エピソード

  • I denne sidste episode af første sæson, ser vi tilbage på podcastens mission om at starte vigtige samtaler og modfortællinger til de negative historier, der florerer i pressen og på de sociale medier.

    Men samtidig at tale hudløst ærligt om udfordringerne på området.
    Her tager vi spørgsmålet op:

    “Er det egentlig blevet tabu at fortælle de gode historier og at være stolt over sit fag på ældreområdet?”

    Centerchef Kathrine Grundahl bliver også spurgt om paradokset i forhold ønsket om at tiltrække flere medarbejdere, men samtidig være åben omkring det store papirarbejde i forhold til dokumentation, risikoen for forråelse og manglen på ressourcer.

    Hun ser åbenhed og ærlighed som vejen frem. Det handler ikke om at tegne et lyserødt billede, der ikke passer med virkeligheden, men at få udfordringerne på området frem i lyset, så der kan skabes forandringer, respekt, og det kan løses i flok.


    Birkerødpark:

    https://www.rudersdal.dk/indhold/plejecenter-birkeroedpark

    Produceret på: Birkerødpark Plejecenter, år 2023


    Støttet økonomisk af: Rudersdal Kommune


    Initiativtager og idé: Centerchef Kathrine Grundahl


    Podcastredaktør og journalist: Charlotte Heje Haase fra https://dinpodcast.dk/



    Du hører også stemmer af beboere, pårørende og medarbejdere.

  • I 2030, kan vi komme til at mangle 17.000 social- og sundhedsmedarbejdere i Danmark. Det har statsminister Mette Fredriksen udtalt til et kommunalt topmøde i marts 2023.

    Hvis det er virkeligheden, har vi kæmpe udfordringer foran os, påpeger centerchef på Birkerødpark Kathrine Grundahl.

    Der er et stigende antal plus 80 årige, der har brug for et plejebehov, samtidig med at de generationer, der skal passe de ældre, er forsvindende små.

    Og interessen for at arbejde i ældreområdet er kraftigt dalende.

    Centerchef på Birkerødpark Kathrine Grundahl fortæller, at det kan give en følelse af at kigge ned i en afgrund – for hvordan får man puslespillet til at gå op?

    Det handler denne episode om. Det bliver også en episode, der handler om familier til beboere på plejecentre, og hvad der forventes af dem i dag og i fremtiden.

    Vi taler om alternative løsninger, glæden ved at gå på arbejde og gøre en forskel samt - det stigende samarbejde med pårørende samt at løse udfordringerne i flok.

    Birkerødpark:

    https://www.rudersdal.dk/indhold/plejecenter-birkeroedpark

    Produceret på: Birkerødpark Plejecenter, år 2023


    Støttet økonomisk af: Rudersdal Kommune


    Initiativtager og idé: Centerchef Kathrine Grundahl


    Podcastredaktør og journalist: Charlotte Heje Haase

    Du hører også stemmer af beboere, pårørende og medarbejdere.

  • エピソードを見逃しましたか?

    フィードを更新するにはここをクリックしてください。

  • På plejecentre består ca. en tredjedel af arbejdet af dokumentation, ifølge Kathrine Grundahl. Det er vigtigt at have opdaterede journaler og videregive information, om medicin, funktionsniveau og sundhedsfaglige tilstande, til sine kollegaer.

    Men meget skal dobbelt dokumenteres i et vanskeligt system, og det tager tid fra det omsorgsnære. Den store mængde af dokumentation kan føles meningsløst og skabe et krydspres samt på sigt have indflydelse på de profiler, man rekrutterer.

    Når Styrelsen for Patientsikkerhed tager på tilsynsbesøg, vurderes plejecentre blandt andet også ud fra denne dokumentation. Men vurderer man patientsikkerheden på det rette?

    40 procent af plejecentre blev i en nyere rapport vurderet ikke patientsikre. Birkerødpark var i 2021 en af dem. Men er det virkeligheden og skal tilgangen ved tilsynsbesøg være mere coachende end fejfindende?

    I denne episode diskuterer centerchef fra Birkerødpark Kathrine Grundahl og faglig leder Annette Overgaard, der har primært ansvar for at sikre patientsikkerheden på to plejecentre i Rudersdal Kommune.

    Medarbejdere og en beboer kommer også med deres oplevelser af problematikken med mængden af dokumentation.

    Birkerødpark:

    https://www.rudersdal.dk/indhold/plejecenter-birkeroedpark

    Produceret på: Birkerødpark Plejecenter, år 2023


    Støttet økonomisk af: Rudersdal Kommune


    Initiativtager og idé: Centerchef Kathrine Grundahl


    Podcastredaktør og journalist: Charlotte Heje Haase

  • Nogle gange hører vi historier i medierne om forråelse og deraf omsorgssvigt på plejecentre.

