Episoder

  • ChatGPT i klasselokalet: Hvad betyder det for skolen?

    I november 2022 introducerede OpenAI redskabet ChatGPT, en chatbot, der hurtigt blev meget populær, fordi den kan besvare mange forskellige spørgsmål og klare opgaver på måder, der minder om hvordan vi mennesker ville gøre det. ChatGPT rystede uddannelsesverdenen ved at udfordre vores opfattelse af, hvordan vi søger, skaber og deler viden. Mange blev overraskede over teknologiens evner, og der opstod bekymringer for, at elever kunne bruge den til at snyde. Dette førte hurtigt til forslag om forbud og restriktioner i brugen af ChatGPT.

    En af de forskere, der har beskæftiget sig med teknologiforståelse og kunstig intelligens i skolen er Professor ved DPU, Jeppe Bundsgaard, han udtalte i forbindelsemed debatten om ChatGPT, at:

    ”ChatGPT har for mig, og for andre som forsker i kunstig intelligens, været fuldstændig mindblowing. Og jeg må indrømme, at jeg ikke havde troet, at sådan noget kunne lade sig gøre. Men det kan det, og det kommer ikke til at stoppe her, så det er helt afgørende, at vi lærer eleverne at bruge det”

    I denne udgave af Stemmer fra skolen taler vi med Jeppe Bundsgaard for at få en bedre forståelse af, hvad ChatGPT er for en teknologi, hvad den kan og ikke kan, og hvordan lærere og elever bør forholde sig til den og andre sprogmodeller. Vi taler også med lærerne Sarah Rössing Elholm og Daniel Faber Ulrich-Clausen om, hvilken rolle kunstig intelligens spiller i deres undervisning, og hvilke udfordringer de oplever, at teknologien medfører for lærere og elever, samt hvad det kræver af skolen.

  • En sansende, skabende og verdensvendt litteraturdidaktik

    Vi skal gå fra, hvad litteratur er, til hvad litteratur gør. Det er en af pointerne i Ayoe Quist Henkels bog ”Børnelitteratur i en medietid”. I bogen præsenterer Ayoe den teoretiske baggrund, for det hun kalder en sansende, skabende og verdensvendt litteraturdidaktik. Vi har talt med Ayoe Quist Henkel om, hvad den sansende, skabende og verdensvendte litteraturundervisning er for en størrelse, hvordan den adskiller sig fra andre måder at undervise i litteratur på, og hvordan sådan en undervisning kan bidrage til at litteraturen gør noget ved eleverne, via bl.a. stemthed, nænsom nærlæsning og verdensvendthed.

    Vi taler også med Jan Frydensbjerg, der er CFU-konsulent, dansklærer og medforfatter på materialet Grib litteraturen og Grib litteraturen 2. Grib litteraturen er læremidler til litteraturundervisningen, som en gruppe dansklærere har udviklet sammen med Ayoe, læremidlerne udfolder og konkretiserer den sansende, skabende og verdensvendte litteraturdidaktik gennem GREB, der kan bruges både i indskoling, mellemtrin og udskoling. Jan giver bud på, hvordan læreren kan anvende disse greb i sin undervisning på en måde, der giver ejerskab til eleverne, lader dem komme tæt på teksterne og gør dem til litterære aktivister.

    Medvirkende:

    Ayoe Quist Henkel, Ph.d. og Lektor i dansk med særligt fokus på børnelitteratur og litteraturdidaktik ved Læreruddannelsen i Silkeborg (VIA)

    Jan Frydensbjerg, Lærer (Lisbjergskolen) og CFU-konsulent (VIA)

  • Mangler du episoder?

    Klikk her for å oppdatere manuelt.

  • Alle lærere møder ordblinde elever i deres undervisning hver dag. Denne podcast henvender sig derfor til lærere i alle fag. Vi har talt med faglig konsulent i det nystartede Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, ph.d. Stine Fuglsang Engmose om, hvad ordblindhed er for en vanskelighed, hvordan den kan påvirke eleven både fagligt og personligt, samt hvordan lærere kan møde den ordblinde elev på en måde, der giver de bedste muligheder for at deltage og udvikle sig på lige fod med andre elever.

