Episoder

  • SVM-regeringen har præsenteret skattelettelser for 1,8 milliard kroner, som indebærer at sænke bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder til 10 procent. Men kritikere mener, at den nye skattelettelse primært tilgodeser de rigeste danskere og intet har med iværksætteri at gøre.
    Skævvrider skattelettelserne samfundet, eller er det vejen frem for at tiltrække investeringer i danske arbejdspladser og dansk vækst?
    Gæster:
    Lisbeth Bech Nielsen, finansordfører (SF).
    Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
    Louise Elholm, erhvervsordfører (V).
    Adam Foss, stifter af Fossflakes.
    Matthias Dressler-Bredsdorff, Kritiker og skribent, Information.
    Anders Kronborg, skatteordfører Socialdemokratiet.
    Vært: Mathias Pedersen.

  • De får angst, depressioner og spiseforstyrrelser. Og så hersker der en tavshedskultur. En advokatundersøgelse konkluderer, at eleverne på Det Kongelige Teaters balletskole har været udsat for et uacceptabelt hårdt træningsmiljø.
    Det Kongelige Teater undskylder nu overfor eleverne.
    I P1Debat spørger vi i dag: Hersker der en syg og gammeldags kultur på Det Kongelige Teater? Er prisen for eliten et benhårdt pres? Er det muligt at blive blandt verdens bedste på scenen, til EM i fodbold, til OL i Paris, uden barske krav og et urimeligt pres på krop og sind?
    Er blod, sved og tårer vejen til succes? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Jakob Engel-Schmidt kulturminister, Jakob Fauerby næstformand skuespillerforbundet, Camilla Flindt Hjælmhof, tidligere balletbarn, Charlotte De Neergaard, formand Balletforening Danmark, Viktor Fischer, tidligere professionel fodboldspiller, Mark O. Madsen, MMA-kæmper, OL og VM-vinder og Joachim B Olsen tidl. kuglestøder, OL-deltager.
    Vært: Gitte Hansen.

  • Fodboldbaner i skolegården, der flænser elevernes bukser og giver hudafskrabninger, slidte skolebøger og kolde brusere. Det er virkeligheden i flere af landets folkeskoler, der lige nu har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen. På nogle skoler vil skolebestyrelsen ikke godkende budgettet, fordi de ikke kan stå inde for flere besparelser. Andre steder i landet ringer medlemmer af skolebestyrelserne rundt til den lokale murer og bedemand for at få sponseret nye bøger. Hvorfor er det så svært for flere folkeskoler at få budgettet til at passe? Og hvad er løsningen? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Niels Bjørn Hansen, formand for skolebestyrelsen på Provstegårdskolen i Odense, Gordon Ørskov Madsen, Danmarks Lærerforening, Pelle Dragsted, politisk ordfører (Ø), Anni Matthiesen, undervisningsordfører (V), Karsten Bo Larsen, forskningschef Cepos,
    Jesper Ingemann Petersen, skolebestyrelsesformand på Krogårdskolen i Greve, Astrid Krag, børne-og undervisningsordfører (S).
    Vært: Mathias Pedersen.

  • Vil aktiv dødshjælp gøre os alle mere kyniske og presse de syge? Er aktiv dødshjælp de raskes svar på de syges lidelser?
    "Udvalget for en mere værdig død," der er nedsat af regeringen, møder kritik fra et nyt netværk af præster og eksperter.
    Er du for eller imod aktiv dødshjælp med staten som assistent? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Freja Polonius, forfatter til bogen "Min ven vil dø", Ditte Guldbrand, fra netværket "Ikke død endnu", Flemming Schollaart, formand for foreningen "En Værdig Død", Thomas Søbirk Petersen, professor i etik & medlem af udvalget for en mere værdig død, Sofie Moesgaard, Venstres Ungdom, vinder af DM i debat og
    Kristian Ditlev Jensen, præst og forfatter.
    Vært: Gitte Hansen.

  • Overfald på både Mette Frederiksen og Inger Støjberg. Demonstrationer og afbrydelser af debatter i det offentlige rum. Samtidig med at demokratiet og ytringsfriheden bliver fejret til Folkemødet på Bornholm, så virker Danmark mere splittet end nogensinde. P1 Debat spørger hvordan vores demokrati egentlig har det? Er den offentlige debat blevet en syg patient de seneste år? Og hvad skal der gøres, for at beskytte vores ytringsfrihed? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Niels Peder Ravn, Konservative i Københavns Borgerrepræsentation, Asger Trier Kjær - aktivist ved Extinction Rebellion og Studenterbevægelsen mod besættelsen, Benny Engelbrecht, MF'er for Socialdemokratiet, Andrea Sun Hertz, 3.g'er og frivillig i SAGA, Manila Ghafuri, Forperson RaPolitics og Anna Thygesen, indehaver af WeDo Communication.
    Vært: Oliver Breum.

