Эпизоды
-
Han bliver for alvor folkeeje, da han i 30'erne lander rollen som den handlekraftige taxachauffør med det hårde ydre og det bløde indre.
Taxa-Mike bliver en af de største karakterer i tv-serien Taxa og startskuddet på en lang karriere i dansk film og tv-drama for Peter Gantzler. Men før han redte håret tilbage, tog læderjakken på og tændte cigaretten, var han en dreng, der sørgede over tabet af sin far. Han skulle finde glæden i sine venskaber frem for i skolen - og ikke mindst finde kærligheden på et filmset.
Det er episoder i hans liv, vi besøger gennem den musikken, der formede ham i 10'erne, 20'erne og 30'erne.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesign: Jacob Zaulich
Redaktør: Kasper Overby -
"Det handler om at være dygtig." Sådan har det altid været for Marc, bedre kendt under rapaliaset Johnson. Og Johnson blev dygtig på mikrofonen, hvor han står bag moderne rapklassikere og klubhittet "Hey Shorty". I dag har han dygtiggjort sig inden for konkurrenceskydning og er nu både på landsholdet i skydning og i dansk hiphop. I 10-20-30 får du Johnsons formative soundtrack med historier om en lille, opmærksomhedssøgende og soul-afhængig Marc, der desværre mister sin far som ganske lille. I ungdommen fandt han rapmusikken, kom til Atlanta og mødte en af verdens smukkeste mænd i en tøjbutik: R&B-ikonet Usher!
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesign: Jacob Zaulich
Redaktør: Kasper Overby -
Пропущенные эпизоды?
-
Du har kunnet opleve hende på tv, i teatret eller på spillesteder gennem de seneste år. For Emma Sehested Høeg har aldrig lagt sig fast på én enkelt kunstform eller forspildt en chance for at optræde. I 10-20-30 optræder hun som guide på et nostalgitrip gennem sit musikalske liv. Fra barndommen, hvor Stevie Wonders musik var soundtracket til bilferier og optrædener foran familien. Til ungdommen, hvor en plade med en legendarisk dansk duo fik hende til at føle sig lykkeligt fri. Og til voksenlivet, hvor en spansk sangerinde fik hendes hjerne til at eksplodere i London.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesign: Jacob Zaulich
Redaktør: Kasper Overby -
I 20 år har hun dækket sport på tv, og nu gælder det VM i fodbold, som hun skal sende ind i vores stuer på DR. I 10-20-30 sender Tina Müller os tilbage til tre musikalske nedslag og forelskelser, der har formet hende. Fra teenageforelskelsen i New Kids on the Block til forelskelsen i fodbold og drengene i bussen på vej til et stævne i Ungarn - og videre til en akavet Poul Krebs-episode med sin mand på Rådhuspladsen.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesign: Jacob Zaulich
Redaktør: Kasper Overby -
Hun endte som vært på et af Danmarks største underholdningsprogrammer - Vild med dans. Men vejen dertil bød på flere versioner af Sarah Grünewald: Barnet, der drømte om at komme på tv i Tyskland. Den unge, der - efter en turbulent skoletid - pludselig blev model i Paris. Og den voksne, der har fundet den ultimative lykke i sine venskaber. Alt dette med både rock og RnB som lydtapet. Kom med, når vi stikker snuden i lydsporet til Sarah Grünewalds liv og dykker ned i tre fortællinger fra hendes barndom, ungdom og voksenliv.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesign: Jacob Zaulich
Redaktør: Kasper Overby -
Du kender ham som den benhårde forretningsmand "Don Ø".
Og ligesom den Marlon Brando-karakter, han blev opkaldt efter, er han heller ikke typen, der let ryger på halen over noget.
Men i 10-20-30 møder vi også en Flemming med et blødt punkt for Doris Day - og et liv, der tog en afgørende drejning, da et alvorligt trafikuheld nær kostede ham benet og ad omveje førte ham til toppen af Parken Sport & Entertainment.