  • Helle Rabøl Hansen er skoleforsker med speciale i mobning og hun står bag begrebet Fællesskabende didaktik, der viser hvordan vi gennem en fællesskabende undervisning kan bekæmpe mobning og øge både elevernes og klassens trivsel og tilhørsforhold til hinanden.

    Vi taler også med to lærere, Jakob Leschly Schultz og Daniel faber Ulrich-Clausen, der begge har hørt vores interview med Helle Rabøl Hansen og de kommer med deres tanker om den fællesskabende undervisning og skole.

    Er du interesseret i at læse mere, vil vi anbefale bogen Fællesskabende didaktikker, udgivet af forlaget KVAN i 2023. Her bidrager Helle Rabøl Hansen og 12 andre skolefolk med tretten artikler, som med afsæt i forskning, teori og erfaringer fra undervisning giver almene og skolefaglige eksempler på, hvordan skoler og undervisere konkret kan arbejde med didaktiske tiltag, som kan fremme både oplevelsen af læring og fællesskabet.

  • Er lektier blot en ureflekteret tradition eller spiller de en vigtig rolle i elevernes faglige udvikling og den almene dannelse? Spørgsmål som disse handler denne udgave af Stemmer fra skolen om.

    Vi har talt med forsker og underviser ved læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole Annette Søndergaard Gregersen. Hun har skrevet bogen Lektier, hvor hun, på baggrund af egen og andres forskning, diskuterer lektiers effekt, relevans, form og indhold.

    Vi har også talt med leder på Hjalleseskolen Martin Hosbond Henriksen og lærer Jane Faber Holst. På Hjalleseskolen har bestyrelsen vedtaget et ”lektie-princip” og Martin og Jane drøfter lektieprincippet og skolens lektiepraksis i lyset af Annette Søndergaard Gregersens pointer.

    Medvirkende:

    Forsker og underviser på læreruddannelsen KP, Annette Søndergaard Gregersen

    Lærer: Jane Faber Holst

    Skoleleder: Martin Hosbond Henriksen

  • I denne udgave af Stemmer fra skolen dykker vi ned i Wolfgang Klafkis dannelsessyn og det gør vi sammen med ph.d., docent og seniorforsker på center for anvendt skoleforskning ved UCL, Stefan Ting Graf.

    Vi taler om hvilken afgørende betydning Klafki har haft for den måde vi driver skole på i Danmark, men også for vores dannelsessyn. Et dannelsessyn hvor begreber som Selvbestemmelses, Medbestemmelse og Solidaritet stadig er relevante. Ikke kun i tilrettelæggelsen af undervisningen, men også for den måde vi driver skole på og for den offentlige dannelsendiskussion.

    Podcastene udgivet i samarbejde med Lærernes A-kasse.

  • Meningsfuld matematikundervisning

    Morten Misfeldt, der er professor i digital uddannelse og matematikdidaktik ved Københavns Universitet, har udgivet bogen Matematik med mening. I denne udgave af Stemmer fra skolen taler vi med Morten om, hvorfor bogen er relevant for matematiklærere og alle os andre, hvad matematik med mening er for noget, og hvordan det står til med den meningsfulde matematik i skolen lige nu.

    Vi taler også med de to lærere og pædagogiske konsulenter for matematik hos CFU (UCL), Bo Teglskov Kristensen og Rikke Teglskov Kristensen. De har begge stor erfaring som matematiklærere på alle trin i folkeskolen, har udviklet materialer og vejledt matematiklærere, Rikke sidder også i opgavekommissionen for matematik. Bo og Rikke har lyttet til interviewet med Morten Misfeldt, og de giver deres bud på, hvordan matematik med mening helt konkret kan se ud på alle trin i skolen – og hvorfor det er vigtigt at tænke matematikundervisningen på den måde.

    Stemmer fra skolen er produceret med støtte fra Lærernes A-kasse

  • I denne udgave af Stemmer fra skolen undersøger vi emnet bæredygtighed og grøn omstilling i skolen. Et emne vi alle bør være forpligtede på og give vores elever handlemuligheder og vilje til at løse, ikke blot for vores og deres skyld, men også for kommende generationer. Postdoc og Ph.d på Center for Grundskoleforskning på SDU, Martin Hauberg-Lund Laugesen fortæller om projektet Grøn omstilling i grundskolen. Han giver bud på, hvordan vi kan inddrage dette tema i undervisningen, og hvorfor vi ikke kan have en forventning om, at det er et ansvar der primært ligger i de naturvidenskabelige fag. Der er nemlig en del, der tyder på, at også kultur- og sprogfagene har en relevant rolle at spille.

