購読

  • Det hele begyndte på den sagnomspundne Radio 24/7. Siden voksede det til en podcast, fandt vej til YouTube og fik tre sæsoner på TV Zulu. Vi har netop afsluttet en fireårig kampagne, Tågen over Tuson…

    … og nu starter vi igen:
    Velkommen til Når mørket tager dig.

    Stemmernes Tårn er en Dungeons & Dragons-podcast, hvor fortællingen vokser frem gennem terningkast, valg og konsekvenser. Nye stemmer træder ind i universet, blandet med dem, du allerede kender lyden af. Sammen bygger vi endnu en fortælling i Tuson, en verden, hvor helte vokser frem, andre falder, onde kræfter lægger planer i mørket, og nogen må tage ansvar, når ingen andre gør det.

    Forhåbentlig ender det i en episk fortælling.

    God fornøjelse.
    Christian