エピソード

  • I denne uges udsendelse skal vi et smut tilbage til slutningen af 80’erne, nærmere betegnet juni 1988 (dengang Michael J. Fox lige var fyldt 27 år), og det er fordi det igen er blevet tid til at kigge nærmere på det klassiske tyske musik- og ungdomsmagasin BRAVO. Bladet har selveste ALF på forsiden, og hvem kan da heller ikke huske tv-serien om det underlige rumvæsen der bor hos en amerikansk familie.

    Det er desuden et blad med fokus på de helt store stjerner, og vi kommer bl.a. til at møde Michael Jackson som er på tourné, Sting som har problemer med frisuren, Kim Wilde som tyder drømme, Pet Shop Boys der er taget til Miami, a-ha der indspiller musikvideo og så lytter vi os igennem en vidunderlig tysk singlehitliste via en ”autentisk” optagelse fra 1988.

    Derudover taler Andy om sin begejstring for Jürgen Klinsmann og spiseborde, vi afslører hvad Sheryl Crow lavede i slutfirserne, vi diskuterer om Eddie Murphy måske har ageret bodyguard for Whitney Houston, vi overvejer om Erich Honecker læste BRAVO, vi tager fat i Dieter Bohlen og hans nye seng (og om hvor vidt den har plads til Kylie Minogue) og så indgår vi et væddemål, hvor præmien enten er en kop kaffe eller en irsk ost.

    Husk at I kan se billeder fra BRAVO-bladet på vores Facebookside på: https://www.facebook.com/NogetVedMusikken/

    Playliste:

    Michael Jackson - Smooth criminal (Live at Wembley 1988)

    Pet Shop Boys - Domino dancing

    Cliff Richard - Some people

    a-ha - The blood that moves the body

    Tysk Singlehitliste, 9. juni 1988

    Johnny Hates Jazz - Shattered dreams

    Kylie Minogue - Got to be certain

    Rocazino - En for alle

    Sting - Englishman in New York

  • Det går stærkt og der er stadig travlt på kontoret, men I skal selvfølgelig ikke snydes for et nyt afsnit. Derfor har vi i denne uges udsendelse lavet en såkaldt Festival Special, hvor vi tager et hurtigt kig på 5 af sommerens helt store danske festivaler.

    Vi ser nærmere på line-ups fra Northside, Tinderbox, Roskilde, Smukfest og den omvandrende festival Grøn Koncert, og det betyder at vi bl.a. kommer med anbefalinger af gode navne som TV-2, Pulp, Avril Lavigne, Faithless, The Smile, Doja Cat og D:A:D.

    Derudover bliver det også til en snak om urinstøv og Othellolagkager, vi overvejer om Jellingstenen er en stor attraktion for musikstjerner der gæster Jelling Festival, vi er uenige om filmen Crash (som ikke er instrueret af Paul Thomas Anderson), vi glæder os over at de kvindelige musikere fylder meget på årets Roskilde Festival, vi mindes sengetøj med tigerstriber, og så afslører hvordan Andy Tennant vandt smørrebrød ved at forudse hvem der vandt valget tilbage i 2001.

    Playliste:

    Pulp – Something changed

    The Smile – Friend of a friend

    Avril Lavigne – I’m with you

    Doja Cat – Juicy

    Jessie Ware & Róisín Murphy – Freak me now

    TV-2 – Ræven og rønnebærrene (Live fra Grøn Koncert i Valby 2003)

    D:A:D - Nineteenhundredandyesterday

    Faithless - Insomnia

    Robyn - Dancing on my own (Live fra Roskilde Festival 2019)

  • エピソードを見逃しましたか?

    フィードを更新するにはここをクリックしてください。

  • I denne uges udsendelse har Andy iført sig shorts, og vi ser nærmere på en kontroversiel reklame hvor Apple rent bogstaveligt smadrer den fysiske musikhistorie. Vi kommer med herlige anbefalinger fra 3 store musikalske navne; Childish Gambino, Billie Eilish og Empire Of The Sun, og så kigger vi på en britisk airplayliste fra maj 1992.

    Derudover er vi begejstrede over en ny ABBA dokumentar, vi snakker om vinylsalget der igen slår rekorder, vi overvejer hvad der egentlig skete med søgemaskinen AltaVista, vi opfinder et nyt norsk komikerpar ved navn Saba og Basse, vi gør et forsøg på at imitere en Michael Hardinger guitar og så prøver vi at finde svaret på, om det er uhyggeligt når mænd har modeltogbaner i deres kældre.