    Stemmer fra skolen er lavet med støtte fra Lærernes A-kasse

  • Når legen kvalificerer undervisningen- en podcast om Playful learning

    Playful learning programmet vil bl.a. via forandringer i lærerens uddannelse styrke de legende, kreative og eksperimenterende tilgange i skolen. Derfor har underviserne rundt omkring på Danmarks læreruddannelser siden 2018, som en del af Playful Learning programmet, undersøgt og eksperimenteret med, hvordan legens kvaliteter kan bidrage til at kvalificere undervisningen af de lærerstuderende.

    Vi har talt med Tobias Heiberg, der er Programchef i Playful Learning programmet, om hvad der kendetegner en playful learning didaktik, hvilke udfordringer der kan være ved at bruge begrebet leg i en uddannelsessammenhæng, og hvilke forandringer han drømmer om, at Playful Learning kan skabe på læreruddannelsen og i skolen.

    Da Ditte Jensen gik på læreruddannelsen oplevede hun undervisning, der var præget af legende tilgange, hun skrev bacheloropgave om playful learning, og nu anvender hun selv legende tilgange som lærer på Uldum skole. Ditte giver konkrete eksempler på, hvordan legende tilgange i undervisningen kan se ud, og hvilken betydning Playful Learning har haft for hendes praksis.

    Udsendelsen er støttet af Lærernes A-kasse.

  • Børns adgang til viden er mere tilgængelig og mere ukontrolleret end nogensinde før og derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at vi ruster eleverne til at møde viden og teorier med et kritisk blik.

    Konspirationsteorier er et helt oplagt emne at tage fat i, både i arbejdet med den kritiske tilgang til verden, men i særdeleshed også i arbejdet med kildekritik. I denne udgave af Stemmer fra Skolen ser vi på, hvordan emnet konspirationsteorier kan se ud i faget historie.

    Vi har talt med ph.d Rikke Peters der underviser i historie på læreruddannelsen og er ansat ved historielab. Hun har undersøgt, hvad der sker, når man underviser i konspirationsteorier i udskolingen og hun fortæller om hvorfor emnet er en gave for historieundervisningen.Lærere, Niels-Jørgen Østerby fra Markusskolen i Esbjerg, fortæller om sine erfaringer med at undervise i konspirationsteorier i historie, hvordan han selv kom i gang med emnet og hvad emnet har påvirket hans historieundervisning positivt. Podcasten er udgivet med støtte fra Lærernes A-kasse
  • Kritisk farvebevidst pædagogik

    Mange minoritetsetniske børn går igennem skolelivet med en oplevelse af, at de er forkerte og ikke passer ind i normen om den gode elev, det begrænser deres muligheder i undervisningen og i livet. Det sker selvom mange lærere selv tror, at de er ”farveblinde” og at de ikke har farvede forventninger til eleverne. Dette dilemma handler Laila Colding Lagermanns bog Farvede forventninger om. Vi har talt med Laila om bogen, og om hvordan lærere, i stedet for at tro at vi kan være farveblinde, bør arbejde med en kritisk farvebevidst pædagogik, og om hvordan vi kan gøre en forskel, når vi taler åbent, professionelt og handlingsorienteret om farvede forventninger. Vi har bedt to lærere, Anne Mette Falk og Michelle Kofod Marqvardsen, om at lytte til interviewet og dele, hvilke refleksioner og konkrete bud på en ændret praksis, de har, på baggrund af Lailas pointer.

    Podcasten er produceret med støtte fra Lærernes A-kasse.

  • I rapporten Børns og unges læsning 2021 har forskere undersøgt børns og unges læsning og brug af medier i 5., 6., 7. og 8. klasse. Det er spændende læsning, som bl.a. viser, at børns og unges læselyst falder med alderen, at læselyst varierer med køn og læsekultur i hjemmet, og at børns og unges læsevaner og inspirationskilder ændrer sig med den digitale udvikling.

