Episoder
-
Hvis du skal pÄ musikfestival i lÞbet af sommeren, kommer du helt sikkert til at opleve at stÄ til en koncert og hÞre noget musik, du bare ikke kan lade vÊre at toe-tappe eller head-boppe til.
Vi mennesker er nemlig utroligt gode til at fange og bevĂŠge os til rytmen i musik.
Vi lÊrer det allerede som helt smÄ bÞrn, og i modsÊtning til os, har dyr ikke en sÊrlig veludviklet rytmesans.
Men hvorfor giver musik os sÄdan en ustoppelig lyst til at danse? I denne episode af Brainstorm gÄr vÊrterne Nana og Anne Sophie pÄ jagt i hjernen efter svaret.
Det viser sig nemlig, at musik fÄr hjernen til at syde og boble af aktivitet, som driver os ud pÄ dansegulvet. Og der er ét bestemt karakteristika ved musik, som hjernen er ekstravild med.
Hvad sker der i hjernen, nÄr vi hÞrer musik?Hvorfor vÊkker noget bestemt musik vores danselyst?Hvorfor er mennesker rent evolutionsmÊssigt blevet udstyret med en sÄ veludviklet danseglÊde?Hvordan lyder det, nÄr en hjerneforsker beatboxer?Lyt med i ugens episode af Brainstorm og fÄ svarene.
Medvirkende:Peter Vuust, professor og leder af Center for Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin pÄ Aarhus UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Se papegÞjen Snowball grooveStudie om bÞrns udvikling af rytmesansStudier om at vi helst vil danse til synkoper - men ikke for mange, og ikke for fÄStudie om dopamins rolle i vores danselystForsÞg, hvor folk samlede kuglepenne opStudie om, at det styrker vores fÊllesskabsfÞlelse at vÊre i takt -
Hjernen er spÊkket med C-vitamin! Og det ser ud til, at C-vitamin er virkelig vigtigt for hjernen. Men hvad det helt prÊcis gÞr derinde, er forskerne mindre sikre pÄ.
Det kan marsvin dog mÄske hjÊlpe os med at blive klogere pÄ. Hvorfor det lige prÊcis er marsvin, der kan vÊre nÞglen, kan du fÄ svar pÄ i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana tager pÄ jagt efter hjernens knap sÄ kendte brandmajor: C-vitamin.
Ăn ting, vi nemlig ved om C-vitamin er, at det er en vigtig antioxidant. Og den sĂžrger for at fĂ„ bugt med sĂ„kaldte frie radikaler, der skader hjernens celler.
Men hvad sker der egentlig, hvis hjernen mangler C-vitamin? Og hvordan hÊnger C-vitamin sammen med psykotiske lidelser? Det kan du blive klogere pÄ i denne episode, hvor vi ogsÄ runder mojitos, hjernes zombiesÞhest (aka hippocampus) - og flagermus.
Medvirkende:Pernille Tveden-Nyborg, som er lektor i Eksperimentel farmakologi pÄ Institut for VeterinÊr- og Husdyrvidenskab pÄ KÞbenhavns UniversitetBjÞrn Ebdrup, som er klinisk professor pÄ KÞbenhavns Universitet og leder af Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR) pÄ Psykiatrisk Center GlostrupRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links:Studie om C-vitaminmangel hos marsvin og effekten pÄ deres hukommelse og hippocampusStudie om C-vitamin og psykotiske lidelser -
Mangler du episoder?
-
I denne anden og sidste episode i miniserien om intelligens gÄr Nana og Anne Sophie pÄ jagt efter svaret pÄ et af videnskabens helt store spÞrgsmÄl:
Skyldes vores intelligensniveau vores gener eller det miljĂž, vi vokser op i?
Jagten pÄ svaret fÞrer vÊrterne helt tilbage til barndommen, hvor de ser pÄ, hvilke faktorer der pÄvirker et barns intelligensniveau, nÄr det bliver voksent.
