エピソード
-
Marketingchef Louise Hansen har minutiøst styr på sin cyklus, og da hun bliver gravid føles det som limen, der vil binde den sammenbragte familie sammen. Louise er ikke vild med at være gravid. Først halvvejs igennem, føler hun sig ovenpå og kan tage stilling til fødslen, hvor størrelsen på baby synes altoverskyggende. Hun forbereder sig på, at fødslen kan ende i et kejsersnit, men som vi skal høre hende fortælle kommer Pelle alligevel helt anderledes til verden end nogen havde forestillet sig. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Heidi Albrechtsen og hendes mand drømmer om hus, hund og have, da de tilmelder sig TV-programmet ‘Nybyggerne’. Da finalen ruller over skærmen, står Heidi og Lasse tilbage som vindere af et nyt hus, hvor et børneværelse haster mere end de tror. Heidi er nemlig blevet uplanlagt gravid, og hun er den første tid presset af opkast, flytterod og et speciale der også lige skal afleveres. Som kvalmen efterhånden letter, begynder Heidi at forberede sig på fødslen og dyrker mantraet “en ve mere, er en ve mindre”. Og da vandet går præcis en uge tid før terminsdatoen, ser Heidi ind i en drøm af en fødsel, hvor hver ve - trods smerten - føles som en ven, der bringer Frida tættere på verden. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
エピソードを見逃しましたか?
-
TV-vært Petra Nagel har altid drømt om en stor børneflok. Og for os der så med, dengang hendes personlige tv-programmer rullede over skærmen, ved vi, at hun hungrede efter at finde den store kærlighed, som hun kunne skabe en familie med. I dag er Petra mor til tre, og i denne efterfødselssamtale skal vi høre om hendes forskellige oplevelser med på få år at blive mor første, anden og tredje gang. Vi skal især høre om fødslen af Laurits, der kommer til verden ved en magisk vandfødsel, og Petra mærker, at hun kan hvile i den erfaring, hun har med sig fra de to første børn, Pelle og Rosa. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Madmor Line Bak Rothstein har gjort det til sin levevej at udbrede viden om næring til nybagte mødre. Selv har hun kæmpet med ufrivillige aborter, en operation af sin hjerteformede livmoder og et svært fertilitetsforløb, før hun efter fem år endelig bliver gravid. Hun bliver indstillet til et kejsersnit, da lille Bea inde i maven ikke vender sig med hovedet nedad pga. livmoderens form, men 10 dage før termin går vandet med et plask, og med følelsen af at tidspunktet er helt rigtigt føder Line samme nat sin datter ved kejsersnit. Hjemme venter barselshulen, en fyldt fryser og en måneds getaway i sommerhus, langt væk fra barselsbesøg, og hvor Line og hendes mand også kan fokusere på at bearbejde forløbet op til graviditeten. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Pædagog Astrid Gregersen ved tidligt, at hun vil føde hjemme, hvor hun er tryg og tæt på hospitalet. Og da de første veer kommer kort efter termin, starter fødslen ud, ligesom Astrid havde ønsket med en jordemoder, sin svigerinde og forlovede ved sin side. Men lynhurtigt udvikler fødslen sig akut, og lille Petra, som har fået fostervand i lungerne, kæmper for sin overlevelse mens lejligheden bliver fyldt af læger. Det er en voldsom historie med en mirakuløs slutning, og Astrid fortæller her om familiens traume og det arbejde, de skal igennem for at lægge frygten fra sig. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Liv Martine Hansen har netop vundet "Den Store Bagedyst", da hun finder ud af, at hun har type 1-diabetes. Efter lige at have sundet sig bliver hun hurtigt velreguleret og får nogle år senere grønt lys fra lægerne til, at hun kan blive gravid, først med Frode og halvandet år senere med Luis. Det er next level for Liv Martine at være gravid med diabetes, men med masser af opbakning fra familien og et hav af scanninger, føler hun sig meget tryg. Vi skal også høre om begge Liv Martines kejsersnit-fødsler og om et svært ammeforløb, hvor hendes mand spiller ender med at spille en helt afgørende rolle. Jordemoder Camilla Brinch er med at besvare spørgsmål.
