エピソード
-
Folketinget har derfor besluttet at sætte gang i arbejdet med at anlægge to danske energiøer – Energiø Nordsøen og Energiø Bornholm. Energiø Bornholm skal levere 3 GW fra 2030, og Energiø Nordsøen skal levere 3 GW i 2033 og minimum 10 GW i 2040.
Kort sagt muliggør energiøerne, at Danmark høster den grønne energi omkring Nordsøen og Østersøen og leverer den til Tyskland, Polen, Holland, Belgien og resten af Europa, hvor de ikke selv har mulighed for at producere nok grøn energi.
Hovedfokus for denne udgave af Maskinmestrenes Podcast er Energiø Bornholm, som indebærer, at der skal opstilles 3 GW havvindmøller i Østersøen syd for øen. Strømmen fra vindmøllerne opsamles og omformes til jævnstrøm i en transformerstation ved Aakirkeby, som forbindes med elkabler til Sjælland og Tyskland – og måske Polen og Sverige på sigt.
Det er Energinet, der er bygherre for de el-tekniske anlæg og kabler, der skal få strømmen ud på elnettet, og i udsendelsen fortæller organisationens direktør for udvikling af megaprojekter, Hanne Storm Edlefsen, meget mere om, hvad det indebærer, ikke mindst for Energinets maskinmestre.
Med i podcasten er også CEO Søren Møller Christensen fra fonden Baltic Energy Island, der er stiftet af et partnerskab med blandt andet DTU, Ørsted, Siemens Gamesa, Siemens Energy, Bornholms Energi og Forsyning.
»Teknikken er hele paletten rundt, og når vi kommer over i konstruktionsfasen, så er det klart, at vi kommer til at hyre folk fra andre steder, og nogle af de leverandører, der skal etablere stationer og så videre, skal være med til at hjælpe med det på Bornholm,« siger Hanne Storm Edlefsen. -
Den 45-årige dualofficer Kjartan Ross er ny direktør for Thyborøn Havn, hvor fokus blandt andet er på at videreudvikle selskabets position omkring den bæredygtige omstilling og supportaktiviteter for fremtidens energiproduktion til havs.
Efter en del år i branchen mener Kjartan Ross, at han kan bidrage med den erfaring og viden, han har med sig, og at han med sine kompetencer som ’handlekraftig team-player’, som han kalder sig selv, kan være værdiskabende for selskabet.
»Jeg er holdspiller af natur, og jeg synes, at interaktionen med andre mennesker – både dem, man har på sit eget hold, og dem, der sidder på den anden side af bordet – er meget spændende,« understreger han.
I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Kjartan om sine ambitioner og den bagage, han tager med ind i sin nye position, og om hvordan han har udviklet sig som leder. I den forbindelse spiller hele fire afslag fra Siriuspatruljen en ikke uvæsentlig rolle. -
エピソードを見逃しましたか？
-
Maskinmesterskolen København er i færd med at etablere en ny diplomuddannelse med fokus på bæredygtig energiomstilling, der skal give de studerende en forståelse for hele den grønne energicyklus og alle de elementer, der skal til, for at gennemføre den grønne omstilling.
Derudover er skolens kursuscenter klar med forskellige tilbud til de færdiguddannede maskinmestre, der eksempelvis kan opnå autorisation som kølemontør. Gennemgående handler efter/videreuddannelsesaktiviteterne om at klæde fagfolkene bedre på til at løfte aktuelle og kommende krav i industrien.
»Vi bygger oven på det teoretiske grundlag, maskinmestrene har, så de kan blive autoriserede til at håndtere for eksempel de kølemidler, der skal bruges til en varmepumpeinstallation,« forklarer lektor Morten Mandrupsen, der er centerchef for anvendt energiteknologi og optimering på MSK.
Hvad diplomuddannelsen angår er den rent praktisk bygget op lidt som eksempelvis en MBA, det vil sige som et deltidsstudie, man tager i samspil med sin arbejdsplads. MSK lægger op til, at den studerende tager to moduler pr. semester, typisk med fremmøde på skolen tre-fire sammenhængende dage om måneden.
»Når de første dimittender så står med diplomet i hånden, har de fået en indsigt og en forståelse, der gør, at de er i stand til at kunne lave de rigtige projekter i virksomhederne og stå for at få dem båret igennem, så de kommer til at virke i hverdagen,« siger lektor John Hoffmann Frederiksen, der er projektleder på udviklingen af uddannelsen. -
Emotionel intelligens som fokus for ledelse er ifølge Signe Winther mere end en trend. Vi går fra at fokusere på hårde måltal og performance til at sætte mennesket i centrum.
