エピソード
-
Stenhøj Hydraulik fremstiller avancerede og innovative produkter til bil- og fremstillingsindustrien i form af værksteds- og produktionspressere samt rømme- og bukkemaskiner underbygget af et stærkt servicekoncept.
Som Service Manager er Philip Christensen en central del af det koncept. Han tiltrådte for snart ni år siden – blandt andet med den opgave at opbygge en serviceafdeling, der siden er vokset betydeligt og udgør en væsentlig del af den værdikæde, som Stenhøj Hydraulik tilbyder i dag.
I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Philip mere om sin vej til Stenhøj og den erfaring, han har opbygget, blandt andet ved at rejse rundt i verden og bygge papirfabrikker.
Helt så meget erfaring kan hans kollega i serviceteamet, servicetekniker Klaus Ulstrup Hansen, endnu ikke prale af. Han gennemførte i 2021 sin bachelorpraktik fra Fredericia Maskinmesterskole i Stenhøj Hydraulik, hvor han efterfølgende er blevet fastansat.
»I enkelte tilfælde står den på brandslukning, når en maskine holder stille, og så skal det gå stærkt. Og det skal man selvfølgelig kunne være i, men jeg kan egentlig godt lide det med, at der aldrig rigtig er to dage, der er helt ens,« siger han. -
I Danmark har industrivirksomheden Beumer Group godt 900 medarbejdere, og af disse er over 70 maskinmestre, der er beskæftiget i rundt regnet 30 forskellige stillinger. Maskinmestrenes Podcast har sat to af dem stævne for at få mere indblik i, hvordan det hænger sammen.
Det drejer sig om er Technical Project Manager Kenneth Krogh Kejlberg, der har været i virksomheden siden 2008 i syv-otte forskellige positioner, og Anders Revsbech, der nu er Team Manager i Electrical Engineering Logistics Systems.
Både Kenneth Krogh Kejlberg, der for nogle år siden tog en otte-måneders afstikker til Kamstrup og et projekt i USA, og Anders Revsbech har været ude af virksomheden for så at vende tilbage. Det blev således til små fire år i Johnson Controls, inden Beumer kaldte igen i november 2018.
»Det, der trak mig tilbage igen, var primært kulturen i organisationen, og så også det her internationale miljø, som vi arbejder i, hvor vi har kolleger rundt omkring i hele verden, som selvfølgelig både er udfordrende, men også spændende at arbejde med,« siger han. -
エピソードを見逃しましたか？
-
Gennem fem et halvt år har maskinmester Christian Bjerrum Jørgensen været energirådgiver ved Danmarks ambassade i Berlin. Her taler han med stribevis af både tyske delstater og forbundsmyndigheder om udnyttelse af grøn energi i fjernvarmen, og generelt delt de gode danske erfaringer med grøn omstilling gennem udbygning af vedvarende energi og etablering af partnerskaber på det regulatoriske og politiske niveau.
Med udgangen af 2024 nåede Christian Bjerrum Jørgensens kontrakt med Udenrigsministeriet så til vejs ende. I den anledning har Maskinmestrenes Podcast mødt ham til en snak om, hvordan det egentlig er gået som udsendt grøn-energi-missionær på nationens vegne i den tyske hovedstad.
»Jeg har nok været en lidt atypisk diplomat i forhold til mange af mine kolleger, men det Udenrigstjenesten efterspørger lige i øjeblikket, er specialister inden for energisektoren. Det kan også være på vand eller andre sektorer. Min rejse derhen var egentlig summen af alle de job, jeg har haft indtil videre, som så gjorde, at jeg kunne bestride posten dernede,« siger han.
Christian Bjerrum Jørgensen har også selv flyttet sig rent fagligt gennem tiden i det tyske. Han fremhæver selv den tekniske indsigt, han har fået via både de studier, han har været med til at udforme, og ved at tale med en lang række forsyningsselskaber om deres transitionsstrategier.
»Jeg har også fået rigtig meget indsigt i ledelse, både af projekter, men også af teams i Danmark, i Tyskland, internt i Udenrigsministeriet og internt i Energistyrelsen. Og jeg har bygget på, når det kommer til administration af et større projekt, og jeg har arbejdet rigtig meget med præsentationsteknik,« fortæller han. -
Maskinmester Martin Overbjerg har været Ringsted Forsynings projektleder på byggeriet af selskabets nye halmfyrede varmeværk, og ser med glæde tilbage på en på alle måder effektiv byggeproces, hvor anlægget, der har en kapacitet på 12 MW, er blevet leveret til tiden og indenfor budgetrammen.
