Episoder
-
Alle muligheder står åbne til allersidste sekund i denne første udgave af det nye talkshow, hvor hverken jinglen er på plads, eller endnu vigtigere, gæsten ser ud til at dukke op. Så i mødet med Danmarks oversete originaler lærer vi også lytterne at kende. Og introducerer desuden koncepterne’ Notetjek’, ‘Vi skamhører’ og ’NYT NU’ (lyt nu på en ny måde)
-
Den længe ventede start på sæson 3: En Gonzo Giver Aldrig Op - The Talkshow.
Spørgsmål presser sig på:
Var Gonzo nær gået i glemmebogen?
Hvem opfandt egentlig sortfodsskinken?
Og hvordan lyder den guitarsolo fra 1993, som Tim Christensen modtog fra René Fredensborg i 2017? (…Tim vendte aldrig tilbage)
NB: Månedens afsnit er en prolog til et nyt talkshow formet helt efter Anders Christiansens hoved: Sjovt, nørdet og mærkeligt.
Som vi siger: En cadeau til de oversete! -
Mangler du episoder?
-
Janteloven skal ikke tro, den er noget. Det er den omvendte Kejserens Nye Klæder. Af begge årsager skal der også være plads til Barbie-feminister, lyder det blandt andet i denne lørdagsanalyse af Diez-sagen. René fortæller for første gang om sit allerførste møde med ugens mest omtalte person. Desuden en udvidet genudsendelse af dengang, René blev cockblocket af Ulrich Thomsen i et scoringsforsøg på en meget kendt sangerinde.
Dette er faktisk sæsonpremerien på 'En Gonzo giver aldrig op', men det er blevet virkelig svært at navnegive og finde rundt i titler, sæsoner, afsnitnummer osv. -
Vi afrunder sæsonen med hele to breaking news-gule bjælker fra bunken med kultur-rariteter.
Er det Sussi uden Leo model på en brille-reklame?
Får Johnny Madsen royalties fra citatplakat.dk? Desuden får du som lytter fri adgang til GRATIS at benytte den ene af disse to sprogblomster fra Fredensborg-familiens hånd
Du kan vælge mellem: ‘Fisse, fadøl og fast arbejde’ eller: ‘Selvkontrol er godt. Kontrol af andre ikke godt’. -
René præsenterer en top ti over Facebookopslag, han overvejede at poste i 2023, men undlod.
Alt imens Anders in real time komponerer og fremfører et topmoderne autotunes-hit (!)
Der er med andre ord julestue i Gonzohulen. -
I studiet er Rasmus Bruun 2.0 Hvad der foregår er en hemmelighed, som måske aldrig vil blive afsløret. Men man kan høre drøftelsen af den hemmelige proces under indflydelse af såkaldt blåbær-lambic.
-
Er man som kendis hævet over at være dannet og svare på henvendelser? Vi foretager en rundringning til vildt kendte kulturpersonligheder. For eksempel Leonora Christina Skov, Ole Bornedal og Bjarke Ingels. Vi afbryder et opkald til Jon Stephensen, da Anders kan ikke udtale hans navn. Dog får vi kontakt med Casper Christensen i en bil fyldt med hans råbende børn. Han udsteder en helt særlig garanti.
Desuden introduktion til den såkaldte Kronprins Frederik-regel. Plus anekdoten om dengang, vi ringede til en dame, der havde det samme nummer som Thomas Helmig.
Og endelig: Skal Martin Kongstad have den allerallerfineste guldbelagte kulturelite-køkkenrulleholder til sin 60-års fødselsdag? -
Denne uge om venskaber. For hvis René Fredenborg nu skulle være venner med dagens gæst, Informations Lasse Lavrsen, ja, hva så? Hør tre kloge omend skrøbelige mænd tale om venskaber. Om følelser, instinkter og fænomenet ‘at lyve for at række ud’. Om at blive ‘minglet væk fra’. Om at opsøge sin egen ensomhed. Om at huske at vande sit venskab, som din hippiemor ville have sagt det.
Vi runder også primalsskrigsterapi. Kvinders nusse-krav. Og en gammel beef mellem Signe Wenneberg og Martin Kongstad. -
Niveauet til årets Prix Audio- satire/comedy-pris var så lavt, at dele af juryen udvandrede med ordene: 'Det var ikke satire, det var mest bare to venner, der sad i et studie og snakkede og grinede højt af hinandens og andres jokes'.
I Gonzo stiller vi derfor spørgsmålet: Hvor korrupt er Prix Radio-prisen? Vi hører de nominerede sammen med en rimelig erfaren radiochef. Samtidig med, at vi har en hemmelig telefonlinje til juryen. Desuden danser vi igen om den woke ild. Blandt andet med gammel nyt fra Cold Hawaii, hvor Simon Kvamm både har trukket prisen op på hotdogs OG skylder et opslag i Politiken. -
Vi ringer til tidens store stjerner for at få et klart svar fra dem, der åbenbart ikke vil være med i Syvkabalen. Desuden tester vi et nyt et karaoke-koncept: "Vi synger, du gætter tonen!"
