エピソード
-
Grundloven fylder 175 år.
Men 70 år gik der, før også kvinderne fik demokrati og stemmeret. Fra den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 til kvinderne endelig kunne stemme ved folketingsvalget i 1918.
Historikeren Dorthe Chakravarty fortæller i ugens podcast om Sophie Alberti, formand for Kvindelig Læseforening, og flere andre af de kvinder, der banede vejen for det danske demokrati. Broderihandleren Johanne Bindesbøll og forfatteren Mathilde Fibiger.
Det er en redigeret udgave af en episode fra sidste år, hvor vi talte om kvindernes vej til demokrati. Og vi begyndte i stue 61, med de mange, mange mænd i den Grundlovgivende Rigsforsamling. Den forsamling, Grundtvig kæmpede for at blive en del af – som vi fortalte i sidste uge. -
“Konge-Haand og Folke-Stemme,
Begge stærke, begge fri,
De har haft i Danmark hjemme
Mange hundred Aar før vi!”Danmark behøver slet ikke nogen grundlov, mente Grundtvig – som dog alligevel kæmpede for at blive valgt til den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848.
Alt det politiske ævl og kævl risikerer at føre til uro og revolution, mente han. Og Danmark er i forvejen styret af en naturlig forfatning, der går flere hundrede år tilbage. Samdrægtigheden mellem konge og folk.
Alligevel ville han være med i Rigsforsamlingen, for han var den, der bedst forstod folket og folkets stemme. Han kunne simpelthen ikke undværes – mente han selv.
Avisen Morgenposten var lidt mere kritisk: “af Alt i Verden er der neppe Noget, som Grundtvig er saa lidt skikket til, som til at være Rigsdagsmand, i Særdeleshed, hvor Talen er om Affattelsen af en Grundlov. Grundtvig svæver saa at sige mellem Himmel og Jord, vandrer mere i Skyerne end paa Jorden”.
Historikeren, ph.d. Jens Lei Wendel-Hansen udgiver på Grundlovsdag 5. juni bogen Grundtvig og Grundloven. Han er gæst i denne uges PORTRÆT. -
エピソードを見逃しましたか?
-
Hvad er vel ravgalere end disse lyse og mørke Taager, disse Kraftklatter og Saftmasser?Sommerens store udstilling på Frederiksborg viser over 75 værker af portrættets store mester, Christian Albrecht Jensen.
Fra fattige kår arbejdede Jensen sig op og blev den mest populære portrætkunstner i årene 1825-1840.
Hans portrætter blev så populære, fordi han havde et fabelagtigt talent for at fange både personlighed og menneskelighed hos dem, han portrætterede.
Men C.A. Jensens maleriske stil var både følsom og livlig, fri og løs. Det gav anledning til hård kritik hos de toneangivende anmeldere. Han maler urent og skrigende, han maler tåget og klattet, han maler med en kost – sådan lød kritikken, som i sidste ende betød, at han blev frosset ude og helt stoppede med at male.
Udstillingen præsenterer over 75 værker af Jensen og følger hans karriere mellem 1810-1850. Fra små intime portrætter af borgerskabet, over store formelle billeder af tidens statsmænd og kulturpersonligheder til hans ansættelse på Frederiksborg som kopist. Udstillingen er baseret på Frederiksborgs store samling af C.A. Jensen-værker, suppleret med en række indlån.
I ugens podcast-episode fortæller udstillingsassistent Hannibal Frydendal Hansen og samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung her fra Frederiksborg · Nationalhistorisk Museum. -
Det er den 17. maj. Norges nationaldag. Optog og parader. Nationaldragter og norske flag overalt. Norge fik sin frie forfatning den 17. maj 1814 – og i nogle få berusende sommermåneder var Norge et frit land med egen konge – indtil svenskerne i efteråret tvang Norge ind under den svenske konge. Norge blev svensk. Nordmændene blev ikke spurgt.
I 434 år havde Norge været i union med Danmark. Frederiksborg er et dansk-norsk slot, bygget og beboet af dansk-norske konger. Holberg og Tordenskjold var dansk-norske borgere – født i Bergen og Trondhjem.
Danmark og Norge havde fælles konge fra 1380 til 1814. Henrik Ibsen kaldte det satirisk for 400 års nat, men dansketiden var ikke kun mørke. Vores to lande har givet hinanden meget, og vi har fælles helte.
