Episoder
-
I dette eventyr følger I pigen Vita, som under en familietur i Elmelund Skov tager på opdagelse og møder feen Falk Fjord og vandalfen Storm. Snart opdager de tre, at der er noget helt galt i skoven. Grundvandet under dem er forsvundet, og nu må de tre venner ud for at finde svar på tre vigtige spørgsmål: Hvor er grundvandet blevet af? Hvem har taget det? Og vigtigst af alt - hvordan får de det tilbage igen?
Eventyret er skrevet til en eventyrlig gårute i Elmelund Skov i Odense, som blev plantet i 2014 i et fælles skovrejsningsprojekt mellem Vandcenter Syd, Odense Kommune og Naturstyrelsen.
Elmelund Skov er primært plantet for at beskytte grundvandet, da der 40 meter under Elmelund Skov ligger et særligt stort og rigt grundvandsmagasin, som forsyner 1/3 af odenseanerne med rent drikkevand.
Skoven giver imidlertid også hjem til mange forskellige dyr, fugle, padder og insekter og fremmer dermed biodiversiteten. Træerne optager en stor mængde CO2, og samtidig giver skoven plads til en vifte af forskellige fritidsaktiviteter og rekreative formål.
Eventyret er lavet i samarbejde med Vandcenter Syd, Odense Kommune og Naturstyrelsen.
Skrevet af: Maja Bianka Jæger Thygesen
Illustreret af: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Maja Bianka Jæger Thygesen -
Dette er anden del af et eventyr, som du kan opleve ved dette års børneløb ved Eventyrløbet i Odense.
Til børneløbet er du selv en del af eventyret, når du sammen med en masse andre børn og voksne sendes ud på en magisk rejse, hvor du vil møde troldmænd og hekse, krigere fra en fjern, fjern galakse, glade dansepiger og uhyggelige væsner.
I anden del kan du høre, hvordan det hele sluttede i det eventyrlige land Atletica.
Fortællingen er udviklet i samarbejde med Odense Gymnastikforening.
Skrevet af: Stine Teilmann Maigaard
Illustreret af: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Maja Bianka Jæger Thygesen -
Mangler du episoder?
-
Dette er første del af et eventyr, som du kan opleve ved dette års børneløb ved Eventyrløbet i Odense.
Til børneløbet bliver du selv en del af eventyret, når du sammen med en masse andre børn og voksne sendes ud på en magisk rejse, hvor du vil møde troldmænd og hekse, krigere fra en fjern, fjern galakse, glade dansepiger og uhyggelige væsner. Alt det vil du høre meget mere om i denne første del af eventyret, som tager dig med til det eventyrlige land Atletica.
Anden og sidste del af eventyret kommer efter Eventyrløbet den 9. maj.
Fortællingen er udviklet i samarbejde med Odense Gymnastikforening.
Skrevet af: Stine Teilmann Maigaard
Illustreret af: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Stine Teilmann Maigaard -
I dette specialafsnit følger I superdetektiven Super Sonja, som elsker forår, farven gul og chokolade. Derfor er hun helt vild med påsken og har sat sig for at finde påskeharen for at opklare mysteriet om de mange påskeæg. Hvor får påskeharen dem fra?
Men noget er helt galt! Påskeharens magiske kurv er forsvundet. Nogen har taget den, men hvem? SuperSonja må hjælpe påskeharen med at opklare mysteriet og skaffe kurven tilbage, inden alle børnene vågner og skal på æggejagt.
Skrevet af: Stine Teilmann Maigaard
Indtaling: Christian Eiming
Illustration: Kaspar Sivertsen
Lyddesign: Nadja Nielsen -
I eventyret følger I pigen Alma, som på magisk vis bliver tryllet tilbage i tiden til den dag, Margrete d. 1. overtager borgen. Men hun bliver klar over, at ikke alle på borgen har rent mel i posen. Sammen med køkkendrengen Jens, må Alma forhindre den tidligere borgejer i at forgifte Margrete. Men kan de mon nå det i tide?
Ruten til dette eventyr ligger ved Magelund Voldsted i Nyborg Kommune, som rummer en helt særlig historie. Det var nemlig lige her, at en af Danmarks bedst befæstede borge i middelalderen lå. Borgen har både været brugt som beskyttelse, men også som administration og bolig.
Margrete I overtog borgen i 1391, for derefter at give den videre til en tro væbner.
Denne eventyrrute tager jer rundt på det fantastiske voldsted, gennem de tørre voldgrave og op på borgpladsen. Selvom der ikke er rester at se fra selve borgen, er det et smukt og historiefyldt område.
Eventyret er lavet i samarbejde med Ellested Lokalråd.