For er 24syv i gang med at udvikle eller afvikle? Multitasker mænd bedre end kvinder? Er der Frikadelle-stop i København? Hvad har metoo gjort ved René? Og ikke mindst: Hvorfor er alle så sure på ham? -
I anledning af Jan Grarup-sagen, arbejder vi i denne uge på en liste over de mest prominente lystløgnere i Medie-Danmark. Derudover springer Anders nu også ud som kunstner, og opfører et hjemmekomponeret værk fra 1994, på fransk. Det er en sang om en fabrik, der fremstiller t-shirts. Og endelig er der den besynderlige historie om, hvordan René engang drugrapede en kendt chefredaktør. Kort sagt: En knytnæve i røven og en pommesfrites på ærmet
-
Denne gang skal vi lære Anders Christiansen bedre at kende via en ny quiz, hvor man helt uden at opdage det, overtræder de syv dødssynder. ‘Fredensborgs 13 eksistentielle spørgsmål’ er en slags moderne Marcel Proust, som med let fordøjelig dybde går både langt under bæltestedet og op i en højere enhed.
-
Ærlighedsforløbet i de nu 11 ud af 20 timers tilbagebetalingsradio fortsætter helt uden skam. Nu med indfrielsen af et længe både ventet og frygtet løfte: Kan René synge en selvkomponeret kærlighedssang fra 90'erne inderligt og uden ironi? (og bør Anders synge kor på værket?)
Det og andre helt store spørgsmål om kunst, lyttertal og kærlighed i endnu en omgang avantgardistisk medieteater, hvor vi også for alvor lancerer 'Selvmordsklubben - aktiv livshjælp'. -
Evalueringsafsnit, hvor vi gennemgår vores såkaldte ‘Sommernoter’, og gør klar til at lancere koncepterne: ‘Skamløs’, ‘Prispolitiet’, ‘På pletten i Parcelhus-Danmark - Oliver Bjerrehuus flytter ind’, Sange, der ændrer ordlyd over afstand (Stupid Man - Stomic Pain fx)., ‘Svineren - jokes på et dårligt oplæg- fire komikere konkurrerer i at returnere platte jokes’ og ikke mindst: ‘Selvmordsklubben - aktiv livshjælp’. Desuden hører vi René øve sin lejlighedssang til hans brors bryllup. Og i anledning af, at Renés bror hedder Dennis Knudsen, ringer vi til den anden Dennis Knudsen for at hylde angrebet på Molslinjen. Få også svar på spørgsmålet om, hvordan Anders forkæler sig selv.
-
Anders har længe presset på for den store samtale om Renés forhold til sin mor. Renés tidligere psykolog, Pernille Andrés Blidsøe, møder op til en times session - og meget falder på plads. For hvordan opnår man frihed fra svære relationer? Hvordan genkender man sin smertes mønster? Hvordan håndterer man manglende anerkendelse? Tiden er kommet, hvor vi langt om længe kommer til bunds i René Fredensborg.
-
Vi forsøgermed en evaluering af Det Store Comeback Show på Hjallerup Marked, men kommer også omkring andre væsentlige spørgsmål:
- Er der virkelig en afstøbning af en gigantisk pik på Bergurs marmorbord? (og er det et Klovn-afsnit, der ikke er lavet endnu?)
- Bider Anders af Simon A?
- Hvad skete for første gang i rock’n’roll-historien - backstage til Mike Tramp spiller White Lion i Helsingør?
- Er par-polterabend et hastigt voksende fænomen, vi bør slå hårdt ned på?
- Var det upassende at råbe et trefoldigt ‘fisse’ til Anders’ bryllup?
- Havde Onkel Reje egentlig brug for Ibi-Pippis’ hængenosser-aktion?
- Hvem er inde i Ekstra Bladets elefantdragt?
- Og sidst, men ikke mindst: Lader René som om, han kender Casper Christensen? -
Din diagnose er: Du er et menneske. Siger sognepræst i Sorgenfri - Ane Sofie Lindegaard. Det er en forklaringsmodel, som René for alvor fatter i sit lange seje træk på at forstå sig selv og alle andre. Således bliver Katinka PA's klage over aldersdiskrimination håndteret forbilledligt. Og endelig skal vi på forhånd beklage, at du skal høre en pattestiv René synge sang nr. 13 fra ‘Grease' som godnatsang. Indslaget fungerer udelukkende som en slags forherligelse af alkohol og pot. Eller som Kierkegaard sagde det: Det største bedrag er selvbedraget.
-
Bøtten ankom til radioen glad, frisk og udadvendt, og spurtede lige ind i en glasvæg. På den måde ligner Bøtten måske mere René end sin ejermand, Maya Tekeli. Vi bruger en time på at gøre os klar til at dechifrere medie-skolegården ud fra temaerne mediepsykopat vs. medienarkoman. Og selvfølgelig genopfindelse vs. genopdagelse. Og ikke mindst følelsen af utilstrækkelighed. Da vi næsten er klar til at gå i seriøs optagelse, er tiden brugt. Det skal vi beklage.
-
Det går op for René, at den nye sæson af Gonzo er første sæson indspillet baglæns. Og at det muligvis kræver en såkaldt psykiatrisk udredning at komme væk fra gentagelserne i det hele taget. Vi ringer derfor (igen) til efterskolevennen Jan René, der er vendt tilbage til livet efter en hjerneskade. Han besluttede sig for at finde ud, hvad han var bange for.
-
Hvem kan man pege på, som har genopfundet sig selv (med succes)?
Hvordan får vi René et sted hen, hvor han ikke skal betale af på sin gæld ved at lave fjollede udsendelser?
Hvorfor har Renés kulturelite-onkel Nikolaj Scherfig behov for at have sig en alkoholiker-ven?
Og sidst, men ikke mindst: Har Anders virkelig opklaret mordet på Olof Palme? - Se mer