エピソード
-
Da Katja stod overfor en sygemelding med stress, brugte hun strikken til at finde tilbage til hverdagen, og det, der først var en måde at træne hovedet op igen, er i dag en levevej og masser af skønne opskrifter.
Vejen til Popknit er det store emne i denne episode, hvor Katja både deler af det personlige, af sine inspirationskilder, og af historien bag navnet "Popknit". Det er en episode fyldt med følelser og gode grin, og jeg håber, at du vil grine med, når du lytter.
Katja finder du på @p_o_p_k_n_i_t på Instagram, og på https://www.popknit.net.
Søndagskreaklubben finder du på Instagram som @sondagskreaklubben, og mig kan du finde under @emiliemig.
-
I denne episode har jeg besøg af designer, Katja Lund, fra I Tråd Med Verden, som giver os et kig bag det plantefarvede gardin til kvinderne bag den socialøkonomiske virksomhed og tekstilværksted. Hun fortæller, hvordan de skabe jobmuligheder og livskvalitet for udsatte kvinder og hjælper dem med at finde et kreativt fællesskab og vejen tilbage på jobmarkedet.
Hos I Tråd Med Verden forbinder de altså kreativitet og fokus på det mentale, og derfor spiller Craft-psykologi en stor rolle i Katjas arbejde, og det giver hun et indblik i – men også tips til, hvordan du kommer i gang med at bruge det derhjemme.
Jeg har glædet mig til at dele episoden med dig!
-
エピソードを見逃しましたか?
-
I denne episode dykker vi ned i "visible mending", da ugens gæst er Natasja Rosenquist, som står bag den kreative virksomhed Lille Klode. Natasja er ekspert i at bruge broderi til at forlænge levetiden på sit og sine børns tøj og andre tekstiler, og i sin kommende bog, kan du lære at gøre det selv.
I episoden fortæller hun om sin kreative rejse med Lille Klode, fra børnetøjsbutik til workshops og den kommende bog, og så snakker vi om det at være en mere bevidst forbruger og at passe på sine ting.
-
Den første gæst i Søndagskreaklubben er den kreative iværksætter og influencer, Maria Møller, der især er kendt for sine inspirerende guides til alt fra syning til upcycling.
For Maria er der ikke langt fra idé til handling, og det er så spændende at høre om hendes projekter, og hun giver os et godt indblik i sine forskellige projekter og sine planer for fremtiden. I episoden fortæller Maria også om sin rejse til at blive influencer, og om hvad det arbejde egentlig indebærer – og hendes rejse er superspændende!
Find Maria som @mariamoller på Instagram, TikTok og Pinterest og på Mariamoller.dk
Følg også med på www.instagram.com/sondagskreaklubben.
Musik: Christian Herrstedt
Grafisk design: Julie Thomsen
Lydtekniker: Kristian Sick Svendsen