Valget af halm som fyringsmiddel skal ses som en trædesten på vej mod andre løsninger, påpeger han. Måske skal anlægget udvides med røggaskondensering, CO2-fangst eller noget helt tredje, men under alle omstændigheder har det været en klar prioritet at byggeriet er klar til netop udbygning på sigt.
»Det gælder både vores kedelanlæg, og det gælder også hele vores udpumpningsanlæg, som er bygget, så det kan udvides til at omfatte flere overskudsvarmekilder, hvis der kommer det fra erhvervet – det ved vi ikke. Det kan være, der skal hægtes en varmepumpe eller en elkedel på, det kunne give god mening på den lange bane, eller hvad der nu dukker op af nye teknologier,« forklarer Martin Overbjerg.
Undervejs i processen har han sat stor pris på at kunne trække på dels mange års erfaring fra kraftvarmesektoren, dels studietiden, der blev afsluttet i Odense i 2004.
»Skolen har alt andet lige været adgangsbilletten til at kunne få erfaringen, og det synes jeg er rigtig, rigtig fedt. Jeg har mange kolleger her i forsyningen, som er maskinmestre, men bare laver noget andet. Så vi har rigtig mange forskellige kasketter på, og det er meget interessant at høre om de forskellige veje, folk har taget,« siger han. -
På Hirtshals Havn er 10 partnere er gået sammen om at etablere en bæredygtig brintinfrastruktur i Nordjylland. Projektet hedder Convey og omfatter opførelsen af et 6 MW elektrolyseanlæg, en tankstation til lastbiler og et distributionsnet til brint samt ilt og varme.
Blandt projektets centrale aktører finder vi Hanne Skovby Overgaard, der er udviklings- og projektchef i Greenport North, som er en af partnerne i Convey. Det samme er Hydrogen Valley med blandt andet maskinmester og teknisk projektleder Søren Kart Stevns, som Maskinmestrenes Podcast tidligere har talt med.
I denne udgave af podcasten fortæller han sammen med Hanne Skovby Overgaard om, hvad Convey-projektet egentlig er for en størrelse, hvordan de langsigtede mål ser ud, og hvordan det hele er kommet fra land samt hans egen opgave med at udarbejde en europæisk guideline for tilsvarende projekter.
»Om fire år skal vi gerne have et anlæg og offtakers på plads, så vi i partnerkredsen kan se, hvad det er for en business case, vi ser ind i. Og den skal helst være god, for det vi er oppe mod, er jo fossile brændstoffer, der nærmest presser sig selv op af jorden nede i Mellemøsten, eller for den sags skyld ude i Nordsøen. Vi må se, hvordan det samlede regnskab ser ud; det er det, vi skal have fokus på,« siger han. -
Louise Nielsen og Julius Birkbo er klassekammerater på 5. semester på SIMAC i Svendborg og deler begejstringen over de funklende friske fysiske forhold for deres undervisning, hvor eksempelvis nærheden til vandet giver et helt andet forhold til det maritime miljø, som Julius Birkbo påpeger.
»Jeg kan virkelig godt lide de nye rammer, og jeg synes, det er fedt at man kommer tæt på de andre studerende, nu hvor de tre gamle skoler er blevet samlet her. Det giver bare en virkelig god dynamik,« siger Louise Nielsen.
Maskinmestrenes Podcast har mødt dem begge til en snak om studielivet på Sydfyn, og Julius Birkbo bekræfter, at det giver noget godt til miljøet at have flere forskellige uddannelser med et maritimt fokus, hvilket også tiltrækker flere forskellige typer studerende.
»Man får udvidet sin menneskelige horisont ved at gå her. Det er faktisk et ret diverst sted, selvom man måske ikke ville tro det,« som han siger. -
Siden 1. september 2024 har SIMAC’s direktør heddet Lene Daugaard. Hun er kommet til Sydfyn med mange års ledererfaring fra blandt andet uddannelsesverdenen, herunder godt tre år som uddannelses- og forskningschef på Maskinmesterskolen København, og en baggrund som maskiningeniør.