    Playliste:

    Billie Eilish - Lunch

    Childish Gambino - Atavista

    Empire Of The Sun - Music on the radio

    ABBA - Voulez-vous

    ABBA - Knowing me, knowing you

    Kim Wilde - Love is holy

    Ten Sharp - You

    Right Said Fred - Deeply dippy

    Michael Jackson - In the closet

    Marc Almond - The days of Pearly Spencer

  • I denne uges udsendelse skal vi sige tillykke til hele 3 albums som kan fejre 20-års jubilæum i disse dage. Det er desuden alle albums som fik en kæmpe betydning for jeres to værters tidligere 20’ere og ikke mindst venskab. Der er tale om Keanes debutalbum ”Hopes and Fears”, The Streets svære 2’er ”A Grand Don’t Come For Free” og Morrisseys comebackalbum “You Are the Quarry”. De udkom alle indenfor en uge af hinanden i maj 2004.

    Det er også et afsnit, hvor vi virkelig kommer til at snakke om vores unge år, og det gælder især vores ture til London. Der blev drukket masser af White Russians, kørt i alt for små biler og shoppet musik i HMV. Vi kigger på gamle flybilletter, fascineres af en mand der danser i et springvand på Trafalgar Square og mindes at vi næsten missede et fly hjem fra Heathrow pga. en lang nat på klubberne.

    Derudover er Andy på piller, vi flyver easyJet med 7 spædbørn, vi kræver singler af Lau Højen fra Carpark North, vi køber den samme CD i TP-Musik og så namedropper vi en gammel medarbejder på musikbiblioteket i Næstved enormt mange gange.

    Playliste:

    Keane - Somewhere only we know

    Keane - We might as well be strangers

    Keane - We might as well be strangers (DJ Shadow Remix)

    Keane - This is the last time

    Tennant/Lowe - The squadron

    Keane - Bedshaped

    The Streets - Fit but you know it

    The Streets - It was supposed to be so easy

    The Streets - Dry your eyes

    The Streets - Blinded by the lights

    Morrissey - Irish blood, English heart

    Morrissey - America is not the World

    Morrissey - Let me kiss you

    Morrissey - The first of the gang to die

    Lily Allen - Somewhere only we know

  • I denne uges udsendelse er det igen blevet tid til at hylde årtiet med de bedste remix, og det gør vi i en helt særligt 80’er Remix - Kristi Himmelfartsdag Special. En helligdag som endnu ikke er blevet afskaffet, og det skal selvfølgelig fejres med et afsnit spækket med fuldstændig fantastiske og dansable versioner af nogle af 80’ernes bedste tracks.

    Vi byder bl.a. på kunstnere som Duran Duran, Human League, Donna Summer, Break Machine, Chaka Khan, Stevie Wonder og The Communards med mix fra både Phil Harding, Bobby O, John ”Jellybean” Benitez, Patrick Cowley og selvfølgelig Shep Pettibone.

    Derudover overvejer Andy hvilke musikere han helst vil dele fængselscelle med, vi snakker hollandske 80’er rappere, vi breakdancer i New York, vi spiser spandauere med Spandau Ballet, vi tager på ferie med Madonna og så diskuterer vi om man kan sige ja tak til slik fra fremmede, hvis de altså ligner Kim Wilde.

    Playliste:

    Philip Bailey & Phil Collins – Easy lover (Extended Dance Remix)

    Chaka Khan – I feel for you (Remix)

    Bananarama – Love in the first degree (Eurobeat Mix)

    Donna Summer – This time I know it’s for real (Extended Version)

    The Human League – The sound of the crowd (12” Version)

    Duran Duran – Rio (Part II)

    Spandau Ballet – Gold (12” Mix)

    Stevie Wonder – Part-time lover (12” Version)

    Daryl Hall & John Oates – Maneater (Extended Club Mix)

    Madonna – Holiday (Extended Version)

    MC Miker G. & DJ Sven – Holiday rap (Maxi Version)

    Kim Wilde – Never trust a stranger (Extended Version)

    Patrick Cowley feat. Sylvester – Do you wanna funk (Remix)

    Patrice Rushen – Forget me nots (Special Dance Mix)

    Break Machine – Street dance (12” Version)

    Bobby O – She has a way (Extended Mix)

    Pet Shop Boys – One more chance (Bobby O Mix)

    The Communards – Never can say goodbye (Shep Pettibone Extended Mix)

  • I denne uges udsendelse er vi for første gang siden slutningen af marts tilbage med et helt klassisk afsnit af Noget Ved Musikken. I et totalt pakket Afsnit 55 ser vi nærmere på en kommende musikdokumentarserie på Disney+, som hylder den musikalske historie omkring Londonbydelen Camden. Vi anbefaler vidunderlig americana pop fra amerikanske Kacey Musgraves, dyster doom metal fra færøske Hamferð, en indieperle fra tidligere Portishead-medlem Beth Gibbons, et potentielt sommerhit fra Sabrina Carpenter og ny dansk r&b fra Lei Lowe, og så tager vi fat i en østrigsk singlehitliste fra 1995.