Nana og AS optrevler ogsÄ en Ärelang videnskabelig strid om, hvorvidt det er vores arv eller vores miljÞ, der bestemmer vores intelligensniveau. Det er ikke en helt nem opgave at lÞse, men vÊrterne finder frem til forskernes bedste bud ud fra den nyeste intelligensforskning. Det kan du hÞre meget mere om i episoden.
Lyt til den fĂžrste episode i miniserien om intelligens her.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut pÄ Aarhus UniversitetTrine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed pÄ Syddansk UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin FÊrge D'SouzaStudier: Trines studie om, at bÞrns udvikling af sprog og motorik hÊnger sammen med deres IQ senere i livet: Her, her og herStudie om dÞve bÞrn med dÞve eller hÞrende forÊldreNorsk studie om, at den Êldste sÞskende fÄr den hÞjeste IQStudie om, hvor stor en rolle arv spiller i intelligensVidenskabelig kommentar om, at de fleste lande ikke er WEIRDStudie om, hvordan gener og miljÞ pÄvirker hinanden og samtidig vores IQ -
Brainstorm er ramt af sygdom, sÄ derfor genudsender vi i denne uge en tidligere episode, der handler om kvindehad, og hvordan vi kan bekÊmpe det.
Episoden blev udgivet af Brainstorms tidligere vÊrter Jais og AsbjÞrn i 2022, men den er desvÊrre aktuel igen i kÞlvandet pÄ DR's dokumentar om sexisme i musikbranchen. Derfor fÄr I en genlytning.
I episoden giver tre forskere deres rÄd til, hvordan vi skal komme kvindehadet til livs, og mange af rÄdene taler direkte ind i de oplevelser, man kan have, hvis man er offer for sexisme pÄ arbejdspladsen. For eksempel i musikbranchen, som der er fokus pÄ i disse dage.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Christian Mogensen, specialkonsulent ved Center for Digital PÊdagogik og nÊstforperson i Dansk MandesamfundJakob Rosendal, postdoc ved Institut for Kommunikation og Kultur pÄ Aarhus Universitet og pÄ Museet KÞnSigne Uldbjerg Mortensen, ph.d. og videnskabelige assistent ved Institut for Kommunikation og Kultur pÄ Aarhus UniversitetAnna KÄgesten, lektor ved Department of Global Public Health pÄ Karolinska InstitutetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin FÊrge D'Souza -
Synstab, lammelser, problemer med balancen og overvĂŠldende trĂŠthed.
Det er bare nogle af de symptomer, mennesker med sklerose oplever - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen.
I Danmark lever lidt over 18.600 mennesker med sklerose. Og inden for de seneste 20 Ă„r er antallet af folk med diagnosen steget. Samtidig er det ofte i de unge Ă„r, at sygdommen rammer - altsĂ„ allerede i 20âerne og 30âerne.
Men hvorfor bliver nogle ramt af sklerose? Og hvad sker der i hjernen, nÄr man fÄr de fysiske og kognitive problemer som synstab og ekstrem trÊthed, som sygdommen medfÞrer?
Det undersÞger vi i denne uges episode af Brainstorm sammen med Helle Hvilsted Nielsen, som er professor i neurologi med fokus pÄ sklerose pÄ Syddansk Universitet.
Du kan ogsÄ blive klogere pÄ:
Hvad Eske Willerslev og yamnajafolkets Êldgamle DNA har at gÞre med skleroseHvorfor du kan gÄ med sklerose i flere Är uden at opdage detHvordan immunceller kan opfÞre sig som smÄ glÞder, der ligger og ulmer i hjernenHvordan forskerne arbejder pÄ en behandling, der hjÊlper hjernecellerne med at reparere sig selv igen efter immuncellernes angrebBrainstorm er stÞttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Helle Hvilsted Nielsen, professor i neurologi pÄ Klinisk Institut pÄ Syddansk UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie WermusLinks:Eske Willerslev & Co's sklerose-studieStudie om sammenhÊngen mellem kyssesyge og sklerose... og et mini-review om det samme Helle Hvilsted Nielsens studie om gendannelse af myelin -
Brainstorm udgÄr i denne uge. Men! Vi er tilbage i nÊste uge med en ny episode, og her skal det handle om sklerose - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen.