Maskinmestrenes Podcast har mødt hende til en snak om hendes nye rolle, vejen dertil og tankerne om fremtiden. Den fremtid handler blandt meget andet om en bedre kønsbalance på maskinmesterstudiet, som vil kunne styrke den allerede gode position, SIMAC har i dag.
»Hvis vi kigger tre år frem, så håber jeg, vi har fået lagt skinnerne til at få nogle flere kvinder ind på vores uddannelser her, og måske kan vi også begynde at se resultaterne af den indsats. Jeg håber også, at vi stadig er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere søger hen,« siger hun blandt andet. -
Søren Kart Stevns og Søren Høgh Pedersen har fulgtes ad rent arbejdsmæssigt siden de rendte ind i hinanden på Aarhus Maskinmesterskole for efterhånden en håndfuld år siden.
Studietiden blev afsluttet i foråret 2024 med et fælles bachelorprojekt hos virksomheden Hydrogen Valley i Hobro, hvor de begge to sidenhen er blevet fastansatte som tekniske projektledere. Maskinmestrenes Podcast har mødt de to til en snak om deres parløb, delte ambitioner og de forskelligheder, der gør dem til at godt fagligt match – og værdifulde kompetencer i virksomheden.
»Meget af vores arbejde er projektdannelse – altså en incubator-rolle for projekter af Power-to-X-karakter. Det handler også om, hvordan vi får lavet en god ansøgning, samlet et godt konsortium med en realistisk ramme, og hvordan vi sikrer, at alle har det samme fælles mål,« forklarer Søren Kart Stevns.
Både han og Søren Høgh Pedersen har som en del af jobbet taget den såkaldte intensive projektlederuddannelse hos Aros Business Academy i Aarhus. Den har givet dem vigtige værktøjer til opbygning af projekter, idégenerering, tids- og kommunikationsplaner, ledelse og meget andet.
»Det har været ekstremt godt og megagivende. Vi er lige blevet færdige med uddannelsen her i efteråret 2024, og det gør bare, at vi endnu bedre kan gribe de her opgaver. Det er det første skridt på vejen mod at blive rigtig dygtig,« siger Søren Høgh Pedersen. -
Siden 1. maj 2024 har produktionsvirksomheden Stenhøj Hydrauliks administrerende direktør heddet Jørgen Jensen, og i lighed med godt hver tredje af sine omtrent 30 kolleger er han maskinmester. I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller han om sin vej til direktørjobbet og hvad hans baggrund, der også omfatter en HD og mange års erfaring som leder, betyder for ham.
»Jeg så noget potentiale i virksomheden. Den stod et godt sted, men også med potentiale for at udvikle sig yderligere, så det er den udfordring, jeg har taget op. Vi har ikke helt størrelsen til at kunne isolere nogle processer, så der er stadig mange, der skal dække bredt, og der vil klart komme nogle fordele med skala, når vi bliver en lidt større virksomhed. Og det er det, vi skal opnå,« fortæller han.
Lederrollen falder Jørgen Jensen naturligt, og muligheden for at ’have et større aftryk i en virksomhed’ er det, der gør positionen interessant for ham, lyder det. I den sammenhæng er kombinationen af maskinmesteren og en HD noget nær optimal.
»Det gør, at jeg kan være med i næsten alle snakke, lige fra en konkret problemstilling ude i vores produktion til snakken om et review på et projekt, der lige nu er ved at blive konstrueret, eller være med i en kontraktforhandling, der pågår med en kunde ovre i vores salgsafdeling. Jeg har kompetencer hele vejen rundt, der gør, at jeg kan være med der, hvor det giver mening, jeg byder ind,« siger han. -
Folketinget har derfor besluttet at sætte gang i arbejdet med at anlægge to danske energiøer – Energiø Nordsøen og Energiø Bornholm. Energiø Bornholm skal levere 3 GW fra 2030, og Energiø Nordsøen skal levere 3 GW i 2033 og minimum 10 GW i 2040.
Kort sagt muliggør energiøerne, at Danmark høster den grønne energi omkring Nordsøen og Østersøen og leverer den til Tyskland, Polen, Holland, Belgien og resten af Europa, hvor de ikke selv har mulighed for at producere nok grøn energi.