    Derudover er vi blevet udfordret af vores lytter Mikkel i en 90’er musikquiz (en udfordring vi selvfølgelig ikke kunne sige nej til), vi overvejer om man kan få for meget Taylor Swift musik, vi går på jagt efter en ukendt 80’er popsang fra en gammel pornofilm, Andy køber koncertbilletter med Billie Eilish, vi snakker om grindehvaler, vi glæder os over et genhør med et af Take Thats bedste numre og så prøver vi at huske den tyske bokser Henry Maske og ikke mindst hans kone Frau Maske.

    Playliste:

    Kacey Musgraves - Lonely weekend

    Hamferð - Ábær

    Lei Lowe - Simple

    Sabrina Carpenter - Espresso

    Beth Gibbons - Reaching out

    Guess The 90s Song Music Quiz

    Amy Winehouse - Stronger than me

    Morrissey - Come back to Camden

    Taylor Swift - So long, London

    Christopher Booth - Ulterior motives

    The Connells - '74-'75

    Take That - Back for good

    Snap! - The first the last eternity (Till the end)

    Vangelis - Conquest of Paradise

    Scatman John - Scatman (Ski-Ba-Bop-Ba-Dop-Bop)

  • I denne uges udsendelse sætter vi totalt fokus på ny dansk musik, og det gør vi fordi vi har været til showcase hos pladeselskabet Playground Music. De er nordens største uafhængige pladeselskab og kan i år fejre 25-års jubilæum. Det blev fejret på behørig vis den 17. april på Kayak bar i det indre København, og Noget Ved Musikken var selvfølgelig skrevet på gæstelisten.

    Det blev en herlig musikalsk aften, hvor 4 fremadstormende nye danske artister fik lov til at spille numre for et veloplagt publikum. Vi fik smagsprøver på cinematisk americana fra Stella Darla, vidunderlig Scandi-pop country fra Nanna Bottos, melodisk pop fra Anton Cornelius og eksplosiv electronic fra karismatiske Jeremy Troy.

    Derudover har vi fået en snak med både Nanna Bottos og med Emilie Ohrt som står bag Stella Darla, vi begejstres over kendte look-a-likes, Andy mindes sin egen fortid på den Københavnske musikscene, Pedersen bøvler med et orange armbånd og så hæver vi glasset for Børsen, som dagen før showcasen desværre blev udsat for en voldsom brand.

    Playliste:

    Emilie Dam Ohrt - Blåt lys

    Nanna Bottos - Falling in love with the World

    Anton Cornelius - ude&flyve

    Jeremy Troy - Baby I'm your beast

  • I denne uges udsendelse vender vi endnu engang til en af vores yndlingsemner, pladebutikker. I morgen er det nemlig den 20. april og det betyder at det igen er blevet tid til den årlige Record Store Day. Derfor har vi selvfølgelig lavet en special, hvor vi prøver at belyse, hvorfor pladebutikkerne og det at bladre i hundredvis af pladekasser simpelthen er fantastisk.

    Men Record Store Day har jo i nogles øjne desværre også udviklet sig lidt til pladeselskabernes dag, og derfor diskuterer vi også om det simpelthen er blevet for kommercielt, og om man i virkeligheden har glemt det vigtigste – pladebutikkerne. Vi bringer også et indslag, hvor vi har besøgt den fantastiske pladebutik Candy Records, som ligger i Køge, og hvor indehaver Jan Melin har en fantastisk samling af både brugt og ny vinyl - deriblandt nogle fuldstændig fantastiske sjældenheder.

    Desuden kommer vi med en række anbefalinger af nogle af de plader der udkommer specielt til dette års Record Store Day, vi snakker om nogle af de musikalske ambassadører dagen har haft gennem årene, og så kommer vi nærmest til at reducere legenden Jim Morrison til en figenstang. Derudover vil vi selvfølgelig gerne ønske alle pladefans en rigtig god Record Store Day, og rigtig god jagt.