Den rammer oftest yngre mennesker, og sÄ er det en sygdom, hvor forskerne faktisk ikke rigtig ved, hvorfor man fÄr den.
Mens du venter pÄ dét, sÄ kan du jo altid dykke ned i Brainstorms arkiv. Det kan f.eks. vÊre, at du stÄr og skal til eksamen? SÄ kan du fÄ fem forskningsbaserede rÄd til at optimere lÊseferien i denne episode:
âEksamen pĂ„ hjernen: SĂ„dan husker du bedst dit pensumâ
Eller:
Hvis du stÄr og skal pÄ festival om lidt - ja, sÄ kan det vÊre, du bliver glad for at hÞre, at det faktisk kan vÊre godt for dit sind! Hvordan dét hÊnger sammen kan du hÞre her i episoden:
âFestivaler er gode for din mentale sundhed â sĂ„dan maksimerer du effektenâ
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram. -
Forskning peger pÄ, at mennesker med en hÞj intelligens kan se frem til et markant bedre liv end mennesker med en lav intelligens.
Intelligens er nemlig den menneskelige egenskab, der hĂŠnger tĂŠttest sammen med vores uddannelsesmĂŠssige, arbejdsmĂŠssige, Ăžkonomiske og sociale forhold.
Men hvad vil det egentlig sige at vÊre klogere end gennemsnittet, og kan du trÊne din intelligens, sÄ den bliver hÞjere - og du dermed kan Þge chancerne for et lidt federe liv?
Det undersĂžger podcastvĂŠrterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm.
Lyt med og bliv klogere pÄ:HvornÄr i livet du har bedst mulighed for at trÊne din intelligensOm uddannelse giver dig en hÞjere intelligensBrainstorm er stÞttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Lars Larsen, professor MSO ved Psykologisk Institut pĂ„ Aarhus UniversitetTrine Flensborg-Madsen, professor ved Statens Institut for Folkesundhed pĂ„ Syddansk UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovStudier:Amerikansk studie om IQ's indflydelse pĂ„ dĂždelighed og din evne til at navigere i sundhedsvĂŠsnet Amerikanske studier, der peger pĂ„, at IQ i hĂžj grad gĂ„r i arv: Her og her Amerikansk studie om IQâs indflydelse pĂ„ ens arbejde, uddannelse, Ăžkonomi og sociale kompetencerStudie, der finder lav evidens for teorien om mange intelligenser -
Du kan nok huske historien om Karius og Baktus, der kommer pÄ besÞg og laver huller i dine tÊnder, hvis du ikke bÞrster dem. Men huller i tÊnderne er faktisk ikke den eneste grund til at vÊre grundig med tandbÞrstningen.
Bakterier bliver nemlig ikke bare i munden. Der er solid forskning, som viser, at bakterier fra munden kan rejse rundt i kroppen og blandt andet spiller en rolle i forhold til leddegigt, diabetes og Ă„reforkalkning.
Og: Bakterier fra munden kan ogsÄ havne i hjernen!
Her kan de give hjernebylder, og det tyder ogsÄ pÄ, at der kan vÊre en sammenhÊng mellem dÄrlig mundhygiejne og hjernesygdommen Alzheimers.
Men hvordan kan tandsundhed overhovedet pÄvirke din hjerne, og skal du vÊre bange for at fÄ demens, hvis du ikke altid er sÄ grundig med tandbÞrstningen?
Det kan du blive klogere pÄ i denne episode af Brainstorm, hvor podcast-vÊrterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted undersÞger sammenhÊngen mellem tÊndernes og hjernens sundhed.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
MedvirkendeBirita Ellefsen, studielektor pÄ Institut for Odontologi og Oral Sundhed pÄ Aarhus UniversitetChristian Damgaard, lektor pÄ Odontologisk Institut pÄ KÞbenhavns UniversitetRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovStudierStudiet fra 2019, der fandt mundbakterier i hjernen pÄ afdÞde Alzheimers-patienterDansk studie om P. Gingivalis-bakteriens rejse rundt i kroppen -
I kÞleskabe pÄ Oxford Universitet ligger over 4.000 Êldgamle hjerner opbevaret.
Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder pÄ Jorden, men de har allesammen det til fÊlles, at de har formÄet at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den Êldste over 12.000 Är gammel.
I denne episode af Brainstorm gÄr Anne Sophie og Nana pÄ jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen.
De undersÞger, hvem hjernerne har tilhÞrt, hvorfor de er blevet bevaret i sÄ mange Ärtusinder, og hvad hjernerne kan lÊre os om moderne hjernesygdomme.
Vi skal pÄ en rejse fra menneskeofringer pÄ toppen af et hÞjt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten pÄ hjernernes oprindelse. Vi skal ogsÄ hÞre om en svensk mand, der led en forfÊrdelig skÊbne i Stenalderens nordÞstlige Sverige.
Du kan godt glĂŠde dig!
*I episoden siger vi, at hjernerne fra Inkariget er fra 1450 fĂžr vores tid. Det er selvfĂžlgelig en fejl. Hjernerne er fra Ă„r 1450.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
Denne episode er baseret pÄ to artikler pÄ Videnskab.dk skrevet af Mette MÞlgaard.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Artikler, episoden er baseret pĂ„âMenneskehjerner er blevet bevaret pĂ„ mystisk vis i tusinder af Ă„râ, Videnskab.dk, 2024âArkiv med fortidshjerner kan vĂŠre med til at kaste lys over sygdomme i hjernenâ, Videnskab.dk, 2024MedvirkendeMartin Wirenfeldt Nielsen, overlĂŠge og patolog, Syddansk Universitetshospital, ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamlingRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovStudieStudie, hvor forskerne kortlagt over 4.000 fortidshjerner -
Lort pÄ pille.
Ja, det lyder jo knapt sÄ delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra KÞbenhavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi.
Forskerne er i gang med at undersĂžge, om det kan lade sig gĂžre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan vĂŠre en del af Ă„rsagen til deres lidelse.
I dagens afsnit af Brainstorm dykker vĂŠrterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de gĂ„r pĂ„ opdagelse i tarmens âĂžkosystemâ for at fĂ„ svar pĂ„, hvad der i det hele taget lader til at gĂ„ galt i tarmen pĂ„ anorektikere.
I episoden kan du ogsÄ fÄ svar pÄ: Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker Om det i det hele taget kunne lade sig gÞre, at fÄ kvinderne i forsÞget til at sluge en pille med andre menneskers affÞring iHvordan mus reagerer, nÄr man giver dem tarmbakterier fra anorektikereHvordan fÊcestransplantation mÄske kan hjÊlpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
MedvirkendeKenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for FĂždevarevidenskab - KU Food, KĂžbenhavns UniversitetMette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri
Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
StudierKenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikereDet danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere... og sĂ„ lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen:MĂŠrk dig pĂ„ maven â derinde sidder din âanden hjerneâKan tarmen gĂžre din hjerne syg? -
Kan du meditere dig til et sundere sind? Det er hovedspÞrgsmÄlet i dagens episode.
Nana og Anne Sophie har nemlig besĂžg af den amerikanske forsker Richard Davidson i studiet, der gĂŠster KĂžbenhavn i forbindelse med sin deltagelse i arrangementet Science and Cocktails.
Richard Davidson har studeret meditation og meditationens kobling til mental trivsel i over 40 Ă„r ved hjĂŠlp af hjernescanninger og psykologiske metoder, og i dette afsnit skal du hĂžre om resultaterne.
Vi dykker blandt andet ned i, hvordan meditation kan gÞre dig bedre til at hÄndtere livskriser som stress, skilsmisse eller ensomhed. Vi ser ogsÄ pÄ, om meditation kan lindre psykiske lidelser og hjernesygdomme sÄsom angst, depression og Alzheimers.
Ja, meditation lover meget, men kan meditationen holde, hvad den lover?
Meditation er omgivet af en ekstrem hype, og der bliver tjent masser af penge pÄ bÞger, workshops og apps om meditationstrÊning. Derfor benytter vi ogsÄ anledningen til at rydde op i myter og misforstÄelser om meditation og finder ud af, prÊcis hvad det kan.
