Episoder
-
Afsnit 389.
Burhan G! Burhan er hele danmarks R'n'B-konge og har ad flere omgange brændt sig fast i den danske musikscene med numre som "Mest Ondt", "Tættere På Himlen", "Kalder Mig Hjem" og mange, mange flere... Burhan er virkelig en superstjerne, og det er ikke noget han har valgt - Det er helt tydeligt, også i dagens afsnit, at det altid har været 'meant to be' for ham. I dagens snak tager han os nemlig tilbage til dens spæde start på værelset, hvor det hele startede med et keyboard og nogle kassettebånd. Burhan er, med rette, en af danmarks mest populære popmusikere, og hans fløjlsbløde stemme er fantastisk på scenen, i studiet og rundt om søerne i København i 'Hva så'-podcasten.
Gå fornøjelse, Christian. -
Afsnit 388.
Bodil Jørgensen. Bodil er en af de mest ikoniske danske skuespillere - Hvis ikke også mennesker. Og lige præcis det at være menneske, er et af omdrejningspunkterne i dagens samtale; hvorfor stræber vi imod at transcendere det menneskelige i os selv? hvornår vil man gerne være mæt af dage? Findes A- og B- mennesker, og hvis ikke, er det så et spørgsmål om tid før de gør? Alt det, og meget mere, vendes i dagens afsnit med en af vores mest alsidige skuespillere nogensinde - Bodil Jørgensen.
Gå fornøjelse, Christian. -
Mangler du episoder?
-
Afsnit 387.
Mark Le Fêvre! Mark har været med i podcasten før (Afsnit 192) for næsten 2 år siden. Dengang havde corona sit jerngreb om Danmark - Men sådan er det heldigvis ikke længere; Dette er bl.a. en af dagens emner, sammen med motionering, psykologtimer, comedy-snak og meget, meget mere. Mark er gaven der bliver ved med at give og han er, endnu engang, fyldt med en smittende glæde - Hvilket, uden tvivl, også smitter på den anden side af mikrofonerne.
Gå fornøjelse, Christian.
Dagens afsnit er sponsoreret af Samsung - Læs mere om Neo QLed 8k på qled8k.samsung.dk -
Afsnit 386.
Casper Harding! Du kender muligvis Casper fra hans YouTube-kanal "Spørg Casper", eller fra hans medvirken i diverse DR-produktioner. Casper er et unikum, og selvom at han ikke vil kaldes komiker, så er han ekstremt sjov, skæv og superspændende - Hvilket du ikke er i tvivl om efter dagens afsnit. Men udover at kunne sætte kulør på alt hvad han rør, så har han også personlige kampe; Disse kampe er et stort omdrejningspunkt i dagens afsnit. Casper er aktuel i dokumentaren om ham selv der hedder "Ingen kender Casper".
Rigtig gå, fornøjelse. -
Afsnit 385.
Christian Arnstedt. Christian er founder og CEO af Blazar Capital. Du kender ham sikkert som investor i de seneste tre sæsoner af "Løvens Hule". Christian har opnået mere end de fleste ville turde håbe på i hans alder, hvilket vi selvfølgelig snakker meget om i dagens afsnit. Derudover snakker vi om hvordan det er at være "jordmoder for virksomheder", springet ud i at være selvstændig og omkostningen ved at arbejde for meget. Udover at kunne skrive kommende far, iværksætter, investor, entrpenør, alpin skiløber, founder og CEO på sit CV, kan Christian nu også skrive "dagens gæst i Hva så?!".
Gå fornøjelse, Christian. -
Afsnit 384.
Tina Dickow. For lige over 2 måneder siden var Tina dagens gåmakker - Og det er hun igen i dag, for vi blev simpelthen ikke færdige! I mellemtiden har Tina udgivet albummet 'Bitte Små Ryk' og Rusland har invaderet Ukraine - Det er to ting vi bl.a. kommer ind på i dagens afsnit. Derudover snakker vi om det liv Tina lever på Island, at være kvinde i den danske musikbranche og sværhedsgraden i at skrive på dansk kontra engelsk både i sange og jokes. Tina er endnu engang - goes without saying - en fantastisk gåmakker.
Rigtig gå fornøjelse, Chrisitian. -
Afsnit 383.
Sebastian Dorset! Dorset er standupkomiker, og en af de originale fra øverste hylde. Selvom hans CV er lige så flot dekoreret som det er langt, snakker vi i dagens afsnit ikke så meget om hans karriere - Vi snakker nærmest udelukkende om dansk comedys spæde start... Et epicenter er et geografisk sted der er centrum for et fænomen, og hvorfra det breder sig videre; Og der findes nok ikke en bedre beskrivelse for det sted, der dengang, hed "Kul Kafeen", hvilket naturligvis er afsæt for vores tur ned ad Memory Lane. Alt det, en masse MC-jokes og meget mere i dagens afsnit.
Rigtig gå fornøjelse, Christian. -
Afsnit 382.
