Episoder

  • Midt i rummet på Stadsbiblioteket bugner udstillingsreolen lige nu af bøger, der er lette at kaste sig over. For måske er din læselyst forsvundet ind i travlhed, træthed, efterårsvejret eller andre udfordringer med at læse, for eksempel ordblindhed.

    Bogbrevkassens Ole, Agnete og Frederikke har sat sig for at finde bøger der er lettere, tyndere, mindre, sjovere og pænere end de fleste. Der er både romaner, fagbøger, digte, tegneserier, noveller og læselet-udgivelser, der kan gribes og læses af selv den trætteste hest.

    Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-62-laeselyst-og-ordblindhed

    Medvirkende: Ole Dissing, Frederikke Clauson-Kaas og Agnete Schepelern. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Lyt med på SoundCloud ved at klikke på linket her på siden eller lyt der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Så er alle igen kommet hjem fra sommerferien... men hvad har sommerens bedste læseoplevelse mon været? Det er Ole nysgerrig efter at spørge resten af holdet bag Bogbrevkassen om, så han har igen grebet mikrofonen og sendt den på tur gennem biblioteket – fra kollega til kollega. Så lyt med og kom med rundt i bibliotekets kroge og hør om sommerens bedste læseoplevelser!

    Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-61-sommerens-bedste-laeseoplevelser-2024

    Medvirkende: Ole Dissing, Emilie Bessing, Henrik Simoni, Minna Haddar, Lise Roest-Madsen, Patrick Ranfelt, Marie Theilmann, Agnete Schepelern.
    Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Mangler du episoder?

    Klikk her for å oppdatere manuelt.

  • Hvordan lever man i en storby, når fristelserne står på hvert gadehjørne, når man ikke har penge at leve for, eller når ens elsker aldrig kommer hjem, fordi nattens barer aldrig lukker? Bogbrevkassens Emilie og Henrik kaster sig i dette specialafsnit over tre klassikere, der alle udforsker storbyen. Lyt med, og gå på opdagelse i de smalle gyder, i fristelserne og ikke mindst i faldgruberne.

    Podcasten er baseret på arrangementet 'Klassikersalon - Storby og Eksistens'.

    Se og bestil bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-60-klassikerspecial-storbyen

    Medvirkende: Emilie Bessing & Henrik Simoni.
    Redigering: Emilie Bessing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Mette plejede at give sig i kast med alt fra de skønlitterære hylder, fra klassikere til romantiske romaner, men med tiden har Mette fundet ud af, at hun har brug for et godt plot, for at holde sig til læseilden.

    Derfor er Bogbrevkassens plotbegejstrede litteraturformidlere Minna og Emilie gået i studiet for at give Mette bud på bøger, hvor fortælleglæden og det velturnerede plot er i højsædet. Snakken kommer både forbi myter fra oldtiden, det ydre rum og anti-læse-shaming og snobberi. Så lyt med, når jagten går ind på den gode historie!

    Se og bestil bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-59-et-godt-plot

    Medvirkende: Minna Haddar & Emilie Bessing
    Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Er sommerferien der, hvor man bare skal sluge den ene pageturner efter den anden - eller er det måske en gylden mulighed for at stoppe op og læse noget, man ikke normalt ville læse? Noget der får en til at tænke anderledes, føle anderledes og måske leve anderledes?

    Bogbrevkassens Agnete og Henrik anbefaler gode læseoplevelser til sommerferien. Der er både selvhjælp, tegneserier og masser af bøger om livet og de store spørgsmål, som der er tid til at reflektere over, når arbejdet lægges på hylden og der skal læses i æbletræets skygge.

    Se boganbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/artikler/bogbrevkassen-58-sommerlaesning-2024

    Medvirkende: Agnete Schepelern & Henrik Simoni.
    Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med på her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Er du til stærke karakterer, smukke sætninger eller et fantastisk plot? Hvordan sætter du egentlig ord på, hvad der gør en læseoplevelse særligt stor, eller hvad der gør, at du aldrig liiige fik læst en bestemt bog færdig?

