エピソード
-
Tang. For mange danskere noget der ligger i udtørrede dynger i vandkanten og lugter fælt. Men tang er også helt essentiel for vores atmosfære, og kan blive afgørende for vores daglige måltid i fremtiden. Faktisk kan Danmark blive afgørende for tang på verdensplan med vores unikke kombination af kystmiljø og verdensberømt gastronomi. Professor i gastrofysik Ole G. Mouritsen, tager os med ind i havets skove, og fortæller hvordan tang kan blive nøglen til en bedre vegetarisk madkultur.
Vil du gerne være del af en maritim nyttehave? Så find en tæt på dig her: https://www.xn--havhst-eya.dk/bliv-medlem-af-en-maritim-nyttehave/ -
En af de allerstørste CO2-udledere er overraskende nok byggebranchen. Men ålegræs kan måske blive en løsning på det problem. Det kan nemlig erstatte rockwool og glasuld som isolering og bruges til akustiske paneler. At ålegræs er fantastisk til byggerier, har man vidst på Læsø i hundredvis af år. Her er tagene ikke tækket med hø eller halm, men med ålegræs. Nu har virksomheden Søuld gjort en forretning ud af det, og dem taler vi med i det her afsnit. Mød Kirsten Lynge, stifter af Søuld.
Vil du gerne være del af en maritim nyttehave? Så find en tæt på dig her: https://www.xn--havhst-eya.dk/bliv-medlem-af-en-maritim-nyttehave/ -
エピソードを見逃しましたか?
-
I tre uger sejlede en motorbåd frem og tilbage på tværs af Vejle Fjord. Bag sig trak båden en wire med et undervandskamera, der skulle registrere, hvilke planter, bundforhold, biotoper og dyreliv der var på bunden. Igennem 70 timers optagelser i en fjord på 110 kvadratkilometer havde kameraet registreret én fisk. De danske fjorde er i dårlig forfatning, men hvis vi vil, kan vi stadig nå at vende udviklingen. Det fortæller biolog, Klaus Balleby, om i det her afsnit, hvor han giver os et indblik i sit arbejde med at vende udviklingen i Vejle Fjord, inden det er for sent.
Vil du gerne være del af en maritim nyttehave? Så find en tæt på dig her: https://www.xn--havhst-eya.dk/bliv-medlem-af-en-maritim-nyttehave/ -
Vi har altid fisket, og i mange år har vi fisket meget – rigtig meget. Så meget at havene lige nu lider under overfiskeri og kollaps af arter. Men det kan vi heldigvis stadig nå at lave om på. Der er nemlig en ny bevægelse i gang, eller måske snarere en gammel bevægelse, der er på vej tilbage. Vi taler med Marc Eskelund fra Foreningen Skånsomt Kystfiskeri, som bl.a. gør os klogere på de gode gammeldags fiskemetoder, som hverken ødelægger havmiljøet eller udrydder fiskebestande og som måske endda kan hjælpe med at bringe liv tilbage i de lokale havneområder.
Vil du gerne være del af en maritim nyttehave? Så find en tæt på dig her: https://www.xn--havhst-eya.dk/bliv-medlem-af-en-maritim-nyttehave/ -
Kan vi få mad fra havet på en bæredygtig måde? Ja, lyder svaret fra Joachim Hjerl stifteren af organisationen Havhøst, der arbejder for at introducere begrebet regenerativ havdyrkning. Rundt om i Danmark dukker flere og flere maritime nyttehaver op, hvor almindelige danskere høster muslinger og tang på en måde, så de får mad fra havet, der ikke presser vores havmiljø, men i stedet hjælper det og skaber større biodiversitet i havet. Men hvad er en maritim nyttehave egentlig? Lyt med, når Joachim Hjerl fortæller, hvordan nyttehaverne gør en forskel, og hvorfor de er så vigtige.
Vil du gerne være del af en maritim nyttehave? Så find en tæt på dig her: https://www.xn--havhst-eya.dk/bliv-medlem-af-en-maritim-nyttehave/ -
Vores planet er dækket af hav. Oceaner, der gemmer på et ufatteligt rigt netværk af liv. Desværre er livet i havene under pres på grund af os mennesker. Forsuring af havet, havforurening og ikke mindst klimakrise har bragt økosystemerne ud af balance. Havet er blevet vores skraldespand. Hvorfor er det gået så galt for vores havmiljø? Hvordan optager havet CO2? Og hvordan får vi vendt udviklingen? Professor i oceanografi Katherine Richardson zoomer ud og gør status over verdenshavene.
Vil du gerne være del af en maritim nyttehave? Så find en tæt på dig her: https://www.xn--havhst-eya.dk/bliv-medlem-af-en-maritim-nyttehave/ -
Set udefra er vores planet så blå, at den burde have fået navnet “Havet” i stedet for “Jorden”. Men havene, oceanerne, kysterne og livet i dem er voldsomt underprioriterede. For langt de fleste af os er havet en kæmpe stor, blank overflade, der skjuler et utilgængeligt og ukendt mørke.
Havhøst har søsat podcasten Alt godt for havet. Gennem seks afsnit vil du blive klogere på det, vi elsker allermest – havet. Med podcasten vil vi sprede den kærlighed til mange flere, så vi i fællesskab kan drage omsorg for det store blå.
I hvert afsnit vil du møde en central forsker, en ildsjæl eller et øjenvidne, der er gået ind i kampen for et sundere hav og brænder for at fortælle om det emne, som afsnittets overskrift sætter for dagen.
Vil du gerne være del af en maritim nyttehave? Så find en tæt på dig her: https://www.xn--havhst-eya.dk/bliv-medlem-af-en-maritim-nyttehave/