Mads Toudal Frandsen! Dagens afsnit er et forskerafsnit, for Mads er nemlig lektor i partikel- og astropartikelfysik og en person med hovedet skruet ordentligt på. Udover at være et forskerafsnit, så er dagens afsnit også lidt specielt - den er nemlig delt i to. Og det er den fordi dagens samtale er bygget rundt om visningen af filmen 'The Quintessence' på Nationalmuseet d. 27. Marts. Det vil altså sige at den første 3/4 af samtalen er en ganske almindelig gåtur, som så sluttes af med 1/4 foran et live publikum der, ligesom os selv, lige har set filmen 'The Quintessence'; en film der dokumenterer forskere der forsker i nogle af videnskabens mest grundlæggende spørgsmål og abstrake dillemaer.
Rigtig gå fornøjelse, Christian. -
Afsnit 381.
Anders Refn! Anders er klipper, manuskriptforfatter, filminstruktør og, kort sagt, en person der virkelig har viet sit liv til filmkunsten. Han er manden bag bl.a. "De forbandede år 2", der har præmiere i slutningen af april. Så derfor var det helt naturligt at snakke om skabelsen af efterfølgeren og Anders' vej ind i filmens verden. Fra da han sad i gymnasiet og klippede og klistrede i 8mm film, voksede op uden fjernsyn til at droppe ud af sit sociologistudie og arbejde sig op fra rekvisitørassistent til instruktør i et af de danske filmstudiers røverborg. Anders er utroligt vidende og dagens afsnit bevæger sig nærmest tilbage fra Anders' første flirt med film og frem til i dag hvor præmieren på "De forbandede år 2" står for døren.
Gå fornøjelse, Christian. -
Afsnit 380.
Jakob Ellemann-Jensen. Jakob er politiker og formand for Venstre. Selvom et klassisk Hva så?!-afsnit oftest går i øst og vest rent emnemæssigt, så forbliver vi faktisk rimelig meget i det politiske samtalen igennem - For der er simpelthen så meget at spørge om, når man endelig har muligheden; Når du selv kommer fra en politisk familie, er du så blevet pacet hjemmefra? Må politikere have aktier? Hvilken effekt har sociale meder på en politikers liv? Alt det, og meget mere, fortæller Jakob om, på en stille og rolig gåtur med hans hund Chewie.
Rigtig god fornøjelse, Christian. -
Afsnit 379.
Jonas Mogensen. Jonas er standupkomiker, men derudover er han også - i ledtog med Kasper Gross - manden bag "Minkavlerne" og meget, meget mere. Selvom Jonas er "nordenfjords", så mener han alligevel at han passer meget godt ind i Aarhus, hvor dagens afsnit faktisk også er indspillet. Jonas' underspillethed kommer også til udtryk i denne mandags afsnit, når vi bl.a. snakker om hans tidligere igangværende kandidatuddannelse i jura, at holde sig ved ilden som standupkomiker og manuskriptskrivning som disciplin og som holdsport med hans kompagnon Kasper Gross.
Gå fornøjelse, Christian. -
Afsnit 378.
Marianne Blicher. Marianne er instruktør og manuskriptforfatter, hun er lige nu aktuel med sin debutfilm "Miss Viborg"; en ægte feelgood film om et usædvanligt venskab mellem en førtidspensionist og en 17-årig rodløs pige, i forstaden Houlkær, lige uden for Viborg - Hvor Marianne faktisk selv er vokset op. I dagens afsnit snakker vi selvfølgelig om tilblivelsen af "Miss Viborg", er karaktererne nogle du kan genkende fra din egen opvækst? Hvor lang tid går der fra idé til virkeliggørelse? Og hvordan i alverden caster man til rollen som "rund dame der er oppe i alderen"? Alt det, og meget mere, snakker vi om i dagens afsnit, i studiet I Kælderen På Amager (Danmarks højeste kælder på første sal).
Sid fornøjelse, Christian. -
Afsnit 377.
Silja Okking! Udover at være skuespiller, TV-vært, forfatter og musiker, så er Silja en rigtig god ven. De fleste af jer kender hende sikkert fra hendes over 10 år på Ramasjang - MEN, nogle af jer kender hende måske som Sif, Helga eller Kamala fra Stemmernes Tårn. I dag går vi med dem begge og hende der ligger indimellem; For vi snakker nemlig om alt fra Siljas opvækst som Jens Okking's datter, til i dag hvor hun udkommer med sin fantasyroman - "Jeg er Saga" - Og er på skærmen på Ramasjang, TV-vært, dubber og meget, meget mere.
Rigtig gå fornøjelse, Christian. -
Afsnit 376.
