Episoder
-
Kunstig intelligens er oprindeligt inspireret af menneskehjernen, men hvilken af de to er mest trovÊrdig, nÄr du skal trÊffe beslutninger? Det kan du blive klogere pÄ i denne sÊrepisode af Brainstorm, der er optaget live pÄ Experimentarium.
Her sÊtter vi nemlig hjernen og kunstig intelligens op i hver sit ringhjÞrne til en trovÊrdighedsdyst, hvor vi blandt andet finder ud af, hvordan de hver isÊr lÊrer. Det er nemlig her, der kan opstÄ fejl, der gÞr, at vi mÄske ikke altid kan stole helt pÄ kunstig intelligens⊠eller pÄ hjernen.
Lyt med og find ud af, hvem der vinder dysten - og ogsÄ, hvad Harry Styles mon har med hjernens neurale netvÊrk at gÞre.
Episoden er optaget foran 125 gymnasieelever i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning pÄ podcastens femte sÊson.
Medvirkende:Christina Rostrup Kruuse, professor i neurorehabilitering og overlÊge ved Neurocentret pÄ Rigshospitalet Aasa Feragen, professor i medicinsk billedanalyse pÄ DTU Compute ved Danmarks Tekniske UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'SouzaBrainstorm er stÞttet af Lundbeckfonden. -
Teknologi til at optimere soldaters hjerner og til at forbinde hjernen med computere er ifÞlge Nato et af de stÞrste militÊre investeringsomrÄder i dag. Og ifÞlge Nato vil vi i 2050 have teknologi, der kan Þge soldaters opmÊrksomhed og koncentrationsevne - og mÄske ogsÄ gÞre dem mindre fÞlsomme over for stress og frygt.
Men skal vi hoppe jublende ind i de nye teknologiske muligheder â eller skal vi trĂŠde pĂ„ bremsen?
Det undersÞger vi i denne sÊrepisode af Brainstorm, hvor vi tager dig med pÄ en rejse ud i fremtiden.
For der er allerede i dag bygget hjerneteknologi ind i jÊgerpiloternes hjelme, sÄ de kan zoome og skifte til nattesyn - helt uden at trykke pÄ nogle knapper. Men hvordan ser fremtiden ud? Og hvordan kan hjerneteknologi potentielt Êndre fremtidens krige?
Det kan du blive klogere pÄ i episoden, hvor du ogsÄ fÄr svar pÄ:Om militÊret vil kunne lÊse fjendens tanker i fremtidenOm fremtidens krige vil blive udkÊmpet af cyborgs frem for menneskerOm man en dag vil kunne hacke hjernen pÄ folkEpisoden er optaget foran en sal fuld af gymnasieelever pÄ Experimentarium i forbindelse med arrangementet Hjernedag 2024. Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning pÄ podcastens femte sÊson.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
Medvirkende:Andrew Stevenson, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg UniversitetMorten Dige, lektor, Afdeling for Filosofi og Idehistorie, Aarhus Universitet.Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza -
Mangler du episoder?
-
NĂ„r du hĂžrer ordet âdopingâ, tĂŠnker du sikkert pĂ„ piller som epo og anabolske steroider, der fĂ„r kroppen til at prĂŠstere bedre. Men mĂ„ske er det fĂžrste gang, du hĂžrer om neurodoping - altsĂ„ teknologi, der fĂ„r hjernen til at prĂŠstere bedre.
Hjerneforskere er allerede i fuldt sving med at undersÞge, om neurodoping kan Þge elitesportsudÞveres fokus og generelt booste deres prÊstation, nÄr de dyster om medaljer. I denne episode undersÞger podcastvÊrterne Anne Sophie og Nana neurodopings potentiale.
Kan hjerneteknologi blive den nĂŠste store dopingmetode i sportens verden?
Kan neurodoping hjĂŠlpe en toptunet cykelrytter som Jonas Vingegaard til en tredje Tour-sejr? Eller kan det gĂžre almindelige mennesker til topatleter?
Og ikke mindst - hvad betyder neurodoping for sporten - og hvor gÄr grÊnsen mellem den teknologiske udvikling og fair play?
FÄ svar pÄ det og meget mere i denne episode af Brainstorm, der er optaget live pÄ Experimentarium under arrangementet Hjernedag 2024.
Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning pÄ podcastens femte sÊson.
Medvirkende:Andrew Stevenson, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg UniversitetThomas SĂžbirk Petersen, professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza -
Fantomsmerter, intelligens, optiske illusioner, tarmbakterier og beatboxende forskere. Brainstorm har vÊret vidt omkring i sin femte sÊson i jagten pÄ at gÞre dig klogere pÄ din og andres hjerner.
Nu er sĂŠsonen ved vejs ende. Og det markerer vĂŠrterne med et awardshow, hvor de serverer en kavalkade af hĂžjdepunkter og fraklip - og uddeler priser, naturligvis, til nogle af de forskere, der har gjort et sĂŠrligt indtryk i den forgangne sĂŠson.
Hvem lĂžber mon med prisen for âĂ rets Forskningsordâ? Hvem vinder mon i kategorien âStĂžrste X-faktor-talentâ? Og hvem gĂ„r Brainstorms Ărespris til?
Lyt med i podcasten, og kom med pÄ en rejse gennem femte sÊson af Brainstorm, hvor du fÄr et gensyn med sÊsonens highlights og nogle af de bedste bloopers.
I det sidste afsnit i sÊson 5 fÄr du ogsÄ svar pÄ:
Hvilket kĂŠledyr Brainstorms husforsker â Albert Gjedde â mon har.Hvad en pooper scooper er.Hvad nummerplader har med hjerneforskning (og forĂŠldreskab) at gĂžre.
Tak, fordi I lytter med. Tak til forskerne for at styre os sikkert igennem hjernelandskabet. Og tak til Lundbeckfonden for at gĂžre det muligt.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Links: Din hjerne snyder dig hver dag â og det er faktisk en god tingKan âfingergymnastikâ gĂžre din hjerne skarpere?Hvorfor giver musik mig lyst til at danse? Svaret findes i hjernenSidder anoreksi i tarmen?Eksperimenter pĂ„ dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere pĂ„ smerteEpisoden med Anne Sophies stamcelle-sang finder du herRedaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza -
VÊkkeuret ringer, det er mÞrkt og efterÄrsagtigt, og du er trÊt. Men heldigvis venter dig en god kop kaffe, der kan kvikke dig op.
For mange mennesker er kaffe en fast del af morgenritualet - og for sÄ vidt ogsÄ eftermiddags- og aftenritualet - fordi det fÄr os til at fÞle os mere friske.
Men hvorfor gĂžr kaffe dig mere frisk? Og er kaffe i det hele taget sundt?
Det kan du blive klogere pĂ„ i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dkâs hjernepodcast, hvor vĂŠrterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen undersĂžger kaffes effekt pĂ„ hjernen.
Nana fĂžler sig nemlig lidt efterĂ„rsâsmattetâ og drikker ekstrameget kaffe for tiden, sĂ„ hun vil gerne vide, hvordan den sorte drik pĂ„virker hjernen til at blive mere vĂ„gen.
I episoden fÄr du ogsÄ svar pÄ, om det er smart at drikke kaffe inden sengetid, pÄ hvordan kaffe pÄvirker dine kognitive evner, og pÄ hvordan effekten af koffein hÊnger sammen med dine gener.
Denne episode er en versionering af Videnskab.dkâ-videoen âEr kaffe sundt eller usundt?â, som du kan se her.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Kjeld Hermansen, lektor emeritus, Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitet Birgitte Rahbek Kornum, professor, Institut for Neurovidenskab, KĂžbenhavns Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'SouzaLinks:SĂžvnforskning med mus Studie om kaffes kobling til kognitive evner Studie, der undersĂžger koblingen mellem kaffe og dĂždelighed -
Brainstorm holder efterÄrsferie i den her uge og i nÊste uge. Vi er tilbage i dit podcastfeed igen i uge 43 - nÊrmere bestemt den 24. oktober.
I mellemtiden kan du jo altid gÄ pÄ jagt i vores arkiv. Hvis du ikke har fÄet hÞrt vores sommerserie om smerte, sÄ har du hele fire afsnit dér, som du kan lytte til - det passer pÄ en eller anden mÄde meget godt til grÄvejret.