    Playliste:

    Billie Eilish - ilomilo

    McCoy Tyner - Duke's place

    Vincent Ryder - Bulletproof

    The Beatles - I want to hold your hand

    Air - Kelly watch the stars

    The Notorious B.I.G. - Juicy (Instrumental)

    The Durutti Column - Love no more

    The Doors - Love me two times (Live in Konserthuset, Stockholm)

    Kate Bush - Eat the music

  • I denne uges udsendelse skal vi for første gang i 2024 tilbage til det klassiske danske musikmagasin MIX’s fantastiske verden. Vi skal igen bladre os igennem et af disse vidunderlige blade, og denne gang er vi i april 1991 med danske Fielfraz på forsiden. Et rockband med Claus Hempler i forgrunden, som desværre er lidt glemt i dag, men som i den grad alligevel fortjener at blive husket.

    Vi dykker ned i diverse artikler med Gangway, Susanna Hoffs, David Lee Roth, Rick Astley og Cutfather og Soulshock, men det bliver også til et kig på faste MIX-traditioner som Cha-Cha Charten, Dan’s On The Beat og læsernes tegninger i Plads Til Begejstring.

    Derudover overvejer Andy om han kunne have fundet på at ringe til MIX-linjen for at høre et interview med Tanita Tikaram, vi afslører at Kjeld Tolstrup var glad for Twin Peaks, vi skamroser igen (igen) de geniale originaler The KLF, vi nyder temaet til TV-serien Sams Bar, vi undrer os over hvorfor Flemming Jensen var upopulær hos Dan Rachlin, vi diskuterer hvilken læskedrik der burde lancere sit eget undertøj og så får vi lyst til lave en ny podcast med titlen Gods På Trykken.

    Husk I kan læse med i bladet på vores Facebook: https://www.facebook.com/NogetVedMusikken/

    Playliste:

    One-Eyed Jacks - Falling

    Gangway - Going away

    Fielfraz - Shine

    The Justified Ancients Of Mu Mu - It's grim up north

    Gary Portnoy - Theme from Cheers (Where everybody knows your name)

    Vanilla Ice - Ice ice baby

    Rick Astley - In the name of love

    Yasmin - Wanna dance

  • I denne uges udsendelse er vi tilbage efter vores lille påskepause, og det er med en mastodont af et afsnit – faktisk vores længste nogensinde. Vi bruger nemlig mere end to timer på at gå igennem endnu en NOW-compilation og denne gang fejrer vi 30-års jubilæum med NOW 1994.

    En opsamling som bringer sindssygt mange højdepunkter fra dette fantastiske musikår, og med 39 tracks fordelt på 2 CD’er, så er der rigeligt at gå i gang med. Masser af eurodance, reggae, pop, rock, one-hit wonders og hele 14 af 1994’s 40 bedst sælgende singler fra den engelske singlehitliste. Vi nyder bl.a. 90’er-klassikere fra Whigfield, Take That, Enigma, Blur, Corona, Doop, Shampoo, Haddaway, The Prodigy, East 17, Ace Of Base, D:Ream og M People.

    Derudover prøver vi at imitere Beavis og Butthead, vi overvejer om Ray fra 2 Unlimited er manden der vidste for meget, vi afslører Flemming Bamse Jørgensens fulde navn, Andy reklamerer for sin kommende TED-talk om den britiske R&B-gruppe Eternal, vi undrer os hvorfor Meat Loaf (forklædt som en skummel spåmand) passer på en ung Angelina Jolie, vi prøver at huske favoritscener fra Die Hard og med masser af kaffe og lakridste i kopperne, så disker vi op med en sand hyldest af musikåret 1994.

  • I denne uges udsendelse, skal vi kigge på, hvad det er der gør at countrygenren er blevet det hotteste hotte lige nu, og ikke mindst hvad Beyoncé har med det hele at gøre. Vi nærstuderer en europæisk airplayhitliste fra 1991 og så anbefaler vi tysk powerrock fra Kraftklub, norsk powerpop fra Girl In Red, amerikansk indiepop fra Real Estate og så har vi intet mindre end verdenspremiere på den fantastiske danske sangerinde Ameas helt nye single.

    Derudover ser vi på hvordan det er lykkes Mark Knopfler at få mere end 60 guitarister i verdensklasse med på hans nye single, vi kæmper lidt med tekniske problemer via vores ven DJ Noise Gate, vi advarer imod at køre mellem Kalundborg og Næstved hvis man er småtræt, vi afslører hvor mange top 10 singler Sting har haft solo i England (og det er overraskende få), vi undrer os over at alle rappere åbenbart hedder Sean, vi mindes dogmekonceptet D-Dag fra 2000, og så fejrer vi at dette faktisk er vores afsnit nummer 150. Vi satser meget på at tage 150 afsnit mere!

