Episodes
-
Martin Krasnik taler i ugens Avistid med Vibeke Schoue Tjalve om, hvorfor halvdelen af amerikanerne frygter, at der udbryder borgerkrig inden længe, og hvor den særlige amerikanske følelse af fællesskab blev af.
Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen og Pauline Nystad.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fra den ene dag til den anden mistede amerikanske kvinder den forfatningsmæssige ret til abort. Fem højesteretsdommere hev tæppet væk under den 50 år gamle rettighed. Det til trods for at flertallet af amerikanerne går ind for fri abort. Hvad kan Højesteret ellers finde på at rulle tilbage? Journalist og forfatter Sarah von Essen og Weekendavisens tidligere USA-korrespondent Ole Nyeng gæster Avistid.
Programmet er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Missing episodes?
-
Weekendavisens Arne Hardis og Hans Mortensen har i denne uge fortalt om den kommende beretning fra Minkkommissionen. Den er - for at sige det mildt - meget kritisk over for Statsministeriet. Men hvad skal man lægge i kritikken? Hvad betyder det, når Statsministeriet ifølge kommissionen er skyldig i både tilsidesættelse af demokrati og retsstat og grov vildledning af offentligheden? Og kan man egentlig gøre noget så alvorligt - og stadig påstå, at det var uforsætligt?
Alt dette - og mere til - når Hardis og Mortensen fortæller i ugens udsendelse.
Avistid er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen PedersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Martin Krasnik inviterer fire af Weekendavisens stærke skribenter på scenen i Allinge på Folkemødet for at tale om den undtagelsestilstand, invasionen af Ukraine har placeret os i.
»Efter Ukraine-krisens start diskuterer vi hver morgen og hver aften, hvordan går det for ukrainerne. Det er hovedsamtalen hjemme hos mig,« fortæller udlandsredaktør Anna Libak blandt andet.
Mød hende samt skribenterne Søren K. Villemoes, Hans Mortensen og Poul Pilgaard Johnsen, som hver især forholder sig til den nye globale værdikamp og deres egen journalistiske rolle i den.
Avistid er produceret af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
»Hvad fanden er det for et samfund, vi lever i, hvor der kan køre sådan nogle sager, som ingen har ansvar for.
Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen holder sig ikke tilbage, da han i samtale med politisk reporter Hans Mortensen på Folkemødet sætter ord på forløbet i FE-sagen.
På Weekendavisens scene i Allinge argumenterer det sigtede, mangeårige medlem af Venstre slagfærdigt for sagens politiske karakter:
»Jeg har diskuteret sagen med Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen for at høre, om det kunne være foregået i vores tid. Og det er helt umuligt.«
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Når bilderbergerne mødes, er offentligheden ikke inviteret. Det var Ida Auken og chefredaktør Martin Krasnik, der begge deltog i Bilderberg-mødet i Washington i sidste weekend.
En af de mest sejlivede sammensværgelsesteorier handler om disse årlige møder. Her samles den vestlige verdens elite, lyder det, og træffer hemmelige beslutninger for hele kloden.
Men hvad foregår der i virkeligheden, når premierministre, efterretningschefer, oliedirektører og tech-ledere mødes? Har de svarene på Ukraine-krigen, klimaforandringerne og økonomien? Kort sagt: kan bilderbergerne redde verden?
Ida Auken og Martin Krasnik taler i ugens Avistid om stemningen bag de lukkede døre og sammenligner deres noter fra årets debatter på årets Bilderberg-møde.
Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen og Marie Louise Vesthardt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I morgen stemmer vi om forsvarsforbeholdet. Men i overmorgen begynder det politiske drama.
Weekendavisens politiske penne Arne Hardis og Hans Mortensen trækker linjerne op inden valgdagen.
Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Morten Messerschmidt er enig i, at situationen for Europa har ændret sig drastisk med Ruslands overfald på Ukraine. Mon ikke der er noget i ham, der tøver lidt, før han stemmer nej til forsvarsforbeholdet på onsdag? Er der ikke noget inde i Messerschmidt, der jo elsker vores gamle kontinent, som hvisker: Vi skal da være med! Vi skal bidrage til at forsvare vores fælles værdier!
I så fald skjuler han det godt.
»Dansk sikkerhedspolitik skal være styret af interesser, ikke værdier. Og jeg mener, at de værdier, der udvikler sig i EU er helt modsat både mine, Danmarks og Europas værdier,« siger Messerschmidt i en samtale om Danmarks grundlæggende placering i Europa og verden.
Martin Krasnik mener, at forbeholdet er blevet uudholdeligt. Messerschmidt siger, at et nej vil sende et vigtigt og meget positivt signal til alle.
Hør deres samtale i ugens udgave af Avistid.
Programmet af produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Fra Uffe Ellemann-Jensens stuer kan man se ud over Øresund. At svenskerne på den anden side af vandet nu bliver en del af NATO »forandrer alt« siger han. Han er stærkt påvirket af, at Norden nu vil stå samlet i alliancen, og at svenskerne og finnerne træder ind foran Danmark i fronten mod Rusland.