I episoden kan du ogsÄ fÄ svar pÄ:Hvorfor tibetanske munkes hjerner er helt ekstraordinÊreHvordan Richard Davidson mÞdte og blev nÊre venner med Dalai LamaOm meditation kan vÊre farligt for nogle menneskerHvordan du selv kan bruge meditation til at Þge din trivsel, hvis du er nybegynder Brainstorm er stÞttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
MedvirkendeRichard Davidson, professor i psykologi og psykiatri, leder af Center for Healthy Minds, University of Wisconsin-MadisonRedaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovStudierStudier der nĂŠvnes i podcasten:Studie, der viser, at ensomhed (manglende connection) er farligere end at ryge 15 cigaretter om dagenStudie, der viser en kobling mellem hĂžj dĂždelighed og fĂžlelsen af ikke at have et formĂ„l i livet (manglende purpose)Mental trivsel kan Ăžges af âthe four pillars of well-beingâStudie om tibetanske munkes hjerneaktivitetStudie om smerteforsĂžg med rutinerede meditatorer og nybegyndere
Andre studier:Systematisk gennemgang finder blandet evidens for meditations virkning mod smerter, trÊthed, dÄrlig sÞvn m.fl. ved sygdomme sÄsom krÊft, Parkinsons og kroniske smerterVidenskabelig gennemgang af mindfulness-forskning, der rydder op i myter og overdrivelserVidenskabelig gennemgang, der finder moderat evidens for, at meditation hjÊlper pÄ angst, depression og smerter Meta-analyse, der viser, at mindfulness-baserede interventioner kan lindre depressionVidenskabelig gennemgang, der viser, at meditation kan hjÊlpe pÄ stress -
Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede pÄ den?
Vi diskuterede allesammen pÄ livet lÞs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte.
Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nĂŠrmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion.
SÄ hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel bevÊger sig, selvom det stÄr bomstille?
Det undersÞger vÊrterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget pÄ illusionsmuseum!
Til at os vÊrterne rundt i illusionernes verden fÄr vi selskab af professor pÄ Institut for Psykologi ved KÞbenhavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi fÄr.
Lyt med og bliv klogere pĂ„:hvordan optiske illusioner et smuthul til at forstĂ„, hvordan hjernen fungererom vi overhovedet kan regne med noget af det, vi serhvorfor det egentlig er meget godt, at vores hjerne âopdigterâ tingBrainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Randi Starrfelt, professor, Institut for Psykologi, KĂžbenhavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovLinks:Artikel om #kjolegateStudie om rotating snake-illusionen, som bliver nĂŠvnt i podcastenStudie om, hvordan hjernen udfylder huller for at skabe et sandsynligt billede Studie om, hvad visuel perception fortĂŠller os om hjernen og sindet -
Der er fuldt knald pÄ stamcelleforskningen i disse Är!
Lige nu er tre forskergrupper i Japan, USA og vores broderland Sverige i fuld gang med at udvikle stamcellebehandlinger, der skal hjĂŠlpe Parkinsons-patienter.
I dagens episode af Brainstorm dykker Nana og Anne Sophie derfor ned i, hvordan stamceller kan hjÊlpe pÄ Parkinsons-patienters ryste-symptomer, og hvorfor behandlingen tager sÄ pokkers lang tid at udvikle...
Forskere har nemlig vÊret i gang med at lave forskellige typer af celleterapi i flere Är, men vi har stadig til gode at kunne blive behandlet med stamceller pÄ hospitalet.
SÄ, hvornÄr kommer behandlingen? Hvordan fungerer den? Og hvad er de stÞrste udfordringer pÄ vejen mod stamceller?