    Playliste:

    Kraftklub - Blaues licht

    Girl In Red - Too much

    Amea - Physical

    Real Estate - Flowers

    Beyoncé - Texas hold' em

    Mark Knopfler's Guitar Heroes - Going home (Theme of the Local Hero)

    Seal - Crazy

    Chris Rea - Auberge

    George Michael - Heal the pain

    Bee Gees - Secret love

    Diana Ross - Chain reaction

    Sting - All this time

  • I denne uges udsendelse har vi iført os røde næser, og det har vi gjort i anledning af at det er 15. marts, og det er i dag, at briterne fejrer humoren ved deres Red Nose Day. Et koncept som udsprang af velgørenhedsorganisationen Comic Relief som blev stiftet af forfatter Richard Curtis (Fire Bryllupper og En Begravelse/Den Sorte Snog) og standupkomikeren Sir Lenny Henry i midten af 80’erne.

    Red Nose Day har igennem årene indsamlet mere en 1 mia. britiske pund, og det er sket, ikke mindst, igennem en række charity singles som forener komikken med den engelske sangskat. Vi kommer til at kigge på flere af dem fra så forskellige kunstnere som Cliff Richard, The Proclaimers, Spice Girls, Tony Christie, Boyzone og Bananarama.

    Derudover møder vi selvfølgelig også en lang række fantastiske britiske komikere som f.eks. Rowan Atikinson, Peter Kay, French & Saunders og David Walliams og Matt Lucas. Andy leder efter sin komiske timing, og så prøver vi at definere hvad der er så fantastisk ved netop den britiske humor.

    Cliff Richard & The Young Ones feat. Hank Marvin - Living doll

    Bananarama & Lananeeneenoonoo - Help!

    Hale & Pace and the Stonkers - The Stonk

    Mr. Bean and Smear Campaign feat. Bruce Dickinson - I want to be (Elected)

    Right Said Fred and Friends - Stick it out

    Absolutely Fabulous - Absolutely Fabulous

    Cher, Chrissie Hynde and Neneh Cherry with Eric Clapton - Love can build a bridge

    Spice Girls - Who do you think you are?

    Boyzone - When the going gets tough

    Westlife - Uptown girl

    Tony Christie feat. Peter Kay - (Is this the way to) Amarillo

    The Proclaimers feat. Brian Potter and Andy Pipkin - I'm gonna be (500 miles)

    Paloma Faith - Enjoy yourself

  • I denne uge er der Oscaruddeling, og så er det selvfølgelig igen blevet tid til at kigge på fantastiske filmsange. Sidste år lavede vi en Oscar Special, hvor vi kiggede på nogle af de mange sange der har vundet den prestigefyldte filmpris, og det afsnit blev ret populært. Derfor har vi nu i bedste Hollywoodstil lavet en regulær fortsættelse, men denne gang er det en såkaldt NOT Oscar Special, for det skal nemlig handle om nogle af de vidunderlige filmsange, som IKKE blev Oscarnomineret, men som måske nok havde fortjent det. Og fordi der er så pokkers mange, så har vi valgt at holde os til sange udgivet i 80’erne.

    Men der er også rigeligt med hits at tage fat i. Vi kommer til at høre sange fra legendariske 80’er film som f.eks. Dirty Dancing, Beverly Hills Cop, The Breakfast Club, Cocktail, Batman, Desperately Seeking Susan og Do The Right Thing med nogle af de største kunstnere i musikhistorien bl.a. Tina Turner, The Beach Boys, Blondie, Paul McCartney, Kate Bush, Prince, David Bowie, Dusty Springfield og Duran Duran.

    Derudover ærgrer vi os over at Oscarakademiet i 80’erne lidt var en flok stivnakker i jakkesæt som ikke kunne lide Madonna, vi forbløffes nok engang over de fantastiske musikår 1984 og 1985 hvor det bugner med andre potentielle nomineringer, Andy prøver at huske filmen American Gigolo og rystes over hadet til Cocktail, og så undrer vi os over hvorfor Brian Wilson ikke var inviteret med i studiet i da Kokomo skulle indspilles, og om det mon var den onde fætter der stod bag.

