på SDU. Han er gæst i Techtopia.Link:
https://www.diis.dk/publikationer/nye-oejne-oerer-stemmer -
Bianca Bruhn, direktør for Google i Danmark, står midt i orkanens øje, hvad angår udviklingen af kunstig intelligens. Samtidig har hun også en lang international ledelseskarriere bag sig, hvor hun som kvindelig leder i it-branchen har et unikt indblik i DE&I dagsordenen i STEM. I denne episode af STEM'MER I LEDELSE fortæller hun om sin ledelse med de to vigtige emner i fokus.
-
Smartphonen er måske tidens mest udskældte men også det mest udbredte apparat. Så tænk nu hvis vi i stedet for at doomscrolle os igennem timers videoskrammel kunne bruge telefonen til at slappe af, skrue ned for stress og opnå indsigt i os selv og vores mentale velvære.
Den danske startup Completion VR tilbyder virtuelle universer af uendelighed, som man kan besøge på sin smartphone flere gange dagligt, når virkeligheden presser sig på.
Techtopia checker ind i uendeligheden sammen med firmaets stifter Andreas Christiansen.
Link:
https://www.completion.one -
Forestil dig et liv uden internet, wi-fi, GPS og mobiltelefoner. Det lyder ikke særlig tiltalende, vel? Vi lever nemlig i en verden, hvor teknologi, der har sine rødder i rumforskning, er uundværlig.
Dagens gæst er Michael Linden-Vørnle og han mener bestemt, at det kan betale sig at smide penge i rumteknologi. Han påpeger, at for hver krone, vi investerer i rumforskning, får vi 4-5 gange igen. Dette - og meget andet - taler vi meget mere om i denne episode.
Hvert år bruger NASA, ESA og andre rumorganisationer milliarder af dollars på udvikling af rumteknologi i jagten på at udforske det ukendte og forstå vores univers bedre.
Det er store beløb vi taler om og derfor er det naturligt at spørge om det er det hele værd? Er investeringen i rumteknologi berettiget, og hvad får vi egentlig ud af det?Michael gør os klogere på hvordan rumteknologi har udviklet sig fra Apollo missionerne og frem til i dag. Vi kommer også ind på hvad der skal udvikles af teknologi for at fortsætte vores udforskning af rummet.
Vi dykker også ned i nogle konkrete eksempler på, hvordan rumteknologi har beriget vores hverdag og samfundet som helhed. Og vi kommer naturligvis også ind på hvad der skal udvikles af teknologi for at fortsætte vores udforskning af rummet.
Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen
------------
Lydfiler er fra Pixabay.com
Music by Yurii Semchyshyn from Pixabay -
Krig er ikke en god ting. Men krig kan være god forretning. Og krig kan skabe innovation. Og det er, hvad der sker i Ukraine lige nu. Vi har set droner ødelægge russiske kampvogne og sænke russiske krigsskibe i Sortehavet. Det er teknologi skabt af nød og i hastværk. Ofte af de mange tech startups som Ukraine huser.
Den amerikanske startup guru Eric Ries skrev i sin bog THE LEAN START-UP for et årti siden, at "En start-up er et eller flere menneskers forsøg på at skabe noget nyt i et klima af ekstrem usikkerhed."
Citatet stammer ikke fra krig, men det passer godt på de ukrainske tech startups, som de sidste par år har omlagt derer forretning fra civil tech til slagmarkstech. I Eric Ries’ terminologi har de lavet en pivot - en afgørende forandring i deres forretning for at tilpasse sig markedet.
Vi møder sådan en ukrainsk startup, og vi hører om, hvorfor danske tech startups interesserer sig for Ukraine og mulighederne for at hjælpe i kampen mod Rusland samt skabe innovation og forretning.
Medvirkende:
Esben Gadsbøll, formand Danish Tech Startups
https://techstartup.dk
Mischa fra Himera, der lige har fået en investering på 525.000 USD. De laver walkie-talkies, som bliver brugt af lidt over 2.000 soldater ved fronten.
https://himeratech.com/en
https://www.janes.com/defence-news/news-detail/ukraine-conflict-ukraine-develops-jam-resistant-radio
-
Danmark banede vejen ved at udnævne verdens første tech-ambassadør i 2017, efterfulgt af Frankrig året efter med Henri Verdier.Hans professionelle rolle spænder bredt over teknologi, innovation, handel, kultur, og EU's regulering af konkurrence og etik, hvilket placerer ham i skæringspunktet mellem diplomat og minister.Han er også forfatter til bogen "The Business of Hate”, hvor han drøfter overgangen fra internettet som et paradis for ytringsfrihed til en arena for falske nyheder og polarisering. Henri Verdier undersøger sociale mediers indvirkning på kultur og offentlig debat, herunder misinformation. Techtopia tager diskussionen op med Henri Verdier live fra den franske ambassade. Vi diskuterer de udfordringer demokratiet står over for med misinformation, filterbobler og generativ AI, især op til årets valg i store demokratier, hvor fire millarder mennesker skal til stemmeurnerne.
-
Mennesket er jo ikke bygget til at opholde sig udenfor jordens tyngdekraft og dens beskyttende atmosfære. Men alligevel gør vi det og det sætter sine tydelige spor på astronauterne.
Men hvad sker der med et menneske, når det befinder sig i rummet? Hvordan påvirkes man af manglende tyngdekraft, kan man blive rumsyg? Og går det over...?
