Episoder
-
Digitale assistenter som Google Translate kan en del, men det er stadig en svær øvelse at oversætte tekster. Tom Kampman er taget til åbent oversætterværksted, hvor Nanna Lund og Jacob Jonia oversætter live for et publikum.
-
Episode 12: Det dansk-tyske kulturelle venskabsår er skudt i gang. Det betyder, at en række arrangementer om Tyskland løber af stablen i år. Hvad kan vi bruge tysk kultur til i Danmark? Det snakker Tom Kampman med teaterinstruktøren Katrine Wiedemann og Dagbladet Informations litteraturredaktør Peter Nielsen om til præsentationen af venskabsåret i Skuespilhuset i København.
-
Mangler du episoder?
-
Episode 11: Nationalmuseets store særudstilling om Tyskland er startskuddet til Det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020. NACHBARs vært Tom Kampman er taget til Nationalmuseet i København for at blive klogere på den tyske historie og kultur. Her møder han seniorforsker Mikkel Venborg Pedersen og musiker, radiovært og kommentator Torben Steno. Lyt med, når de ser på udstillingen og taler om milepæle og dramatiske vendepunkter i den tyske historie og kultur.
-
Episode 10: Berlinmurens fald blev en stor omvæltning for øst- og vesttyskerne. Lasse Soll Sunde har skrevet bogen "Berlinmuren - Historien, skæbnerne og den tyske genforening". Tom Kampman snakker med ham om tiden efter Murens fald, hvor de to Tysklande skulle smelte sammen igen. Han har også mødt musikeren og iværksætteren Piet Breinholm, der boede i Tyskland både før og efter Murens fald. Han fortæller, hvordan genforeningen prægede ham selv og musikscenen på det tidspunkt.
-
Episode 9: Der findes mange forbindelser mellem de tyske og de danske jazzmiljøer, som resulterer i spændende og inspirerende samarbejdsprojekter og bidrager til dannelsen af et frugtbart netværk. Lotte Anker og Mark Solborg - to fremragende danske musikere inden for jazz og improvisationsmusik – hører til dem, der har mange kontakter blandt tyske musikere og tit står på både danske og tyske scener i internationale konstellationer. Journalisten Tom Kampman har besøgt Lotte Anker og Mark Solborg på Marks musikværksted og har talt med dem om det, der særligt kendetegner det tyske miljø for jazz og improvisationsmusik.
-
Episode 8: Bauhaus-skolen, som forenede arkitektur, kunst, design og kultur, eksisterede kun i 14 år. Men dets indflydelse var enorm. I år har har bevægelsen 100 års jubilæum. Det bliver i Danmark fejret på mange forskellige måder, bla. med en stor udstilling på Designmuseum Danmark. Tom Kampman tager en tur rundt på udstillingen med museets udstillings- og samlingschef, Christian Holmsted Olesen. De gennemgår sammen Bauhaus' historie og indflydelse.
-
Episode 7: Åbningsforestillingen til dette års CPH STAGE i maj er 50 Grades of Shame med den tyske performancegruppe She She Pop. I Berlin tager Tom Kampman sammen med I SCENEs skribent Nina Branner pulsen på tysk teater.
-
Episode 6: Hvad rører sig i tysk politik op til Europa-Parlamentsvalget? Tom Kampman er taget til Berlin for at snakke med Dagbladet Informations korrespondent Mathias Irminger Sonne om de udfordringer, tysk og europæisk politik står overfor op til Europa-Parlamentsvalget.
-
Episode 5: Tyske film er nærmest en eksotisk vare i danske biografer - på trods af en stor produktion og originale værker som feks. VÆRK UDEN SKABER og TRANSIT. Tom Kampman har inviteret Daniel Bentien, Head of Content på sitet kino.dk, til Tyske Filmdage for at snakke om tysk film gennem tiderne. På Maude's Salon på Frederiksberg i København får han også en snak med den danske skuespiller Mette Lysdahl, der har lavet flere film og tv-serier i Tyskland end i Danmark. Hun giver sit bud på, hvorfor tysk film er brandvarm lige nu.
-
Episode 4: I Tyskland danser man ikke rundt om juletræet og julemaden består af wienerpølse med kartoffelsalat. Især i Sydtyskland er det ikke julemanden, der kommer med gaver til børn, men Kristusbarnet. I denne episode af NACHBAR undersøger Tom Kampman juletraditionerne i vores naboland. Han besøger også et julemarked i København og taler med to tyskere, som bor i Danmark.
-
Episode 3: Under nationsocialismen blev de fleste former af "Ny musik" forbudt eller undertrykt i Tyskland. Efter afslutningen på Anden Verdenskrig fik den moderne kompositionsmusik eller Neue Musik derfor en en fremherskende rolle og blev en stor del af det tyske KulturWunder. I Danmark bliver nu langt flere rum også åbnet for kompositionsmusik. Tom Kampman snakker med Anne Marqvardsen og Christian Winther Christensen, kunstnerisk leder af henholdsvis Spor og Klang Festival, om Neue Musik.
-
Episode 2: Hvor er det tyske sprog på vej hen? Støder for mange danskere hovedet mod muren, når de kaster sig ud i det? Episoden sætter fokus på det tyske sprog i Danmark igennem et interview med Per Øhrgaard, professor i tysk.
-
Episode 1: Den nye tyske samtidslitteratur har blikket rettet mod verden og de globale problemer. Episoden sætter fokus på den tyske samtidslitteratur igennem et interview med Moritz Schramm, lektor på Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet, samt tekstpassager fra udvalgte bøger.