  • 13 kvindelige musikere stiller sig frem og fortæller om krænkelser, upassende beskeder, uønskede berøringer og ulige spilleregler i DR-dokumentarserien 'Sexisme i musikbranchen'.
    Samtidig viser rapporter fra Analyse & Tal og KVINFO, DR og Bandakademiet, at kvindelige musikere ikke har de samme karrieremuligheder som deres mandlige kolleger, og selv etablerede kunstnere oplever chikane, og derfor vælger flere kvinder at forlade musikbranchen.
    Hvorfor oplever selv etablerede musikere at blive udsat for chikane, og hvad kan branchen gøre for at ændre på det? Og hvilken betydning har det, at det meste musik, der bliver spillet, er af mænd? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Nanna Øland, Oh Land, Lasse Lindholm, direktør for kommunikation i IFPI, Rikke Andersen, bestyrelsesleder i Dansk Live, Emma Winther, sangerinde, Gustav Lützhøft, fra Danmarks Radio, du ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat & Musik, Jakob Løkkegaard-Friese, founder og direktør i WAS Entertainment,
    Mikkel Xavier, musikchef SmukFest og Anders Wahrén, programchef Roskilde Festival.
    Vært: Mathias Pedersen.

  • Hvordan skal fremtidens sundhedsvæsen se ud? Det har ni eksperter brugt over et år på at lave en plan for, og i går fremlagde de så deres løsningsforslag. En af de klare målsætninger fra den sundhedsstrukturkommission er, at flere syge fremover skal behandles hjemme, eller i nærheden af hvor de bor og ikke på hospitalerne. Og så skal der flere praktiserende læger til vandkantsdanmark, hvor der også bor flere ældre og syge. Hvordan skaber vi nærhed hos borgeren, og samtidig mindsker geografisk ulighed i sundhed? Og skal regionerne nedlægges?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Panel: Monika Rubin, politisk ordfører (M) og læge, Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører (S) og sygeplejerske, Holger Schou (S) borgmester, Lolland, Wendy Sophie Schou, forperson Yngre læger, kommende geriater i Holbæk, Ida Rindorf, sygeplejerske på Rigshospitalet, Louise Brown, sundhedsordfører (LA) og Kasper Iversen, cheflæge, Afd. for Medicinske Sygdomme på Hvidovre Hospital.
    Vært: Camilla Michelle Mikkelsen.

  • EP-valget er blevet kaldt et midtvejsvalg for folketingsvalget, der har kastet alt op i luften, og har skabt markante politiske reaktioner fra både regeringen og oppositionen. Skal SVM samarbejdet gentænkes? Flere reformer? Skal Socialdemokratiet overhovedet være i den regering? Og hvad med Liberal Alliance? Er de stadig kongen af blå blok? Og skal vi til at spørge SF og Pia Olsen Dyhr, om hun vil være statsminister?
    P1 Debat har inviteret en lang række politiske ordfører til debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører, S, Signe Munk, politisk ordfører, SF, Henrik Frandsen, gruppeformand, M, Torsten Schack, politisk ordfører, V, Sólbjørg Jakobsen, politisk ordfører, LA, Knud Brix, chefredaktør, Ekstra Bladet og Niels Th. Dahl, politisk kommentator.
    Vært: Oliver Breum.

  • Hvilket EU-parlament og Europa er danskerne og europæerne vågnet op til? Europæerne har stemt. Højrefløjen fik ikke den jordskredssejr, som flere forventede, men dog fremgang. Venstrefløjens grønne partier gik tilbage. Hvordan vil højrefløjen gøre brug af sine mandater? Kommer der færre klimatiltag - måske endda tilbagegang? Vil venstrefløjen bejle til midten af parlamentet? Og hvad viser gårsdagens valg om styrkeforholdet i dansk politik?
    Medvirkende: Ditte Brasso Sørensen, Chefanalytiker ved Tænketanken Europa, Lars Trier Mogensen, Politisk kommentator og radiovært, Lotte Folke, Redaktionschef for Opinion på Politiken, Anna Libak, udlandsredaktør på Weekendavisen, Michael Kristiansen, tidl. politisk rådgiver for Venstre og politiskkommentator for TV2, Morten Løkkegaard, (V) og Kira Marie Peter-Hansen, (SF).
    Vært: Mathias Pedersen.

