エピソード
-
I den foregående podcastepisode besøgte vi Aalborg Universitet for at se nærmere på MASSHINE – et netværk for forskere på det humanistiske og samfundsvidenskabelige fakultet, der på forskellige måder bruger computationelle metoder eller har computationelle fænomener som forskningsfelt.
Denne gang fortsætter vi rundturen på MASSHINE og skal tale med tre af de forskere på Aalborg Universitet, der er en del af netværket, for at høre om deres opfattelse af netværket, og også dykke ned i deres forskning i krydsfeltet mellem fag og computationelle værktøjer – forskning, som handler om alt fra teknologipatenter til gamle aviser.
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Computationel SSH - MASSHINE - Aalborg Universitet (AAU)
Klart som blæk – avisprojekt
Johan Heinsen, lektor, SSH-fakultetet, AAU
Kristine Bundgaard, lektor, SSH-fakultetet, AAU
Roman Jurowetzki, lektor, SSU-fakultetet, AAU
Lyt også til:
Episode 19: Konference om computationelle kompetencer i uddannelse
Episode 29: Fremtidens studerende taler digitalsk
Episode 30: Digitalt kompetente kandidater – på tværs af dusinvis af fag
Episode 31: Arkæologi, husdyrvidenskab og molekylær biologi – alle studerende skal have digitale kompetencer
Episode 32: Studerende skal ikke kun være brugere af digital teknologi
Episode 33: Forskere i maskinen - MASSHINE-netværk med fokus på computationelle metoder
-
I de foregående episoder af podcasten har fokus især været på udfordringen med at ruste studerende til en verden, hvor computationelle værktøjer og metoder er en central del af hverdagen og de faglige kompetencer, uanset om man studerer biologi, antropologi eller litteraturvidenskab.
Vi har besøgt Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet og talt med både ledelse og undervisere på MIT i Boston.
Men der er jo også mange forskere, som kan have gavn af at lære om og bruge metoderne – og det sker jo også i et samspil med undervisningen. Så i denne og næste episode tager vi så på besøg på Aalborg Universitet, for at se nærmere på MASSHINE.
Sagt meget kort er MASSHINE et netværk for de forskere på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, der på forskellig måde bruger computationelle metoder i deres arbejde, eller har computationelle metoder som forskningsfelt.
I denne episode ser vi nærmere på selve konstruktionen MASSHINE og formålet med netværket. I næste episode dykker vi så lidt mere ned i noget af den forskning, som netværket er med til at facilitere, og i samspillet mellem metoder og fagfelter.
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Computationel SSH - MASSHINE - Aalborg Universitet
Rasmus Antoft, dekan, Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet (AAU)
Rolf Lyneborg Lund, lektor, videnskabelig leder fra MASSHINE-netværket
Anders Kristian Munk, professor, DTU
Lyt også til:
Episode 19: Konference om computationelle kompetencer i uddannelse
Episode 29: Fremtidens studerende taler digitalsk
Episode 30: Digitalt kompetente kandidater – på tværs af dusinvis af fag
Episode 31: Arkæologi, husdyrvidenskab og molekylær biologi – alle studerende skal have digitale kompetencer
Episode 32: Studerende skal ikke kun være brugere af digital teknologi
-
エピソードを見逃しましたか?
-
Når universitetsstuderende fra forskellige fagmiljøer skal lære digitale kompetencer, hvor konkret skal det så være? Handler det f.eks. om bestemte programmeringssprog og om kunstig intelligens eller om mere grundlæggende tværfaglige evner til at tænke computationelt? Det er nogle af de spørgsmål, man har stillet sig på Danmarks Tekniske Universitet.
Dette er fjerde afsnit i vores serie om projekter på universiteterne med fokus på digitale kompetencer.
Vi lagde ud hos MIT og hørte om deres såkaldte Common Ground-initiativ. Dernæst besøgte vi i to omgange Aarhus Universitet og hørte om digitalt kompetente studerende både i det store perspektiv og ude på tre af fagmiljøerne på universitetet.
I denne episode tager vi til DTU i Lyngby, hvor man forsøger at tilrettelægge undervisningen af de ingeniørstuderende, så de også får udviklet deres digitale kompetencer – ikke "bare" som brugere af teknologien, men også som skabere.
Indsatsen er sket med inspiration blandt andet fra MIT og fra den konference på AU, som vi fortalte om i episode 19.
