Episodes
-
Et sammenklip af udvalgte "Vi har lyst til mere"-udsendelser.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi rydder op i indbakken, hvor der bl.a. ligger post om kvinder, der er dårlige til at lade sig føre, og spørgsmål om "den lille blå pille".
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Episodes manquant?
-
Det her er den sidste udgave af ”Vi har lyst”, så i den her udsendelse vil vi reflektere over, hvad vi er blevet klogere på og give dig de allersidste redskaber til et bedre sex- og kærlighedsliv - så grib endelig notesblokken. Tusind tak til alle jer der har lyttet med, jer der har skrevet til os og til alle medvirkende!
-
Wolfgang på 26 år kalder sig ”en late bloomer”. Han debuterede seksuelt som 25-årig og har nu vanvittig megen lyst, som han ikke kan få forløst. For den der med at alle da bare kan score, og alle da bare kan få sex, den kan han slet ikke genkende. Så hvad skal han gøre... også med sin lyst?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
”Hvad gør man, hvis man overhovedet ikke har lyst (til sin kæreste)?”, ”Hvordan starter man snakken om manglende lyst forfra, når man har talt emnet til døde?”, ”Skal den part, som har mere lyst, have lov til at stille sin lyst ude i byen?” og ”Hvad gør man, hvis den der ikke får tilfredsstillet sine behov bliver vred, frustreret og bitter på den anden?” Disse spørgsmål er stillet til os på Instagram, hvor du også kan følge os på #viharlyst. Vi er nået til næstsidste udsendelse i programrækken – og derfor vender vi tilbage til programmets kerne: lyst. Sammen med dagens gæst giver vi vores bud på svarene på spørgsmålene og kommer ind på blindsmagning, voksenleg, den eneste ene lige nu, metaltræthed, projektledere, polestang i spisestuen og berøring af bryster og bordplader. Medvirkende: Mathias Valentino, coach, psykoterapeut og sexolog.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Nogle par lever sammen hver for sig. De kaldes COLA (COuples Living Apart), og her fortæller Cecilie, hvorfor hun og hendes mand efter mange år på samme matrikel - og med fælles børn - har valgt at bo hver for sig. Det handler ikke om fravalg men derimod tilvalg.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
"Efter at være blevet single og har mødt - lad os sige mænd, der har introduceret mig for forskellige oplevelser - så har jeg fået lyst til at udforske nye sider af mig selv." En kvindelig lytter midt i livet er sulten efter at udvide sin seksuelle horisont, så sammen med dagens gæst taler vi om, hvilke retter der egentlig findes på buffeten. Medvirkende: Jakob Kærgaard, sexolog og mandecoach.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi taler meget om lyst og det at have lyst som en god ting. Men der er skam også noget positivt ved ikke-lyst. Ikke at have lyst kan nemlig smide noget spotlight på andre ting i dit liv…
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
"Jeg vil gerne blive klogere på det modne samliv, som har bestået i mange år, som baserer sig på kærlighed og vilje, men som kan være svært at holde til ilden mht. lidenskab og sex.” Sådan skriver en lytter til os, så sammen med dagens gæst går vi på opdagelse i det gode sexliv i det modne samliv. Hør om speederen, bremsen, sexpositive kontekster, egoisme, overtænkning og om at sætte penis på bænken. Medvirkende: Mads Gamdrup, psykoterapeut og parterapeut.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
En mandlig lytter inviterede sin kæreste gennem 23 år på en date, hvor præmissen var, at de skulle lade som om, at de IKKE kendte hinanden, men at det derimod var deres allerførste møde. Lad dig inspirere af en oplevelse, de begge har været høje over lige siden.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