  • P1 Debat inviterer kandidater fra alle 11 opstillede partier til debat om Europas fremtid inden valget til Europa-Parlamentet d. 9. juni.
    I dagens debat medvirker spidskandidaterne fra Dansk Folkeparti, Konservative og en kandidat fra Alternativet. Gør EU nok for klimaet? Og må det koste arbejdspladser og gøre køledisken dyrere? Skal Danmark tage imod flere migranter eller betale sig fra det? Og hvad med et hegn rundt om EU's grænse?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Anders Vistisen, Dansk Folkeparti, Sofie Groth, Alternativet og Niels Flemming Hansen, Konservative.
    Vært: Oliver Breum.

  • Er der for mange svin i EU? Eller for mange krav til Europas landmænd?
    Skal vi have mere grænsepoliti og hegn ved den dansk-tyske grænse?
    Eller har vi brug for meget mere indvandring?
    På søndag skal danskerne stemme og vælge politikere til Europa-Parlamentet.
    P1Debat inviterer i denne uge på skift partiernes kandidater til EU-debat.
    I dag kan du møde: Magnus Barsøe (S), Sigrid Friis (RV), Kristoffer Storm (DD)
    Du kan ringe med dit spørgsmål eller din kommentar til en socialdemokrat, en radikal, og en Danmarksdemokrat. Ring tlf 7021 1919 eller sms 1212 til P1.
    Vært: Gitte Hansen.

  • Hver femte dansker siger nej. De har ikke tillid til at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det. Det viser tre undersøgelser DR har lavet siden januar. Det går stik imod Justitsministeriets egne undersøgelser, hvor knap 9/10 siger, at de har tillid til politiet. Skyldes den lave tillid i DRs undersøgelse en dårlig kultur i politiet? Skyldes det en række politisager i medierne i efteråret? Og er der brug for ændringer i politiet for at genskabe tilliden? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Sebastian Richelsen, journalist og tidl. efterforsker ved politiet, Heino Kegel, formand for politiforbundet, Rasmus Stoklund, medlem af retsudvalget for Socialdemokratiet, Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten, Adam Dyrvig Tatt, journalist og Bent Isager, tidl drabschef.
    Vært: Oliver Breum.

  • P1 Debat inviterer spidskandidaterne fra alle 11 opstillede partier til debat om Europas fremtid inden valget til Europa-Parlamentet d. 9. juni.
    I første debat medvirker spidskandidaterne fra Moderaterne, SF, Liberal Alliance og Enhedslisten. Skal EU hegnes ind i pigtråd for at holde migranter og flygtninge ude? Skal EU optage fælles gæld for at finansiere oprustningen, og skal vi primært købe ammunition fra EU-lande?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Stine Bosse (M), Per Clausen (Ø), Henrik Dahl (LA) og Kira Marie Peter-Hansen (SF).
    Vært: Mathias Pedersen.

  • TV2 dokumentaren 'Den sorte svane' har rystet hele landet. Dokumentaren har afsløret svindel, hvidvask og korruption fra den kriminelle underverden helt op til oververden, hvor alt fra topadvokater anerkendt af staten til tidligere politikere hjælper kriminelle med ulovlige fakturaer, konkurser og hvidvaskning.
    Men er dokumentaren et bevis på et strukturelt problem i Danmark? Eller er det bare brodne kar? Og kræver dokumentaren resolut politisk handling og ny lovgivning? Eller skal de folkevalgte lige trække luft ind? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Jeppe Bruus, skatteminister (S), Morten Messerschmidt, formand DF, Nina Palesa Bonde, formand for dommerfuldmægtigforeningen, Sigurd Agersnap, skatteordfører, SF, Jesper Rothe, formand for Danske Advokater og Karinna Bardenfleth, næstformand Transparency International Danmark.
    Vært: Oliver Breum.

  • Ukraine må nu bruge danske våben til angreb direkte ind i Rusland. Det siger statsminister Mette Frederiksen. Er det en god eller en farlig strategi? Hvis du var statsminister, ville du så gøre det samme?
    Give Ukraine lov til at bruge danske våben mod russerne? Bliver det mere eller mindre farligt at være dansker med den strategi? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Friis Arne Petersen, tidl ambassadør ambassadør, Lotte Rørtoft-Madsen formand Kommunistisk Parti, Brita Kvist, DRs reporter i Kyiv, Jesper Petersen, udenrigsordfører (S), Phillip Kjær Luscombe, projektleder Rasmussen Global og Michael Aastrup, udenrigsordfører (V).
    Vært: Gitte Hansen.