Vi taler med Marianne Thellersen, Jan Madsen og Tejs Vegge, som alle tre har været dybt involveret i udviklingen af DTU’s nye tilbud til de studerende.
De fortæller både om tosprogethed, om hvorfor det er vigtigt med computationelle færdigheder for alle de studerende, og hvilke udfordringer der ligger i at opbygge undervisning i den slags digitale kompetencer.
Lyt med!
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Marianne Thellersen, koncern-direktør for Innovation og Entreprenørskab på DTU
Professor Jan Madsen, DTU Compute
Professor Tejs Vegge, DTU Energi
Episode 19: Konference om computationelle kompetencer i uddannelse
Episode 29: Fremtidens studerende taler digitalsk
Episode 30: Digitalt kompetente kandidater – på tværs af dusinvis af fag
Episode 31: Arkæologi, husdyrvidenskab og molekylær biologi – alle studerende skal have digitale kompetencer
-
Hvordan skal man på universiteterne udvikle digitale færdigheder hos de undervisere, som skal lære de nye studerende de selvsamme kompetencer? Det er en af de klassiske udfordringer, når man skal integrere computational thinking i kurserne i vidt forskellige fagmiljøer. I denne episode fortæller tre undervisere fra Aarhus Universitet om deres erfaringer.
Vi dykker ned i hverdagen for at se på, hvordan man, med terminologien fra MIT i Boston som omtalt i episode 29, laver tosprogede kandidater, som både kan tale digitalsk og deres eget fagsprog.
Vi har talt med tre af de undervisere, som er involveret i arbejdet ude på institutterne på Aarhus Universitet, hvor man både skal håndtere undervisernes egne kompetencer, de studerendes forventninger til studiet og teknologiens evige udvikling.
Det er Maria Eskildsen fra Husdyr- og Veterinærvidenskab, Magnus Kjærgaard fra Molekylær Biologi og Felix Riede fra Arkæologi.
De tre undervisere og deres institutter har forskellig baggrund og har studerende med forskellige forudgående interesser og kompetencer, når det handler om computational thinking, men de arbejder omvendt med mange af de samme opgaver og udfordringer, når undervisningen skal integrere digitale kompetencer i vidt forskellige fagmiljøer.
Lyt med!
PS. Hvis man ikke allerede har lyttet de to foregående episoder om universiteternes digitale kompetenceudvikling af de studerende, så kan man med fordel hoppe tilbage i feedet og finde episode 29 (hvor vi besøgte MIT) og episode 30 (hvor vi hørte om de store perspektiver på Aarhus Universitet).
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Maria Eskildsen, Husdyr- og Veterinærvidenskab
Magnus Kjærgaard, Molekylær Biologi
Felix Riede, Arkæologi
Episode 29: Fremtidens studerende taler digitalsk
Episode 30: Digitalt kompetente kandidater – på tværs af dusinvis af fag
-
Når tusinder af studerende på omkring 80 forskellige uddannelser på Aarhus Universitet skal "opdateres" med digitale kompetencer, kræver det et kolossalt forarbejde, som både identificerer grundlæggende ønsker til undervisningen og tager hensyn til de mange særlige behov i fagmiljøerne.
Med denne episode fortsætter vi temaet om universiteternes arbejde for at sikre kandidaterne digitale kompetencer og styrke deres evner for computational thinking.
Sidst hørte vi om projektet Common Ground på MIT i Boston, og denne gang tager vi så turen tilbage til de hjemlige himmelstrøg, nærmere bestemt til Aarhus Universitet, hvor man også har gang i en større opgradering af de studerendes digitale kompetencer – for det er naturligvis noget som efterspørges fra mange sider.
Der har været flere relaterede projekter på både fakulteter og institutter, og universitetet ser selvfølgelig også på, hvad der ellers foregår i verden.
Samtidig diskuterer man jo også, hvilke digitale kompetencer der går på tværs af alle fag – eller i hvert fald de fleste – og hvilke lokale justeringer og tilpasninger, der skal ske på de enkelte institutter.
Vi har talt med prodekan Niels Lehmann, der i universitetets uddannelsesudvalg er tovholder på projektet Digitalt Kompetente Kandidater, og med Tina Bering Keiding, som er funktionschef på Center for Uddannelsesudvikling ved Aarhus Universitet.
God fornøjelse!
