Episodes
-
Vi taler med sportschef i Badminton Danmark, Jens Meibom om konflikten mellem Badminton Danmark og spillerforeningen.
Vi taler om Mathias Boes flytning til Indien og om en herredouble-kategori med udfordringer. Og vi evaluerer på et år, hvor tingene her til sidst ikke gik Danmarks vej. -
Mette Poulsen er tilbage på det danske landshold, hvor hun skifter kategori fra single til double. Det har kostet den 25-årige badmintonspiller halvandet år på egne ben i håbet om at bryde igennem i favoritdisciplinen single. Nu er Mette Poulsen i version 2.0 klar til en ny karriere i double, når hun efter planen begynder på landsholdstræningen igen den 3. december.
Medvirkende: Mette Poulsen
Vært: Kristoffer Møldrup -
Episodes manquant?
-
Kim Astrup og Anders Skaarup vandt en af de helt store turneringer i Kina. I denne podcast fortæller de om, hvad der foregik, om modstanderne undervejs, de fortæller om en helt speciel jubelscene, om fejringen bagefter, om at være bedste dansk HD på ranglisten, om at være vraget til Thomas Cup i første omgang, om Denmark Open, om de store mål i fremtiden og meget meget mere.
-
VM er overstået, og Danmark fik ingen medaljer. Det er ikke sket siden 2007. TV2 Badminton har inviteret tidligere landstræner Steen Pedersen og tidligere sportschef Morten Frost med i denne podcast for at drøfte, hvad Danmark nu skal gøre.
Hør deres mening om hver enkelt kategori og hvad der skal ske, i denne podcast, hvor TV2's kommentatorteam Jim Laugesen og Dennis Bostrup også deltager. -
TV2 Badminton Ep. 35: Jonassen Før VM by TV 2 SPORT
-
Hans Kristian Solberg Vittinghus deltager i denne TV2 Badminton podcast sammen med kommentatorerne Jim Laugesen og Dennis Bostrup.
Vittinghus taler blandt andet om , hvorfor han pludselig gik helt kold i Thomas Cup kampen mod Malaysia, at far-rollen har fået ham til at spille bedre, revolution i Korea, og fortæller sin vildeste Jim Laugesen historie. -
Peter Gade og Jim Laugesen fortæller anekdoter fra deres Thomas Cup-deltagelse, og så bliver chancerne vurderet for, om Danmark kan genvinde guldet fra 2016.
Medvirkende: Peter Gade og Jim Laugesen
Vært: Kristoffer Møldrup -
Peter Gade Academy er navnet på en nyt projekt, som Peter Gade lancerer i Danmark efter tre år som fransk landstræner. Den tidligere topspiller fortæller om tankerne bag sit nye badmintonakademi, der kommer til at have en anderledes tilgang, end de akademier som badmintonverdenen allerede kender til.
Medvirkende: Peter Gade & Jim Laugesen
Vært: Kristoffer Møldrup -
Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er gæster. De fortæller om sejren i All England, de overraskende reaktioner på deres nu offentlige status som kærester og hvad der betyder allermest i tilværelsen som professionel badmintonspiller.
Vært: Kristoffer Møldrup -
All England er den ældste og mest prestigefyldte badmintonturnering. Alle vil vinde den. Alle vinderne bliver husket og skrevet i historiebøgerne. Danmark har igen i år et stærkt felt med til Birmingham - anført af de dobbelte vindere af turneringen Mathias Boe og Carsten Mogensen.
Medvirkende: Jim Laugesen og Dennis Bostrup.
Vært: Kristoffer Møldrup -
Kim Astrup fortæller i anden halvdel om at være den tredje bedste danske herredouble og de udfordringer, der følger med. Den interne kamp har han i hvert fald sat sig for at tage op - især med Mads Kolding og Mads Conrad. Og så er Indonesien blevet et ubehageligt sted at spille - et sted som danskerne ellers altid har elsket...