    I denne udgave af Stemmer fra skolen taler vi med de tre forskere bag undersøgelsen, Stine Reinholdt Hansen, Thomas Illum Hansen og Morten Petterson. De giver os et indblik i undersøgelsens resultater og bud på, hvilke årsager der kan ligge bag resultaterne. I interviewet har vi særligt fokus på, hvad lærere kan bruge undersøgelsens resultater til – og hvilke ændringer af skolens praksis undersøgelsens kan give anledning til.

  • I et delprojekt under forskningsprojektet Reading Between Media har en gruppe forskere undersøgt forskelle og ligheder, når børn læser den samme litterære tekst som papirbog, lydbog og digital fortælling. Vi har talt med Ayoe Quist Henkel og Helle Bundgaard Svendsen om projektets resultater med særlig fokus på, hvad lydfortællinger kan bidrage med i litteraturundervisningen, og hvilke udfordringer der kan opstå, når man inddrager lyttetekster. På baggrund af projektets resultater har forskere og lærere udviklet og afprøvet et konkret materiale ”Lydakademiet”, der kan understøtte og udvikle elevers lyttekompetence. Lærer og læsevejleder Rikke Ferslev har været med til at udvikle materialet, og hun præsenterer det til slut i podcasten. Materialet ligger frit tilgængeligt på dansk.gyldendal.dk

  • Den udvikling der sker, når børn lærer at læse eller stave er grundigt undersøgt og dokumenteret i forskningen. Derimod ved vi ikke nær så meget om, hvordan elevers tidlige skriveudvikling foregår.

    I forskningsprojektet ATEL (Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills) undersøger forskere fra DPU og DTU netop denne udvikling af elevernes skrivning. På baggrund af undersøgelser af et stort antal tekster skrevet af elever i 0.-2. klasse i appen ”Skriv og Læs” har forskerne via sproglige og statiske analyser kortlagt elevernes tidlige skriveudvikling. Forskningen kan bl.a. pege på, hvordan udviklingen ser ud, når det drejer sig om elevernes sætningsopbygning og deres måde at skabe sammenhæng og udtrykke holdninger i tekster. Kristine Kabel (DPU) fortæller i denne udsendelse om resultaterne af kortlægningen og om, hvordan det digitale evalueringsværktøj og de didaktiske designs, der udvikles på baggrund af forskningen, kan kvalificere læreres arbejde med elevernes skrivning. Vi taler også med Janus Madsen, der har udviklet den app ”Skriv og læs”, som har givet forskerne digital adgang til elevtekster, og vi taler med lærer og læsevejleder Ane Kryger om, hvordan hun arbejder med skrivning i indskolingen, og hvordan hun forventer at kunne bruge kortlægningen og evalueringsværktøjet.

  • I denne episode af Stemmer fra Skolen er vi taget til Højmarkskolen i Holsted. Det er vi, fordi vi gerne vil blive klogere på projektet Eleven som forsker. Projektet er en tilgang til undervisning, der dels øger elevinddragelsen, men den sikrer også funktionel tværfaglighed og autentiske læringssituationer. Her er det nemlig eleverne der undersøger relevante og, for dem, meningsfulde skole-problemstillinger. Undersøgelser der senere bliver til reelle forandringer, både på skolen og i undervisningen.

    Medvirkende:

    Martin Brøchner-Nielsen, lærer på Højmarkskolen i Holsted

    Micki Sunesen, skoleforsker og direktør i Nordic Learning

    Podcasten er blevet til med støtte fra lærernes A-kasse.

  • Vi bør give sproget fri i sprogundervisningen i skolen. Det er nemlig en fordel for eleverne, at lade dem bruge flere sprog i sprogundervisningen.

    Det taler vi med ph.d.-studerende, Natascha Drachmann om og hun gør os samtidig klogere på, hvordan vi øger elevernes sproglige opmærksomhed. En del af Nataschas ph.d.-projekt er at undersøge den flersprogede undervisning på Nørre Fælled skole på Nørrebro i København. Vi tog med til Nørrebro, hvor vi fik mulighed for også at tale med sproglærer, Stine Volsgaard Hansen. Stine fortæller om hendes erfaringer med at undervise flersporgligt og hvordan hun lader eleverne bruge flere sprog i dansk- og engelskundervisningen.