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Niels Lehmann, prodekan, Aarhus Universitet
Tina Bering Keiding, funktionschef, Center for Uddannelsesudvikling, Aarhus Universitet
Digitalt Kompetente Kandidater
Digital Curriculum
-
Fremtidens kandidater skal være tosprogede. De skal både kunne tale deres eget fagsprog og 'digitalsk'. Det er i hvert fald ambitionen på MIT i Boston, hvor man har lanceret projektet Common Ground for at give de studerende digitale kompetencer.
I denne og de følgende fire episoder skal vi op i perspektiv, når det handler om informatik, digitale kompetencer og computationelle metoder.
Vi skal nemlig tage fat på spørgsmålet om, hvad universiteterne gør for at sikre kandidaterne digitale kompetencer og for at styrke deres evner for computational thinking?
I denne episode tager vi først vestpå, nærmere bestemt til det prestigefulde Massachusetts Institute of Technology i Boston (eller rettere i forstaden Cambridge).
Her har man for et par år siden skabt et undervisningsprogram, som hedder Common Ground, "Fælles Grundlag", som handler om at lære f.eks. humanister eller biologistuderende at bruge computationelle værktøjer, men også samtidig er meget fokuseret på at give datalogi- og ingeniørstuderende input fra andre fag.
Vi har talt med Asu Ozdaglar, som leder Common Ground på MIT, og med to af underviserne fra kurset Encoding Culture, Catherine Clark og Ryaan Ahmed.
I de kommende fire episoder, episode 30-33, besøger vi danske universiteter, der også arbejder på at sikre deres kandidater digitale kompetencer.
God fornøjelse!
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
MIT Common Ground
Kurset i "Encoding Culture"
Computational Thinking episode 14 om et tilsvarende projekt i Oslo
-
I denne episode besøger vi direktørgangen, når vi igen er med på konference om datastøttet ledelse – og om hvordan man overhovedet skal forholde sig til de data, man støtter sig til som leder.
I tre interviews med udvalgte oplægsholdere ser vi på, hvordan data aldrig kan forstås som et rent teknisk fænomen, men altid indskriver sig i en større kontekst af kultur, politik, økonomi og sociale forhold.
Det er en forståelse som også afspejles i, at man efterhånden oftere bruger betegnelsen 'datastøttet' end 'datadrevet' ledelse.
Først møder vi Rob Kitchin fra Irland, som har været med i et utal af data-projekter med fokus på såkaldt 'smarte byer', og bagefter kommer it-direktør Morten Lundgaard fra Region Syddanmark, som særlig skal tale om det, man kunne kalde datastøttet sundhed.
Endelig vil Lars Frederiksen fra Aarhus School of Business and Social Science fortælle om nogle af de meget grundlæggende overvejelser, man skal gøre sig, også før man begynder at arbejde med data.
Konferencen fandt sted den 11. oktober 2023, og var arrangeret af Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus School of Business and Social Sciences og TANTlab på Aalborg Universitet, i samarbejde med It-vest.
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Konferencen om datastøttet ledelse
Podcast-episode nr. 24 om sidste års konference om datadrevet ledelse
Rob Kitchin – med masser af info om hans arbejde, projekter, artikler og bøger
Morten Lundgaard, it-direktør i Region Syddanmark
Lars Frederiksen, professor på AU BSS
-
Vi er nået til den tredje episode om AI og undervisning, naturligvis i kølvandet på de seneste måneders voldsomme udvikling af samtale-robotter som ChatGPT og Bing AI.
I de foregående episoder har jeg talt med nogle af oplægsholderne på et seminar om AI i undervisning, som blev afholdt på Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg i slutningen af februar.
I denne episode skal vi så helt ned i praktikken og høre, hvordan man kan bruge værktøjer som ChatGPT i undervisningen, og hvad eleverne tænker om det.
Vi skal på tur til SCU, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, hvor lektor Rune Schmidt underviser i informatik – blandt andet med hjælp fra samtalerobotter, som både kan tjekke programmeringskode og give kreative input til eleverne.
Vi skal også på besøg i undervisningslokalet og høre lidt om, hvad eleverne selv tænker om de nye chatbots.