”Min sexlyst er aldrig særlig langt væk, og jeg har i årevis været super irriteret over at skulle høre på, hvordan vi kvinder mangler sexlyst og i det hele taget bare ikke er lige så interesserede i den slags som mænd. Som om vi er en eller anden under-race. Derfor skriver jeg dette brev og deler noget, der ellers er ret privat for mig.” Sådan skriver en kvindelig lytter til os. Sammen med dagens gæst taler vi om sexlyst, fantasi, forsvarsværker, du-stilling, sanselighed, seksuel energi, stress og om at bygge et bur. Medvirkende: Amanda Lagoni, sexolog og parterapeut.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Vi har fået et brev fra en mandlig lytter, der har levet i et mangeårigt forhold, hvor sex gik fra 100 til 0. For snart et år siden forlod han uden varsel sit forhold. Det har ikke været nemt, men han har allerede oplevet, at der er lys for enden af tunnelen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
”Jeg føler en udskamning af mennesker som er utro uden tanke på en eventuel kontekst. Jeg er med på, at det er noget svineri, når folk render og er utro, alt imens de foregiver, at deres parforhold er i skønneste orden. Men der kan være andre underliggende kontekster, som man ikke ser udefra.” Sådan skriver en mandlig lytter, der savner nuancer i samtalen om utroskab. Derfor har vi dedikeret denne udsendelses 55 minutter til at komme med så mange nuancer i samtalen om utroskab som overhovedet muligt. Medvirkende: Katrine Axholm, parterapeut og forfatter.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
En lytter har haft gode oplevelser med trekanter - både modellen med to mænd og én kvinde, og modellen med to kvinder og én mand. Men tre kan være et akavet tal. Daisy fortæller hvorfor, og så bliver du også introduceret til slikkelapper.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
“Jeg føler ofte skam over at have lyst. Føler mig unormal og forkælet. Det gør mig ked af det - drømmer faktisk også nogle gange om sex med andre. Men kunne aldrig finde på det. Bliver bare ked af, at jeg skal have de tanker, for jeg har en skøn, lækker og dejlig mand, som er jordens bedste far.” Sådan skriver en kvindelig lytter til os. Sammen med dagens gæst tager vi en snak om skam og sårbarhed. Hør om skammens kryptonit, marmorkugler, den indre frihed, internaliseret skam og Stefan fra Meny. Medvirkende: Ulla Hinge, journalist og forfatter.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Sex bliver meget, meget bedre med alderen. Det siger Ulla Hinge, der er 50 år. Ulla fortæller om en ældre herres opråb til sine medmænd; kom ind i kampen! Der er alt for meget lyst hos kvinder, der går til spilde.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Stress er en folkesygdom, andelen af voksne med stress stiger og flere af jer lyttere har I jeres breve til os nævnt stress. Og hvad gør stress egentlig ved lysten? Det undersøger vi i denne udsendelse sammen med dagens gæst, hvor du kan høre om stress, pres, flitsbuer, istapper fra loftet, the mental load, ro, restitution og rare ting. Medvirkende: Maj Wismann, klinisk sexolog og parterapeut.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Lad os være ærlige - det sker. Vi gør noget, som vi måske ikke burde eller som den anden opdagede, at den ene ikke kunne lide. Det kan være lige fra den uskyldige luft, der pludselig under akten vælger at forlade vores krop til et stød, der er for hårdt. Og hvad gør vi så?
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
”Jeg kan/må ikke snakke med min mand om noget som helst "erotisk". Og jeg er vældig bange for, at han lider af luder/Madonna-komplekset.” Sådan skriver en kvindelig lytter til os. Luder/Madonna-komplekset er en overskrift for at være fanget mellem to positioner: vi vil knalde luderen, men vi skal have kærligheden fra mor/Madonna. Komplekset blev første gang identificeret af Sigmund Freud, og sammen med dagens gæst dykker vi ned i komplekset og kommer forbi libido, piedestaler, dagslysbevidsthed, heling, spontane rejsninger og kulør i sovsen. Medvirkende: Tomas Friis, par- og mandeterapeut.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I programmet om pan- og biseksualitet blev 'demi' nævnt, men desværre fik vi ikke samlet op på, hvad demi er. Så det gør vi her, hvor du kan høre om demiseksualitet, -girl og -boy.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Montre plus