    Se undervisningsforløbet her: https://engerom.ku.dk/forskning/centre/flersprogethedsdidaktik/undervisningsmaterialer/?fbclid=IwAR0e2Xp2sCiLTL1izmHlrM_-JwaOtOt6r2zZXovx-K9HzIlBpiBIqsEYxmc

    Medvirkende:

    Ph.d.-studerende Natascha Drachmann

    Lærer Stine Volsgaard Hansen

    Ali og Linn, 7. klasse på Nørre Fælled Skole i København

    Tilrettelæggelse, klip og interview:

    Hanne Heunicke og Rikke Bundsgaard

  • John Dewey er kendt som idemanden bag "learning by doing" og det begreb har haft stor betydning på den danske skole. Men hvem var John Dewey og hvad kan vi bruge ham til i dag, mere end 100 år efter hans hovedværk, Demokrati og uddannelse, udkom? Det giver professor i pædagogik ved DPU, Per Fibæk Laursen svar på. Lyt med når vi i denne podcast dykker ned i John Dewey.

    Podcasten er udkommet med støtte fra Lærernes A-kasse

    Medvirkende: Per Fibæk Laursen

  • Læremidler fylder meget i skolen, både for elever og lærere. Men hvad er et godt læremiddel? Og hvad kræver det af læreren at undervise hensigtsmæssigt med læremidler? Hvilke kritiker kan man vurdere et læremiddel og en lærervejledning ud fra? Og med alt for lidt tid til forberedelse, hvordan er det så overhovedet muligt for lærerne at forholde sig kristisk til de læremidler, de får stillet til rådighed?

    Det og meget mere forsøger vi at få svar på i denne udgave af Stemmer fra skolen, hvor vi taler med leder af Nationalt videnscenter for læremidler, Stig Toke Gissel.

    Medvikende: Stig Toke Gissel, Docent på UCL og leder af Nationalt videnscenter for læremidler (læremiddel.dk)

    Podcasten er udgivet med støtte fra Lærernes A-kasse.

  • Hvis du kigger ind i danskundervisningen rundt på de danske skoler, vil du ikke se det samme. Der er forskel på, hvilke tekster der er i fokus, hvilken rolle læreren spiller, hvilke aktiviteter der er i gang, og hvilken indflydelse eleverne har i undervisningen. Men hvilke begrundelser og forståelser af danskfaget ligger bag de valg, læreren træffer i danskundervisningen? Det har lektor og underviser på læreruddannelsen ved UC Syd, Dorthe Carlsen netop undersøgt i sin Ph.d. Hun kommer frem til fire såkaldte danskdidaktiske forståelsesmåder. Dansk som kulturfag, dansk som praktisk musisk fag, dansk som brugsfag og dansk som samfundsfag. Dorthe udfolder de fire forståelsesmåder – og deres forfaldsformer - i denne udgave af Stemmer fra skolen. Hvilken dansklærer er du? Vi har ladet to erfarne dansklærere og danskvejledere lytte til interviewet med Dorthe for at undersøge, om de kan genkende dem selv og deres kollegaer i de fire beskrivelser – og ikke mindst for at tale med dem om, hvordan de kan bruge Dorthe Carlsens forskning i deres praksis som dansklærere.

    De to dansklærere og danskvejledere er Kia Lundsgaard fra Holmegaard Heldagsskole og Stine Kuntz fra Engstrandskolen.

    Podcasten er udgivet med støtte fra Lærernes A-kasse

  • I denne udgave af Stemmer fra skolen dykker vi ned i skolens præstationskultur. Flere elever og lærere oplever nemlig, at det at lære mere er et spørgsmål om at opnå den helt rigtige præstation frem for processen frem til resultatet og den faglige og sociale udvikling eleven befinder sig i. Den kultur har de arbejdet på at ændre på Gammlegaardsskolen i Aarhus. Vi har besøgt skolen og talt med Pædagogisk leder Jasper Staffensen og lærer Jens Smith Kjølby.

    Anders Petersen er lektor i sociologi ved Aalbolrg universitet og han har sammen med phd-studerende, Søren Chr. Krogh, skrevet bogen Præstationskultur, udgivet af Aarhus universitetsforlag. Vi har talt med Anders om hvilken betydning det har for mennesket at leve i et præstationssamfund og hvordan vi i skolen bør arbejde med at skabe præstationsfrigørende rum.

    Podcasten er lavet med støtte fra Lærernes A-kasse.