    Playliste:

    Oliva Newton-John & Electric Light Orchestra - Xanadu (fra Xanadu)

    Blondie - Call me (fra American Gigolo)

    Dan Hartman - I can dream about you (fra Streets Of Fire)

    Giorgio Moroder and Philip Oakey - Together in electric dreams (fra Electric Dreams)

    Paul McCartney - No more lonely nights (fra Give My Regards To Broad Street)

    Glenn Frey - The heat is on (fra Beverly Hills Cop)

    Simple Minds - Don't you forget about me (fra The Breakfast Club)

    Tina Turner - We don't need another hero (Thunderdome) (fra Mad Max Beyond Thunderdome)

    Madonna - Into the groove (fra Desperately Seeking Susan)

    David Bowie and Pat Metheny Group - This is not America (fra The Falcon And The Snowman)

    Duran Duran - A view to a kill (fra A View To A Kill)

    Eric Carmen - Hungry eyes (fra Dirty Dancing)

    Madonna - Who's that girl (fra Who's That Girl)

    a-ha - The living daylights (fra The Living Daylights)

    The Beach Boys - Kokomo (fra Cocktail)

    Kate Bush - This woman's work (fra She's Having A Baby)

    Public Enemy - Fight the power (fra Do The Right Thing)

    Prince - Partyman (fra Batman)

    Dusty Springfield - Nothing has been proved (fra Scandal)

  • I denne uges udsendelse sætter vi spot på et album der både ses som en af dansk musikhistories mest populære debutalbums, en sand rockklassiker, og desuden et album som i disse dage fylder 30 år. Det var nemlig den 4. marts 1994 at danske Dizzy Mizz Lizzy udgav deres selvbetitlede debutalbum, og det skal vi selvfølgelig være med til at fejre.

    Det gør vi ved at tage et kig på hvordan bandet opstod, som bl.a. omfatter historien om at det kunne have endt med at en mand ved navn Noller var blevet forsanger. Vi tager også fat i en af de mest legendariske aftner i dansk rockhistorie, DM i Rock 1993, hvor Dizzy Mizz Lizzy dyster mod senere så store navne som Inside The Whale og Kashmir. Vi skal naturligvis også se på, hvad det er der gør albummet Dizzy Mizz Lizzy til sådan et fantastisk album.

    Derudover lytter vi til en masse klassiske Dizzy numre, vi snakker om nogle af deres mange inspirationskilder, Andy fortæller endnu engang hvorfor Tim Christensen betyder så utroligt meget for ham, og så møder vi minsandten også en lang række prominente navne i form af en ung Mikkel Beha, Nick Foss, Onkel Reje, Poul Jørgensen og selveste Steffen Kretz.

    Playliste:

    Dizzy Mizz Lizzy - Waterline (Demo)

    Dizzy Mizz Lizzy - 67 seas in your eyes

    Dizzy Mizz Lizzy - Love is a loser's game

    Dizzy Mizz Lizzy - Barbedwired baby's dream

    Dizzy Mizz Lizzy - Hidden war

    Dizzy Mizz Lizzy - Silverflame

    Dizzy Mizz Lizzy - Hurry hurry

    Tim Christensen - Get the fuck out of my mind (Live at P3 Live 2000)

  • I denne uge holder vi vinterferie (ja vi ved godt vi er bagud i forhold til resten af landet), men I skal selvfølgelig ikke snydes for et nyt afsnit af den grund. Vi har nemlig valgt at kaste os over en ny type af udsendelse, hvor vi kigger på begivenheder der er sket i musikhistorien på en specifik dato, og i denne uge er vi landet på 23. februar – sjovt nok samme dato som dette afsnit udkommer.

    Vi har valgt 5 musikalske nedslag som strækker sig fra 1978 til 2019, og via dem kommer vi både til at snakke om Grammy Awards, en genial musiker der bliver anholdt, nogle rebelske gutter fra Manchester der bliver bandlyst af et flyselskab, en legendarisk gruppe der spiller deres sidste koncert og en ung sangerinde som præsterer at gøre noget som kun The Beatles har kunnet matche.

    Derudover begejstres vi nok engang over albumklassikeren Rumours, vi snakker snefyldte vintre fra før vi blev født, vi konkluderer at 1985 var et fuldstændig vanvittigt år for Stevie Wonder, vi overvejer om Oasis havde gang i deres egen udgave af ”The Great British Bake Off” under indspilningerne til deres 3. studiealbum og så spiller vi desuden noget meget tidligt Bee Gees fra før de blev kæmpe verdensstjerner.

    Playliste:

    Fleetwood Mac - Go your own way

    Stevie Wonder - Part-time lover

    Oasis - Don't go away

    Bee Gees - Edison

    Bee Gees - More than a woman

    Ariana Grande - 7 rings

  • I denne uges udsendelse snakker vi om et gammelt hit fra Tracy Chapman, som igen er blevet meget populært. Vi anbefaler fremragende musikperler fra de britiske øer i form af vidunderlige Blur, indierockede The Last Dinner Party og legendariske Pet Shop Boys, og så tager vi et smut til Vesttyskland og kigger på en gammel airplayhitliste fra februar 1985.