I serien kan du bl.a. hÞre om, hvad de gamle grÊkere troede, der skete, nÄr noget gÞr ondt, og hvordan man for 150 Är siden i USA delte morfin ud til hÞjre og venstre og gav det til alt fra stressede husmÞdre til hostende bÞrn.
Og apropos grÄvejr, sÄ kan ogsÄ lytte til vores episode om vinterdepression, hvor I kan fÄ konkrete rÄd til, hvordan I kan hjÊlpe jeres hjerne gennem den mÞrke tid.
I kan ogsÄ hoppe over til vores gode venner, Emma og NC. de laver Videnskab.dk-podcasten Plantejagten - og sammen med dem kan I bl.a. tage pÄ fossiljagt eller blive klogere pÄ klokkeensianen og de bedrageriske larver, som lever i den.
Du finder sommerserien om smertens historie her:AV! Hvilke forestillinger havde de gamle grĂŠkere om smerte?Eksperimenter pĂ„ dyr og gravide kvinder gjorde 1800-talsforskere klogere pĂ„ smerteMorfinen flĂžd frit og skabte morfinjunkier i 1800-tallets USAFantomsmerter og kroniske smerter blev opfattet som âkvindagtigeâ i begyndelsen af 1900-tallet... og sĂ„ er der ogsĂ„ lige dette 'bonustrack': Smerteforsker: SĂ„dan lĂŠrer man at leve med kroniske smerterEpisoden om vinterdepression er her:»Kom ud i lyset!« og andre rĂ„d mod vinterdepression: SĂ„dan hjĂŠlper du din hjerne gennem den mĂžrke tidOg du kan tage med pĂ„ plantejagt her:En portal til fortiden findes i gamle plantefossilerKlokkeensian er vĂŠrt for et smukt, men bedragerisk insektHaâ det godt derude - god efterĂ„rsferie til de af jer, der har fri. God arbejdslyst til jer andre. Og tak fordi I lytter med.
Brainstorm er stĂžtte af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza -
Du har sikkert prÞvet det. Du ligger med din telefon i hÄnden, og det er som om, at du er klÊbet fast til sofaen. Du scroller igennem en masse sjove, korte videoer pÄ Facebook, Instagram eller TikTok. Du ved egentlig godt, at du burde komme op fra sofaen og lÊgge telefonen vÊk. Men det bliver en hÄrd kamp, og det er ikke altid, du vinder den.
Men hvorfor? Hvorfor stjÊler telefonen sÄ meget af vores tid? Og hvorfor er det sÄ forbandet svÊrt at lÊgge den fra sig igen?
Det undersÞger vi i denne episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i, hvad der egentlig sker i hjernen, nÄr vi scroller - og hvilke mekanismer, der fÄr os til at blive ved og ved og ved og ved med at scrolle.
Vi dykker ogsĂ„ ned i to berĂžmte eksperimenter fra 1950âerne, som har vĂŠret afgĂžrende for vores forstĂ„else af de mekanismer, der holder os lĂ„st fast til mobilen. Og sĂ„ fĂ„r du ogsĂ„ nogle konkrete rĂ„d til, hvordan du kan stoppe scrolleriet og komme op ad sofaen.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Aida Bikic, psykolog og lektor ved klinisk institut pÄ Syddansk UniversitetUlrik Lyngs, Research Associate ved Department of Computer Science pÄ Oxford UniversityRedaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza
Links:
Her kan du se en video om det berĂžmte Skinners Boks-eksperiment
Rottestudiet om dopamin kan du lĂŠse om her - og se en video om her
Ulrik Lyngs forskningsgruppes hjemmeside med digitale vĂŠrktĂžjer til at hjĂŠlpe dig til at styre dit skĂŠrmforbrug finder du her
MegafonmÄling om voksne danskere skÊrmvaner
Artikel fra The Guardian om sociale medier og metoder fra gamblingverdenen
Artikel fra The Economist om sociale medier og adfĂŠrdspsykologi
SkolebĂžrnsundersĂžgelsen 2022
Bogen 'Vanedyr' af Nicklas Brendborg kan du lĂŠse om her -
Forestil dig et ĂŠble.
Hvordan ser du det for dig? StÄr det knivskarpt og livagtigt for dit indre Þje, eller er det slÞrret, simplificeret og tegneserieagtigt?
