Episoder
-
En åben, lyttende og fordomsfri tilgang til at seksualitet er en del af livet – også for mennesker med funktionsnedsættelser - kan være med til at forebyggegrænseoverskridende adfærd og overgreb.
Derfor er det en god idé at gøre emnet seksualitet ”ufarligt” på fx bosteder og beskæftigelsestilbudog ruste personalet til dialogen, FØR der evt. sker overgreb eller grænseoverskridende adfærd. Det handler om at fjerne den berøringsangst, der kan være til seksualitet, at starte i det små og opbygge en kultur og et fælles sprog, hvor det er lige så naturligt at tale om som alle mulige andre emner.
90% af arbejdet drejer sig om almindelige, dagligdags ting som fx at håndtere sine følelser, hvordan man finder en kæreste og hvordan kroppen fungerer.
Få tips og inspiration fra Hulegårdens dygtige seksualvejledere i dette 12. og sidste afsnit af podcasten ”Seksualitet på dagsordenen”.
I studiet: Janne Liliendal, Thomas Nielsen, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse
-
Hvordan kan man begå sig på nettet, når man er udfordret på sine kognitive evner, så man ikke bliver krænket eller selv krænker nogen? Eller endda bryder loven. Hvilkekonsekvenser kan der være ved at dele intime billeder af sig selv med andre og hvornår må man dele billeder eller lydoptagelser af andre?
Det er nogle af de emner, vi på Hulegården taler med beboerne om, og som vi kommer ind på i dette afsnit af podcasten.
Vi kommer også ind på internettet som et forum for nye relationer, og at man skal være opmærksom på risikoen for at blive udsat for svindel.
I studiet: Janne Liliendal, Thomas Nielsen, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse
-
Mangler du episoder?
-
Mange kunne godt tænke sig en kæreste – også mennesker, der bor på bosteder. Hvordan kan personalet hjælpe med det? Hvor og hvordan kan man finde en kæreste, og hvordan bliver man så kærester? Og hvad med de pårørende?
Hvordan flirter man og hvad er flirt egentlig?
Personalets rolle kan være at tage behovet seriøst, være med til at skabe rammerne fx tage på dansebar eller hjælpe med at formidle kontakten – evt. via online datingfora. Desuden hjælpe med kommunikationmellem bosteder og med de pårørende.
I studiet: Janne Liliendal, Thomas Nielsen, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse
-
I denne episode handler det om udfordringer med at have – eller ikke have – et sexliv, når man har kognitive udfordringer. Både i forhold til en partner, hvor der kan være forskellige behov, lyster og grænser, i forhold til viden og sprog for seksuelle fornemmelser, men også i forhold til have det fornødne private rum.
I forhold til inspiration til og viden om, hvad sex og erotik kan være, kan porno, erotiske film og erotiske butikker være en mulighed – fulgt op af samtaler om, at porno ikke er det samme som ”hverdagssex”, og at der er mange måder at have et sexliv på.
Andre emner i dette afsnit af Hulegårdens podcast er: egen seksualitet, aseksualitet, misforståelser, kønssygdomme og prævention.
I studiet: Janne Liliendal, Thomas Nielsen, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse
-
Mennesker med nedsatte kognitive evner er særligt sårbare ifht. for at blive udsat for eller begå overgreb, da det med grænser kan være rigtig svært. Både at sætte dem, men også at forstå andres grænser og nonverbale signaler.
Seksualvejledning kan være sundheds- og trivselsfremmende, men kan også medvirke til at forebygge overgreb ved at arbejde konkret med, hvordan beboerne sætter grænser, men også med sanseintegration og kropsbevidsthed.
På Hulegården har vi – ud over vores seksualpolitikker for beboere og medarbejdere – en beredskabsplan for, hvad der skal ske, hvis der alligevel sker overgreb. Det være sig både fysisk og via digitale medier.
I redaktionen: Janne Liliendal, Thomas Nielsen, Tina Nørregaard, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse
-
Hvad gør man, hvis man fx er ansat på et uddannelsessted for mennesker med funktionsnedsættelser, og manoplever en elev med en uhensigtsmæssig og grænseoverskridende adfærd?
Man kan fx kontakte Hulegården, da vi tilbyder sparring og rådgivning om emner, der er relateret til seksualitet. Det kunne fx være ovenstående udfordring, hvor vi kan hjælpe med at finde gode løsninger i form af både sparring til eleven og til lærerne, så den viden der formidles, kan blive på skolen og evt. bruges i andre tilfælde.
Vi har en del tværfaglige samarbejder med fx andre pædagoger fra beskæftigelsestilbud og botilbud, og tværprofessionelle samarbejder med fx sagsbehandlere, læger, psykologer, politi mm. Desuden arbejdervi sammen med Seksualvejlederforeningen, ULF og med Sexologisk klinik ifht. supervision.
Vi er også med til fx at arrangere dansefester i samarbejde med andre tilbud, så beboerne på de forskellige botilbud har mulighed for at møde en partner.
Hør mere om de forskellige samarbejder i dette afsnit afHulegårdens podcast.
I studiet: Janne Liliendal, Thomas Nielsen, Tina Nørregaard, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse
-
På Hulegården arbejder vi målrettet med at skabe et seksualvenligt miljø – et miljø, hvor det er i orden at tale om seksualitet og sørge for, at det ikke er overraskende forhverken beboere, personale eller pårørende, når emnet kommer op. Det gør vi bl.a. via vores seksualpolitik, som fordrer, at alle medarbejdere er åbne, anerkendende og fordomsfri.
