Episoder
-
Før tørlægningen af Lammefjorden og etableringen af Audebodæmningen var Tuse Næs et knudepunkt for trafikken til og fra Odsherred. Der var færgefart over Holbæk Fjord mellem Holbæk og Hørby og over Lammefjorden mellem Kisserup og Kongsøre. I en periode var der også bådfart mellem Bognæs og Orø.
Trafikken fra Hørby til Kisserup gav grundlag for færgekroer i både Hørby og Kisserup, og trængte man til en pause på strækningen herimellem, var der også et "vandhul" i Udby, hvor der lå en lille kro over for kirken.
Tre historiske personer fra Næsset fortæller her deres erindringer om den tid.
Først er det Alf Olsen (foto). Omkring minutal 5:00 i optagelsen er det Aage Larsen, som overtager fortællingen. Og til sidst - omkring 24:50 - er det Niels Gregers Jensen.
Optagelserne er mere end 50 år gamle, og lydkvaliteten er desværre ikke den bedste - men historien er god! -
Søndag den 30. juli kunne interesserede opleve en historisk samtalesalon på Hørbygaard. Lokalhistorisk Forening fik tilladelse til at optage den spændende historie om Lottie von Wernhardt, som blev gift Castenskiold to gange, og om familien Castenskiolds engagement i tidens store omvæltninger i Europa.
Ettie Castenskiold, Jesper Düring og Katrine Nyland Sørensen stod for en times inspirerende samtalesalon, hvor de fremviste breve, malerier og medrivende fortalte om både lokale og storpolitiske dramaer.
Godsejer Christian Castenskiold står for introduktion og velkomst. God fornøjelse.
Optagelsen er fra juli 2023. -
Mangler du episoder?
-
Camilla Castenskiold kom til Tuse Næs i 1961, hvor hun blev gift med den daværende ejer af godset Hørbygaard, Claus Castenskiold.
Camilla Castenskiold fortæller om den udvikling, hun har været en del af inden for husholdning, landbrug og samfund på Tuse Næs – og også om Hørbygaards historie.
Optagelsen er fra marts 2023. -
Jens Finn Nielsen er født i 1942 og opvokset på Tuse Næs. Med en enkelt afbrydelse har han altid boet på Tuse Næs.
Finn fortæller om sit liv på Næsset og nogle af de mange historier han kan om næsboerne. Optagelsen er fra marts 2023. -
Birgit Frederiksen kom til Tuse Næs i 1957. Hun mødte sin mand Verner, de blev gift, og hun har levet sit aktive liv på Tuse Næs siden.
Optagelsen er fra november 2022 -
Uglerup Smedie var omdrejningspunktet for Mogens Pedersens tilværelse frem til hans død i april 2022. Han overtog smedjen efter sin far, flyttede den over i den tidligere brugsforretning og overdrog den senere til sin søn, Jesper Pedersen. I denne podcast fortæller Mogens om sin opvækst og tilværelse i Uglerup.
Optagelsen er fra marts 2018. -
Poul Jensen er født og opvokset på Tuse Næs. Med få afbrydelser har han levet og arbejdet på Tuse Næs. Gydda stammer fra Vig og møder Poul, mens hun tjener på Hagestedgård.
De fortæller om deres tilværelse med landbrug og familie.
Optagelsen er fra marts 2022. -
I denne optagelse fortæller Ejnar Nielsen, Uglerup Huse, om barndomshjemmet på Tuse Næs - i hverdag og til fest. Optagelsen er lavet af sønnen, Jørgen V. Nielsen, og stammer fra februar 1990.
-
Karen og Børge Iversen er begge indfødte næsboer. Parret drev i mange år landbrug på Børges fødehjem i Markeslev Huse, herunder også minkproduktion. Hør om opvæksten og tilværelsen på Tuse Næs, hvor de i dag er bosat i Hørby.
(Optaget 21. august 2020) -
Mindst tre generationer går der, før du er næsbo. Det har altid været definitionen fra 86-årige Egon Henriksen, Faurbjerg, som selv er 8. eller 9. generation næsbo og sammen med Salli har tre generationer af efterkommere boende på Næsset. Han er dog begyndt at slække på 3-generationer definitionen, fortæller han i denne podcast om sin tilværelse på Næsset – som fodboldspiller, mælkemand, savværksejer, brandmand og jæger. Men at han skulle være 3 procent københavner, som det fremgår af slægtsbogen – det vil han ikke høre tale om…
Optagelsen er fra marts 2020. -
Lisbeth Olsen har boet det meste af sit liv i Udby. Hun blev uddannet damefrisør. Hun var gift med Villy Olsen, som drev maskinstation og med tiden blev hun medhjælpende hustru. Nu bor hun på Ridebanevej på den jord, der i sin tid hørte til hendes fødegård, Skovgaard.
Optagelsen er fra februar 2020. -
Henrik Leonhardt fortæller om sin tilværelse som professionel fisker, hvor han med Hørby Havn som udgangspunkt har fisket i blandt andet Isefjorden, men også længere væk.
Optagelsen er fra februar 2019. -
Historien om Børnehaven Tuse Næs
Historien om Børnehaven Tuse Næs
November 30, 2019
29. marts 2019 lukkede Børnehaven Tuse Næs - 26 år efter, at den åbnede 1. februar 1993 som en puljebørnehave; en mellemting mellem en privat og en kommunal institution. I de 26 år var der kun to ledere; Yvonne Thygesen i de første 24 år og Mette Kring i de sidste to.
Hør de to ledere fortælle historien om Børnehaven Tuse Næs.
Optagelsen er fra marts 2019. -
Hans Therkildsen stammer fra Vendsyssel, men har boet på Tuse Næs siden begyndelsen af 1950'erne. Han fortæller om et liv med mange forskellige arbejdsopgaver og oplevelser i Jylland, på Fyn og på Næsset.
Optagelsen er fra august 2019. -
Dyrlæge Thomsen flyttede i 1959 til Mårsø, hvor han sammen med Erik Jørgensen drev fælles praksis i en årrække. Her fortæller Thomsen om årene som dyrlæge på Tuse Næs og de følgende år, hvor han og hustruen Ellen dyrkede deres interesser, ikke mindst geologi. Optagelsen er fra november 2019. Bent Holm Thomsen døde i januar 2020, 93 år gammel.