Forestil dig nu, at det rÄdner eller skifter farve. Kan du manipulere med Êblets udseende, dreje det rundt og zoome ind pÄ det, eller er din forestillingsevne mere begrÊnset?
I de seneste Är har videnskaben for alvor fÄet Þjnene op for, hvor stor forskel der er pÄ folks visuelle forestillingsevner. Interessen er isÊr vokset for den kognitive ekstrem, der hedder hyperphantasia. Det er en sjÊlden evne til at danne sÄ stÊrke og virkelighedstro forestillingsbilleder, som hvis der udspillede sig en film for dit indre blik.
PÄ den anden side af spektret findes folk, der har aphantasia. Et endnu sjÊldnere fÊnomen, hvor man slet ikke kan visualisere ting. Den indre skÊrm er helt sort. Denne tilstand har ogsÄ nydt stor videnskabelig popularitet i de seneste Är.
Derfor sÊtter vÊrterne Anne Sophie og Nana sig for at undersÞge, hvorfor der er sÄ kÊmpestor forskel pÄ, hvordan vi forestiller os ting visuelt. Undervejs finder de ud af, at bÄde en meget veludviklet og en meget underudviklet forestillingsevne kan have store konsekvenser for folks liv og dagligdag.
Endelig tager vÊrtsduoen ogsÄ en videnskabelig test, der vurderer, hvor god ens evne til at forestille sig ting er - og om man har hyperphantasia.
Hvis du selv har lyst til at teste din forestillingsevne, ligger testen frit tilgĂŠngeligt her.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Erling NĂžrkĂŠr, ph.d.-studerende, Institut for Psykologi, KĂžbenhavns UniversitetThomas Alrik SĂžrensen, lektor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'SouzaLinks:Videnskabelig gennemgang af neurologien bag visuel forestillingsevneStudie om forbindelsen mellem hyperphantasia og skizofreniStudie om forbindelsen mellem hyperphantasia og PTSD -
Stig ombord pÄ hjerneflyet!
I denne uge tager vi jer nemlig med pÄ en overflyvning over hjerneforsknings-landskabet anno 2024. Bag roret sidder Brainstorms husforsker - professor emeritus og hjernefyrtÄrn Albert Gjedde - og han har udpeget de tre mest interessante nedslagspunkter lige nu.
Stop nummer 1 er en blindgyde. Til trods for Ärtiers ihÊrdige forsÞg er det nemlig stadig ikke lykkedes forskerne at finde den underliggende forklaring pÄ, hvorfor psykiske lidelser opstÄr i hjernen. Men hvordan kommer vi sÄ ud af blindgyden?
Derefter lander vi midt i en sprÊngfarlig debat om tro og videnskab - og undersÞger, om det virkelig kan gÞre os sundere at tro pÄ noget?
Til sidst skal vi forbi et nyt videnskabeligt studie, som - mÄske - skaber hÄb for fremtidens Alzheimers-behandling.
Med pÄ flyet er ogsÄ Brainstorms vÊrter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen.
Vi Ăžnsker jer en behagelig flyvetur!
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi og farmakologi ved KĂžbenhavns Universitet
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'SouzaLinks:Musestudie om potentiel dopaminbehandling mod AlzheimersReview om religion, spiritualitet og mentalt velvÊre Studie om hjernens anatomi hos personer med skizofreni, der ogsÄ henviser til anden litteratur herom -
Vi kender alle Bamse fra fjernsynet. Den store, gule, barnlige bjÞrn, som bor i et lille, skÊvt legehus af trÊ i en skov. Han er egoistisk, i sine fÞlelsers vold og sÄ er han ikke altid sÄ god til at tage hensyn til andre - sÊrligt ikke hans bedste ven, Kylling.
Bamse skal forestille at vÊre ligesom et almindeligt bÞrnehavebarn. Men er bÞrn virkelig lige sÄ onde som Bamse? Og hvad foregÄr der egentlig inde i hovedet pÄ dem?
Det undersĂžger podcast-vĂŠrterne Nana Elving Hansen og vikar-vĂŠrt Benjamin DâSouza i denne episode af Brainstorm.
For at blive klogere pÄ bÞrns udvikling har de snakket med to forskere, Dora Kampis og Toril Sveistrup Jensen, der hver dag arbejder med at finde ud af, hvad bÞrn mon tÊnker.