Det siger ledelsesrådgiver Signe Winther.
Hun forklarer, at ledere med høj selvindsigt og selvregulering bedre kan skabe harmoniske og produktive arbejdsmiljøer. Det handler om at have en dyb forståelse af sine egne følelser og kunne regulere dem, så man effektivt kan lede sit team.
Traditionel intelligens, IQ, er ofte blevet betragtet som den vigtigste faktor for succes. Men Signe Winther understreger, at emotionel intelligens, EQ, er lige så vigtig, især i ledelsesroller.
I podcasten breder hun disse tanker ud med fokus på den store omstilling, det især er for specialister med teknisk baggrund, at gå fra at være fagleder til at være personaleleder. -
Maskinmester Troels Rasmussen er ordblind, men har ikke desto mindre klaret sig flot gennem studiet, og håndterer også en hverdag som teamleder i EKJ Rådgivende Ingeniører uden nævneværdige forhindringer.
I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Troels om det personlige benspænd, som han imidlertid ikke lader sig begrænse af. Kort fortalt nægter han at se det som en begrundelse for ikke at tage eksempelvis en kompliceret uddannelse som maskinmesteren eller i det hele gå efter det, man gerne vil.
Et vigtigt redskab, der for nylig er dumpet ned i Troels Rasmussens værktøjskasse, er kunstig intelligens og ChatGPT, som han bruger i stor stil til at assistere med både den sproglige side af hans arbejde, men også til tekniske input. Det er dog med passende forbehold, understreger han, for den kunstige intelligens har stadig sine begrænsninger.
»Man skal nok ikke bruge det på områder, hvor man ikke er superstærk selv. Hvis du ikke selv kan kvalificere det, den fortæller dig, for eksempel en teknisk løsning, så kan det godt lyde intelligent uden at være rigtigt. Jeg tror kun, det er mødet mellem kunstig intelligens og menneske, der kan noget stærkt,« siger Troels Rasmussen. -
Thomas Bloch er uddannet maskinmester, men skiftede spor til psykoterapeut med fokus på personlig udvikling for ledere for at give andre ledere det, han selv manglede.
»I mange år – alt for mange år – troede jeg, at jeg alene kunne være afgørende for udfaldet af det, vi arbejdede med. Det førte til, at jeg tog et for stort ansvar på mine skuldre og blev for kantet. Jeg var derfor nødt til at sluge en stor kamel – mine egne ambitioner for, at tingene skulle være på en bestemt måde,« siger Thomas Bloch.
Det blev begyndelsen på en rejse, hvor Thomas Bloch begyndte at beskæftige sig mere og mere med psykoterapiens værktøjer med henblik på at udvikle ledere. Han uddannede sig til gestaltterapeut og fandt ud af, at han ønskede at skifte sin tidligere succesfulde karriere ud med et fokus på udvikling af ledere. -
Det landsdækkende rådgivende ingeniørfirma EKJ har et team på syv maskinmestre, der er værdifulde på byggepladserne som bindeled mellem teori og praksis. To af disse er Jacob Jegstrup Hansen og Phillippe Somo, der begge er en del af BMS-teamet under Troels Rasmussen, som du kan møde her.
Både Phillippe Somo og Jacob Jegstrup Hansen føler sig godt klædt på fra maskinmesterstudiets side til at sætte sig ind i opgaverne hos EKJ. Dertil kommer, at de kan bidrage med nogle andre ting end virksomhedens mange ingeniører.
»Vi kommer med en bred teknisk forståelse for hele det samspil, der finder sted, så man ikke kun tænker på ét fag, men formår at få det hele til at spille sammen. Vi forstår de processer, der skal ske, så man ikke bare tænker på, at der skal løbe vand i et rør, men også hvordan det vand skal komme derhen og hvornår, og hvilken temperatur, det skal have,« siger Jacob Jegstrup Hansen.
»Man kan hurtigt og nemt sætte sig ind i tingene, det kræver ikke lang tid, fordi vi har lært om det. Da jeg sad og projekterede el, tænkte jeg altid også på ventilation og vvs, fordi jeg tænkte, at jeg ikke bare kan sætte en tavle op eller lave en føringsvej uden at have deres krav med,« supplerer Phillippe Somo. -
Maskinmester og teamleder Troels Rasmussen har stået i spidsen for at opbygge et team af andre maskinmestre – i dag syv af slagsen – i den landsdækkende rådgivende ingeniørvirksomhed EKJ, der primært arbejder inden for byggeriet.