Sidste år inviterede jeg Norges ambassadør i Danmark, Katja Nordgaard, sammen med historikeren Rasmus Glenthøj, for at se på Frederiksborg som dansk-norsk slot for dansk-norske konger og museum for 434 års fælles dansk-norsk historie.
Her er ugens PORTRÆT fra Frederiksborg – med Tore Leifer. -
Danmarks første astronaut - Danmarks første astronautportræt.
Lørdag den 4. maj blev Maria Wandels helt nye portræt af Andreas Mogensen afsløret på Frederiksborg, hvor det nu indgår i den permanente samling og kan ses på 3. sal.
Portrættet blev afsløret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt sammen med Andreas Mogensen i stue 84, og derefter blev portrættet fejret i Riddersalen med denne udsolgte talk for 250 siddende gæster.
Andreas Mogensen blev interviewet sammen med museets samlings- og udstillingschef Mette Houlberg Rung i vores faste format ’Talk med Tore Leifer’.
Denne uges episode er altså optaget i Riddersalen foran et publikum.
Mød Andreas Mogensen - og hør, hvordan det var at blive portrætteret svævende vægtløs på den internationale rumstation. Hvad ser han selv i billedet? Og hvad er det for en særlig evighedskasse, kunstneren har givet ham i hænderne? Er det selve universets hemmelighed? -
Det bliver som sørgelig ruin, at Christian 4.s børs i år må fejre sit 400-års-jubilæum.
Historikeren Anders Ravn Sørensen (også kendt for Maleriets forbandelse - hør episode 36) har i det seneste år arbejdet på en bog om Børsens historie. Det er både erhvervs- og kulturhistorie, der bringer os fra renæssancens voldssamfund til et moderne, velstående og demokratisk Danmark.
For Christian 4. var Børsen et dyrt prestigeprojekt, der ikke lykkedes. Men efterhånden blev den en succes, og rummede Københavns Fondsbørs helt til 1974.
I ugens PORTRÆT går vi fra sal til sal på Frederiksborg, fra maleriet af Børsen til 1600-tallets velstående borgerskab af købmænd og vinhandlere, 1700-tallets slaveejere og 1800-tallets industrimænd med høj hat og aktier. -
23. april 1924 blev NINA BANG ikke bare Danmarks første kvindelige minister - men også den første kvinde i hele verden, der var minister i en demokratisk valgt regering.
Som kvinde og socialist mødte hun stor modstand og blev en af Danmarks mest karikerede personer.
Nina Bang var en af de første kvindelige akademikere og kæmpede for kvinders stemmeret og kvinders faglige organisering, men hun var ikke superfan af kvindebevægelsen. For hende var klassekampen vigtigere.
Historikeren, ph.d. Astrid Elkjær Sørensen fortæller om pioneren Nina Bang. -
"Hun slår en knytnæve i bordet, hver gang hun udgiver en roman," skrev Tom Kristensen om forfatteren Hulda Lütken.
Tove Ditlevsen beundrede hende og var en lille smule jaloux. Knut Hamsun roste hende i høje toner, men syntes samtidig, at hun var en tand for hård og ubarmhjertig i sine romaner.
Hulda Lütkens roman "De uansvarlige" (1933) er en mørk og kompromisløs fortælling om begær og skam, og er lige blevet genudgivet.
Hun er også en af de 12 "Damer der fik nok" i Sara Alforts nye bog om generationen af kvinder, der tæller Tove Jansson, Ester Nagel, Cora Sandel, Karen Blixen og Thit Jensen.
Sara Alfort er litteraturhistoriker og er slået igennem med de to bøger ”Damer der var for meget” og ”Damer der fik nok”. Om skamløse, umættelige og længselsfulde kvinder, der ikke ville tie stille og sidde pænt i hjørnet af en stue. De ændrede grænserne for, hvad en kvinde var og kunne – og banede vejen for det samfund, vi har i dag.
Og Hulda Lütken (1896-1946) er hovedperson i denne episode af PORTRÆT. -
Så er det nu! Nu er de der! De 12.000 blomsterløg, som blev lagt i barokhaven i oktober.
Hyacinterne er fremme, tulipaner, kejserliljer og narcisser står på spring.
“Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær.”