Andreas Mogensen! Andreas er en vaskeægte dansk astronaut. Han blev den første dansker i rummet i 2015, og om halvandet års tid skal han gentage succesen, når han med SpaceX' Dragon rumskib tager til den internationale rumstation i et halvt år. Så hvad i alverden spørger man en astronaut om? Eller rettere sagt, hvad spørger man ham ikke om? For der er SÅ meget jeg gerne vil vide - Hvordan har du det med privatisering af rumforskning? Hvad gør i når i prutter i rummet? Er du troende? Hvad er dine yndlings sci-fi film? Kan man sammenligne en opsendelse til rummet med en rutsjebanetur?. Alt det, og meget mere, giver Andreas svar på i dagens afsnit.
Rigtig gå fornøjelse, Christian. -
Afsnit 375.
Mikkel Vedby Rasmussen. Mikkel er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og han ved ekstremt meget om krig. Dagens afsnit udformede sig noget anderledes, end først antaget... Vi lavede nemlig et afsnit omkring d. 20. februar, som (heldigvis?) ikke blev udgivet lige efter indspilningen - For i kraft af Mikkels viden om krig, snakkede vi utroligt meget om Rusland/Ukraine-situationen. Få dage efter vores snak, d. 24. februar, eskalerede den situation og med ét blev vores snak forældet, letsindig og gisnende. Vi blev simpelthen nødt til at snakke igen. Så det du skal høre nu, er et helt eksklusivt Ukraine-afsnit + en smagsprøve på verdensstemningen, få dage før Ruslands invasion af Ukraine af ca. 15 minutters varighed - Med Mikkel Vedby Rasmussen.
Gå fornøjelse, Christian. -
Afsnit 374.
Lars Henrik Ostenfeld. Lars er filminstruktør og fotograf. Derudover er han manden bag "Into The Ice", et storslået og tankevækkende dokumentareventyr på den grønlandske indlandsis, hvor Lars følger tre videnskabsmænd, der undersøger hvad isen fortæller om vores klima og vores fremtid. Kan man virkelig ikke se noget på bunden af et +150 meter dybt smeltehul? Hvad udstyr bærer man rundt på, når man skal dokumentere indlandsisen? Og hvad er så det næste projekt? Det, og meget mere, snakker vi om, når vi vender Lars' geomorfologiske bedrift af en klimafilm - "Into The Ice".
Gå fornøjelse, Christian. -
Afsnit 373.
DJ Aligator, der har det borgerlige navn Ali Movasat, er manden bag numre som "Whistle Song", "Lollipop" og "Doggystyle". Han fik sit internationale gennembrud i år 2000, men snakken i dag handler mest om de 20 år før og efter DJ Aligator's himmelflugt. For inden der overhovedet blev tænkt på "DJ Aligator" oplevede Ali en masse ting, som nok er bedst at overlade til ham selv at fortælle i dagens afsnit. I stærk kontrast til det, fortæller han bl.a. også om hvordan han har Britney Spears ølkrus i sit studie og hvordan det føles at se sit eget navn tatoveret på andre menneskers kroppe.
Gå fornøjelse, Christian. -
Afsnit 372.
Medina! Dagens gæst behøver ingen yderligere introduktion, for siden 2009 har hun været uundgåelig på den danske musikscene. Om det er "Kun for mig", "Ensom" eller "Jalousi", har Medina gang på gang bevist, at hun er en fast del af dansk musiks DNA. I dagens afsnit snakker vi derfor om mediernes dækning af hendes person, hendes navneskift til Medina og at være i udvikling som et kreativt og skabende menneske. Og i kraft af hendes nylige graviditet, går snakken selvfølgelig også på forældreskab. Samtalen går i øst og vest, imens vi går i Frederiksberg Have.
Rigtig gå fornøjelse, Christian. -
Afsnit 371.
Rasmus Alenkær. Rasmus er psykolog og beskæftiger sig hovedsagligt med spørgsmål der omhandler børn og unges trivsel. Han har altid arbejdet med børn - Også da han selv var barn! Derudover siger han selv at han har "nørdet" børn, hvilket har gjort hans egen rolle som forælder væsentligt nemmere. Udover at han aldrig har råbt af sine børn, snakker vi om pædagogiske tiltag, forældrestilen gennem tiden og inklusionens effekt anno 2022. Rasmus er lige så behageligt et menneske som han er vidende, hvilket ingen kan være i tvivl om, efter dagens afsnit.
Gå fornøjelse! -
Afsnit 370.
Ghita Nørby. Udover at være en kulturarv, et koryfæ og en levende nationalskat, er Ghita skuespiller. Ghitas filmografi er næsten ligeså lang som listen over hendes teaterroller, for Ghita har en enestående karriere, der har spændt over 7 årtier. Dagens samtale handler dog mere om perfekthed, at give videre til den næste generation og at være menneske generelt, mere end den handler om hendes professionelle liv.
Betagetheden, benovelsen og begejstringen kæmper om min opmærksomhed i dagens afsnit, og jeg håber at i har set bare halvt så meget frem til at høre samtalen, som jeg så frem til at have den.
Gå fornøjelse, Christian. - Se mer