Maskinmestrene er nemlig værdifulde på byggepladserne, idet de forstår håndværkernes virkelighed og hverdag, fordi de ofte selv har en praktisk baggrund. Dermed kan de supplere med teknisk byggeledelse, som Troels Rasmussen selv har gjort som udlånt til bygherre.
»Maskinmestrene kan ’oversætte’ ude på byggepladsen, så der ikke kommer et clash mellem teori og praksis. Og så kan de overlevere projektet til en driftsorganisation med forståelse for, hvad det kræver, fordi mange maskinmestre selv har erfaring med drift,« siger han. -
I forbindelse med 80-års mærkedagen for D-dag har vi lavet et specielt afsnit, hvor formanden Lars Have Hansen og æresmedlem Gustav Schmidt Hansen fortæller om Liberty-skibene under 2. verdenskrig, der bl.a. sikrede forsyninger i Europa.
Under hele krigen blev der bygget 7500 nye skibe på verdensplan, og USA stod for 5000 - Liberty-skibene udgjorde halvdelen.
Liberty-skibene går helt tilbage til præsident Monroe, der lagde navn til Monroe-doktrinen, som vendte sig mod europæisk kolonisering, samt at USA ikke ville blande sig i europæiske magtstridigheder, medmindre deres egne interesser blev truet. Det viste sig så, at de ville blive truet, og Liberty-skibene fik deres oprindelse.
Hvilke direkte paralleller kan der trækkes fra dengang til i dag?
Hvordan indgik krigstrætheden, og hvordan gik Liberty-skibene fra at have et dårligt ry til at blive anerkendt for deres store betydning og indflydelse på krigens forløb?
Hør dette og meget mere i dagens afsnit. -
Den rådgivende ingeniørvirksomhed SMJ har tre maskinmestre i ledelsen, og i alt 11 på tværs af virksomheden. Det er en fordel, mener direktør Pætur Jakobsen, der selv er uddannet fra MSK. Især inden for akvakultur, energi og el kommer maskinmestrene til sin ret, mener Pætur Jakobsen.
»Maskinmesteruddannelsen, synes vi, er meget givende for et helhedsperspektiv og de ydelser, vi tilbyder. El er en meget central del af det, vi laver, ligesom vi arbejder med maskintekniske, termiske og hydrauliske forhold,« siger Pætur Jakobsen, som Maskinmestrenes Podcast har mødt på SMJ’s kontor i Danmark.
Både den praktisk/teoretiske tilgang og topjob-perspektiverne er gode i rekrutteringen, sammen med udsigten til et nordisk eventyr. 70-80 procent af de maskinmestre, der kommer i praktik hos SMJ, fortsætter i job bagefter.
»For os er det en investering, når vi har en person i praktik, og hvis vi ikke forvalter den investering fornuftigt, så er opholdet ikke lige så meningsfuldt, som det ellers kunne være, hvis man får en stærk person ind og har en god onboarding og en fin proces,« siger Pætur Jakobsen. -
Studielivet på landets maskinmesterskoler er krævende rent fagligt, men alligevel er der meget at hente i at engagere sig i ekstra aktiviteter ved siden af undervisning og lektielæsning. Det mener i hvert fald Christoffer Bladt og Jonathan Thostrup, der begge læser på 7. semester på Aarhus Maskinmesterskole.
Her er de også begge to medlemmer af De Studerendes Forening (DSF), og førstnævnte har endda været formand et år, inden han for nylig trådte tilbage for at få mere tid til studierne frem mod el-autorisationsprøven.
»Det giver noget helt specielt at engagere sig i skolen på en anden måde end ”bare” at møde op. Man kan være med til at sætte rammerne og påvirke både det sociale, men også de ydre omgivelser og studiemiljøet,« siger Christoffer Bladt.
Netop el-autorisationsprøven er noget af det næste, der venter på studiet, og selvom den er hård, vil Jonathan Thostrup gerne være med til at mane lidt til ro omkring prøven.
»Jeg føler egentlig, at vi får de værktøjer fra undervisernes side, der gør det muligt at komme igennem prøven. Så vi skal afmystificere den lidt, for så slem er den i virkeligheden ikke, og den undervisning, vi får, understøtter 1-til-1 det, vi skal op at lave,« siger han. -
For at gøre det endnu mere attraktivt for maskinmestre – nyuddannede som erfarne folk – at søge mod Novo Nordisk, har selskabet for nylig udvidet den eksisterende pakke af karrierespor med ét dedikeret til netop maskinmestre.
En af de maskinmestre, der har stiftet bekendtskab med det nye karrierespor målrettet professionen, er Ronni Jensen, der som nyudnævnt Senior Manager leder servicecentret på Novo Nordisks hovedsæde i Bagsværd.
