エピソード
-
Centralt i et stærkt samarbejde står oplevelsen af at have et professionelt råderum til at træffe beslutninger og udøve sin faglighed. Det gælder både for ansatte og for ledere. I begge tilfælde skal ledelsen på én gang udvise nysgerrighed og tillid og finde en passende balance mellem ledelse og autonomi.
I episode fem hører vi erfaringerne fra Erritsø Fællesskole og fra Favrskov Kommunes skoleforvaltning. Ledelsesforsker Klaus Majgaard giver sine anbefalinger til at skabe professionelle råderum for både medarbejdere og ledere. Journalist Michael Christophsen interviewer.
-
Den stigende kompleksitet i arbejdet og oplevelsen af et øget arbejdspres stiller krav til ledelsens evne til at prioritere og sætte retning. Når det lykkes, styrker det samarbejdet mellem ledere og medarbejdere.
I episode fire interviewer journalist Michael Christophersen Nørresundby Gymnasium om, hvad de har gjort for at styrke samarbejdet, retningssætningen og prioriteringen – og vi får chefkonsulent Line Arnmarks anbefalinger til, hvordan tydelighed og medarbejderinddragelse kan hænge sammen.
-
エピソードを見逃しましたか?
-
Når uddannelsesinstitutioner ønsker at styrke samarbejdet, retter de ofte fokus på retfærdigheden i fordelingen af fag og opgaver. Det tredje tema i podcastserien handler derfor om synlighed og gennemsigtighed i opgavefordelingen.
Vrå Skole har netop fokus på dette, når leder, arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant tager fat på drøftelsen af deres professionelle kapital.
Journalist Michael Christophersen interviewer dem og arbejdsmiljørådgiverne Karen Albertsen og Hans Jørgen Limborg fra TeamArbejdsliv, som giver anbefalinger på baggrund af forskningsprojektet ’Folkeskolen i forandring’.
-
Når der skal træffes beslutninger om arbejdsmiljøet, er det helt centralt, at medarbejderne bliver inddraget og deltager. Inddragelse skaber ejerskab til beslutningerne og har betydning for oplevelsen af at blive taget alvorligt som ansat og fagprofessionel.
I denne episode hører vi journalist Michael Christophersen, der er taget på konference for at interviewe skoleleder Astrid Birkbak om medarbejderinddragelse på Stokkebækskolen i Svendborg.
Chefkonsulent Line Arnmark forklarer, hvorfor det er vigtigt.
-
Hvordan vender man konfliktkultur og manglende arbejdstidsaftale til stærkt samarbejde om skolens kerneopgave, 45% flere elever, øget trivsel og sammenlægning af arbejdsmiljøudvalg og SU til MIO? På EUC Nordvestsjælland gik vejen gennem at styrke den professionelle kapital.
Hør journalist Michael Christophersen interviewe dem om, hvad de gjorde, og få chefkonsulent Line Arnmarks anbefalinger.