Men du behøver ikke købe hyacinterne, hverken de hvide eller de blå. Det er helt gratis at gå tur i Frederiksborgs fantastiske slotshave.
Her er en redigeret reprise fra oktober: slotsgartnerne Lene Yde og John Nørgaard om de 12.000 blomsterløg, der bliver lagt med boremaskine, for at vi kan glædes over dem i april og maj! -
På Frederiksborg hænger en mængde historiemalerier. Museet er skabt som en stor billedbog, der skulle fortælle de besøgende om begivenheder som det sidste kongemord i 1286, Christian 4.s kroning i 1596, arvehyldningen og enevælden i 1660, Grundlovens tilblivelse i 1848 og mange flere.
De fortæller om fortidige begivenheder, der gennem tiden – og gennem malerierne – har fået en særlig historisk betydning. De er blevet brugt igen og igen i historiebøgerne. Her bruges de til at fortælle om den tid, de skildrer – mens den tid, de er lavet i, ofte glemmes. Men hvilken tid og hvilket historiesyn udsprang malerierne af?
Vores udstillingsmedarbejder, cand. mag. Hans Fabricius-Rahbek har i sit speciale undersøgt, hvordan netop historiemalerierne her fra Frederiksborg er blevet brugt i historiebøger i vores egen tid, inden for de sidste ca. 25 år. Hvordan de forskellige historikere og historiefortællere balancerer de fortider, der bor i historiemalerierne.
1: Den begivenhed, maleriet skildrer. 2: Den tid, hvor maleriet blev til. 3: Senere tiders brug af maleriet. -
Danmarks solkonge. Danmarks svar på Ludvig den 14.
Frederik 3. var en af vores svageste konger, da han blev valgt i 1648 efter sin fars død – men da han selv døde, var han blevet den mest magtfulde nogensinde.
Frederik indførte nemlig arvekongedømmet og enevælden.
I efterdønningerne af krigene mod Sverige greb Frederik 3. ved en stats-omvæltning den enevældige magt. Han formåede at udnytte den politiske krise til sin fordel og samlede al magt hos sig selv.
Danmark-Norge blev et europæisk mønstereksempel på et enevældigt styre. Vi var de eneste i verden, der nedskrev en detaljeret enevældig forfatning.
Lars Christensens biografi Frederik 3. – fra afmagt til enevælde tegner et levende portræt af en dansk konge, som i en europæisk brydningstid med snilde og snarrådighed sikrede sig selv og sine efterkommere tæt på fuldkommen magt.
Så når dronning Margrethe fredeligt og uden blodsudgydelser kan overlade tronen til sin ældste søn – uden at han for eksempel skal vælges af Folketinget – er det en direkte arv fra Frederik 3.
Og så skulle Frederik 3. endda slet ikke have været konge.
Ugens gæst er historikeren Lars Christensen, forfatter til den nye biografi, den første i 200 år. -
Der var snestorm, da Dannevirke blev evakueret i begyndelsen af februar 1864. Mere end 30.000 danske soldater forlod det ikoniske og stærkt symbolladede fæstningsværk ved Dannevirke og trak sig tilbage til Dybbøl 80 kilometer nordpå.
På Niels Simonsens maleri fra samme år ser vi de menige soldater møjsommeligt slæbe en af de danske kanoner gennem snedriverne, så den ikke falder i fjendens hænder.I sidste uge fortalte vi om udstillingen SOLDATER på Hirschsprung, hvor vi fra Frederiksborg har udlånt omkring 20 malerier fra vores store samling.
I dag gælder det Jens Wendel-Hansens bog De træer, de drypper endnu om de spor, som nederlaget i 1864 har trukket i dansk politik lige siden – og helt op til i dag. -
Med de slesvigske krige 1848-51 og 1864 træder den menige soldat ind på scenen, også i malerkunsten.
Begreber som folk og nation kommer på mode i byerne, og de værnepligtige bondesoldater - landsoldaterne - bliver levendegjorte billeder på danskhed og heltemod.
Netop billeder er vigtige, når man skal opbygge en nation. Og kampen om billeder og forestillinger er stadig vigtig, også i dag. For vores idé om et land og et folk. For vores opfattelse af krig.Hirschsprung, det fine lille museum i København, viser med udstillingen SOLDATER - KUNSTEN OG DANSKERNE I KRIG 1848-1864, hvordan soldaten får sin plads i kunsten, netop mens Danmark går fra enevælde til (en slags) demokrati og det moderne Danmark opstår.