    Derudover ser vi nærmere på historien bag en af verdens bedst sælgende singler, We Are The World, som er omdrejningspunktet i den nye Netflixdokumentar The Greatest Night in Pop, vi lamslås over hvor meget Sony Music Group har betalt for halvdelen af Michael Jacksons musikkatalog, vi ser nærmere på et par interessante musikalske comebacks, vi afslører hvilken dansk sangerinde der synger med på tyskernes helt egen We Are The World og så bliver Stevie Wonder ved med at dukke op på alle de forkerte tidspunkter.

    Playliste:

    Blur - To the end

    The Last Dinner Party - Gjuha/Sinner

    Pet Shop Boys - Loneliness

    USA For Africa - We are the World

    Michael Jackson - Human nature

    Luke Combs - Fast car

    Tracy Chapman - Fast car

    Tracy Chapman & Luke Combs - Fast car (Live at Grammy Awards 2024)

    Billy Joel - Turn the lights back on

    R.E.M. - What's the frequency, Kenneth?

    Band Für Afrika - Nackt in Wind

    The Commodores - Nightshift

    Tears For Fears - Shout

    Murray Head - One night in Bangkok

    Modern Talking - You're my heart, you're my soul

  • I denne uges udsendelse handler det ikke bare om kærlighed til musikken, men lige så meget om kærligheden i musikken. Det er nemlig snart den 14. februar, kærlighedens helt egen dag, og derfor er dette en hel særlig Valentine’s Day Special, hvor vi tager fat i en klassisk compilation som var ret stor i midten af 90’erne, Careless Whisper.

    Den blev sammensat i 1995 af sladderbladet Se & Hør, efter kyndig og kærlig hjælp af bladets læsere og ugebladets egen journalist Peer Kaae, og det kom der en opsamling fyldt med 32 mere eller mindre store kærlighedshits ud af. Vi skal bl.a. lytte til romantiske toner fra bl.a. Michael Bolton, Celine Dion, Leonard Cohen, Cyndi Lauper, Tears For Fears, Gloria Estefan, Toto, Cher, Marvin Gaye, Prefab Sprout og selvfølgelig George Michael.

    Derudover overvejer vi hvor mange der stadig sætter pris på Mercichokolade og Anders Frandsen, vi filosoferer om hvor vidt gravad laks var en god forret at servere til en romantisk middag i midthalvfemserne, vi snakker karaoke på en støvet klub i Soho, vi drømmer om at Andrew Strong var gæstevært på Tjeklisten, og så fortæller Andy en anekdote om hvordan Eric Clapton var med til at ødelægge et romantisk intermezzo på drengeværelset.

  • I denne uges udsendelse er det blevet tid til at stille skarpt på Danmarks nye konges musiksmag. For udover at være frømand, sportsmand og familiemand, så er Frederik 10. i den grad også en musikkens mand. En kæmpe musikelsker som ligesom os altid har haft masser af kærlighed til den gode pop- og rockmelodi.

    Det hylder vi i dette afsnit, hvor vi tager fat i en række nedslag, der klart viser at musikken fylder meget for den nye konge. Det er bl.a. det legendariske øjeblik i 1995, hvor han som det første af medlem af kongehuset gæster Radiohuset i programmet Maskinen hos Alex Nyborg Madsen. Vi kigger også på Kronprinseparrets Priser - en prisuddeling der præmierer kunsten og kulturen, Frederik 10.'s glæde ved at besøge de danske musikfestivaler og så nyder vi en liste, hvor han nævner de 160 sange som har betydet mest for ham igennem de første 50 år af hans liv. Vi spiller selvfølgelig også masser af royale favoritter fra bl.a. Nephew, Led Zeppelin, Tina Dickow, Kent, Lars H.U.G., Oh Land, Shu-bi-dua og overraskende nok Me & My.

    Derudover snakker vi også forbløffende meget om et af Andys familiemedlemmer, vi diskuterer om det er normalt at spise franskbrødsmadder med sukker på, vi mindes det royale bryllup i 2004 og hvor mange kartofler Grev Ingolf indtog under middagen, vi tager et par bådture til Polen og så besvarer vi spørgsmålet; hvem fanden er Frederik Henriksen?

    Playliste:

    Led Zeppelin - Over the hills and far away

    N.W.A - 100 miles and runnin'

    Lars H.U.G. - Mon de kan reparere dig?