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Skanderborg-Odder Center for Uddannelse
Vision AI – et site med gode råd (og advarsler) om brugen af AI i undervisningen
Runes artikler på Vision AI – om programmering og om at lade ChatGPT opdigte sine egne data
Øvrige episoder om AI og undervisning:
Episode 25: Samtalerobotter, bullshit og eksistentiel trussel
Episode 26: AI udfordrer uddannelse – både læring og bedømmelse må restruktureres
-
Dette er den anden i rækken af tre episoder, der handler om AI og undervisning, naturligvis i kølvandet på de seneste måneders voldsomme udvikling af samtalerobotter som ChatGPT og Bing AI.
I den første episode talte jeg med to af oplægsholderne fra et seminar om AI i undervisning på Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg.
I denne episode skal vi møde professor Thore Husfeldt fra IT-Universitetet i København – der også holdt oplæg og deltog i debatten på seminaret.
Thore er både fascineret, imponeret og bekymret over at iagttage den hastige udvikling af samtalerobotter, som faktisk er gået meget hurtigere, end han overhovedet kunne forestille sig for bare få år siden.
Han ser en masse muligheder i anvendelsen af de avancerede sprogmodeller, men tror også, at det vil give kæmpestore udfordringer for undervisning og hele vores uddannelsessystem i fremtiden.
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Professor Thore Husfeldt, IT-Universitetet i København
Programmet for AI-seminaret på Chalmers i Göteborg
Øvrige episoder om AI og undervisning:
Episode 25: Samtalerobotter, bullshit og eksistentiel trussel
Episode 27: Robotter i informatikundervisning – bring ”virkeligheden” ind i klasselokalet
-
Kan den aktuelle udvikling af avancerede samtalerobotter sammenlignes med, da vi fik skifertavler, lommeregnere eller computere i skolerne – eller er der noget andet og langt vildere på færde, når vi taler om AI og undervisning?
I denne og de efterfølgende to episoder sætter vi fokus på AI og undervisning, naturligvis i kølvandet på de seneste måneders voldsomme udvikling af samtalerobotter som ChatGPT og Bing AI.
Vi begynder til et seminar om ChatGPT og uddannelse på Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg. Her blev der stillet både konkrete og perspektiverende spørgsmål om, hvilken indflydelse sprogmodeller og avancerede chatbots kan have på undervisningen.
Det handler om alt fra kreativitet og inspiration til snyd og plagiat – og ikke mindst, hvad det betyder for den måde, vi overhovedet lærer og bliver undervist på.
Endelig diskuterede man på seminaret også, om den aktuelle udvikling inden for samtalerobotter betyder, at vi nærmer os den store vision (eller det store mareridt) om ægte kunstig intelligens på menneskeligt niveau?
Vi talte med to af oplægsholderne, nemlig professor Thomas Hillman, der forsker i brugen af teknologi i undervisning, og professor Olle Häggstrøm, der også er interesseret i det store spørgsmål om mere generel kunstig intelligens, og hvad det kan betyde for vores fremtid.
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Programmet for AI-seminaret på Chalmers i Göteborg
Professor Thomas Hillman, Chalmers
Professor Olle Häggstrøm, Chalmers
Øvrige episoder om AI og undervisning:
Episode 26: AI udfordrer uddannelse – både læring og bedømmelse må restruktureres
Episode 27: Robotter i informatikundervisning – bring ”virkeligheden” ind i klasselokalet
-
Data-drevet ledelse er et emne, som har fået en masse opmærksomhed – og en masse hype – i de senere år. Og data kan jo give masser af indsigt og nye muligheder, men omvendt er data ikke noget, som af sig selv skaber værdi i forretningen.
I denne episode besøger vi konferencen om datadrevet ledelse, som fandt sted på Aarhus Universitet den 12. oktober 2022.
Konferencen var arrangeret af It-vest sammen med Aarhus School of Business and Social Sciences og Aalborg Universitet.
Du møder fire af oplægsholderne, som viser spændet i emnet og konferencen – fra de praktiske erfaringer til forskning i globale virksomheders innovation.
Vi lægger ud med Jakob Flohr Kristiansen fra Sydbank, der fortæller om deres arbejde med at bruge data til blandt andet at målrette tilbud til kunderne.
Derefter vil Frans Hammer, næstformand i Danmarks Idrætsforbund, løfte sløret for forbundets visioner om at begynde at indsamle og standardisere data på tværs af forbundets mange specialforbund, klubber og sportsgrene.
Tredje interview er med Line Aaboe Sørensen fra Aarhus Kommune, der giver indblik i arbejdet med at anvende datadrevet ledelse i forhold til borgerne.