    Denne gang er Bogbrevkassen gået live. Ole, Henrik og Emilie snakker om værktøjer og et ordforråd som kan gøre dig klogere på din læsesmag - og samtidig giver de dig et overflødighedshorn af anbefalinger og inspiration, så du måske finder bøgerne, der passer til lige nøjagtigt din læsesmag!

    Se listen over de anbefalede bogtitler her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-live-57-kend-din-laesesmag

    Medvirkende: Emilie Bessing, Ole Dissing & Henrik Simoni.
    Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

  • Kender du det, når bøger eksperimenterer med fortæller og format? Når der f.eks. indgår breve, journaler, togbilletter eller sågar powerpoints i en bog, eller når bogen bogstaveligt talt er udformet på en overraskende måde? Den slags bøger kender Jan, vores lytter, som er på jagt efter flere bøger, der leger med format og fortællerposition. For, som Jan skriver i sit brev til Bogbrevkassen: det er, når det er vellykket, enormt givende.

    Det er vi i Bogbrevkassen meget enige i, og derfor er Ole, Patrick og Emilie gået i studiet for at give Jan, og alle jer andre lyttere, en masse anbefalinger af format-eksperimenterende bøger. Så lyt med på en engageret snak om legesyghed, alvor, psykologiske thrillere, filosofiske klassikere, Kinder Penguin og spørgsmålet om, hvordan litteratur måske kan give os lidt større indsigt i andre menneskers sind.

    Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-56-nye-formater

    Medvirkende: Emilie Bessing, Ole Dissing & Patrick Ranfelt
    Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Vores lytter Søren vil rigtigt gerne give sin kone en læseklub i gave, men han er i tvivl om, hvad de skal læse? Derfor har Bogbrevkassens Minna, Henrik og Agnete kastet sig over at hjælpe Søren. De har fundet en masse bøger, der er rørende, tankevækkende og ikke mindst fantastiske at snakke med andre om. Lyt med og bliv inspireret – og måske får du selv lyst til at være med i en læseklub!

    Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-55-gode-boeger-til-laeseklubben

    Medvirkende: Minna Haddar, Henrik Simoni & Agnete Schepelern.
    Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Er du bange for, at du gik glip af de bedste læseoplevelser fra 2023? Bare rolig, Bogbrevkassens Minna og Henrik ser tilbage på bogåret 2023 og udvælger deres absolutte bedste læseoplevelser. Og traditionen tro får Bogbrevkassen fint besøg af kultur- og bibliotekschef Søren Mørk Petersen, som med begejstring beriger os med sine bedste læseoplevelser fra det forgangne år. Lyt med og bliv inspireret!

    Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-54-aarets-boeger-2023

    Medvirkende: Søren Mørk Petersen, Minna Haddar & Henrik Simoni.
    Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • I sidste afsnit af Bogbrevkassen anbefalede tre vise børnebibliotekarer julebøger til hele familien – men vi synes ikke de voksne skulle snydes for anbefalinger af læsegodter til juletiden. Denne gang handler det ikke som sådan om julebøger for voksne, men simpelthen om bøger, der er gode at læse i julen.

    Line, Minna og Emilie har sat sig til rette foran mikrofonen med brændte mandler, nissehuer og masser af gode bøger til jer lyttere. Der er både bøger til jer helhjertede julehunde og bøger til jer, der godt kan få nok af kanel, glimmer og bjældeklang. Så fyld øregangene med knas, gode tips til at gøre julen til din egen og anbefalinger af bøger fulde af gys, idyl, familiedrama og livsklogskab.

    Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-53-julelaesning-voksne

    Medvirkende: Line Stentoft-Larsen, Minna Haddar & Emilie Bessing.
    Redigering: Emilie Bessing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • I dette afsnit anbefaler vi vinter- og julebøger til hele familien.
    Tre vise børnebibliotekarer er dukket op med deres bedste læsegaver til den kolde, men også søde juletid. Så mens Ole går i køkkenet og forbereder julegodter anbefaler Jane, Julie og Frederikke bøger fyldt med kulde, sne, nisser og julemænd. Der er masser af hygge og magi, en smule nostalgi og et enkelt julegys. Og mon ikke der også lister sig en sang ind undervejs. God fornøjelse og god december.

    Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-52-juleboeger-til-hele-familien

    Medvirkende: Jane Birkman, Frederikke Clauson-Kaas, Julie Scott Georgesen, Ole Dissing
    Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Bogbrevkassen har fået det måske bedste lytterbrev nogensinde. Det mener i hvert fald Sophie og Christina, der er i studiet hos Lise.

    Ida har skrevet til bogbrevkassen, for hun er blevet besat af billedbøger. Derfor efterspørger hun flere perler med poesi, humor og vidunderlige illustrationer, som både taler til voksne og børn. Det er et emne, som virkelig giver børnebibliotekarerne julelys i øjnene, så Christina og Sophie strør om sig med favoritter. Her er store fortællinger med få ord, eksistentielle overvejelser, skovpingviner og håb. Og så kommer der såmænd også lige et par tips til Statsministeren.

    Se alle anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-50-det-glemte-bibliotek

    Medvirkende: Lise Roest-Madsen, Christina Madsen og Sophie Fuglesang
    Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Hvorfor husker vi nogle forfatterskaber, når andre går i glemmebogen? Og hvordan bærer man sig overhovedet ad med at opstøve de oversete mesterværker fra historiens gemmer? Bogbrevkassens Henrik, Ole og Emilie slår på tromme for bøger og forfatterskaber som de synes fortjener mere opmærksomhed og hylder de forlag og ildsjæle, som arbejder for at udgive værker, vi slet ikke vidste, at vi elskede.

    Som noget særligt har vi i dette afsnit et interview med forfatter Sara Alfort. I hendes bog 'Damer der var for meget' prøver hun lige præcis at rette projektørlyset mod en række modige skandinaviske kvinder, der, på trods af deres kamp mod samfundets konventioner, er blevet glemt af historien.

    Medvirkende: Emilie Bessing, Ole Dissing, Henrik Simoni & Sara Alfort. Redigering: Emilie Bessing & Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-50-det-glemte-bibliotek

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

  • Holdet bag Bogbrevkassen giver dig deres bedste læseoplevelser fra sommeren

    Så er alle igen kommet hjem fra sommerferien... men hvad har sommerens bedste læseoplevelse mon været? Det er Ole nysgerrig efter at spørge resten af holdet bag Bogbrevkassen om, så han har igen grebet mikrofonen og sendt den på tur gennem biblioteket – fra kollega til kollega. Så lyt med og kom med rundt i bibliotekets kroge og hør om sommerens bedste læseoplevelser!

    Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-49-sommerens-bedste-laeseoplevelser-2023


    Medvirkende: Ole Dissing, Lise Roest-Madsen, Patrick Ranfelt, Line Stentoft-Larsen, Trine Marie Munk Ulleriks, Emilie Bessing, Henrik Simoni, Marie Theilmann, Mads Hansen & Minna Haddar.
    Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Har du også fået sved på panden bare af at tænke på Marcel Prousts 4500 sider lange værk 'På sporet af den tabte tid'? Bare rolig, Bogbrevkassens Line og Henrik elsker nemlig Proust og guider dig glædeligt igennem værkets kringelkroge, overraskelser og madeleinekager. Lyt med og bliv klædt på til at kaste dig ud i en af litteraturens udødelige klassikere, der helt sikkert vil ændre dit liv!

    Bestil bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-48-klassikerspecial-paa-sporet-af-proust

    Podcasten er baseret på arrangementet 'Klassikersalon - Marcel Proust'. Læs om den næste Klassikersalon her: https://www.lyngbykultur.dk/klassikersalon-lyst-og-lngsel-d-21-nov

    Medvirkende: Line Stentoft-Larsen & Henrik Simoni.
    Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Hvad er en god højtlæsningsbog og hvad er det egentlig højtlæsning kan? 