Hovedfokus for denne udgave af Maskinmestrenes Podcast er Energiø Bornholm, som indebærer, at der skal opstilles 3 GW havvindmøller i Østersøen syd for øen. Strømmen fra vindmøllerne opsamles og omformes til jævnstrøm i en transformerstation ved Aakirkeby, som forbindes med elkabler til Sjælland og Tyskland – og måske Polen og Sverige på sigt.
Det er Energinet, der er bygherre for de el-tekniske anlæg og kabler, der skal få strømmen ud på elnettet, og i udsendelsen fortæller organisationens direktør for udvikling af megaprojekter, Hanne Storm Edlefsen, meget mere om, hvad det indebærer, ikke mindst for Energinets maskinmestre.
Med i podcasten er også CEO Søren Møller Christensen fra fonden Baltic Energy Island, der er stiftet af et partnerskab med blandt andet DTU, Ørsted, Siemens Gamesa, Siemens Energy, Bornholms Energi og Forsyning.
»Teknikken er hele paletten rundt, og når vi kommer over i konstruktionsfasen, så er det klart, at vi kommer til at hyre folk fra andre steder, og nogle af de leverandører, der skal etablere stationer og så videre, skal være med til at hjælpe med det på Bornholm,« siger Hanne Storm Edlefsen. -
Den 45-årige dualofficer Kjartan Ross er ny direktør for Thyborøn Havn, hvor fokus blandt andet er på at videreudvikle selskabets position omkring den bæredygtige omstilling og supportaktiviteter for fremtidens energiproduktion til havs.
Efter en del år i branchen mener Kjartan Ross, at han kan bidrage med den erfaring og viden, han har med sig, og at han med sine kompetencer som ’handlekraftig team-player’, som han kalder sig selv, kan være værdiskabende for selskabet.
»Jeg er holdspiller af natur, og jeg synes, at interaktionen med andre mennesker – både dem, man har på sit eget hold, og dem, der sidder på den anden side af bordet – er meget spændende,« understreger han.
I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Kjartan om sine ambitioner og den bagage, han tager med ind i sin nye position, og om hvordan han har udviklet sig som leder. I den forbindelse spiller hele fire afslag fra Siriuspatruljen en ikke uvæsentlig rolle. -
Maskinmesterskolen København er i færd med at etablere en ny diplomuddannelse med fokus på bæredygtig energiomstilling, der skal give de studerende en forståelse for hele den grønne energicyklus og alle de elementer, der skal til, for at gennemføre den grønne omstilling.
Derudover er skolens kursuscenter klar med forskellige tilbud til de færdiguddannede maskinmestre, der eksempelvis kan opnå autorisation som kølemontør. Gennemgående handler efter/videreuddannelsesaktiviteterne om at klæde fagfolkene bedre på til at løfte aktuelle og kommende krav i industrien.
»Vi bygger oven på det teoretiske grundlag, maskinmestrene har, så de kan blive autoriserede til at håndtere for eksempel de kølemidler, der skal bruges til en varmepumpeinstallation,« forklarer lektor Morten Mandrupsen, der er centerchef for anvendt energiteknologi og optimering på MSK.
Hvad diplomuddannelsen angår er den rent praktisk bygget op lidt som eksempelvis en MBA, det vil sige som et deltidsstudie, man tager i samspil med sin arbejdsplads. MSK lægger op til, at den studerende tager to moduler pr. semester, typisk med fremmøde på skolen tre-fire sammenhængende dage om måneden.
»Når de første dimittender så står med diplomet i hånden, har de fået en indsigt og en forståelse, der gør, at de er i stand til at kunne lave de rigtige projekter i virksomhederne og stå for at få dem båret igennem, så de kommer til at virke i hverdagen,« siger lektor John Hoffmann Frederiksen, der er projektleder på udviklingen af uddannelsen. -
Emotionel intelligens som fokus for ledelse er ifølge Signe Winther mere end en trend. Vi går fra at fokusere på hårde måltal og performance til at sætte mennesket i centrum.
Det siger ledelsesrådgiver Signe Winther.
Hun forklarer, at ledere med høj selvindsigt og selvregulering bedre kan skabe harmoniske og produktive arbejdsmiljøer. Det handler om at have en dyb forståelse af sine egne følelser og kunne regulere dem, så man effektivt kan lede sit team.