Han har fulgt Novo Nordisks karrierespor for maskinmestre siden det blev etableret, og han er ikke i tvivl om, at det har givet ham noget klarhed i forhold mulighederne for at udvikle sig som leder, og hvad han kan se frem til, hvis han ikke vælger vejen som specialist.
»Vi får både nyuddannede og mere erfarne maskinmestre ind i Novo Nordisk, og rammen som vi har lavet med de her spor, skal fortælle noget om, hvad man som ny medarbejder kan se frem til, underordnet om man har erfaring eller ej,« siger Ronni Jensen. -
Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, har mødt brødrene Mohammad, Alexander og Taha Razaq til en snak om deres fælles passion for teknisk kunnen og et bredt teoretisk fundament. De er alle tre uddannet fra Maskinmesterskolen København i henholdsvis 2021, 2019 og 2024.
Selvom Alexander ifølge brødrene er den mest teknisk anlagte af de tre – og også den eneste med en håndværksmæssig baggrund, så har Taha og Mohammad ikke været i tvivl om, at de ville støtte ham undervejs i studierne. Det betyder dog langt fra, at de har haft samme tur igennem skolen.
»Man gør tingene på hver sin måde, forstår det forskelligt, men der er også noget erfaring, man kan give videre. Så for hver bror er der kommet en bedre maskinmester ud, synes jeg,« siger Taha Razaq med et smil.
Samstemmende roser brødrene deres undervisere, ikke alene for deres faglige niveau, men også deres tilgang til det at lære fra sig. Som eksempel nævner Mohammad Razaq lektor Finn Jørgensen, der engagerede sig fuldt ud i sine studerende.
»Han havde sådan en passion; han kunne stoppe en hel undervisning, fordi han ville have alle med. Han kunne blive ved, han brugte sin fritid, han gjorde virkelig alt. Så til alle de undervisere, vi haft: Tusind tak for alt, det har virkelig været en fantastisk rejse,« siger han. -
Maskinrummet møder i denne udsendelse to af produktionsvirksomheden NGI Hygienic Components’ tekniske sælgere i form af Peter Nyholm Jørgensen, som er Manager, Sales & Project Development, og Mathias Kjærsgaard Sørensen, der sidder som Global Sales Manager.
De medgiver begge, at sælger måske ikke er den mest åbenlyse funktion at have som maskinmester, men ingen af de to er i tvivl om, at de – aktuelt i hvert fald – er havnet på den rigtige hylde.
Samtidig er såvel Mathias Kjærsgaard Sørensen som Peter Nyholm Jørgensen glade for at have et fundament at stå på som maskinmestre. Faktisk er hele paletten brugbar, når de skal rådgive om de avancerede løsninger, mener sidstnævnte.
»På vores produkter er der rigtig meget elektronik, og der er en masse mekanik. Men så skal vi jo også tale ind i kundernes maskiner, og der kan være hydraulik og automation og meget andet. Og så skal vi også kunne tale med operatørerne, så det er helhedstankegangen, der er i spil, og det er der, maskinmesteren er et step over nogle af de meget specialiserede uddannelser,« siger han. -
Aarhus Maskinmesterskole har fået installeret en ny maskinrumssimulator, og med den har skolen et nyt redskab fra den helt store værktøjskasse til at klæde de studerende på den maritime valglinje på til karrieren på havet.
Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, har mødt adjunkt Anne-Mette Trebbien og lektor Flemming Pedersen, der begge underviser i simulatoren, til en snak om, hvad den kommer til at betyde, eksempelvis når det gælder undervisning i fremtidens brændstoffer.
Simulatoren har nogle virkelighedsnære kvaliteter, som kan presse brugerne lidt ekstra. Ikke alene kan underviserne stressteste de studerende med blinkende og hylende alarmer, et sæt højtalere kan også producere det samme støjniveau, der ville gøre sig gældende i et rigtigt maskinrum.
»Hvis vi laver et hul i skibet, så det tager vand ind, så kan vi faktisk ofte opleve, at folk agerer som om, det tager vand ind. Panikken breder sig, selvom de kan stå og kigge ned i atriummet og se, at der ikke sker noget,« fortæller Flemming Pedersen, der selv er uddannet fra AAMS i 1985. -
Maskinmester Philip Skall Hansen er gennem sine godt seks et halvt år i produktionsvirksomheden NGI steget stødt i graderne. I dag er han produktionschef og leder for omkring 80 mennesker, og står i spidsen for den operationelle drift af NGI’s omfattende interne produktion samt hele virksomhedens supply chain.