Og endelig slutter vi af i det store internationale perspektiv med Nils Fonstad fra MIT, som præsenterer sin forskning i, hvordan datadrevet ledelse kan understøtte udviklings- og innovationsprocesser i både små og store virksomheder.
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Konferencen om datadrevet ledelse
Jacob Flohr Kristiansen, Sydbank
Frans Hammer, Danmarks Idrætsforbund
Line Aaboe Sørensen, Aarhus Kommune
Nils Fonstad, MIT Center for Information Systems Research
-
Hvad kan man lære om Corona-nedlukningen ved at analysere millioner af tweets og avisforsider? Og hvordan kan netværksanalyser hjælpe os med at forstå konspirationsteorier som Pizzagate?
I denne episode sætter vi endnu en gang fokus på en håndfuld af oplæggene på konferencen "Digitale modeller i humaniora", som fandt sted i Odense den 3. oktober 2022.
Som man nok kan gætte, så fokuserede arrangementet på, hvordan man kan anvende vidt forskellige digitale metoder i humanistisk forskning – fra tracking af oldgamle lerkrukker til konspirationsteorier og danske nyhedsmedier.
I den forrige episode af "At tænke med maskiner" mødte vi Jens Bjerring-Hansen og Iza Romanowska, der præsenterede to helt forskellige eksempler på anvendelsen af digitale metoder i forskningen – i henholdsvis litteraturens og arkæologiens verden.
I denne episode fortsætter vi med et par eksempler. Rebekah Baglini fortæller om en analyse af nyhedsstrømmen under Corona-nedlukningen, og Tim Tangherlini har blandt andet set nærmere på konspirationsteorier på nettet.
Men vi skal også tale med Sine Nørholm Just om, hvordan det naturligvis er nødvendigt, at man forholder sig kritisk reflekteret til anvendelsen af computationelle metoder i den humanistiske forskning.
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Konferencen Digital models in humanities research – inkl. præsentationer
Rebekah Baglini
Tim Tangherlini
Sine Nørholm Just
HOPE-projektet
ADD-projektet
Læs mere om 'controversy mapping'
-
I denne episode sætter vi fokus på en håndfuld af oplæggene på konferencen "Digitale modeller i humaniora", som fandt sted i Odense den 3. oktober 2022.
Som navnet antyder, så fokuserede arrangementet på, hvordan man kan anvende vidt forskellige digitale metoder i humanistisk forskning – fra tracking af oldgamle lerkrukker over netværksanalyse og konspirationsteorier til kortlægning af bevægelsesmønstrene hos vævere i vikingetiden.
I denne og den næste episode kan man møde fem af oplægsholderne på konferencen.
I første omgang møder vi Jens Bjerring-Hansen og Iza Romanowska, der præsenterer to helt forskellige eksempler på anvendelsen af digitale metoder i forskningen – i henholdsvis litteraturens og arkæologiens verden.
Først fortæller Jens om sit arbejde med analysen af 900 danske og norske romaner udgivet i 1870-1900, og hvordan de udtrykker realismens gennembrud.
Bagefter dykker Iza Romanowska ned i, hvad 'computationel arkæologi' egentlig er for noget, og hvorfor hun synes, at simulationer af oldtidens byer og samfund er det tætteste, vi kommer på en rigtig tidsmaskine!
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS
Konferencen Digital models in humanities research – inkl. præsentationer
Projektet Measuring Modernity
Jens Bjerring-Hansen
Iza Romanowska
Iza er medforfatter på en bog om 'computationel arkæologi' og digitale modeller
-
Hvad betyder computerskabte, men fuldstændig realistiske, "portrætter" for vores opfattelse af fotografier? Og skal vi lade kunstig intelligens bestemme, hvilke film der skal produceres i Hollywood? Det er nogle af de spørgsmål, der dukker op i kølvandet på den heftige udvikling inden for AI - Artificial Intelligence.
På konferencen AI and the Humanities kunne man i september 2022 opleve en række oplæg og paneler, som tog temperaturen på den hastige teknologiske udvikling med udgangspunkt i vidt forskellige aspekter af krydsfeltet mellem AI og humaniora.
I denne og næste episode af "Computational thinking – at tænke med maskiner" taler vi med en række af oplægsholderne på konferencen.
Vi lægger ud med to eksempler på forskning, der ser på anvendelsen af AI til at lave kulturelle 'produkter'.