Fra Frederiksborgs enorme samling har vi udlånt 28 malerier til udstillingen.
Dem taler vi om i dag med udstillingens kurator, Rasmus Kjærboe.
I næste uge ser vi på, hvordan de slesvigske krige og ikke mindst nederlaget i 1864 stadig præger dansk politik den dag i dag. "De træer, de drypper endnu". Og det vil de blive ved med. -
Natalie Zahle blandede sig ikke gerne i den offentlige debat om kvindefrigørelse – men hun skabte frigørelse i praksis.
Natalie Zahle (1827-1913) var en pionér. Hun er en af de ret få kvinder, der har fået plads i samlingen på Frederiksborg i egen ret – ikke som dronning, prinsesse eller grevinde – men som iværksætter, organisator og pionér. Som skoleleder, uddannelsesreformator, inspirator.
Natalie Zahle så - i årene omkring Grundloven i 1849 - at kvinderne og deres intellekt var en uudnyttet samfunds-ressource. At viden, uddannelse og indsigt kunne gøre kvinderne stærke og give dem frihed.
Hun skabte et helt uddannelses-imperium, som stadig findes den dag i dag – og det var også hende, der indførte klasselæreren i det danske skolesystem.
Historikeren og etnografen, dr.phil. og professor emerita Birgitte Possing har skrevet den store biografi om Natalie Zahle. Vi har inviteret hende herop på Frederiksborg. -
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London. Også med eksotiske malerier fra Istanbul og Kairo.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, i Rom.
Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.
I denne anden episode handler det om opholdet i Rom, mødet med Jerichau – og karrieren som erhvervsdrivende, kunstner, mor og hustru – med en syg mand og en voksende børneflok. Om evnen til at skabe netværk og gåpåmodet til at rende dronning Victoria på dørene.
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet. -
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) var kvinde, kunstner, udlænding og outsider i det danske kunstmiljø. Til gengæld havde hun stor succes på det kommercielle kunstmarked i London.
Elisabeth Baumann var født i det nuværende Polen af tyske forældre. Hun var uddannet i Düsseldorf og mødte sin danske mand, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau, i Rom.
Elisabeth Jerichau Baumann gjorde sin entré i København i 1848 og insisterede på at leve af sin malerkunst. Men ikke nok med, at hun var kvinde: Hun malede for tysk, for internationalt, for udansk.
I denne første episode handler det om mødet med de danske kunstkritikere, da hun første gang skulle udstille i København i 1849. Om hendes barndom og ungdom i det nuværende Polen og hendes uddannelse i Tyskland – indtil opholdet i Rom, hvor hun for alvor skal vise sit værd. Det kommer i næste episode.
Sine Kroghs nye bog er første bind i serien 'Kunstens kvinder', der formidler forskningsbaseret viden om både oversete og mere kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Samtidig er Jerichau Baumann en af de fire hovedpersoner i DR2's nye serie om store danske kunstnere fra 1800-tallet. -
Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.
Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i dels zink, dels sandsten, i frit fortolket og forskelligartet stil.
Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget. Formålet er at skabe et samlet helhedsindtryk og føre galleriet tilbage til, som det så ud på Christian 4.s tid.
I denne episode besøger vi Slots- og Kulturstyrelsens Center for Restaurering og Genopretning med billedhuggerværkstedet, hvor der i øjeblikket bl.a. arbejdes på guderne Ceres og Apollon.
Medvirkende: Anders Krüger, professor og ledende billedhugger. Eva Hjorth, billedhugger MFA. Jacob Alrø, billedhugger cand.art.perit. Simon Hvidt, chefkonsulent, projektleder.
Udstillingen på Frederiksborg åbnede 9. februar og varer helt til 2028, hvor de færdige skulpturer bliver sat op på facaden. -
Frederiksborg Slots facade er prydet med 19 statuer af græsk-romerske guder, som Christian 4. fik sat op 1619-21. De blev skabt i Amsterdam hos en af tidens mest berømte billedhuggere, Hendrick de Keyser.