    Jacob Binzer - Kong Christian (Live fra Parken 2004)

    Tina Dickow - Adams House

    Oh Land - White nights

    The William Blakes - Secrets of the state

    Nephew - Worst/best case scenario

    Me & My - Dub-i-dub

    Shu-bi-dua - Knuden

    The Smiths - Girlfriend in a coma

    Kent - Dom andra

    Real Estate - Darling

    Coldplay - A sky full of stars

  • I denne uges udsendelse, er vi tilbage på det musikalske græs efter vores ferie, og i afsnit 52 lytter vi til et af Andys favorit popnumre som netop lige har rundet 1. mia. streams. Vi kommer med anbefalinger af den amerikanske rapper Nicki Minaj, det tyske indieband AnnenMayKantereit og det nye samarbejde mellem Manchesterlegenderne Liam Gallagher og John Squire og så skal vi tilbage til januar 1997 og kigge på en europæisk singlehitliste.

    Derudover diskuterer vi om der simpelthen bliver udgivet for meget musik, vi genopdager to fantastiske popsange fra de glade 00’er som begge er tilbage på den engelske singlehitliste, vi forbløffes over DR’s pigekor, vi mindes vores gamle musikprisuddeling Sniper Awards, Andy afslører han er i gang med en slags efterskoleudgave af Chinese Democrac, vi forelsker os på ny i engelske Sophie Ellis-Bextor, og så lytter vi til en gammel eurodance-klassiker, som i dag stadig bliver skrålet på diverse fodboldstadioner.

    Playliste:

    Nicki Minaj - Super freaky girl

    Kanye West feat. Jay-Z, Rick Ross, Nicki Minaj and Bon Iver - Monster

    DR's Pigekor - Der er et yndigt land/Det' kun vigtigt, hvad det er

    AnnenMayKantereit - Barfuß am Klavier

    Liam Gallagher & John Squire - Just another rainbow

    Empire Of The Sun - Walking on a dream

    Natasha Bedingfield - Unwritten

    Sophie Ellis-Bextor - Murder on the dancefloor

    Gala - Freed from desire

    Spice Girls - 2 become 1

    The Prodigy - Breathe

    Robert Miles feat. Maria Nayler - One and one

    Toni Braxton - Un-break my heart

    Boney M. - Rivers of Babylon

  • Så er vi nået til årets sidste udsendelse og traditionen tro skal vi kigge tilbage på det forgangne år, sådan rent musikalsk. 2023 har været et glimrende år, med flere spændende udgivelser, fantastiske koncerter og ikke mindst en masse vidunderlige popnumre. I dette ekstra lange afsnit kigger vi på nogle af årets store temaer som f.eks. AI-musikken og robotternes overtagen af musikindustrien og de mange danske festivaler som bare bliver mere og mere populære, Men I kan også lytte til nogle af vores personlige favoritter fra så gode navne som bl.a. Guldimund, Blur, Eee Gee, Billie Eilish, Depeche Mode, Ganger, Jessie Ware, Róisín Murphy, Sunraker og selvfølgelig Times ”Person Of The Year” Taylor Swift

    Vi hylder desuden nogle af de store sangere, sangskrivere og musikere som vi har mistet i 2023 med vores In Memoriam, og så glæder vi os endnu en gang til at afsløre Andy Tennants Spotify Wrapped, som traditionen tro er ret fattig på numre fra året vi rent faktisk ser tilbage på.

    Derudover er vi fuldstændig blæst bagover når det gælder årets bedste og måske mest produktive producer James Ford, vi overvejer om der stadig er nogen der lytter til radio på AM-båndet, vi afslører hvilken dansk musiker der har lyttet til mange børnesange i 2023, vi undrer os over hvordan man kan spille livekoncerter i Fortnite, Andy tager credit for en sang der skal forestille at være skrevet i 1920’erne, og så bliver vi igen i godt humør over vores kandidat til ”Person Of The Year, den fantastiske Lance Bass.

    Playliste:

    Miley Cyrus – Flowers

    Taylor Swift – You’re losing me

    Róisín Murphy – CooCool

    Simian Mobile Disco – I believe

    Depeche Mode – Ghosts again

    Jessie Ware – Hello love

    Blur – Avalon

    The Last Dinner Party – On your side

    Noget Ved Musikkens “In Memoriam” 2023

    The Smiths – The headmaster’s ritual

    Max Raabe & Palast Orchester – Ein tag wie Gold

    Billie Eilish – What was I made for?

    Eee Gee – Promise to pick up the phone

    Guldimund – Halskæde

    Ganger – Knalder brikker

    Sunraker – Days gone