Cheflæge på rigshospitalet, Mads Klokker, har været med til at udvælge Danmarks eneste astronaut og ham taler jeg med om rumsyge, spatial disorientation og alle mulige andre ting, der potentielt er farligt for de mennesker, der skal bo på ISS, eller skal videre til Månen eller Mars.
For helt ufarligt er det jo ikke...
Vært, tilrettelæggelse og klip: Tino Tønnesen
Lydfiler er fra Pixabay.com
-
Google, Meta og TikTok er på besøg i studiet for at fortælle om deres kamp mod misinformation på deres platforme.
En nylig befolkningsundersøgelse gav dem både skylden for spredning af misinformation samt ansvaret for at stoppe det, men samtidig var tilliden til dem meget lav. Så hvad gør de?
Debatten er vigtig lige nu, fordi fire milliarder mennesker går til valg verden over i 2024. Samtidig buldrer generativ AI frem med kraftige værktøjer til at skabe falske fotos og videoer. Og ydermere betyder krigene i Ukraine og Mellemøsten, at der bliver produceret voldsomme mængder af manipuleret materiale på sociale medier.
Medvirkende:
Martin Ruby, politisk chef for Meta i Norden
Jesper Vangkilde, kommunikationschef, Google i Danmark
Christian Hannibal, politisk chef for TikTok i DanmarkLinks:
Udgangspunkt for samtalen er dette citat fra ADD rapporten om misinformation: "Danskerne mener ligesom i befolkningsundersøgelsen fra 2021, at det især er tech-virksomheder og politikerne, som bærer ansvaret for at minimere de uønskede konsekvenser af digitaliseringen. Der er dog også fortsat lav tillid til, at de ansvarlige aktører er villige og kompetente til at påtage sig det nødvendige ansvar for at sikre, at digitaliseringens negative konsekvenser kan tøjles."Rapporten er her https://algoritmer.org/befolkningsundersoegelse/forside/2023-2/digitaliserings-betydning-for-demokratiet/
Techtopia lavede denne podcast om rapporten. https://ida.dk/viden-og-netvaerk/idas-podcast/techtopia/techtopia-episoder-2023/techtopia-318-danskerne-bekymrer-sig-om-misinformation
Yderligere materiale er WEF rapport om misinformation som den største trussel lige nu https://intelligence.weforum.org/topics/a1G680000008j2FEAQ
Løbende materiale fra EUs DisInfo kontor https://www.disinfo.eu.
Og dette policy brief fra DIIS https://www.diis.dk/publikationer/nye-oejne-oerer-stemmer
-
Udenrigsministeriets seneste strategi for teknologisk diplomati er markant anderledes end tidligere strategier fra techambassadørens hånd.
Tidligere handlede det om at skabe dialog med en techbranche, der handlede på egen hånd uden større hensyn til national lovgivning. Men coronakrise og krig i Ukraine har forandret verden og techgiganternes rolle.
Nu er Google, Microsoft, Amazon og Elon Musk medspillere i hjælpen til Ukraine, men det betyder også, at Europas afhængighed af udenlandsk teknologi bliver smerteligt tydelig.
Det er baggrundsmusikken til en ny ambitiøs strategi fra techambassadør Anne Marie Engtoft Meldgaard, der har forladt Silicon Valley til fordel for EU som udgangspunkt for en global dansk indsats indenfor techdiplomatiet.
Strategien fremlægger fire strategiske prioriteter for en ny geopolitisk virkelighed.
Opprioritere geopolitisk engagement med tech-industrien, særligt i Europa;
Arbejde for at sikre ansvarlige rammer for nye og kritiske teknologier;
Øge vores sikkerhedspolitiske samarbejde om teknologi;
Styrke globale normer og partnerskaber;Medvirkende:
Anne Marie Engtoft Meldgaard, techambassadørLink:
Udenrigsministeriets strategi for teknologisk diplomati https://via.ritzau.dk/files/2012662/13793091/77673/da -
Ledere kan ikke passe på sig selv, hvis de er på en arbejdsplads, der ikke er designet til det. Sådan lyder budskabet fra erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen, der er aktuel med en ny bog om lederes trivsel. Hvis ikke virksomhederne bliver bedre til at forebygge mistrivsel, får det alvorlige konsekvenser for både lederne selv og deres medarbejdere – og for virksomhedernes innovation og nytænkning.
-
Dansk iværksætter har skabt en unicorn i USA. Hvordan gjorde han?
Danmark hungrer efter enhjørninger, men vores enhjørningeføl stikker af til udlandet. Vi refererer naturligvis til begrebet “unicorn”, som det bliver brugt om start-up virksomheder, der har vokset sig store og stærke. Har man en markedsværdi på over én milliard dollar, kaldes man en unicorn.
Det betyder arbejdspladser, skatteindtægter og afkast til de investorer, som har været fødselshjælpere for føllet. Danmark har ifølge Dansk Erhverv fostret 13 unicorns, men problemet er, at de flytter tidligt hjemmefra, så Danmark høster ikke gevinsten af deres vækst.
Men hvordan bygger man egentlig en unicorn? Det fortæller iværksætteren Christian Bach, der sammen med en ungdomsven har skabt firmaet Netlify i USA. Techtopia får hans udviklingshistorie fra ide til udvikling af teknologi og det hårde arbejde med at skaffe investorer, der kan sikre, at virksomheden skalerer til en levedygtig størrelse. En fuldvoksen enhjørning.
Link: https://www.netlify.com
- Montre plus