Det er ok for en medarbejder ikke at vejlede i emner, vedkommende ikke føler sig fagligt kvalificeret til, men alle er forpligtet til at have en åben tilgang og henvise til en fagligt kvalificeret kollega. En beboer må ikke mødes af tavshed og tabuisering uanset emne. Samtidig skal der være respekt for både beboeres og medarbejderes blufærdighed og grænser, så nogle samtaler vil det give mening at tage individuelt eller på de dedikerede mande-/kvinde-aftener.
I studiet: Janne Liliendal, Thomas Nielsen. Producer: Rasmus Bosse
-
Hvordan kan vi som pædagoger arbejde anerkendende og fordomsfrit i forhold til det enkelte menneske og det liv, den enkelte gerne vil leve? På Hulegården hylder vi denmangfoldighed, der kommer til udtryk – også i forhold til fx kønsidentitet, seksuel orientering og de forskellige måder det udleves på. Men hvordan gør vi det i praksis? Det kommer vi ind på i denne episode.
Mangfoldighed handler meget om normer og værdier, og det er vigtigt, at personalet ikke lader sig styre af sine egne normer og værdier i arbejdet, men er åben for, hvordan man fx udlever sin seksualitet eller lever i et parforhold. Det kunne fx være åbne forhold, homoseksuelle forhold eller forhold med mere end to mennesker involveret.
Her er det vores opgave som personale – med de pædagogiske redskaber, vi har til rådighed - at støtte op om de svære følelser og snakke, der kan opstå som konsekvens af de valg og forsøge at vejlede til nogle gode løsninger for alle.
Kommunikationsformer betyder meget, når man arbejder med folk med en ikke-neurotypisk hjerne, så også her kommer den pædagogiske værktøjskasse også i spil. Her er det vigtigste accepten af den enkeltes valg og ønsker og ikke så meget at sætte bogstaver eller andre ord på.
I studiet: Janne Liliendal og Thomas Nielsen. Producer: Rasmus Bosse
-
Det kan være svært at finde rundt i det kaos, der kan være inden i os ind imellem.
Det kan hjælpe at få sat ord på nogle af de følelser og stemninger, der kan opstå. Når vi arbejder med seksualitet i mande-/kvindegrupperne på Hulegården, handler langtdet meste i virkeligheden om følelser. Fx et kærestepar, som har brug for at få afstemt forventninger, en vennegruppe, som har brug for hjælp til at blive vedmed at være venner eller en enkelt beboer, som synes det er svært at være forelsket eller have kærestesorger.
Jalousi er et emne, som ofte kommer op. Det kan være en vældig stærk følelse, som kan være svær at have med at gøre og som går ud over parforhold og andre relationer.
Som pædagoger kan vi gå ind i de forskellige udfordringer og hjælpe med at få følelserne italesat og ud af kroppen, fx via rollespil, aftaler eller blot samtaler.
I studiet: Janne Liliendal, Tina Nørregaard, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse
-
Hvordan arbejder man med krop, sanser og fornemmelser, når man – ud over at have kognitive, verbale og andreudfordringer - er udfordret på disse områder? Mande-/kvindegrupperne har eksisteret i mange år på Hulegården, og vi mødes cirka en gang om måneden irelevante grupper, hvor vi i et fortroligt rum arbejder med det, beboerne har behov for.
Vi arbejder kropsligt/sanseligt, men også med beboernes viden og bevidsthed om krop og seksualitet. Sanseøvelser,tegneøvelser og visuelle materialer kan være med til at styrke opfattelsen af egen krop, samtidig med at det sætter fokus på, hvor der er brug for mere viden.
Viden om kroppens konkrete udseende og funktioner, men også lyst, nydelse og glæde er vigtige elementer at have med i sit liv. Beboerne øger gennem øvelserne stille og roligt deres kendskab til kroppen og til deres egen lyst og grænser – og ikke mindst evnen til at kunne og turde sætte ord på disse ting.
I studiet: Janne Liliendal, Tina Nørregaard, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse
-
Det er en fantastisk dejlig følelse at blive elsket. Men det er ikke altid lige let at blive ved at være gode kærester for hinanden.
Hvordan kan vi støtte kærestepar til et godt og nært parforhold? Fx er rollespil en god metode til at få talt om det, der er svært. Det hjælper parrene til at mærke følelserne i kroppen. Aftaler, samtaler, film og billeder er andre redskaber til støtte par i at være opmærksomme på hinandens behov, uden at man behøver at gå med isoveværelset.
Vi kommer også ind på dilemmaerne i brugen af prostituerede og på, hvordan personalet sikrer sig, at det juridiske grundlag for arbejdet er i orden.
I studiet: Janne Liliendal, Tina Nørregaard, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse
-
Seksualitet er en del af det at være menneske. Men hvordan arbejder man pædagogisk med seksualitet på et botilbud, hvor beboerne har forskellige funktionsnedsættelser og befinder sig på forskellige kognitive udviklingstrin?
I denne episode kan du blive klogere på hvorfor og hvordan vi sætter seksualiteten på dagsordenen på Hulegården - bl.a. gennem seksualpolitik, fem seksualvejledere og mande-/kvindegrupper for beboerne.
I studiet: Janne Liliendal, Thomas Nielsen, Tina Nørregaard, Troels Lindberg. Producer: Rasmus Bosse