Episoder
-
I denne uges særafsnit af ’Venskabt’ deler Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard ud af deres ’ekspertviden’, når de dykker ned i en række breve fra lytterne, såsom: Er det for sent at kondolere for nogen, der døde for et halvt år siden? Hvordan finder man en sund målestok for langvarige forhold? Og kan ens udeboende barn gøre krav på at beholde sit værelse hjemme? Du kan høre de to venner komme give deres besyv med på nogle af livets store spørgsmål i sæsonens sidste afsnit.
Værter: Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard
Producer: Maja Vase Kvist
Klip: Thomas Rosenberg Lehmann
Redaktør: Emil Norsker -
I denne uges afsnit af 'Venskabt' bryder de to værter op i egne og lytternes kærestebrud. Her vendes nogle af de mange grunde til, hvorfor et brud kan oplevedes så svært. Både for den der forlader og den der bliver forladt Derudover er vi såmænd nået til vejs ende for parrene i ”Gift ved første blik”, hvor vi endelig får at se, om prognoserne holder stik.
-
Mangler du episoder?
-
I denne uges afsnit af 'Venskabt' skal det handle om parmiddage. Et listigt arrangement i forklædning erfarer de to værter. For dem er det snarere en arena hvor man dyster om at være det bedste forhold. Indbakken afslører ditto hvordan kønsrollerne også her kan udspille sig i fuld flor. Det og meget andet gør sig ligeså gældene når værterne stikker hovedet forbi parrene i 'Gift ved første blik'.
-
I dennes uges afsnit af 'Venskabt' skal det handle om konflikter i parholdet, og hvordan vi håndterer dem, når de opstår. Det er nemlig ikke blot et spørgsmål om forsoning med den bedre halvdel, men også de ofte hengemte strategier, som vi alle bærer rundt på. En tese de to værter bringer i spil, når de i det nye afsnit af ’Venskabt’ vender det kritiske spejl mod dem selv og parrene i ’Gift ved første blik’.
Værter: Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard.
Klip og produktion: Maja Vase Kvist
Redaktør: Emil Norsker -
I denne uges afsnit af ’Venskabt’ taler de to værter om det at flytte sammen
og giver samtidig en status på, hvordan parrene fra ’Gift ved første blik’ selv grejer flytteræset an. For når man skal flytte sammen med en partner, er det sjældent møblerne, som vejer tungest. Det er snarere vores eget vanedyr, som vi bringer med os i bagagen.
Værter: Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard
Producer: Maja Vase Kvist
Redaktør: Emil Norsker -
Annika er syg, så 'Venskabt'-panelet har i denne uges afsnit fået selskab af Heartbeats helt egen ”Gift ved første Blik”-ekspert, Thomas Balslev. Sammen lander de to skeptisk smagsdom over de fem TV-pars bryllupsrejser og kommer derudover ind på hvorfor parrejsen er den ultimative partest.
Værter: Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard
Produktion og klip: Mikkel Weinell
Redaktør: Emil Norsker -
De to værter lader sig i denne uges afsnit kritisk dvæle ved bryllupsfestens uundvigelige gamle onkel -bryllupstalen. Med udgangspunkt i historier fra indbakken, forsøger de at diskutere sig frem til faldgruberne, og hvordan man undgår dem.
I anden halvdel vendes det nye afsnit af 'Gift ved første blik', hvor parrene har bevæget sig væk fra kirkegulvet og for alvor skal lære hinandens dynamikker at kende.
Værter: Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard
Produktion og klip: Maja Vase Kvist -
Vi har netop afsluttet første sæson af vores populære podcast ’Venskabt’, og vi tager allerede hul på en helt ny, hvor vi hver uge vil tage udgangspunkt i DR-serien ’Gift ved første blik’. Denne uges afsnit sporer sig ind på brylluppets indledende runde, nemlig polterabenden.
Advarsel: Indeholder spoilers for afsnit 1 og 2 af 'Gift ved første blik'. -
Søskende kan lære os selvindsigt, og hvad det vil sige at gebærde sig i et fællesskab. Til gengæld skal man deles om forældrenes opmærksomhed og må oftere tilsidesætte egne behov, hvilket kan slå gnister. Samtidig er det heller ikke helt ligegyldigt, hvilket køn du er. I hvert fald ikke hvis du spørger de to værter, der i ugens afsnit vil diskutere betydningen i det at være én iblandt søskenderækken.
-
De har begge skabt en karriere, hvor humoren er et afgørende element. Men der er stadig store forskelle på, hvordan mænd og kvinder bruger det, og hvad der giver belønning. For det at sige noget sjovt kræver en kæmpe risikovillighed.
Det kan du høre om i dette afsnit, hvor de også åbner indbakken og kommer med en kulturanbefaling. -
Forfængelighed kan komme i mange afskygninger. Det kan være over egen krop og udseende, men også ting som karriere.
I denne uges afsnit dykker Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard ned i fænomenet og deres fælles had til sommeren, hvor man bliver konfronteret med andres kroppe og lykke, mens man selv føler sig utilstrækkelig. -
Når man er ung, er diskussionen om utroskab meget sort/hvid. Men senere kommer der flere nuancer, og der er sjældent kun én forklaring og én skurk. I dette afsnit af ’Venskabt’ taler Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard om svigt, sex, sandhed og alle de mange andre ting, der omkredser utroskab.
-
Det kan være svært at finde ud af grupper, og hvordan de fungerer – især hvis man står udenfor? I dette afsnit taler Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard om drenge- og pigegrupper, og hvordan de begge har haft svært ved at finde fælles fodslag hos deres eget køn. Her prøver de at forstå forskellene mellem grupperne, og hvordan det måske bliver nemmere med alderen at finde de gode ting i en fasttømret skare. Og så tager de imod kommentarer og spørgsmål fra Sebastians Instagram-profil, Herlige Svend.
Værter: Annika Aakjær & Sebastian Lynggaard
Produktion og klip: Clara Koed
Redaktør: Emil Norsker -
Hvad skal podcasten egentlig hedde? Annika Aakjær og Sebastian Lynggaard holder åbent brain storm-møde i denne første episode, hvor de også fortæller om, hvorfor det er vigtigt at tale om venskaber på tværs. Hvordan det at have venner af et andet køn er en gave. Og hvordan det måske kan løse mange af de kønsproblemer, vi har.
Værter: Annika Aakjær & Sebastian Lynggaard
Produktion og klip: Clara Koed
Redaktør: Emil Norsker