Traditionel intelligens, IQ, er ofte blevet betragtet som den vigtigste faktor for succes. Men Signe Winther understreger, at emotionel intelligens, EQ, er lige så vigtig, især i ledelsesroller.
I podcasten breder hun disse tanker ud med fokus på den store omstilling, det især er for specialister med teknisk baggrund, at gå fra at være fagleder til at være personaleleder. -
Maskinmester Troels Rasmussen er ordblind, men har ikke desto mindre klaret sig flot gennem studiet, og håndterer også en hverdag som teamleder i EKJ Rådgivende Ingeniører uden nævneværdige forhindringer.
I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Troels om det personlige benspænd, som han imidlertid ikke lader sig begrænse af. Kort fortalt nægter han at se det som en begrundelse for ikke at tage eksempelvis en kompliceret uddannelse som maskinmesteren eller i det hele gå efter det, man gerne vil.
Et vigtigt redskab, der for nylig er dumpet ned i Troels Rasmussens værktøjskasse, er kunstig intelligens og ChatGPT, som han bruger i stor stil til at assistere med både den sproglige side af hans arbejde, men også til tekniske input. Det er dog med passende forbehold, understreger han, for den kunstige intelligens har stadig sine begrænsninger.
»Man skal nok ikke bruge det på områder, hvor man ikke er superstærk selv. Hvis du ikke selv kan kvalificere det, den fortæller dig, for eksempel en teknisk løsning, så kan det godt lyde intelligent uden at være rigtigt. Jeg tror kun, det er mødet mellem kunstig intelligens og menneske, der kan noget stærkt,« siger Troels Rasmussen. -
Thomas Bloch er uddannet maskinmester, men skiftede spor til psykoterapeut med fokus på personlig udvikling for ledere for at give andre ledere det, han selv manglede.
»I mange år – alt for mange år – troede jeg, at jeg alene kunne være afgørende for udfaldet af det, vi arbejdede med. Det førte til, at jeg tog et for stort ansvar på mine skuldre og blev for kantet. Jeg var derfor nødt til at sluge en stor kamel – mine egne ambitioner for, at tingene skulle være på en bestemt måde,« siger Thomas Bloch.
Det blev begyndelsen på en rejse, hvor Thomas Bloch begyndte at beskæftige sig mere og mere med psykoterapiens værktøjer med henblik på at udvikle ledere. Han uddannede sig til gestaltterapeut og fandt ud af, at han ønskede at skifte sin tidligere succesfulde karriere ud med et fokus på udvikling af ledere. -
Det landsdækkende rådgivende ingeniørfirma EKJ har et team på syv maskinmestre, der er værdifulde på byggepladserne som bindeled mellem teori og praksis. To af disse er Jacob Jegstrup Hansen og Phillippe Somo, der begge er en del af BMS-teamet under Troels Rasmussen, som du kan møde her.
Både Phillippe Somo og Jacob Jegstrup Hansen føler sig godt klædt på fra maskinmesterstudiets side til at sætte sig ind i opgaverne hos EKJ. Dertil kommer, at de kan bidrage med nogle andre ting end virksomhedens mange ingeniører.
»Vi kommer med en bred teknisk forståelse for hele det samspil, der finder sted, så man ikke kun tænker på ét fag, men formår at få det hele til at spille sammen. Vi forstår de processer, der skal ske, så man ikke bare tænker på, at der skal løbe vand i et rør, men også hvordan det vand skal komme derhen og hvornår, og hvilken temperatur, det skal have,« siger Jacob Jegstrup Hansen.
»Man kan hurtigt og nemt sætte sig ind i tingene, det kræver ikke lang tid, fordi vi har lært om det. Da jeg sad og projekterede el, tænkte jeg altid også på ventilation og vvs, fordi jeg tænkte, at jeg ikke bare kan sætte en tavle op eller lave en føringsvej uden at have deres krav med,« supplerer Phillippe Somo. -
Maskinmester og teamleder Troels Rasmussen har stået i spidsen for at opbygge et team af andre maskinmestre – i dag syv af slagsen – i den landsdækkende rådgivende ingeniørvirksomhed EKJ, der primært arbejder inden for byggeriet.