Først skal vi tale med Amanda Wasielewski, der har undersøgt AI-skabte falske portrætbilleder – altså fotorealistiske billeder af mennesker, der ikke eksisterer som personer ude "i virkeligheden".
Bagefter ser vi med Pei-Sze Chow på, hvordan Hollywood og den europæiske filmindustri er begyndt at bruge algoritmer til at forsøge at forudsige, hvordan potentielle spillefilm vil klare sig i biograferne – allerede inden man er gået igang med at producere dem.
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS:
AI and the Humanities-konferencen
Amanda Wasielewski
This Person Does Not Exist
Pei-Sze Chow
Cinelytic
Largo AI
-
Kan Artificial Intelligence – AI – blive rigtig intelligent uden at have en "krop"? Hvad kan selvlærende algoritmer fortælle os om vores egen læring? Og er AI-systemer grundlæggende alt for overvældende komplekse til at vi kan forstå dem?
Det er nogle af de store spørgsmål, vi tackler denne gang.
Vi skruer igen tiden tilbage til september 2022, hvor der var konference om AI og humaniora på Aarhus Universitet.
På konferencen kunne man opleve en række oplæg og paneler, som tog temperaturen på den hastige forandring, med udgangspunkt i vidt forskellige aspekter af krydsfeltet mellem AI og humaniora.
Denne gang ser vi nærmere på, hvordan AI, vidensskabelse og læring er genstand for humanistisk forskning – hvor vi i sidste episode så nærmere på analysen af anvendelse af AI i 'kulturel produktion'.
Først fortæller Cathrine Hasse om, hvordan vores arbejde med selvlærende algoritmer måske kan gøre os klogere på, hvordan vi mennesker lærer.
Dernæst ser Robin Auer nærmere på, hvilke begrænsninger der måske ligger i den slags selvlærende systemer, når de ikke har en krop eller er en del af et socialt fællesskab – sådan som vi har og er.
Endelig svinger Peter Danholt sig op i det helt store perspektiv og bruger begreber fra tankerne om Gaia – et planetært, komplekst og fuldstændig integreret system – til at overveje, hvordan vi overhovedet kan forholde os til AI.
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
LINKS:
AI and the Humanities-konferencen
Cathrine Hasse
Robin Auer
Peter Danholt
-
I denne episode skruer vi tiden tilbage til 19. maj 2022 på Aarhus Universitet, hvor der var konference om computationelle kompetencer i uddannelse.
Vi begynder i det helt store perspektiv med at se på, hvordan tale, skrift og matematik har revolutioneret vores måde at forstå verden på, op gennem menneskehedens historie, og hvordan computationelle kompetencer nu er igang med at føre til en ny revolution.
Og bagefter dykker vi så ned i hverdagen her i Danmark, anno 2022.
Konferencen var på mange måder en slags midtvejsevaluering, der samlede op på indsatsen i grundskolen og på gymnasier og universiteter indtil nu og samtidig forsøgte at se på, hvad der skal ske fremover med de mange ambitioner om at gøre informatik til en del af vores uddannelser på alle niveauer.
Vi ser på den aktuelle status i både grundskolen, på gymnasiet og universitetet, og skal også høre input fra lærerne, der jo i sidste ende dem, der skal stå for undervisningen i de computationelle kompetencer.
LINKS
Poul Toft Frederiksen – Grundfos Fonden
Mads Joakim Sørensen – Engineer the Future
Martin Ingemann – Egaa Gymnasium
Berit Eika – Aarhus Universitet
Regitze Flannov – Danmarks Lærerforening
Jacob Bendtsen – It-lærerforeningen
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
-
I foråret 2022 blev der afholdt workshop om såkaldt 'automated writing' på Aarhus Universitet.
Det handlede om computere og algoritmer, der manipulerer eller producerer tekst, og favner alt fra maskinoversættelse og avisartikler til poesi og chatbots og meget mere.
Vi begynder med at se nærmere på ‘automated writing’ med en af workshoppens arrangører, professor Mads Rosendahl Thomsen.
Derefter tager vi på besøg hos Tore Rich, der arbejder med automatisk artikelskrivning på Ekstra Bladet, inden vi vender tilbage til Mads for at høre mere om de mest avancerede tekst-algoritmer i dag.