Forskerne fortÊller, hvordan smÄ bÞrn forstÄr verden omkring dem - og sÄ giver de ogsÄ et par gode rÄd til, hvad du kan gÞre, hvis dit barn opfÞrer sig lige sÄ tarveligt som Bamse.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Dora Kampis, adjunkt og ledende forsker ved Center for SmÄbÞrns Kognition pÄ KÞbenhavns UniversitetToril Svejstrup Jensen, adjunkt pÄ VIA University College
Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza
Links:Dora Kampisâ studie om super sociale smĂ„bĂžrnToril Sveistrup Jensens Videnskab.dk-artikel om hendes forskning i smĂ„ bĂžrns hukommelseReview, der viser, at bĂžrn under 4 Ă„r systematisk klarer sig dĂ„rligere i falsk antagelses-tests Eyetracker-studie med 15 mĂ„neder gamle bĂžrn, der peger pĂ„, at ogsĂ„ yngre bĂžrn kan klare testen med falske antagelser Gennemgang af Theory of Mind-begrebet. Hvordan feltet har udviklet sig, og hvilke indsigter der er opnĂ„et -
Bomber regner ned over Ukraine, mpox-virus breder sig i Afrika, krigen raser i Gaza og klimaet bliver hele tiden varmere. Selv om verden statistisk set er et bedre sted at vÊre i dag, end den var for 100 Är siden, sÄ kan det godt fÞles som om, at verden vÊlter sig i kriser - og at de rykker tÊttere pÄ vores dÞrtÊrskel.
Ligesom 4,5 mio. andre danskere, har de to Brainstorm-vĂŠrter Anne Sophie og Nana netop fĂ„et Beredskabsstyrelsens nye pjece âForberedt pĂ„ kriserâ ind i deres digitale postkasse. Og i sidste uge fik Danmark ogsĂ„ et ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Men hvad gÞr dét egentlig ved vores psyke hele tiden at fÄ nyheder om kriser?
Hvorfor er der nogle, der hamstrer toiletpapir, mens andre bliver klima-benĂŠgtere? Og hvilken type er du?
Det kan du blive klogere pÄ i denne episode, hvor vÊrterne sammen med psykologiprofessor Jesper Dammeyer dykker ned i krisens psykologi - og giver et bud pÄ, hvordan vi kan blive bedre til at hÄndtere kriser.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Jesper Dammeyer, professor ved Institut for Psykologi pÄ KÞbenhavns Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Artikel om, hvorfor man kan se verdens situation som en polykriseFN-rapport, der gÞr status pÄ verdensmÄlene Studie om danskeres holdning til de menneskeskabte klimaforandringerWorld Happiness Report fra 2024Videnskab.dk-artikel om, hvordan man mÄler lykkeStudie om, hvordan personlighed hÊnger sammen med klimabenÊgtelseJesper Dammeyers studie om sammenhÊngen mellem personlighed, holdninger og hamstring under coronaStudie om den psykologiske pÄvirkning, medieeksponering har pÄ unge -
I april vurderede landets tre retsmedicinske institutter i en rapport, at opioider er de farligste stoffer i Danmark. Men hvorfor er opioiderne sÄ farlige, og hvad sker der i hjernen, nÄr man indtager dem?
Det har podcastvĂŠrterne Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen sat sig for at undersĂžge i denne uges episode af Brainstorm â Videnskab.dkâs podcast om hjernen.
I episoden har de allieret sig med Lars Arendt-Nielsen, som er smerteforsker og professor pÄ Aalborg Universitet.
Han forklarer blandt andet, hvorfor stofferne fentanyl, âoxyâ og âdololâ er sĂ„ afhĂŠngighedsskabende, hvordan det dulmer din smertesans og pĂ„virker den del af hjernen, der styrer din vejrtrĂŠkning - og hvilke ĂŠndringer der sker i hjernen pĂ„ folk, der tager opioider igennem lĂŠngere tid.
Anne Sophie og Nana har ogsÄ samarbejdet med Videnskab.dk-podcasten Plantejagten, sÄ i episoden kan du ogsÄ hÞre, hvorfor opiumsvalmuen i det hele taget har lavet et stof, der er sÄ farligt for mennesker.
