エピソード
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: Dengang stjernearkitekten Dorte Mandrup var ung arkitektstuderende i Aarhus, skulle man helst høre mørk musik og tage livet tungt. Derfor var hun nødt til at holde sin spirende musikforelskelse i Prince hemmelig. Ligesiden dengang har Dorte Mandrup været særlig vild med med musikere, der er gåetmod strømmen og ikke har defineret sig ud fra deres køn.
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: Den tidligere profesionelle cykelrytter Brian Holm viser sig at være et omvandrende musikalsk leksikon, og selvom han i dén grad foretrækker britisk musik, er der også et amerikansk rocknummer, der har gjort uudsletteligt indtryk på ham. Det var en B-side af Red Hot Chili Peppers, som fik en helt særlig betydning for ham i forbindelse med det sygdomsforløb, der omgærdede den tarmkræft, der ramte ham tilbage i 2004 - og som har givet ham et helt nyt syn på livet.
-
エピソードを見逃しましたか?
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: Christina Krzyrosiak Hansen er Danmarks yngste borgmester nogensinde, og i Lydspor opdager vi, at hun har en forkærlighed for dansk musik, der tager et standpunkt - og tør være politisk. Både numre af Folkeklubben, rapperen Nixen og et politisk kunstnermøde mellem Moonjam og Søs Fenger er blandt de lydspor til livet, som ‘høvdingen af Holbæk’ har taget med sig i studiet.
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: Leonora Christina Skov foretrækker at lytte til sin musik på CD, og hun har derfor taget en ordentlig stabel med i Lydspor-studiet. Den populære forfatter fortæller i podcasten om sin kærlighed for mørk melankolsk musik samt kvindelige sangerinder, der er i kontakt med deres vrede. Vreden er også en central drivkraft i Leonora Christina Skovs eget forfatterskab, som er kulmineret med den autobiografiske “Den der lever stille”, som har vundet hende stor anerkendelse.
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: Kok, tv-stjerne, podcaster, kvinde-elsker og en mand der elsker at tale om sin far-krop. Umut Sakarya har mange facetter, og når han åbner munden, ligger han ikke fingre imellem. I lydspor fortæller Umut Sakarya om, hvordan han gik fra at være en yderst stille og tilbageholdende dreng til at være så fremme i skoene, som han er i dag. I podcasten kommer vi musikalsk bl.a. forbi Kim Larsen ‘Joanna’ og Nik & Jays ‘Hot’, som sammen med en række andre numre har en ganske særlig betydning i Umut Sakaryas liv.
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: Musikken har fulgt skuespilleren og tv-værten Peter Mygind gennem livets op- og nedture. Sidstnævnte har der været flere af, end nogle måske ville forvente. I Lydspor fortæller Peter Mygind om, hvordan hans alvorlige tilgang til livet overrasker mange, der ser ham som den glade figur, man ofte har set på tv. Vi kommer også forbi, hvordan han bruger musik som værktøj i sit arbejde som skuespiller, samt hvordan en ensomhedsfølelse som ung fik ham ud i et usundt forbrug af alkohol og joints.
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: Flere musikere og bands har betydet meget for Thure Lindhardt, men ingen dog mere end David Bowie. I Lydspor fortæller den populære skuespiller om, hvordan mødet med Bowie var kærlighed ved første lyt, og hvilken betydning den engelske musiklegende siden har haft på hans liv og levned. Thure Lindhardt fortæller i podcasten også om, hvordan optagelserne til filmen ‘Into the Wild’, der foregik langt ude i intetheden i USA, blev en øjenåbner for ham i forhold til, hvordan man kan leve sit liv og fik ham til at indse, at frihed går forud for fællesskab.
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: De fleste kender Inger Støjberg fra jobbet som omdiskuteret udlændinge- og integrationsminister, men hendes venner kender hende som ‘festival-dronningen’. Tre gange i år skal hun have det lille gule telt og gummistøvlerne frem, så hun kan stå og skråle med på landets festivalpladser. Hun synger både med på sange af borgerlige kunstnere som Johnny Madsen, som er en ven, og på sange af yndlingsbands, som hun godt ved nok ikke gengælder kærligheden. Men hvis hun kun skulle lytte til musik af kunstnere, der er politisk enige med hende, ville hendes playliste være meget kort, siger hun. I Lydspor fortæller hun om, hvordan det føles, hvilken sang, hun forbinder med sin fars død, og hvilket nummer hun - til resten af gæsternes store fortrydelse - altid spiller på sit stamværtshus jukebox.
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: Der er lige dele protest- og popmusik over det soundtrack, der har præget samfundsdebattøren Natasha Al-Hariris liv. Hun voksede op med Spice Girls, har optrådt for Sanne Salomonsen og faldt senere for flowet, rytmen og stemningen i 2Pacs hiphop. Natasha Al-Hariri mener, at der kan ligge et politisk budskab i selv de mest polerede popsange, og det er det, der skal til, for at hun falder for dem.
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: Per Mikael Jensen er en af den danske medieverdens mest berygtede og berømte topchefer, men det betyder ikke, at han ikke kan knibe en tåre – eller tudbrøle – til en sang. Det gjorde han sidste uge med sin kæreste, og det gør han faktisk også i samtalen med Lydspor, hvor han fortæller om en sang, der fulgte ham efter den mest triste, hårde og ondskabsfulde oplevelse i hans liv. Han fortæller også om at have et liv på farten med over 200 årlige rejsedage, om at have været barndomskammerater med Thomas Helmig og om dengang han – i et frikvarter – var kæreste med Thomas Helmigs søster.
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: Skuespilleren Roland Møllers har svært ved at retfærdiggøre overfor sig selv, at han tidligere har været kriminel. Roland Møllers opvækst var nemlig fin og stabil, og hans forældre har altid støttet ham. Nogen gange har Roland Møller sågar ønsket, at han ikke havde haft nogle forældre, så han kunne give det skylden for, at han blev kriminel. Selvom det nok kan tilskrives et hav af ting, så kan Roland Møllers musiksmag paradoksalt nok også være en medvirkende årsag til, at han endte i kriminalitet. I Lydspor afslører Roland Møller en stor forkærlighed for amerikansk rap. Den på det tidspunkt noget alternative musiksmag gjorde ham til en outsider i den forstad til Odense, hvor han voksede op. Roland Møller blev mobbet og kaldt ‘Roland rap’. En dag kogte det over for Roland Møller, der tævede skolens største mobber. Derfra gik det bogstavelig talt slag i slag indtil Roland Møller en dag landede i fængsel med en voldsdom. Lyt til Lydspor og hør hvordan bl.a. musik og hans forældres ubetingede kærlighed var med til at få Roland Møller på ret køl igen, så han kunne gå hen og blive en af landets nye store skuespillere.
-
Annoncørbetalt indhold fra Koda: Tv-journalisten Anders Agger er den første gæst i Lydspor, hvor han skal vælge fem numre fra sit livs playliste ud fra kategorierne: Den første, den gode, den modige, den onde og den hemmelige. I Lydspor-debuten kan du bl.a. høre det nummer, som Anders Agger har spillet flest gange i sit 53-årige liv, og hvorfor at han tror, at en musikpsykolog ville kategorisere hans musikalske teenage-jeg som splitter-ravende sindssyg.