Det spÞrgsmÄl stiller vÊrterne til Josefine RÄgÄrd Christiansen. Hun er nemlig en af de forskere, der har haft fingrene godt nede i de svenske forsÞg.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Josefine RĂ„gĂ„rd Christiansen, ph.d.-studerende, Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine, KĂžbenhavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovLinks:Studie, der gik forud for klinisk forsĂžg med en ny stamcelle-baseret terapi til behandling af Parkinsonâs sygdom i Sverige: âPreclinical quality, safety, and efficacy of a human embryonic stem cell-derived product for the treatment of Parkinsonâs disease, STEM-PDâ, Cell Stem Cell, 2023PrĂŠkliniske studier, der har gĂ„et forud for, at myndigheder har godkendt menneskeforsĂžg med Parkinsonâs patienter: Amerikansk studie: âPreclinical efficacy and safety of a human embryonic stem cell-derived midbrain dopamine progenitor productâ, MSK-DA01, Cell Stem Cell, 2021Japansk studie: âPre-clinical study of induced pluripotent stem cell-derived dopaminergic progenitor cells for Parkinsonâs diseaseâ, Nature Communications, 2020Review-artikel om succeser og udfordringer med udvikling af stamcelleterapi: âClinical translation of pluripotent stem cell-based therapies: successes and challengesâ, Stem Cells & Regeneration, 2024.Musik:âStem Cells - Science Revision Songâ af Hannahâs Science World pĂ„ YouTube -
GlĂŠdelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gĂŠk med hinanden.
I dag mÄ du fortÊlle rÞverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere Ärhundreder har vi nemlig drillet hinanden med kÊkke lÞgnehistorier, nÄr kalenderen har vist 1. april.
Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, nÄr forÄret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden pÄ samme tid hvert Är?
Det kan du blive klogere pÄ i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana gÄr pÄ jagt efter psykologien bag pranks og drillerier.
I episoden kan du ogsÄ finde ud af: Hvordan aber driller hinandenOm aprilsnarren er ved at uddÞHvorfor aprilsnarren kan forberede os pÄ de kriser, der er pÄ vejBrainstorm er stÞttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Marc Hye-Knudsen, humorforsker og Lab manager pÄ Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSSCaroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling pÄ det Kgl. Bibliotek
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Links:Studiet om aber, der driller hinanden⊠og den nuttede video med abe-drillerierMarc Hye-Knudsens artikel om rituelle klovnerier Caroline Nyvangs artikel om aprilsnaren i aviserneBrainstorm-episode om humor, og hvad der sker i hjernen, nÄr vi griner -
De sociale medier TikTok, Facebook og Instagram flyder over med videoer, hvori det pÄstÄs, at simple fingerÞvelser kan gÞre din hjerne skarpere.
MÄske er du selv stÞdt ind i Þvelsen, hvor du skiftevis skal lave en pistol og et peace-tegn med hÞjre og venstre hÄnd?
Det er Brainstorm-vĂŠrten Nana i hvert fald, og hun har sat sig for at komme til bunds i, om videoernes postulater har noget pĂ„ sig. Kan âfingergymnastikâ virkelig styrke kognitionen?
BĂ„de Nana og Anne Sophie er lidt skeptiske over for ideen, men ifĂžlge to hjerneforskere - Kamilla Miskowiak og Albert Gjedde - er effekten af fingergymnastik pĂ„ vores hjerner noget mere nuanceret end som sĂ„âŠ
Svaret pÄ, om fingergymnastik kan gÞre hjernen skarpere, tager os forbi kinesisk naturmedicin, forbi musikeres hjerner og forbi memoreringsteknikker, der involverer bÞf bearnaise og bilnummerplader.
MedvirkendeKamilla Miskowiak, professor, Institut for Psykologi, KĂžbenhavns Universitet, leder af Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) Centre, Psykiatrisk Center KĂžbenhavn Albert Gjedde, professor emeritus pĂ„ KĂžbenhavns Universitet og husforskerRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilderVideoer, der pĂ„stĂ„r, at fingergymnastik styrker hjernen: Her og her.Studie om at fingerĂžvelser styrker ĂŠldres demenspatienters kognitive funktioner, Brain Behavior and Immunity Integrative, 2023Studier om musikeres hjerner: âWhat can studying musicians tell us about motor control of the hand?â, Journal of Anatomy, 2006âHeritability of Childhood Music Engagement and Associations with Language and Executive Function: Insights from the Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD) Studyâ, Behavior Genetics, 2023âIn vivo evidence of structural brain asymmetry in musiciansâ, Science, 1995âCorpus callosum: musician and gender effectsâ, Neuroreport, 2003âIncreased cortical representation of the fingers of the left hand in string playersâ, Science, 1995 -
Brainstorm holder tidlig pÄskeferie, men Anne Sophie og Nana vender stÊrkt tilbage i nÊste uge. Vi ses!