Skrevet af: Maja Bianka Jæger Thygesen
Illustration: Emma Kirk Jeppesen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Maja Bianka Jæger Thygesen -
I dette eventyr følger I pigen Rikke, som i ly af mørket tager ind på det forbudte militærområde for at finde sin bedstefar, som er forsvundet på mystisk vis. Men på sin tur rundt i området opdager Rikke snart, at ikke alt er, som det ser ud, og at turen er langt farligere, end hun først havde troet.
Eventyret tager jer tilbage til 1986, mens Den Kolde Krig endnu raser og fortæller både noget om områdets militære historie og det helt særlige dyreliv, der findes ved Stevns Klint.
Ruten til dette eventyr ligger i det smukke og fascinerede område ved Mandehoved og Flagbanken på Stevns Klint. Området byder både på overdrev, stejle klinter, fantastisk udsigt over Øresund og flere bygningsværker, som vidner om Flagbankens historie som militært område under Den Kolde Krig. .
Eventyret er udviklet i samarbejde med Stevns Kommune.
Skrevet af: Mathias Winther Ravnholt Nielsen
Illustration: Emma Kirk Jeppesen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Maja Bianka Jæger Thygesen -
I dette eventyr skal I høre historien om Skjoldungeslægten, der ifølge de gamle sagn var Danmarks første kongeslægt.
Eventyret kredser om sagnet om guden Odin, der sender den spæde Skjold alene på et tomt skib til danerne for, at han kan blive deres første konge.
Ruten, dette eventyr er skrevet til, fører rundt i Gammel Lejre forbi de historiske Lejrehaller og den store skibsætning. I denne podcast kan I lytte med hjemmefra og få en forsmag på det eventyr, der venter ude i naturen.
Eventyret er udviklet i samarbejde med Lejre Kommune, Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Museum.
Skrevet af: Amalie Quist
Illustreret af: Ian Hartmann
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Maja Thygesen -
Oplev et vaskeægte juleeventyr om den gnavne nisse Olaf, som en dag modtager et brev fra sin fætter, eventyrnissen Jeppe.
Fætter Jeppe er på sporet af julens hemmelighed, og nu må Olaf forlade sit nissebo og begive sig ud på en rejse under byens mange julelys for at finde kattekongen Knur, sin fætter Jeppe og selveste julens hemmelighed.
Glædelig jul!
Skrevet af: Dennis Maigaard
Illustration af: Emma Kirk Jeppesen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Stine Teilmann Maigaard -
I dette eventyr følger I børnene Sol og Storm, som en dag fanges af en skypumpe og lander i professor Havgus’ store laboratorium. Professoren har opfundet en farlig stormhammer, og den er nu endt i hænderne på professorens tidligere assistent Lektor Finregn. Han vil nemlig gerne styre vejret, men stormhammeren lader sig ikke styre. Med lige dele kløgt og fantasi må de to børn hjælpe professor Havgus med at få stormhammeren tilbage og stoppe lektor Finregn, før han laver alt for meget rav i vejret.
Eventyret er udviklet i samarbejde med Ringkøbing Fjord Museer.
Skrevet af: Stine Teilmann Maigaard
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Timing
Lyddesign af: Stine Teilmann Maigaard -
I dette eventyr følger I søskendeparret Maja og Daniel, som er taget med deres bedstefar med ud for at lære om grundloven. Desværre kommer de to børn ved et uheld til, at rejse alene tilbage i tiden. Nu må de prøve at finde ud af, at komme tilbage til deres bedstefar i nutiden igen.
Skrevet af: Maja Thygesen
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign af: Linda Johnsen
Melodistump/klaverspil til "I Danmark er jeg født": Erling Jan Sørensen -
I dette eventyr følger I skovtrolden Lise, som sammen med sin menneskeven Anton vil holde en kæmpe fest. Troldkællingen Myrna har nemlig forbandet skovtroldene så de sover, og det eneste, der kan vække dem igen, er lyden af fest og glade dage.
Vil det mon lykkes dem at vække alle skovtroldene igen, inden Myrna sætter en stopper for det?
Skrevet af: Maja Thygesen
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtalt af: Christian Eiming
Lyddesign og Vårens sangstemme af: Linda Johnsen -
I skal nu med pigen Liva ud for at finde reservedele til et ønsketog, som tager én derhen, hvor man allermest ønsker at være. Liva må ud på en farefuld tur, for at finde de magiske reservedele og møder undervejs, en lille opfindsom Alf som hjælper hende på rejsen.
Skrevet af: Maja Thygesen
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtaling og lyddesign af: Linda Johnsen -
Dette eventyr udspiller sig omkring Vongshøj - en gammel gravhøj, som ligger på toppen af Løgumbjerge. Et sagn fortæller, at kæmpen Vong ligger begravet i højen, der prydes af et fem meter højt tårn, hvorfra der er en flot udsigt over landskabet. Pigen Anna må nu ud på en farefuld rejse, for at befri sin lillebror Erik, der er blevet taget til fange af kæmpen Vong.