Maskinmestrene er nemlig værdifulde på byggepladserne, idet de forstår håndværkernes virkelighed og hverdag, fordi de ofte selv har en praktisk baggrund. Dermed kan de supplere med teknisk byggeledelse, som Troels Rasmussen selv har gjort som udlånt til bygherre.
»Maskinmestrene kan ’oversætte’ ude på byggepladsen, så der ikke kommer et clash mellem teori og praksis. Og så kan de overlevere projektet til en driftsorganisation med forståelse for, hvad det kræver, fordi mange maskinmestre selv har erfaring med drift,« siger han. -
I forbindelse med 80-års mærkedagen for D-dag har vi lavet et specielt afsnit, hvor formanden Lars Have Hansen og æresmedlem Gustav Schmidt Hansen fortæller om Liberty-skibene under 2. verdenskrig, der bl.a. sikrede forsyninger i Europa.
Under hele krigen blev der bygget 7500 nye skibe på verdensplan, og USA stod for 5000 - Liberty-skibene udgjorde halvdelen.
Liberty-skibene går helt tilbage til præsident Monroe, der lagde navn til Monroe-doktrinen, som vendte sig mod europæisk kolonisering, samt at USA ikke ville blande sig i europæiske magtstridigheder, medmindre deres egne interesser blev truet. Det viste sig så, at de ville blive truet, og Liberty-skibene fik deres oprindelse.
Hvilke direkte paralleller kan der trækkes fra dengang til i dag?
Hvordan indgik krigstrætheden, og hvordan gik Liberty-skibene fra at have et dårligt ry til at blive anerkendt for deres store betydning og indflydelse på krigens forløb?
Hør dette og meget mere i dagens afsnit. -
Den rådgivende ingeniørvirksomhed SMJ har tre maskinmestre i ledelsen, og i alt 11 på tværs af virksomheden. Det er en fordel, mener direktør Pætur Jakobsen, der selv er uddannet fra MSK. Især inden for akvakultur, energi og el kommer maskinmestrene til sin ret, mener Pætur Jakobsen.
»Maskinmesteruddannelsen, synes vi, er meget givende for et helhedsperspektiv og de ydelser, vi tilbyder. El er en meget central del af det, vi laver, ligesom vi arbejder med maskintekniske, termiske og hydrauliske forhold,« siger Pætur Jakobsen, som Maskinmestrenes Podcast har mødt på SMJ’s kontor i Danmark.
Både den praktisk/teoretiske tilgang og topjob-perspektiverne er gode i rekrutteringen, sammen med udsigten til et nordisk eventyr. 70-80 procent af de maskinmestre, der kommer i praktik hos SMJ, fortsætter i job bagefter.
»For os er det en investering, når vi har en person i praktik, og hvis vi ikke forvalter den investering fornuftigt, så er opholdet ikke lige så meningsfuldt, som det ellers kunne være, hvis man får en stærk person ind og har en god onboarding og en fin proces,« siger Pætur Jakobsen. -
Studielivet på landets maskinmesterskoler er krævende rent fagligt, men alligevel er der meget at hente i at engagere sig i ekstra aktiviteter ved siden af undervisning og lektielæsning. Det mener i hvert fald Christoffer Bladt og Jonathan Thostrup, der begge læser på 7. semester på Aarhus Maskinmesterskole.
Her er de også begge to medlemmer af De Studerendes Forening (DSF), og førstnævnte har endda været formand et år, inden han for nylig trådte tilbage for at få mere tid til studierne frem mod el-autorisationsprøven.
»Det giver noget helt specielt at engagere sig i skolen på en anden måde end ”bare” at møde op. Man kan være med til at sætte rammerne og påvirke både det sociale, men også de ydre omgivelser og studiemiljøet,« siger Christoffer Bladt.
Netop el-autorisationsprøven er noget af det næste, der venter på studiet, og selvom den er hård, vil Jonathan Thostrup gerne være med til at mane lidt til ro omkring prøven.
»Jeg føler egentlig, at vi får de værktøjer fra undervisernes side, der gør det muligt at komme igennem prøven. Så vi skal afmystificere den lidt, for så slem er den i virkeligheden ikke, og den undervisning, vi får, understøtter 1-til-1 det, vi skal op at lave,« siger han. - もっと表示する