-
TrĂŠning er sundt. SĂ„dan er det. Det ved vi alle sammen godt.
Men hvad er egentlig de gavnlige effekter af trÊning, nÄr det kommer til hjernen?
Det undersĂžger vĂŠrterne Anne Sophie og Nana efter at have lĂŠst den nye bog âGik Einstein til Fitness?â det netop handler om forskning i hjernen og trĂŠning.
HÞr om alt fra Muhammed Ali til elcykler i denne episode, hvor Nana og Anne Sophie - for at bruge en sportsanalogi - har sat et stÊrkt forskerhold bestÄende af bogens forfatter Troels Wesenberg KjÊr samt Carl-Johan Boraxbekk.
Lyt med, hvis du er nysgerrig efter, om der findes sportsgrene, der er sĂŠrligt skadelige eller sĂŠrligt gode for hjernen og for vores kognitive evner. Eller hvis du vil hĂžre om boksere, hvis personligheder har ĂŠndret sig drastisk efter slag i hovedetâŠ
MedvirkendeCarl-Johan Boraxbekk, klinisk professor i neurologi, Afdeling for Klinisk Medicin, KĂžbenhavns UniversitetTroels Wesenberg KjĂŠr, tidl. hjerneforsker og professor pĂ„ KĂžbenhavns Universitet, foredragsholder og forfatter indenfor hjerneomrĂ„detRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilderâGik Einstein til Fitness?â Politikens Forlag, 2024Studie om NFLâs kobling til Parkinsonâs, JAMA Network Open, 2023Studie om neurologiske skadevirkninger af boksning og MMA, British Journal of Sports Medicine, 2024Studie om store forandringer i hjernen blandt boksere og MMA-kĂŠmpere, National Library of Medicine, 2022Systematisk gennemgang af studier om trĂŠnings effekt pĂ„ kognitionen, Nature Human Behaviour, 2023Sundhedsstyrelsens undersĂžgelse af fysisk trĂŠning som behandling mod forskellige sygdomme, 2018Studie om, at lĂŠsioner i hjernens hvide substans forudsiger, om trĂŠning Ăžger hjernens plasticitet og hukommelse, Nature Translational Psychiatry, 2023FĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram. -
Hvis du er som de fleste andre danskere, anerkender du de menneskeskabte klimaforandringer og har lyst til at nedbringe dit CO2-udslip.
Men hvis du er som mange andre danskere, spiser du ogsÄ stadig meget kÞd, kÞrer i bil, tager ofte pÄ flyrejser og shopper pÄ nettet. Find selv pÄ flere eksempler.
Pointen er, at vores handlinger ikke stemmer overens med vores klimaholdninger.
Det kan podcast-vÊrterne Anne Sophie og Nana i hÞj grad genkende. Derfor tager de i dette afsnit et kig pÄ den menneskelige psyke og pÄ de psykologiske barrierer, der blokerer vejen til en bÊredygtig livsstil.
Lyt til episoden og hÞr de to klimapsykologer forklare, hvorfor vi ikke Êndrer vores levevis, nÄr vi nu gerne vil. Du fÄr ogsÄ tips til, hvordan vi allesammen kan rydde de psykologiske barrierer for et bÊredygtigt liv ad vejen.
