Spilt
-
Podcast af digitalbalance.dk med søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet.
Emner: Digitale og sociale mediers indflydelse på søvn, søvnens vigtighed, søvn og immunforsvar, søvnlængde, søvn i andre kulturer, hvordan kan jeg sove bedre? Og meget mere... -
Maja oplevede allerede i slutningen af 30-erne symptomer, som hverken hun eller lægen kunne forklare. Først efter 3 års undersøgelser måtte de konkludere, at det skyldtes hormonelle forandringer, og at der ikke var andet at gøre ende at vente til de gik over. I mellemtiden måtte Maja lægge ambitionerne om en ledelsesstilling på hylden. Det blev startskudet til Hormoner på Arbejde. Hør Maja fortælle om sin oplevelse og sine overvejelser om at tale åbent om hormonelle gener på sin arbejdsplads - både med sin leder og som leder.
-
Skuespiller Anne Louise Hassing taler om vigtigheden i at vi fortsat bliver klogere på overgangsalderen og om hvordan hun selv måtte søge viden, da overgangsalderen ramte hende.
Lektor og Ph. D. ved Københavns Universitet Maria Hybholt gør os klogere på den forskning hun netop er i gang med og hvorfor viden om overgangsalderen handler om meget mere end hedeture.
Vært: Annamette Fuhrmann.
REdigering: Ida Frisk Carstensen.
-
I denne introduktionsepisode spørger vi, hvorfor mental sundhed er blevet et centralt tema i kreative arbejdsliv. Dan Hvidtfeldt og Philip Mumgaard deler baggrunden for projektet, deres motivation og refleksioner over, hvordan forskning og praksis kan mødes for at skabe sundere kreative kulturer.
-
USA har fået nye kostråd. Og det er ikke bare en finpudsning af de foregående. Nej, de har simpelthen genindført madpyramiden – men vendt den på hovedet. Nu er røde bøffer i toppen og fuldkorn i bunden, men hvordan er de kommet frem til de anbefalinger? Og vil rådet om at “spise rigtig mad” gøre amerikanerne sunde igen? Det er temaet i denne snak hvor Jonas Germann desuden løfter sløret for processen bag de nye kostråd, hvor uvildige ekspertråd er blevet pure afvist.
-
Mange af os savner mere nærvær – særligt i vores relationer. Vi sidder over for et menneske, vi holder af, men tankerne er et helt andet sted: allerede videre til det næste, tilbage til noget der skete i går, eller midt i bekymringer om noget, der måske aldrig sker. Men hvad vil det egentlig sige at være nærværende – og hvorfor er det så svært at være mentalt til stede i det, der foregår lige nu? Det er temaet for dette afsnit, hvor vi ser på, hvad nærvær konkret gør for vores trivsel og vores relationer og ikke mindst: hvad du selv kan gøre for at træne evnen til at være mere til stede i hverdagen. Referencer ligger på detoxdinhjerne.dk