Livet har budt på masser af kampe både inden- og udenfor banen og i dag bruger han sin stemme på at sætte fokus på kampen for folk, der er ramt af alzheimers, som hans hustru netop er gået bort med.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesign: Jacob Zaulich
Redaktør: Kasper Overby -
Han fik sit eget tv-program, da han til en audition valgte noget så simpelt som at koge en kartoffel, og han blev kendt som kokken Claus Meyer, selv om han ikke var uddannet kok.
I dag er han serieiværksætter med fokus på mad og gæst i 10-20-30. Sammen dykker vi ned i tre vigtige perioder i hans liv - og ikke mindst soundtracket til dem: fra farens dyrkelse af stærke mandeidealer og Elvis til de svedige dansegulve på Københavns natklubber.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesign: Jacob Zaulich
Redaktør: Kasper Overby -
Hun er vært, når modige singler kaster sig ud i kærligheden på tv i Bachelor/Bachelorette og dater for rullende kameraer - og det er ikke tilfældigt. Petra har nemlig altid selv stået meget personligt frem i sine tv- og radioprogrammer.
I 10-20-30 deler hun endnu mere ud og tager os med på en musikalsk tidsrejse: fra barndommens ostemadsdanse med Prince som soundtrack, til en kort karriere på P3, hvor "ingen" ville høre hendes personlige historier - og videre til en lettere akavet legeaftale med Guldimund.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesign: Jacob Zaulich
Redaktør: Kasper Overby -
10-20-30 varmer op til Eurovision med stemmen, der har kommenteret verdens største musikshow i 15 år!
Han blev kaldt "Grand Prix-Ole" i skolen, og måske lå det allerede i kortene, at hans destination var glimmer og ild.
Vejen dertil gik dog via politikerdrømme, provinsdiskoteker, nyhedsjournalistik - og ikke mindst musikken, der formede ham.
Og netop tre af de sange dykker vi ned i.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesign: Jacob Zaulich
Redaktør: Kasper Overby -
Peter vokser op i Risskov i Aarhus, hvor han nærmest er et fast punkt på dagsordenen til forældremøderne.
Han ser mest af alt op til de store drenge, når den ikke står på kinddans til klassefesterne. Men hans forældre tror på ham, og han tror nok på sig selv til at gå efter sine drømme.
De bliver indfriet, da han en dag indfinder sig på P3 med sit helt eget radioprogram.
I dag er Peter Falktoft podcastvært og familiefar med hustru og hund, men i 10-20-30 dykker vi ned i fortidens musikalske højdepunkter, der har formet Falktofts fundament.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesign: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby -
Stemmen i Love Shop kunne, ifølge ham selv, hverken synge eller spille klassisk guitar. Alligevel endte han med at danne bandet, der gav os poesi og melankoli, som stadig hænger ved.
Vejen til Love Shop begynder i Viborg, hvor Jens udgjorde halvdelen af byens punkmiljø, og fører videre til København, hvor mødet med flere helte blev afgørende for, at han endte som rockstjerne - og ikke i en bankkælder.
