購読

  • Cain vokser op i en rockerfamilie og efterhånden som han bliver ældre, opdager han, at han er homoseksuel. Men hvordan skal han springe ud i et så hårdt miljø? På landsdækkende fjernsyn, selvfølgelig.

  • Et sted i Danmark sidder en ung mand hjemme foran skærmen om natten og downloader en fil, der giver ham et chok.
    Han ser en video af en pige, som gør nogle grænseoverskridende ting ved sig selv. Pigen handler tydeligvis mod sin egen vilje, kan han se, for hun græder. Samtidig går det op for manden bag skærmen, at hun er meget ung. Måske 13 år.
    Selv om han aldrig har set noget lignende, skal det vise sig, at den her video er én af mange.
    For videoen åbner op for en langt større, international sag, hvor DR kan dokumentere, at over 100 kvinder og piger systematisk er blevet presset til at gøre ekstreme ting ved sig selv og lave videoer og billeder af det.
    De to forskellige gerningsmænd, som afpresser kvinderne og pigerne, lægger ikke skjul på, at de tænder på, at få deres ofre til at bryde sammen.
    Og når den mission er lykkedes, distribueres materialet til andre interesserede i lukkede fora på nettet.
    Har du en historie, vi bør undersøge nærmere?
    Kontakt os via dr.dk/tipos eller skriv til [email protected]

  • En helt tilfældig chat mellem 16-årige Anna og en fyr, hun ikke kender, er starten på det hele. Han skal vise sig at blive Danmarks største serieafpresser, mens hendes råb om hjælp vil blive afvist af politiet.
    Først er han er sød og roser Annas udseende. Tonen er flirtende. Lige indtil hun sender ham det første undertøjsbillede. Så skifter stemningen totalt. I stedet for at give hende komplimenter, begynder manden at afpresse hende til at sende flere, og mere grænseoverskridende, billeder af sige selv.
    Han truer hende. Hvis ikke hun adlyder hans krav, så vil han dele det billede, han allerede har af hende, på nettet. Anna går i panik, og sender ham flere billeder. Men det afføder bare nye krav fra afpresseren. Hun er fanget i hans spind. Og det kommer til at vare flere år.
    Anna er den første af 169 piger ned til 11-års alderen, som bliver jagtet af den samme gerningsmand, som forsøger at tvinge dem til at sende ydmygende billeder og videoer til ham. Men selvom de mange andre piger melder afpresseren til Politiet, ender der med at gå tre år, før de får ham stoppet. Og i mellemtiden bliver mandens metoder og krav mere og mere systematiske og brutale.

  • En aften i slutningen af 2016 sidder en selvmordstruet kvinde i sin bil. Hun er på vej ud til sin psykolog og lige inden hun er fremme, sender han hende en SMS, der detaljereret instruerer hende i, hvad hun skal gøre, når hun ankommer. Hvor hun skal lægge sit tøj, hvor hun selv skal lægge sig, og hvad hun skal gøre. Psykologen har fortalt kvinden, at det er en del af en behandling, som skal hjælpe hende med at håndtere de problemer hun har. Problemer der stammer fra flere seksuelle overgreb i hendes fortid. Og kvinden tror på psykologen - en mand som hun igennem flere år har betroet sig til og fortalt sine dybeste hemmeligheder. Knap to år senere - i efteråret 2018 - får en journalist fra P1 Dokumentar et tip om sagen. Et tip der skal føre til nye opsigtsvækkende oplysninger om psykologen og de myndigheder, der har haft ansvaret for at føre tilsyn med ham.

    Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen.
    Klip, montage og oplæsning af tekster: Signe Mansdotter.
    Redaktør: Jesper Hyhne.
    Redaktion: Maria Neergaard Lorentsen.

    Første sæson af Det Perfekte Offer blev sendt i oktober 2017 og kulegravede en sag om en nattevagt, der begik seksuelle overgreb på indlagte patienter på psykiatriske hospitaler.