I episoden kan du ogsÄ hÞre mere om:Hvilke abstinenser en afhÊngig hjerne kan opleve, nÄr den hungrer efter endnu en dosis opioider.Hvorfor opioider er blevet udrÄbt som det farligste stof i Danmark.Om vi danskere skal frygte en opioidkrise pÄ niveau med den i USA.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Lars Arendt-Nielsen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pÄ Aalborg Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Den nye farlighedsvurdering: Sundhedsfaglig vurdering af skadevirkning og farlighed af euforiserende stofferStudie fra 2010, der peger pÄ, at amygdala krymperSystematisk review, der peger pÄ, at hjerneskade kan opstÄ efter overdosisDigtet af John Keats er oversat af Louise Stuhr
Lydeffekter: Freesound.org - Robinhood76 og Slanesh -
Efter Brainstorm udgav den fjerde og sidste episode i serien om smertens historie, fik vi en mail fra smerteforsker Morten HĂžgh.
Som smerteforsker har Morten fingeren pÄ pulsen i forhold til de sidste nye teorier og metoder pÄ omrÄdet, og han syntes, at vi manglede at komme ind pÄ, hvordan smerteforskere forstÄr kronisk smerte og arbejder med at gÞre livet bedre for kroniske smertepatienter i dag.
Derfor kommer her den femte og sidste episode i serien om smertens historie. Her ringer vÊrterne Nana og Anne Sophie til Morten HÞgh og tager en snak med ham om den nyeste viden samt de nyeste behandlinger og teorier, nÄr det gÊlder kroniske smerter.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Morten HĂžgh, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi pĂ„ Aalborg Universitet Redaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Studie om lĂžft og rygsmerterMorten HĂžghs âSmerteVejleder Podcastâ om kroniske smerter her -
Man hÞrer sÄ meget om babyhjernen under udvikling, om teenagehjernen under ombygning og om den Êldre hjerne.
Men hvordan ser hjernen ud, nÄr du er midt i livet?
Middellevetiden for danske kvinder er 83 Ă„r og 79 for mĂŠnd, sĂ„ hvis du er omkring de 40, kan man godt sige, at din hjerne er âmidaldrendeâ, og netop dette stadie i hjernens âlivsfaserâ ser Brainstorm nĂŠrmere pĂ„ i dag.
VÊrterne Nana og Anne Sophie stiller spÞrgsmÄlene:
Er hjernen allerede i gang med sÄ smÄt at lukke butikken, nÄr du runder de 40?Mister du nerveceller? Hvor god er hjernens forskellige omrÄder til at kommunikere med hinanden?Hvad sker der med dine kognitive evner?Hvad kan du selv gÞre for at passe pÄ din midaldrende hjerne?Brainstorm er stÞttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Torben Moos, professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Studiet, der peger pĂ„, at hjernen begynder at krympe ved 40 Ă„rs-alderen Studiet, der har samlet scanninger af over 100.000 hjerner - som var i alderen fra 16 uger gamle fostre til voksne pĂ„ 100 Ă„rDe to Brainstorm-episoder om intelligens kan du finder her: Intelligens: Hvad er det egentlig â og hvad kan jeg gĂžre for at booste min IQ?Hvor kommer vores intelligens fra? -
For nylig udkom et stort studie, der peger pÄ, at omega-3 kan mindske voldelig og aggressiv adfÊrd. Og forskerne bag studiet anbefaler omega-3 som middel mod vold pÄ samfundsmÊssigt plan.
Men er det virkelig sÄ enkelt? Kan omega-3 skrue ned for kriminaliteten i samfundet og give roligere skolebÞrn?
Uanset hvad svaret er, lader det i hvert fald til, at omega-3 har flere virkninger pÄ hjernen, der er positive i mange situationer.
Derfor undersÞger Anne Sophie og Nana, der nu er tilbage efter ferie, hvad det er for positive virkninger, omega-3 har pÄ vores adfÊrd og pÄ vores hjerner.
Vi kommer helt ind i hjernens maskinrum i vores sÞgen efter svaret pÄ, hvordan omega-3 arbejder inde i hjernens celler, og vi giver rÄd til, hvor meget omega-3 man bÞr tage for at hÞste de positive effekter.
Denne episode er inspireret af - og delvist baseret pĂ„ - Videnskab.dk-artiklen âOmega-3 kan reducere aggressiv adfĂŠrd, konkluderer nyt studieâ skrevet af Sara Oline JĂžrgensen.