Vi skal også møde tre af deltagerne på workshoppen i Aarhus:
Det er først kunsterne Anders Visti og Kristoffer Ørum, og til sidst er det lektor Ulf Bertelsen fra Aarhus Universitet, der fortæller om forsøget med at vende tingene om og lære algoritmer at læse danske stile.
LINKS
Workshop on automated writing, Aarhus University
Professor Mads Rosendahl Thomsen
Tore Rich – Ekstra Bladet og firmaet InfoDroids
Om GPT-3 – vild sprogalgoritme fra OpenAI
DALL-E 2 – billedmanipulation med AI
Kristoffer Ørum – Recent work
Q & A med Billedkunstner Anders Visti: Alt er data og det kan fermenteres
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
-
Agentbaseret modellering, ABM, har været et af omdrejningspunkterne i denne podcastserie, og vi har tidligere fortalt om brugen af den slags metoder f.eks. i gymnasieundervisningen.
Denne gang graver vi dybt ned i ideen og historien bag ABM. Vi skal nemlig møde Uri Wilensky, der er professor ved Northwestern University i Chicago.
Han er en af pionererne inden for kombinationen af læring og computationelle metoder og har især arbejdet med udviklingen af værktøjer til agentbaseret modellering – f.eks. til at regne på økosystemer med ulve og elge, for nu at tage en case som Uri selv er ret glad for.
Udover Uri Wilenskys eksempler skal vi også se på en håndfuld af de andre forskningsområder, hvor agentbaseret modellering bliver anvendt rundt om i verden, også her i Danmark.
LINKS
Uri Wilensky, Northwestern University
NetLogo
Mere om agentbaseret modellering i episode 9 af denne podcast-serie
Slides og præsentationer fra It-vests konference om digitale modeller i samfundsvidenskabelig forskning
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
-
I denne episode fortsætter vi vores tur rundt i det store udland og skal til både Israel og England, og det handler især om computersimulationer af biologiske systemer.
Vi skal møde professor David Harel i Israel og høre om hans meget langvarige og udfordrende arbejde med at genskabe en relativt beskeden lille orm som computerkode.
Projektet er en del af det, man kalder en grand challenge – en stor udfordring for videnskaben og datalogien, som måske endda vil være umulig at løse med de værktøjer, vi kender. Så vi er oppe i det høje gear.
Vi skal dog også noget mere hverdagsnært se på, hvordan professor Jasmin Fisher i London bruger computersimulation af biologiske systemer som et værktøj i cancerforskningen – noget som måske en dag også kan føre til en mere effektiv behandling af kræft.
Medvirkende:
Professor David Harel, Weizmann Institute of Science i Israel
Professor Jasmin Fisher, University College London i England
LINKS
Weizmann Institute
Jasmin Fishers laboratorium
Bio Model Analyzer
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
-
Denne gang skal vi til EPFL – École Polytechnique Fédérale de Lausanne, hvor vi (på afstand) besøger professor Pierre Dillenbourg, der blandt meget andet også leder det såkaldte CHILI-laboratorium: Computer-Human Interaction Lab for Learning & Instruction.
Det handler altså om, hvordan menneske og maskine arbejder sammen inden for læring og uddannelse, og er et sted, hvor Pierre og hans kolleger udforsker brugen af ny teknologi i skolerne – dels som analytisk værktøj til at forstå forskellige aspekter af undervisningen, dels som en metode, der kan bruges til at forbedre undervisningen.
Det kan føre til mange forskellige projekter, f.eks. interaktive byggeklodser eller et særligt mødebord, der kan bruges til at holde øje med, hvem der taler, og hvor meget de taler.
Vi skal dog særligt se nærmere på Dynamico, en start-up, der bruger både robotter og iPads til at tackle udfordringerne for børn med skrivevanskeligheder, og som er udsprunget af et projekt på CHILI.
Ud over professor Pierre Dillenbourg medvirker også Thibault Asselborn fra Dynamico, og vi møder deres kollega Roman Bruegger, som leder den såkaldte EdTech Collider, en business-accelerator for forskere, iværksætter og andre, som arbejder med ’educational technology’.
LINKS
Computer-Human Interaction Lab for Learning & Instruction ‐ EPFL
Dynamico
EdTech Collider
Podcastserien Computational thinking - at tænke med maskiner udgives af It-vest.
Den er produceret af Anders Høeg Nissen, podLAB.
- もっと表示する