    Kontakt P1 Dokumentar med Ideer, tips og feedback:

    Mail: [email protected]

    Krypteret mail: [email protected]
    PGP: http://bit.ly/3b65m5G
    Telefon: +45 87654321
    Krypteret besked via appen Signal: +45 2854 0252

  • Skærmen lyser op på en kvindelig kræftpatients mobiltelefon.
    Selvom lægerne lige har fortalt hende, at hun ikke længere har kræft, har hun aldrig været mere bange.
    Hun frygter, at kræften vil vende tilbage.
    Men da kvinden åbner beskeden på sin telefon, bryder hun ud i et smil.
    Den er fra hendes tidligere behandler. En fysioterapeut der hjalp hende, da hun var allermest syg, og som nu skriver omsorgsfulde beskeder til hende, hvor han tilbyder sin hjælp.
    Men i takt med at kvinden føler, at fysioterapeuten bliver vigtigere og vigtigere for at hun kan have det godt, begynder hans beskeder at tage en drejning - og ifølge kvinden - begynder han at lægge pres på hende for at gå med til at udleve en fantasi, han har. En fantasi om at de skal have sex, på det sted, hvor hun gik i behandling hos ham.
    Og det skal vise sig, at kvinden ikke er den eneste af fysioterapeutens tidligere kræftpatienter, der har stået i den situation.
    Tilrettelæggelse, optagelse og manuskript: Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen.
    Musik og lyddesign: Signe Mansdotter.
    Klip og montage: Signe Mansdotter, Asbjørn Kjærgaard-Pedersen og Marie Kildebæk.
    Redaktør: Jens Vithner.
    Redaktion: Sofie Vestergaard.
    Indtaling af citater: Ann Hølund.

  • Der bliver hamret og sparket til Benjamins dør. Så voldsomt at dørkarmen nu begynder at give sig. Den 13-årige dreng sidder skræmt på sit værelse. Få måneder tidligere er han begyndt på Havregården Kostskole og nu er der 10 mennesker, der forsøger at trænge ind på hans værelse.
    Da døren bliver åbnet, står der en kæmpe stikflamme ind på værelset.

    I 2019 kommer socialtilsynet med voldsom kritik af Havregården Kostskole. De konkluderer blandt andet at kostskolen i lav grad har været i stand til at beskytte eleverne mod vold, overgreb og krænkelser mellem børn og unge på skolen
    Men nu står en række tidligere medarbejdere, elever og pårørende frem og fortæller, at de oplevede, at de kritisable forhold på Kostskolen har stået på i årevis.

    P1 Dokumentar undersøger, hvorfor en række myndigheder, der skulle føre tilsyn med kostskolen, ikke opdagede en lang række af de forhold, som de tidligere elever og medarbejdere beskriver.

    Tilrettelæggelse og fortælling: Christian Stemann.
    Research: Kia Davies.
    Klip og Lyddesign: Signe Mansdotter.
    Musik: Morten Thorhauge og Asbjørn Kjærgaard-Pedersen.
    Redaktør: Jens Vithner.

  • Adrian Hughes' mor efterlod et svidende bittert afskedsbrev til ham og hans 4 brødre. I detaljer udpenslede hun hvor skuffet hun var over dem, bortset fra Adrian selv.
    I Mors Afskedsbrev 1-6 går Adrian på opdagelse i sin mors både glamourøse og tragiske forhistorie for at finde ud af, hvorfor hun blev som hun blev.
    Opdagelsesrejsen byder bl.a. på hemmelige adoptioner, fakede graviditeter, hastebryllupper og sære dødsfald i tidens mest luksuriøse omgivelser. Fortællingen er lige dele Matador, Dallas og Citizen Kane.
    I en af hovedrollerne finder vi Adrians morfar, den i sin samtid kendte hovedrige byggematador Thorvald Dreyer. Med sin hustru Margot Dreyer deltog han i en meget offentlig trekant med Frederiksbergs borgmester Arne Stæhr Johansen.
    Hans kolossale materielle succes fulgtes med personlig fiasko. Hans familieliv indadtil gik i opløsning, og det gik ud over Adrians mor og hendes 3 søskende og alle børnebørnene.
    Undervejs bliver det tydeligt, hvordan Adrians mor ubevidst er fortsat i sin fars psykologisk selvdestruktive fodspor. Serien stiller spørgsmålet om moderen kunne bryde med sin fars arv, og om Adrian kan bryde med sin mors.
    Ghita Nørby lægger stemme til Adrians mors breve og erindringer, og Lise Nørgaard er et af mange vidner til morfarens sære societyliv på Frederiksberg.