I denne udgave af Maskinrummet fortæller Philip indgående om sin uddannelse og karriere, positionen som CPO og det omfattende ansvar, der følger med den titel. Derudover sætter han også ord på sine tanker om ledelse, og hvordan de er opstået over årene.
»Man skal ikke være for fin til at hoppe i arbejdstøjet, og det virker – og det går hurtigt – når man kan se, at der er fælles interesser, og at man ved, hvad man snakker om. Det er leading by example, og det er der mange teorier om, men jeg gjorde det bare, og kan tydeligt se, at det gjorde en forskel,« siger han.
For at underbygge sit lederskab har Philip Skall Hansen taget en efteruddannelse i form af en EBA – Engineering Business Administration – der gennem tre år har givet ham mere indsigt i salg, marketing, strategi, organisationsteori, økonomi og ikke mindst ledelse. Vigtigheden af det fortæller han mere om i podcasten. -
CEO i Green Instruments, maskinmester Morten Brandborg, ser det som sin fornemmeste opgave at få selskabets ledergruppe til at arbejde perfekt sammen uden silodannelse, interne uoverensstemmelser eller suboptimering.
»Hvis jeg kan få den her enhed, som ledergruppen er, til at arbejde fuldstændig homogent sammen, og et eller andet sted gøre mig selv fuldstændig overflødig, så har jeg lavet ledelse til perfektion. Det er sådan, jeg ser det,« siger han i denne udgave af Maskinrummet.
God ledelse handler ifølge Morten Brandborg meget om menneskeforståelse. Man skal forstå de mennesker, man skal være leder for, men før man kan det, skal man forstå sig selv. Det kan måske lyder lidt banalt, medgiver han, men der er masser sider af os selv, vi ikke er bevidste om
»Du skal hjælpe dine medarbejdere; du skal ikke kontrollere dem. Du skal være der, hvis de har behov for det, men ellers give dem plads og ansvar og lade dem løse opgaverne selv,« siger Morten Brandborg. -
I denne episode af Maskinrummet dykker vi ned i den effektive personlige kommunikation med Thomas Rex Frederiksen. Han er anerkendt performance coach, mentaltræner og forfatter – og præsenterer i sin seneste bog en lang række konkrete redskaber til at lykkes med den personlige kommunikation. Vi dykker ned i nogle af redskaberne her.
Thomas Rex Frederiksen arbejder blandt andet med fire arketyper, som repræsenterer forskellige stile inden for personlig kommunikation: Fascinatoren, Inspiratoren, Energizeren og Performeren.
Lyt med, og hør, hvilken arketype, der passer på de fleste maskinmestre, ifølge Thomas Rex Frederiksen - og forstå, hvordan du bedst udnytter din arketype i din personlige kommunikation. -
Som henholdsvis Service Development Manager og Service Engineer er Jacob Rasmussen og Jesper Jensen med på holdet af tekniske specialister, der sørger for, at teknologivirksomheden Green Instruments’ måleudstyr fungerer som det skal hos kunderne.
Mens Jacob leverer rådgivning med kontoret som base, sender Jespers rolle ham rundt i primært Europa, en del i Asien og lidt i USA, hvor han træder til med sin ekspertise, når der er brug for det. Begge bruger desuden en del til i Green Instruments’ Academy for at være opdateret på løsningerne.
»Så der er en del teknisk rådgivning over for kunderne i forhold til at installere korrekt og den slags. Og så vil vi jo også gerne ud af besøge dem – enten ombord på et fartøj eller på kontoret hos en superintendent – for at høre, hvordan det går, og se på sagerne, hvis de har nogle mærkelige data,« siger Jacob Rasmussen. -
Maskinlæring er et centralt værktøj til at finde mønstre i store datasæt, så man som eksempelvis produktionsvirksomhed kan udnytte sin data til at optimere sin drift og sit vedligehold. Det fortæller maskinmester Bo Stig og kollegaen Maria Hvid, der er maskinlæringsingeniør, mere om i denne udgave af Maskinrummet.
De kommer begge fra virksomheden Neurospace, som beskæftiger sig med kunstig intelligens (AI) og Machine Learning (ML). Og maskinmestre kan godt arbejde med data, understreger Bo Stig. Det er nemlig noget af det bedste, man kan gøre for at optimere sin produktion.
»Vi bruger data til at finde mønstre på samme måde som maskinmesteren i kontrolrummet. Det gør så, at vi kan konkretisere det endnu mere, og vi kan lave forudsigelser i nettet, som kan være med til at gøre, at vi kan skrue ned for fremløbstemperaturen. Så der er masser af potentiale for at spare energi,« siger han. - もっと表示する