Skrevet af: Stine Theilmann Maigaard
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtaling og lyddesign af: Linda Johnsen -
I dette eventyr følger I egernet Bjarne Betjent, på sin mission rundt i skoven, hvor han skal opklare lidt af et mysterium for at redde Ulrik Ugles store fødselsdagsfest. For hvem har været forbi skovens dyr i ly af natten for at stjæle al maden og pynten til festen?
Skrevet af: Stine Theilmann Maigaard
Illustration: Kaspar Sivertsen
Indtaling og lyddesign af: Linda Johnsen -
I eventyret følger I pigen Dicte, som elsker fugle og derfor tager på tur til Hastrup Plantage for at kigge på fugle med sin nye kikkert. Men Dicte opdager snart, at en strid mellem skovens magiske væsner er brudt ud i lys lue.
Et dyrebart æg er forsvundet, og nu må Dicte afsted gennem skoven for at løse mysteriet om det forsvundne æg og skabe fred mellem skovens væsner igen.
Skrevet og indtalt af: Katrine Bille
Illustration: Kaspar Sivertsen
Lyddesign af: Linda Johnsen -
I eventyret følger I pigen Laura, som må ud på en hæsblæsende tur gennem skoven for at finde sin lillebror. Han ligger nemlig ikke og sover i klapvognen, hvori Laura i stedet finder en troldeunge! Lauras lillebror er nemlig blevet skiftet ud. Nu må Laura og troldeungen sammen forsøge at finde tilbage til troldenes skov, så troldeungen kan komme hjem, og Laura kan få sin lillebror tilbage. På vejen møder de mange mystiske væsner, som både hjælper og snyder dem. Hvem kan de stole på? Og kan et barn og en troldeunge egentlig blive venner?
Skrevet og indtalt af: Katrine Bille
Illustration: Kaspar Sivertsen
Lyddesign af: Linda Johnsen -
I eventyret følger I pigen Erika, som brændende ønsker sig et dukkehus med fire soveværelser, swimmingpool og et brusebad med rigtigt vand i. Men da Erika er den mellemste af fem søskende, er der ikke råd til så dyre gaver. Men så møder Erika alfen Rosa, som kan spinde guld af sit hår, og de to indgår en aftale. Hvis Erika hjælper Rosa med at skaffe sit alfe-hus tilbage fra mosekonen, vil Rosa give Erika så meget guld, at hun kan købe dukkehuset.
Vil det mon lykkes at få Rosas hus tilbage fra mosekonen, og er et dukkehus med fire soveværelser det vigtigste i verden, når det kommer til stykket?
Skrevet og indtalt af: Katrine Bille
Illustration: Kaspar Sivertsen
Lyddesign af: Linda Johnsen -
I eventyret følger I drengen Pelle, som gerne vil være mesterdetektiv, men indtil videre har han intet mysterium, han kan løse. Det ændrer sig, når Pelle møder elverkongen, som fortæller, at hans datter, elverpigen Pil, er forsvundet.
Der lyder også uhyggelige hyl i skoven, og så er der lige den kæmpestore sten, som ingen ved, hvor er kommet fra. Det lyder som et vaskeægte mysterium. Vil det mon lykkes Pelle at opklare sagen?
Skrevet og indtalt af: Katrine Bille
Illustration: Kaspar Sivertsen
Lyddesign af: Linda Johnsen -
I eventyret følger I pigen Astrid, som kender skoven som sin egen bukselomme. Men en dag opdager Astrid, at noget ikke er, som det plejer at være. Den ellers så fredelige skovheks er gået amok og hiver både nye og gamle træer op af skovbunden og vælter dem omkuld i skoven. Hvorfor er heksen så vred? Det er der ingen I skoven, der ved, så nu er det op til Astrid at finde skovheksen og standse hende, inden hele Marielundsskoven er revet op med rode.
Skrevet og indtalt af: Katrine Bille
Illustration: Kaspar Sivertsen
Lyddesign af: Linda Johnsen -
I eventyret følger I drengen Anton, som frygtelig gerne vil være lige så sej, stærk og modig som byens legendariske kanonkonge John Holtum, der kunne gribe kanonkugler med maven. Det må nemlig helt bestemt give mange venner, og dem kunne Anton godt bruge nogle af i sin nye klasse. Anton tager derfor ind i parken for at finde heksen, der eftersigende kan få ønsker til at gå i opfyldelse. Heksen sender Anton ud for at finde vigtige ingredienser til en trylledrik, og Anton får snart følgeskab af de to alfer Ukrudt og Urtestøv, som snart lærer Anton, hvad der er det allervigtigste, når man gerne vil have nye venner.
Skrevet og indtalt af: Katrine Bille
Illustration: Kaspar Sivertsen
Lyddesign af: Linda Johnsen - Se mer