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Lotte Lauritzen, professor, Institut for IdrĂŠt og ErnĂŠring, KĂžbenhavns UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Det nye britiske studie om omega-3 og aggressiv adfĂŠrdJapansk studie om omega-3 og aggressiv adfĂŠrdRottestudie om omega-3âs effekt pĂ„ stresslignende adfĂŠrdLotte Lauritzens studie om omega-3âs effekt pĂ„ skolebĂžrn -
Den 12. august 1917 var en fatal dag for den unge Frank Hopkinson. Han var soldat for den engelske hĂŠr under FĂžrste Verdenskrig, og netop den dag blev han ramt af en bombe, der ĂŠndrede hans liv.
Bomben Þdelagde Franks ben, sÄ det mÄtte amputeres, og det blev starten pÄ et liv med fantomsmerter: En type smerte, du kan opleve, nÄr du har ondt i en legemsdel, du har mistet.
I denne fjerde og sidste episode i miniserien om smertens historie, rejser Anne Sophie og vikar-Benjamin op gennem 1900-tallet og ser pÄ, hvordan opfattelsen af smerte har udviklet sig.
De fÞlger bÄde Franks kamp mod fantomsmerterne, men ogsÄ lÊgernes og forskernes kamp med at forstÄ de uforklarlige smerter, der clasher med tidligere tiders forstÄelse af smerte.
Kaster forskerne de gamle teorier om smerte under bussen?Hvad sker der med Frank og hans fantomsmerter?Hvordan har 1900-tallets smerteopfattelse udviklet sig til den, vi kender i dag?Er 'det dorsale horn' et instrument fra en fantasy-roman eller en kropsdel?FĂ„ alle svarene i denne episode af Brainstorms sommerserie om smertens historie!
--
I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre mÄde at nyde sin sommerferie pÄ end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?
Nana er taget pÄ ferie, sÄ Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktÞr Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne fjerde og sidste episode rejser de op gennem 1900-tallet og frem til i dag.
--
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion pÄ KÞbenhavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic ResearchRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza -
Siden 1990âerne har en opioidkrise, hvor et stigende antal mennesker er blevet afhĂŠngige eller er dĂžde af de smertestillende midler, opioider, hĂŠrget i USA, og senest ogsĂ„ i Danmark.
Men faktisk blev USA allerede kastet ind i sin fÞrste opioidkrise for over 150 Är siden, da det smertestillende middel morfin eksploderede i popularitet pÄ det amerikanske marked.
Morfin blev hÊldt i medicin mod alt fra graviditetskvalme og diarre til mavesmerter og hostesaft til bÞrn. Stoffet blev hyldet som et mirakelmiddel, men det efterlod ogsÄ hundredetusinder af amerikanere i dyb afhÊngighed.
Den sÄkaldte 'morfinisme' eller 'morfin-mania' blev isÊr drevet af de mange soldater, der fik skudt arme og ben af under den amerikanske borgerkrig, og da krigen var ovre i 1865, stod en generation af unge mÊnd tilbage med afgrundsdybe misbrugsproblemer.
Hvad der skete med de mange afhĂŠngige borgerkrigsveteraner?
Hvordan styrede USA ud af den store opioid-epidemi?
Og hvad gik videnskabsmĂŠndene i sidste halvdel af 1800-tallet og troede, at smerte var for en stĂžrrelse?
Find ud af alt det og mere til i denne episode i Brainstorms sommerserie om smertens historie!
--
I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre mÄde at nyde sin sommerferie pÄ end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?
Nana er taget pÄ ferie, sÄ Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktÞr Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne tredje episode besÞger de andenhalvdel af 1800-tallet.
--
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion pÄ KÞbenhavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic ResearchRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza -
I fÞrste halvdel af 1800-tallet begyndte den vestlige verden at komme op i gear, nÄr det gjaldt videnskab og teknologi. Forskernes forstÄelse af smerte blev ogsÄ revolutioneret.
Indtil nu havde fragmenter af ĂŠldgamle ideer om smerte fra antikkens GrĂŠkenland klĂŠbet til lĂŠgevidenskaben, men i begyndelsen af 1800-tallet blev de for alvor udfordret.