  • Afslutningsdebatten, der markerer afslutningen på folketingsåret, er i gang. Og måske er sommerferien særlig tiltrængt for regeringen, da flere meningsmålinger viser, at regeringen aldrig har været mere upopulær, og det samme gælder for statsministeren.
    Vi spørger i dagens panel, om SVM-regeringen holder? Kan Venstre klare flere dårlige meningsmålinger? Kan Socialdemokratiet klare endnu en sommer med rygter om, at Mette Frederiksen er på vej til udlandet? Og findes der et alternativ til SVM-regeringen?
    Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Henrik Qvortrup, politisk kommentator og podcastvært på BT, Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune (V), Anders Winnerskjold, Rådmand for Sociale Forhold & Beskæftigelse i Aarhus (S)., Simon Fendinge, fhv. formand for Liberal Alliances Ungdom
    og Gry Inger Reiter, debatredaktør Information.
    Vært: Mathias Pedersen.

  • Finansministeren har netop fundet over 11 mia. kroner ekstra i statskassen. Sidste år dukkede der uventet 20 mia. kroner op. Hvorfor bliver der spinket og sparet på danskernes velfærd, hvis statskassen er fuld af penge?
    Skal vi have flere pædagoger, sosu'er, sygeplejersker og skolelærere, eller vil du hellere have en skattelettelse? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Panel: Benny Engelbrecht, finansordfører (S), Thomas Gress, seniorøkonom SMVDanmark, Torsten Schack, politisk ordfører (V), Holger Schou (S) borgmester Lolland, Thomas Enghausen, næstformand FOA og Steffen Larsen medlem af folketinget (LA).
    Vært: Gitte Hansen.

  • Det har været regeringens mål og plan længe, og nu er Kosovo også med på den. Danmark kan udleje fængselspladser i Kosovo til udviste kriminelle. Dermed er regeringen, SF, Konservative og Dansk Folkeparti ét skridt tættere på at kunne sende 300 udviste kriminelle til at afsone deres dom 2000 km væk fra Danmark. Det vil hjælpe på de hårdt belastede danske fængsler ifølge regeringen. Kritikere siger at der skal mere og andet til. Mens FN har sat spørgsmålstegn ved, om Danmark kan overholde menneskerettighederne for fangerne i Kosovo.
    Er et fængsel i Kosovo en god idé eller ej? Det er dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Bjørn Brandenborg, retsordfører, Socialdemokratiet, Ole Olsen, forperson for FN forbundets menneskerettigheds udvalg, Rosa Lund, retsordfører Enhedslisten, Britt Bager, konsulent ved Kraka, Ina Eliasen, direktør i Kriminalforsorgen og Anja Nielsen, tidl. Fængselsbetjent.
    Vært: Oliver Breum.

  • Er "mental load" gået amok? Blevet en skyttegravskrig mellem mænd og kvinder? Overser vi mænds mentale byrder? Skal vi hylde den gifte kvinde, der får børn, som samfundets rollemodel?
    Det vender vi i dagens P1Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Rasmus Jarlov (K), tidl minister, Alexander Blavnsfeldt tidl politisk leder SF ungdom, Frej Fogh Hommelhoff Prahl, psykolog og parterapeut, Eva Svavars, partner Lead Agency og Mette Thiesen (DF), familieordfører.
    Vært: Gitte Hansen.

  • Lars Løkke har erkendt, at han har et medansvar for havmiljøets tilstand i Danmark. Han peger blandt andet på landbrugsaftalen fra 2015, som tillod landmænd at bruge mere kvælstof på deres marker, og samtidig kunne landmændene modtage kompensation for frivilligt at mindske deres udledninger til vandmiljøet. Nu mener Lars Løkke, at politikerne skal gribe tingene anderledes an. Der skal satses mere på tvang og sanktioner, i stedet for frivillighed og fristforlængelser. Vi spørger i dagens P1 Debat, om erkendelsen kommer for sent? Hvordan vil politikerne redde havmiljøet? Og er mere tvang og mindre frivillighed vejen frem? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.
    Medvirkende: Bergur Løkke Rasmussen, kandidat til Europaparlamentsvalget (M), Stiig Markager, professor i vandmiljø, Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov, Greenpeace, Mette Abildgaard, miljøordfører K, Daniel D Holm, fluefisker, Anders Panum Jensen, miljødirektør Landbrug og Fødevarer, Hans Kristian Skibby, miljø- og landbrugsordfører,(DD).
    Vært: Mathias Pedersen.