I 10-20-30 tager vi dig med til tre afgørende, musikalske nedslagspunkter i Jens Unmacks barndom, ungdom og voksenliv.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesign: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby -
Der er både Fame, performance og store følelser på lydsporet til skuespiller og manuskriptforfatter Lisbeth Wulffs barndom, ungdom og voksenliv. Som barn flyttede hun fra Lesotho i det sydlige Afrika til Birkerøds sociale boligblokke, hvor det lokale mobildiskotek og venneflokken lagde de første byggesten til et liv i underholdningsbranchen. Vi tager på rundtur i musikken, der prægede Lisbeth, før vi for alvor lærte hende at kende i blandt andet Borgen, Trines Mor og senest Den skyldige på DR1.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby -
I mere end 20 år har Mads Steffensen været vært for nogle af de største programmer på radio og tv. Det har dog aldrig handlet om ham selv - men det skal det nu. Med musikken som dåseåbner tager han os med til tre nedslag i sit liv. Fra "den blonde prins" i udkants-Aalborg, der var en hidsigprop på fodboldbanen, til en kort karriere som gademusikant i Londons undergrund og til et skænderi med et one-hit-wonder som baggrundslyd.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby -
Hun blev kendt i Fællessang-programmerne på DR, der samlede Danmark om sang i tiden efter coronapandemien. Men Katrine Muffs egen historie er også en historie om splittelse, længsel og forløsning. Som barn blev hun holdt udenfor, som ung var hun ulykkeligt forelsket, og som voksen fik hun manden og familien. Én ting har hun dog altid haft med sig som makker: musikken - og den deler hun ud af i 10-20-30.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby -
Balletbarn, kogebogsforfatter, skuespiller, vært og manuskriptforfatter. Det er bare et par af de titler, vi kan sætte på Ibi Støving. Ibi har aldrig haft lyst til at slå rødder - og det kommer tydeligt til udtryk, når hun i 10-20-30 tager os med til tre musikalske nedslag i sit liv.
En tur, der tager os fra Østjylland til Hollywood og fra Playboy Mansion til Rigshospitalet.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby -
Præstesønnen Pouls liv tog en drejning, da han som yngste barn i en kæmpe børneflok flyttede med familien til storbyen Esbjerg.
Her fik han chancen for at charmere sig ind i en sejere vennegruppe - og samtidig opbygge den musikalske ballast, der siden har rustet ham til et aktivistisk liv i kampen for dem, der ikke bliver hørt. I 10-20-30 tager manden, der i folkemunde er blevet kaldt Poma'en, os med på et nostalgisk trip: fra flaskeølsfest hos knallertdrengene med syrerock i pladesamlingen til opgøret med lærerne på Journalisthøjskolen - og videre til rollen som chefredaktør på Ekstra Bladet, hvor store beslutninger indimellem måtte træffes på en festival, under et regnslag, mens yndlingsbandet spillede.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby -
Han var den første dansker, der vandt en etape i de tre største cykelløb i verden. Jesper Skibby elskede det hårde Albertslund, hvor en spade var en spade. Han elskede den hårde ledelsesstil, en hård belgisk politikommissær og at slide sig til karrierens største sejre op gennem 90'erne. Men da han parkerede cyklen og mødte det mytiske sorte hul, der rammer cykelryttere efter karrieren, blev livet anderledes hårdt. I 10-20-30 fortæller Jesper, hvordan den hårde rock har stået ham bi i alle livets faser. Fra den første koncert med idolerne, der lærte ham, at det var OK at være en flabet gadedreng - til tiden efter, at han havde kørt sit sidste løb, hvor den hårde rock og vennernes håndsrækninger hjalp ham videre i livet.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer og klipper: Mads Gundersen
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby -
Han har optrådt, siden han deltog i 'Scenen er din' med juniorsang på TV2. Siden da har han landet rollen som 'Ivar The Boneless' i megaserien Vikings - og senest har han indtaget scenen som vært på Dansk Melodi Grand Prix. I 10-20-30 besøger vi tre musikalske øjeblikke i Alex Høgh Andersens nu 31-årige liv: Fra barndomsværelsets cd-afspiller, omgivet af fodbolde og rollespilssværd, til livet i Dublin som verdenskendt skuespiller, der stadig ikke kan finde ud af at vaske sit tøj. Og hjem til Danmark igen - hvor musikken hjalp ham med at sætte ord på sine følelser til sin kæreste.
Vært og tilrettelægger: Signe Muusmann
Producer: Valdemar Stauning
Klipper: Mads Gundersen
Lyddesigner: Frederik Ludwigs
Redaktør: Kasper Overby -
Kære lytter. Tak fordi du lytter med. Husk at der er flere afsnit af denne podcast i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør mange flere afsnit.