Videnskabsfolk fik nemlig bedre mikroskoper og undersĂžgelsesmetoder, men ak! De store fremskridt i smerteopfattelsen blev ledsaget af vilde, vulgĂŠre og vederstyggelige eksperimenter, der gik samfundet til at gispe.
I denne episode af Brainstorm kan du finde ud af, hvilke - efter nutidens standarder - fuldstÊndig uortodokse metoder 1800-tallets lÊger tog i brug, nÄr de testede nye smertebehandlinger.
Du kan ogsÄ blive klogere pÄ, hvorfor begyndelsen af 1800-tallet var en virkelig dÄrlig periode at vÊre kanin i, og du kan lÊre, hvorfor lÊgerne var betÊnkelige ved at smertedÊkke fÞdende kvinder.
--
I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre mÄde at nyde sin sommerferie pÄ end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?
Nana er taget pÄ ferie, sÄ Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktÞr Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne anden episode besÞger de fÞrste halvdel af 1800-tallet.
--
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion pÄ KÞbenhavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic ResearchRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza -
NÄr du stÞder foden pÄ en dÞrkarm, ved du sikkert godt, at det er din hjerne, der opfanger smertesignalet fra din dunkende tÄ, men i Antikkens GrÊkenland havde man nogle helt andre forestillinger om smerte.
En af datidens stÞrste tÊnkere Aristoteles troede for eksempel, at smerte kom fra hjertet - ikke fra hjernen. Han var overbevist om, at hjertet var centrum for alle vores tanker og fÞlelser, og altsÄ herunder for smerte.
Men hvor dĂŠlen fik Aristoteles her ide fra? Hvilke andre skĂžre og overraskende forestillinger havde de gamle grĂŠkere? Og hvordan behandlede de smerter?
Det kan du finde ud af i denne episode af Brainstorm - spoileralarm: GrÊkernes smertebehandlinger fÄr dig til at takke nutidens sundhedsvÊsen!
--
I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre mÄde at nyde sin sommerferie pÄ end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?
Nana er taget pÄ ferie, sÄ Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktÞr Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne fÞrste episode rejser de tilbage til Antikkens GrÊkenland.
--
Brainstorm er stĂžttet af Lundbeckfonden.
FÞlg Brainstorm pÄ Instagram.
Medvirkende:Adam Bencard, lektor i medicinsk humaniora ved Medicinsk Museion pÄ KÞbenhavns Universitet og gruppeleder i The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic ResearchRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza -
Hvis du skal pÄ musikfestival i lÞbet af sommeren, kommer du helt sikkert til at opleve at stÄ til en koncert og hÞre noget musik, du bare ikke kan lade vÊre at toe-tappe eller head-boppe til.
Vi mennesker er nemlig utroligt gode til at fange og bevĂŠge os til rytmen i musik.
Vi lÊrer det allerede som helt smÄ bÞrn, og i modsÊtning til os, har dyr ikke en sÊrlig veludviklet rytmesans.
Men hvorfor giver musik os sÄdan en ustoppelig lyst til at danse? I denne episode af Brainstorm gÄr vÊrterne Nana og Anne Sophie pÄ jagt i hjernen efter svaret.
Det viser sig nemlig, at musik fÄr hjernen til at syde og boble af aktivitet, som driver os ud pÄ dansegulvet. Og der er ét bestemt karakteristika ved musik, som hjernen er ekstravild med.
Hvad sker der i hjernen, nÄr vi hÞrer musik?Hvorfor vÊkker noget bestemt musik vores danselyst?Hvorfor er mennesker rent evolutionsmÊssigt blevet udstyret med en sÄ veludviklet danseglÊde?Hvordan lyder det, nÄr en hjerneforsker beatboxer?Lyt med i ugens episode af Brainstorm og fÄ svarene.
Medvirkende:Peter Vuust, professor og leder af Center for Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin pÄ Aarhus UniversitetRedaktion: Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'SouzaLinks:Se papegÞjen Snowball grooveStudie om bÞrns udvikling af rytmesansStudier om at vi helst vil danse til synkoper - men ikke for mange, og ikke for fÄStudie om dopamins rolle i vores danselystForsÞg, hvor folk samlede kuglepenne opStudie om, at det styrker vores fÊllesskabsfÞlelse at vÊre i takt - Se mer