MedvirkendeSimon Elsborg Nygaard, selvstĂŠndig konsulent, ph.d. i bĂŠredygtighedspsykologi og bĂŠredygtig trivsel, ekstern lektor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Alfred Sköld, adjunkt, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg UniversitetRedaktionAnne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilderStudie, der viser, at et flertal af danskerne anerkender menneskeskabte klimaforandringer: âPolarization within consensus? An audience segmentation model of politically dependent climate attitudes in Denmarkâ, Journal of Environmental Psychology, 2023Markedsanalyse fra Landbrug og FĂždevarer: âAnalyse af danskernes syn pĂ„ klima og bĂŠredygtighedâ, 2023Studie om danskernes kĂždforbrug: âDanskerne har nedsat kĂždforbruget - men vi halter efter de andre europĂŠereâ, KĂžbenhavns Universitet, 2021Rejsende i KĂžbenhavns Lufthavn: âStor vĂŠkst i KĂžbenhavns Lufthavn: TĂŠt pĂ„ 27 millioner rejsendeâ CPH, 2024Alfreds Skölds studie af klimaaktivisme: âShared Hope: Emotions of Climate Activismâ, Qualitative Studies Videnskab.dk-artikel om shifting baseline syndrome: âVi opdager ikke naturens nedgang, fordi vi har glemt, hvordan den engang sĂ„ udâ, 2021FĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram. -
Du kender mÄske udtrykket, at du ikke kommer sovende til noget? Men faktisk er der noget, der tyder pÄ, at du godt kan sove dig til bedre ideer.
Thomas Edison, manden bag den moderne lyspÊre, og den spanske maler, Salvador Dalà pÄstod nemlig begge at bruge en sÊrlig sÞvnteknik til at kickstarte deres kreativitet.
De to Brainstorm-vĂŠrter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, dykker ned i et studie, der tester, om teknikken virkelig virker - og de undersĂžger, hvordan det sĂ„ kan vĂŠre, at den kan skabe et kreativt âsweetspotâ.
Lyt med, hvis du vil vide:
Hvilket sĂžvnstadie der booster din kreativitetHvad en sĂžvnforskers bedste rĂ„d er til dig, der gerne vil sove dig til Ăžget kreativitet.Hvordan det gik for Anne Sophie, da hun forsĂžgte sig med den berĂžmte sĂžvnteknik der hjemme.Medvirkende:Louise Piilgaard Petersen, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for stamcellemedicin, KĂžbenhavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline OverskovKilder:Videnskab.dk-artikel fra 2021, som denne podcast-episode er baseret pĂ„: âBerĂžmt sĂžvnteknik brugt af Edison og DalĂ kan berige din kreativitetâSĂžvnstudie om Edison og DalĂs sĂžvnteknik: âSleep onset is a creative sweet spotâ, Science Advances, 2021, DOI: 10.1126/sciadv.abj5866 FĂžlg Brainstorm pĂ„ Instagram. -
Hvad har kolde tÊer med hjernesundhed at gÞre? Er nogle motionsformer bedre for psyken end andre? Og er det faktisk sundt for dit mentale helbred at tage pÄ festival?
Det kan du fĂ„ svar pĂ„ i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dkâs hjernepodcast - hvor vĂŠrt Nana Elving Hansen er gĂ„et en tur i arkiverne og har fundet fire tips til en sundere hjerne.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Albert Gjedde, professor emeritus ved KÞbenhavns Universitet, gÊsteforelÊser pÄ Institut for Klinisk Medicin pÄ Aarhus Universitetshospital og Brainstorm-redaktionens helt egen husforsker.Birgitte Rahbek Kournum, lektor ved Institut for Neurovidenskab pÄ KÞbenhavns UniversitetAksel Tjora, professor pÄ Institutt for Sosiologi og Statsvitenskap, Norges Teknisk-naturvitenskapelige Universitet (NTNU) Links:
Artikel om hvilke typer motion, der er bedst for vores mentale sundhed
Brainstorm-episoder
âFestivaler er gode for din mentale sundhed â sĂ„dan maksimerer du effektenâ
âHvor meget ved ChatGPT om hjernen?â
âSĂžvn-special fra FolkemĂždet: SĂ„dan sover din hjerne godt om nattenâ
âHjernespecial: Sov sĂždt kĂŠre lytter og visselul⊠sĂ„dan kan musik fĂ„ dig til at soveâ
Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram. - Se mer