    Det rydder forsider og går viralt på de sociale medier. Og det var også en stor del af debatten i Folketingsvalget i 2022.

    Katrine Grundahl, Centerchef på Birkerødpark, fortæller, at hun er helt sikker på, at der er en risiko for, at der kan opstå forråelse der.

    Hør mere om denne antagelse, og blandt andet hvad hun og det øvrige lederteam gør af tiltag for at forebygge, at det sker.

    Du skal også møde Cand. Pæd. i pædagogisk psykologi Anne-Mette Sohn Jensen, der er forfatter til bogen “Omsorgstræthed - 7 forebyggende principper”. Hun fortæller om omsorgstræthed og under- eller over-involvering. Samt om vigtigheden i at kunne sætte ord på svære følelser og at kunne ventilere hos kollegaer og ledelse.

    Links:

    Anne-Mette Sohn Jensen:
    https://www.annemettesohn.dk/

    Omsorgstræthed - 7 forebyggende principper
    https://www.annemettesohn.dk/boeger/omsorgstraethed-syv-forebyggende-principper/

    Læs også Dorte Birkemose bog "Når gode mennesker handler ondt":
    https://www.saxo.com/dk/naar-gode-mennesker-handler-ondt_dorthe-birkmose_haeftet_9788776747305

    Birkerødpark:
    https://www.rudersdal.dk/indhold/plejecenter-birkeroedpark

    Produceret på: Birkerødpark Plejecenter, år 2023
    Støttet økonomisk af: Rudersdal Kommune
    Initiativtager: Centerchef Kathrine Grundahl
    Podcastredaktør og journalist: Charlotte Heje Haase

  • Høj faglighed er også omsorg.

    De gode historier om arbejdet på plejecentre i medierne handler ofte om særlige aktiviteter og arrangementer som borgmester- eller vuggestue besøg, kælegrise og kolde fodbade på en varm sommerdag.

    De ældre bliver mere og mere ressourcesvage, når de kommer i plejebolig og fortællinger om aktiviteter som de gode historier, der bliver fortalt, kan give et skævt billede af dagligdagen på et plejecenter. Det gør også, at de pårørende kan få et forkert billede af, hvad de kan forvente for deres kære på et plejecenter.

    Centerchef på Birkerødpark Kathrine Grundahl ser gerne, at der fortælles flere historier fra dagligdagen. Hun mener, at de gode historier også skal handle om, at sår heler og om den faglighed der hele tiden er i spil.

    I denne episode deler forskellige medarbejdere og en beboer, historier om arbejdet og livet på et plejecenter i dag.


    https://www.rudersdal.dk/indhold/plejecenter-birkeroedpark

    Produceret på: Birkerødpark Plejecenter, år 2023
    Støttet økonomisk af: Rudersdal Kommune
    Initiativtager: Centerchef Kathrine Grundahl
    Podcastredaktør og journalist: Charlotte Heje Haase

  • Arbejdet med ældre er et af de vigtigste arbejdsområder der findes, mener Kathrine Grundahl, som siden 2021 har været centerchef på Birkerødpark.

    Da hun skiftede til et lederjob i ældreplejen, efter at have været intensivsygeplejerske i mange år, blev hun mødt med fordomme. Det fortæller hun om her.

    De negative historier og forestillinger om arbejdet genkender flere medarbejdere.

    I denne episode dykker vi ned i, hvad folk siger om arbejdet, og hvor lidt forståelse der egentlig er for, hvad arbejdet i virkeligheden består af.

    Du skal også møde en beboer på 86 år, der fortæller om vigtigheden af, at man har sig selv med og brænder for det, når man træder ind i en beboers hjem. Ellers kan det mærkes.

    Velkommen til podcasten "Sidste Stop - Et plejecenter er ikke bare et sted, hvor ældre bor". Her vil vi undersøge, hvad der foregår på plejecentre, som ikke bare er et sted, hvor mennesker med et stort plejebehov bor.

    Men også er en arbejdsplads for faglige medarbejdere, som hver dag gør en forskel for mennesker, der har brug for deres hjælp. I denne podcast diskuterer vi aktuelle emner om arbejdet på et plejecenter.



    https://www.rudersdal.dk/indhold/plejecenter-birkeroedpark


    Produceret på: Birkerødpark Plejecenter, år 2023
    Støttet økonomisk af: Rudersdal Kommune
    Initiativtager: Centerchef Kathrine Grundahl
    Podcastredaktør og journalist: Charlotte Heje Haase, Din Podcast