Medvirkende: Kim Astrup
Vært: Kristoffer Møldrup -
Kim Astrup er blandt verdens bedste herredoublespillere, og sammen med makker Anders Skaarup nåede han for nyligt for første gang finalen i en verdens største turneringer: India Open. Undervejs i karrieren har 25-årige Astrup været igennem udfordrende og ubehaglige perioder med moderens sygdom og død som den vanskeligste. Hør beretningen om, hvordan Kim Astrup har kæmpet sig til en plads blandt verdens bedste - og hvad han har planer om at gøre, næste gang han besejrer verdens hotteste herredoublespiller, indoneseren Kevin Sanjaya Sukamuljo.
Medvirkende: Kim Astrup Sørensen.
Vært: Kristoffer Møldrup -
De skal være iskolde, knivskarpe og aldrig tøvende. Til gengæld får de den bedste plads i hele arenaen til verdens største badmintonturneringer. Vi ser nærmere på dommernes verden: udfordringerne, begejstringen og oplevelserne som topdommer i badminton.
Medvirkende: Jacob Syndberg, badmintondommer. Jim Laugesen, badmintonekspert.
Vært: Kristoffer Møldrup -
TV 2 Badminton-podcasten er tilbage med mere end en times badmintonnørderi om meget af det, vi har i vente i 2018. Vi diskuterer alt fra Joachim Fischers nye makkerskab med Alexandra Bøje, det kommende Thomas Cup-forsvar, de nye krav om flere turneringer for topspillerne, til spådomme om de danske muligheder i 2018.
Medvirkende: Kristoffer Møldrup, Jim Laugesen og Dennis Bostrup -
Mathias Christiansen fortæller i del 2 om prioriteringen mellem herredouble og mixdouble, og hvordan det bliver to forskellige tilgange, han skal jonglere i mellem fra 2018-sæsonen. Vi kommer også forbi den store passion for TV-serien Klovn og især treøjereglen...
Medvirkende: Mathias Christiansen, Jim Laugesen
Vært: Kristoffer Møldrup -
Mathias Christiansen har oplevet enorm succes i sit nye makkerskab med Christinna Pedersen. Finaler i både China Open og Hong Kong Open har for alvor sat den 23-årige bornholmer på badmintonens verdenskort. Men der var faktisk et tidspunkt, hvor han ikke selv var overbevist om, at han skulle ende blandt verdens bedste badmintonspillere...
Medvirkende: Mathias Christiansen og Jim Laugesen
Vært: Kristoffer Møldrup -
Landstræner Kim Nielsen giver et indblik i arbejdet med at producere danske damesingler i verdensklasse. Udfordringerne, målsætningerne og den manglende kredit til de nuværende danske damesingler, der hungrer efter at vise Danmark og resten af verden, at de er gode nok.
Medvirkende: Kim Nielsen (damesinglelandstræner) og Jim Laugesen (badmintonekspert, TV 2 SPORT).
Vært: Kristoffer Møldrup. -
Anders Antonsen fortæller i anden halvdel om kærligheden til at konkurrere, hvor han finder sin inspiration fra og den store omvæltning fra at vinde alt til at få røvfulde og stort set aldrig at vinde en turnering.
Medvirkende: Anders Antonsen
Vært: Kristoffer Møldrup -
Anders Antonsen er selvudnævnt "the next one" i herresingle og har det seneste år haft enorm fremgang. I denne podcast kigger vi nærmere på, hvordan det hele begyndte - tilbage i Aarhus. Vi snakker også om overgangen til landsholdstræningen i Brøndby, og hvor i alverden den enorme selvtillid stammer fra...
Medvirkende: Anders Antonsen
Vært: Kristoffer Møldrup -
Medvirkende: Joachim Fischer og Jim Laugesen
Vært: Kristoffer Møldrup
Joachim Fischer fortæller om det skadesforløb, han har været igennem, siden han brækkede anklen til VM for halvanden måned siden. Det inkluderer et brud med den mangeårige makker Christinna Pedersen og nogle hårde uger, hvor han isolerede sig fra omverdenen. Men der en vej tilbage, og den kan vise sig at indeholde to kategorier for den snart 39-årige badmintonspiller. - Montre plus