Under den store brand på Frederiksborg i 1859 blev skulpturerne voldsomt beskadiget. De er siden blevet restaureret i 1870’erne og 1940'erne i dels zink, dels sandsten, i frit fortolket og forskelligartet stil.
Skulpturerne er lige nu ved at blive restaureret og genhugget. Formålet er at skabe et samlet helhedsindtryk og føre galleriet tilbage til, som det så ud på Christian 4.s tid.
Et omfattende forsknings- og billedhuggerarbejde er gået forud, og projektet afsluttes efter planen i 2028, hvor de 19 nyhuggede sandstensskulpturer bliver sat op på slottets facade.
Indtil da - altså de næste fire år - viser vi en enestående udstilling om galleriets historie og billed- og stenhuggernes arbejde med restaureringen. Her kan du selv se flere af de oprindelige skulpturer fra 1600-tallet og sammenligne med de senere versioner fra 1870'erne, 1940'erne og 2020'erne.
Medvirkende i denne episode er udstillingens kurator, museumsinspektør Lejla Mrgan.
I næste uge besøger vi billedhuggerværkstedet, hvor der i øjeblikket bl.a. arbejdes på guderne Ceres og Apollon. -
Anton Nielsen var en fattig dreng fra landet, der blev “romansluger” og lånte bøger af alle, han kunne komme i nærheden af.
Thomas Overskou blev taget ud af skolen, da han var 12. Men han læste Holbergs komedier og kunne ikke få nok.
Ida Thiele mistede sin mor, da hun var fem. Men hun skrev breve selv og blev et af de mest veldokumenterede børn fra tiden. Købke malede hende. H. C. Andersen skrev eventyr til hende – “Den lille Idas blomster”.
Charlotte Appel og Nina Christensen er to af vores fineste forskere i børn, børnekultur og børnebøger. I et stort forskningsprojekt har de kortlagt århundredet fra 1750-1850, hvor børnelitteraturen for alvor kommer ind på scenen.
I midten af 1700-tallet måtte børn stort set læse de voksnes bøger. Hundrede år senere udkom der 60 børnebøger i Danmark om året, altså mere end én om ugen.
I ugens podcast møder vi Anton Nielsen, som senere blev lærer og forfatter. Thomas Overskou, der blev skuespiller, dramatiker og teaterhistoriker. Og Ida Thiele, datter af den berømte J. M. Thiele, som bl.a. var direktør for kobberstiksamlingen og indsamler af danske folkesagn. Hun døde af tuberkulose, 32 år gammel.
Tre børn fra forskellige klasser og kår. Tre børn, som læste og skabte deres eget “medierepertoire”, som de to forskere siger. Deres ledetråd har været at følge børnene selv og se, hvilke medier de rent faktisk brugte.
Bogen På sporet af børn og bøger er kommet på Gads Forlag og har fået overstrømmende anmeldelser. Den var nomineret til dette års Weekendavisens Litteraturpris. -
Ikke siden 1146 er en dansk monark abdiceret. Det er altså første gang i næsten 900 år.
Dengang var det Erik Lam, der trådte tilbage fra tronen. Også han mærkede at tiden var kommet. Erik Lam abdicerede i sommeren 1146 på grund af "legemlig svaghed" og trak sig tilbage som munk i Odense. Han døde allerede i slutningen af august. Og arvefølgen var IKKE sikret.
Riget blev kastet ud i 11 års borgerkrig og arvefølgekrig.
I anledning af Tronskiftet ser vi i denne uge på hvad der skete, sidste gang monarken abdicerede her i Danmark.
Som vi hørte i sidste uge, vandt Christian 3. først magten efter en voldsom borgerkrig, da hans far døde i 1533. Og mindst lige så brutalt gik det til, da arvefølgekrigen brød ud i 1146 og Danmark først i 1157 blev samlet under den nye konge, Valdemar den Store.”Borgerkrigens barn” er undertitlen på Lars Kjærs store biografi om Valdemar den Store. Dybt mærket af krig og magtkamp både i Danmark og i Kyiv og Novgorod, hvor han voksede op.
Denne episode er et redigeret genhør med historien om vores brutale og store middelalderkonge, som sammen med sin plejebror Absalon og hans historieskriver Saxo fik sat så afgørende aftryk på Danmarkshistorien.
Medvirkende: Lars Kjær, lektor i middelalderhistorie på Northeastern University i London. - もっと表示する