    Bogbrevkassen har inviteret eksperter i studier. Det skal nemlig handle om “Højtlæsningsbøger for hele familien”. Julie og Frederikke har taget en stak højtlæsningsbøger med fra øverste hylde. Vi kommer godt rundt i genrerne. Der bliver både hyggeligt og uhyggeligt, spændende og sjovt. 

    Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-47-hoejtlaesning-hele-familien

    Medvirkende: Frederikke Clauson-Kaas, Julie Scott Georges, Ole Dissing
    Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Bogbrevkassen giver dig de bedste bøger til sommerferien
    Så er det sommerferie, og så er der endelig tid til at læse. Men det skal også være godt, når der endelig er tid. Derfor guider Bogbrevkassens Lise og Minna dig igennem de bedste bøger til sommerferien, både de tankevækkende fagbøger, den lette bog til poolen, eller en klassisk thriller om falske identiteter. Lyt med og bliv inspireret til hvad du skal læse i sommerferien.

    Læs anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-46-sommerlaesning

    Medvirkende: Minna Haddar & Lise Roest-Madsen.
    Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Bogbrevkassen har fået et fantastisk lytterbrev fra Ida, som, pga. både hjernerystelse og depression, har lidt strenge krav til bogvalget: det skal være lydbøger, og de skal helst tage hende til en anden verden. Derfor har Bogbrevkassens Minna, Henrik og Ole fundet både klassikere, fagbøger, biografier og krimier, som enten kan tage hende med til andre verdensdele, til andre tidsperioder eller måske bare ind i et filmisk univers. Lyt med og bliv inspireret!

    Find bøgerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-45-lydboeger-fra-en-anden-verden

    OBS! Alle bøger til Ida kan findes på eReolen.

    Medvirkende: Minna Haddar, Henrik Simoni og Ole Dissing. Redigering: Ole Dissing. Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Har du det også mærkeligt med at læse bøger om kulde og sne, når solen skinner udenfor? Lea har sendt et brev til Bogbrevkassen, for hun er årstidslæser. Hun elsker nemlig at læse bøger, der passer til årstiden, ligemeget om træerne udenfor er kolde og nøgne eller tunge af syrenens duft. Men hvilke bøger skal hun lige fordybe sig i, når foråret får verden til at blomstre på ny? Det forsøger Bogbrevkassens Line, Emilie og Marie at svare på, når de anbefaler gode bøger, som i den grad lægger op til at blive læst i forårssolens forventningsfulde skær.

    Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-44-foraar-i-luften

    Medvirkende: Emilie Bessing, Marie Theilmann og Lise Roest-Madsen. Redigering: Emilie Bessing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Lyt med her eller der, hvor du plejer at høre podcasts.

  • Kom med når Bogbrevkassen dykker ned i spion- og spændingsgenren med alt hvad det indebærer af hemmelige agenter, efterretningstjenester, politiske skandaler, whistleblowers, statshemmeligheder og fortrolige kilder. Emilie, Mads og Ole tager dig med rundt i genrens mange kringelkroge og anbefaler både pageturnere, personlige beretninger og hyggespænding.

    Som noget helt særligt har vi i dette afsnit et interview med journalist og forfatter Hans Davidsen-Nielsen der var forbi biblioteket med sin aktuelle bog “Spion blandt venner”. Hans anbefaler sine favoritter indenfor spion- og spændingsgenren. Stort tak til Hans Davidsen-Nielsen for at ville være med.

    Se anbefalingerne her: https://www.lyngbybib.dk/nyheder/podcast/bogbrevkassen-43-gaar-undercover

    Medvirkende: Ole Dissing, Emilie Bessing, Mads Hansen og Hans Davidsen-Nielsen. Redigering: Ole Dissing, Musik: Nikolaj Lind Christensen.

    Og husk, at Bogbrevkassens bagmænd meget gerne modtager breve fra folk, der mangler gode boganbefalinger. Skriv til Emilie, Henrik og Ole på [email protected].

    Du kan lytte til vores podcasts i Podbean, her på siden, i iTunes/Apple podcast eller hvor du ellers lytter til podcasts.