-
Der er fart over feltet fra første sekund, da Frederikke Raun og hendes mand beslutter sig for, at de skal have deres andet barn. Frederikke bliver gravid i første forsøg og efter en ukompliceret graviditet, hvor hun forbereder sig med smertemeditationer, vågner hun en nat lige efter termin med veer for fuld udblæsning. Parret drøner af sted til hospitalet med speederen i bund, inden Frederikke må give slip på al blufærdighed, og lille Neo kommer til verden ved en lynhurtig andengangsfødsel. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Da Josephine Strudahl møder sin tidligere gymnasiekæreste til en julereunion, falder de for hinanden igen. Han har imellemtiden været i en skiulykke og sidder nu i kørestol. Trods bekymringer for hans fertilitet, bliver Josephine nemt gravid. Hun har en god graviditet og føder Noora June ved en powerful i fødsel i vand, hvor hun er placeret ansigt til ansigt med sin kæreste. Men efter den magiske fødsel er Josephine totalt uforberedt på stemningsskiftet, hvor hun skal syes for en andegradsbristning og efterfølgende må døje med forstoppelse og hæmorider. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Som 18-årig bliver Sofie Graversen udsat for et seksuelt overgreb. Hændelsen ændrer hende fundamentalt: Hun udvikler angst, OCD og kapper al kontakt mellem hoved og krop, og da hun mange år senere bliver gravid med sin ungdomskærlighed, genvækkes følelsen af kontroltabet. Langsomt begynder Sofie alligevel at kunne byde det lille menneske velkommen, og efter en fødsel af lille Vibe, hvor hun føler sig stærk og tilstede, kommer Sofie mere helet ud på den anden side. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Marie Bonnesen er læge og har altid haft en idé om, at hun kan forholde sig fagligt til det meste, også hendes egen graviditet og fødsel. Men da hun bliver gravid, tager usikkerheden over, og Marie stiller spørgsmålstegn ved alt, dog lige på nær fødslen, som hun går til med ophøjet ro. Men hvad der starter som en ukompliceret fødsel udvikler sig akut, og på bare 8 minutter bliver der konstateret navlesnorsfremfald, og Marie føder ved kejsersnit i fuld narkose. Efterfølgende oplever Marie, at tilknytningen lader vente på sig, før hun rigtigt mærker kærlighedsfornemmelsen til sin søn, Johannes. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Matilde Brønnum og hendes familie er bosat i USA, og da Matilde bliver gravid med sit andet barn, vil hun gerne føde på så “dansk” vis som muligt. Matilde skal navigere i junglen af private sundhedstilbud og selv tage stilling til alt - også da fødslen går i gang og hun med veer for fuld udblæsning skal underskrive alverdens papirer, før Nynne kommer til verden. Familien tjekker efterfølgende ind på et barselsafsnit, der mest af alt minder om et hotelophold med roomservice, babyfotosession og mormassage. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Da surdejsekspert Cathrine Brandt i starten af sine 20’ere bliver mor to gange i rap, tager familien en tiltrængt pause, før de aktivt tager stilling til deres drøm om at få en 3’er. Fire år senere står Cathrine på en tankstation med en positiv graviditetstest og skal jonglere bækkensmerter, to små børn og sin egen virksomhed. Vandet går seks dage over termin, og ved en magisk hjemmefødsel byder Cathrine hver ve velkommen, inden hun selv kan tage imod lille Bertha hjemme i dobbeltsengen med sin mand og jordemoder-veninde ved sin side. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Christina Bøvling ved godt, at hendes krop står foran et stort arbejde, da hun bliver gravid for 3. gang. Hun har hyperemesis og to voldsomme fødsler i bagagen, og hun skal føde ved kejsersnit, fordi der blev revet et hul i hendes moderkage under første fødsel.
Christina bliver holdt øje med, men fra uge 27 er hun ind og ud ad hospitalet med blødninger og hele familien bliver indlagt på en familiestue resten af graviditeten. En nat i uge 32 vågner Christina og bløder. Hun bliver kørt direkte på operationsstuen, og efter 3 timers operation, 8 liter mistet blod og en fjernet livmoder, vågner Christina og møder sin lille datter. Asta er i god behold, men skal bruge de første 1,5 måned af sit liv på neonatal før familien bliver samlet derhjemme i ro og mag.
Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Louise Toft-Hansen er inkarneret københavnerpige, da hun forelsker sig vildt i kokken Kenneth og flytter med ham til Nordjylland for i fællesskab at drive det anerkendte Svinkløv Badehotel. Louise bliver gravid og har termin samme dag, som Kenneth skal til det uofficielle verdensmesterskab for kokke i Frankrig. De satser på at nå begge dele, men mod slutningen af graviditeten mærker Louise mindre liv, og hun bliver sat i gang. Lille Vester på bare 2600 gram kommer til verden, Kenneth tager afsted til Frankrig, og Louises mor flytter ind og er en uvurderlig støtte for familien. Da Louise to år efter er højgravid igen kigger familien ind i en mere rolig start, men uventet mister Louises sin engel af en mor og står midt i lykke og sorg. Jordemor Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Da Caroline Bjerregaard som 27-årig medicinstuderende bliver gravid, er det så planlagt som det kan være: Det er under corona, og Caroline nyder godt af hjemmeundervisningen i de to første trimestre, hvor hun er plaget af kvalme, træthed og et uopdaget mavesår. Som datter af en sygeplejerske er Caroline vant til at have sin gang på hospitalet, men hendes 32 timer lange fødsel og et akut kejsersnit, sætter sig i Caroline som en svær belastningsreaktion, og der går længe, før hun mærker tilknytning til sin datter. Først to år senere, hvor hun er i klinikophold på selvsamme afdeling, hvor hun fødte, har Caroline en helende full circle oplevelse, som mildner hendes syn på forløbet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
22-årige Freja Køster er optaget af alt omkring kvindekroppen, og hun ved allerede i uge 3, at hun er gravid. Som jordemoderstuderende får Freja indblik i de risici, der er forbundet med fødsler, og hun sygemeldes for at få lidt afstand. Hun forbereder sig på den hjemmefødsel, hun længe har drømt om, og en uge efter termin kommer lille Bjørk smukt til verden hjemme i huset på Stevns. Men mødet med datteren er overvældende, og det kræver tid før både hormoner og tårer genfinder sit leje. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Efter en svær start på moderskabet sætter Julie Blichfeld sig for at gøre tingene anderledes, da hun bliver gravid igen. Hun er på den anden side af en depression og går all in på at dyrke graviditeten og den forbundethed, hun mærker til barnet i sin mave. Alt føles som fuglekvidder og solskin, da Julie en junidag går ind i marathonlang latensfase, men efter bare to timer på fødestuen selv tager imod Karlo og får den start på tilværelsen som mor til to, som hun havde drømt om. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
-
Victoria Saceanu Gregersen går til lægen med det, hun tror er blærebetændelse, men kommer ud med en positiv graviditetstest. Hun bliver en del af kendt jordemoderordning og føler sig tryg under fødslen, hvor hun mellem veerne drikker slush ice og spiser lakridspiber. Men kort efter fødslen trækker lille Otto ikke vejret, som han skal, og dét bliver startskuddet på en panikangst, der kommer til at præge de første uger at Victorias moderskab: Hun sover meget lidt om natten, frygter at gøre tingene forkert og tracker minutiøst alt fra Ottos måltider til indholdet i hans bleer, indtil hun langsomt slipper ængsteligheden og begynder at slappe af i rollen som mor. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Episoden blev bragt første gang i maj 2023.
-
Der er fart på, når virksomhedsejer Hong Reese-You fortæller om sin tredje fødsel af datteren Athena. Hong er i forvejen mor til Gaia, 4, og Georg, 2, og har begge gange født hurtigt og smertefrit, så hun forventer også, at det går stærkt tredje gang. Det er en underholdende og spændende efterfødselssamtale, hvor vi især skal høre om efterfødselstiden, hvor Hongs mor, som er fløjet til Danmark fra Kina, passer, plejer og mader Hong ud fra kinesiske ritualer og principper om de første 40 dage, så Hong kan komme sig hurtigt, imens hun ligger i barselssengen og får amningen godt i gang. Jordemoder Tilde Bøgild er med til at besvare spørgsmål.
Episoden blev bragt første gang i maj 2022.
-
Da kogebogsforfatter og iværksætter Emma Martiny bliver gravid for igen, beslutter hun sig for at glemme alt om forberedelse og fødselsteknik. To år forinden har hun født sit første barn, og det først, var da hun slap kontrollen og lod kroppen tage over, at fødslen skred frem. Emma har en nem graviditet og glæder sig til at føde, men 14 dage efter termin er tålmodigheden ved at være opbrugt. Angusta-piller og vedrop sætter skub i fødslen, og bare to timer senere kan Emma selv tage imod lille Solvej. jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
Episoden blev bragt første gang i september 2023.
- もっと表示する