Men er Sveriges og Finlands NATO-medlemskab udtryk for, at Ellemanns verdensbillede var en illusion? At Vesten alligevel ikke kunne skabe et samlet og fredeligt Europa? Skal demokratierne – som nogen foreslår – tilpasse sig og have mere forståelse for autokraters og diktatorers krav – sådan som de gjorde under Den Kolde Krig for at sikre os selv?
Mød Uffe Ellemann-Jensen i ugens Avistid, hvor han også taler om folkeafstemningen om Danmarks forsvarsforbehold. Er man forvirret over den afstemning, siger han, er det »udtryk for dovenskab«: »Helt ærligt: man kan jo bare sætte sig ind i tingene!«
Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I dag må man begære stort set alt. Undtagen manden med magt. Han er det mest perverse tema i samtidens scenekunst.
Teaterscener med kannibalisme, forbudte begærsobjekter og voldsom maskulinitet vidner om en dramatik, der eksperimenterer med den moderne seksualmoral. Kunsten er ifølge skribent Linea Maja Ernst blevet ventil for det perverse. Især for tidens yndlingsperversion: »den magtfuldkomne mandemand«.
Det perverse opstår i uforenelige sandheder, som kunsten kan vise os: Blandt andet i Kannibalen, en morbid kærlighedsfortælling om to mennesker, der drømmer om at blive ét kød, hvorfor den ene dræber og spiser den anden.
»Vi forstår begæret efter et andet menneske. Men vi forstår ikke, at man er nødt til at skære nogens penis af og stege den for at komme dertil,« siger Linea Maja Ernst om forestillingen, der bygger på en kannibalsag fra virkeligheden.
Kan man samtykke til at blive spist eller slået? Lider vi af et kollektivt daddy-kompleks? Og er der håb at hente i maskulinitetens vildbasse-energi? Det er spørgsmålene i ugens Avistid.
Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt, Birgit Nissen Pedersen og Leah Skovby Burke.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Sommerhuset har aldrig været mere populært. Men kan det være et frirum, hvis vi samtidig vil have helårsboligens bekvemmelighed? Og hvorfor bliver det lidt kedelige par altid myrdet i sommerhus på film?
Det skriver Linea Maja Ernst om i artiklen »Den anden bolig«, som De kan lytte til her.
Artiklen kan også læses her: https://www.weekendavisen.dk/2022-18/kultur/den-anden-bolig
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Sovjetunionens sejr over Hitlers Tyskland vil blive fejret som aldrig før på mandag den 9. maj. hvor det er Sejrens Dag i Rusland.
Det er blevet Ruslands største officielle mærkedag, og i år får den fuld skrue: For dengang kæmpede man mod tyske nazister, og nu kæmper man angiveligt mod nazister i Ukraine og NATO.
Weekendavisens udlandsredaktør, Anna Libak, taler med militærhistorikeren og Ruslandseksperten Niels Bo Poulsen om, hvad der skal ske, og hvad sejrsdagen bliver brugt til.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
I går meddelte justitsminister Nick Hækkerup til stor overraskelse for de fleste sin afgang fra dansk politik. I denne særudgave af Avistid har Klaus Wivel inviteret politisk journalist Hans Mortensen i studiet for at tale om, hvad det betyder for statsministeren at miste så betydelig en støtte, og hvilke sager de nye ministre i regeringsrokaden må besvære sig med i den kommende tid.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hvorfor voldtager soldater i krig? Hvorfor gør russerne det? Seksuel vold er et af de mest tilbagevendende krigsfænomener. Og det har mange forklaringer.
Fra Ukraine kommer grusomme fortællinger om voldtægter. Er den seksuelle vold et systematiseret russisk krigsvåben? En strategi, der skal nedbryde fjenden? Hvordan skal man forstå, at voldtægt er en del af arsenalet i nogle hære, men ikke i andre?
Voldtægt i krig er et historisk fænomen. Japanerne voldtog systematisk kinesiske kvinder under Nanjing-massakren i 1937, serberne havde i 1990ernes borgerkrig en klar voldtægts-strategi, og de romerske legionærer gjorde det i stor stil på Romerrigets angrebstogter.
“Det er ikke psykopater eller afvigere, der voldtager. Det er helt almindelige, unge mænd, der på kort tid får deres normale normer og moral fuldkommen forandret,” siger filosof og seniorforsker ved DIIS Robin May Schott. Hun gør os i ugens Avistid klogere på voldtægt i krig - i Ukraine og i historien.
Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen, Marie Louise Vesthardt og Leah Skovby Burke.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kort før sin død skrev Weekendavisens tidligere chefredaktør Anne Knudsen om de måder, danskerne fester på: Om den formelle familiefest med taler og sange, om den døddrukne løssluppenhed ved julefrokosten og om vennefesterne, de morsomste inden for festuniverset.
Læst op af journalist Tine Eiby.
Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
For fem år siden var Aske Munck sikker på, at Marine Le Pen ville tabe til Emmanuel Macron. Det er han ikke nu.
På forsiden af Le Figaro ser den højrenationalistiske spidskandidat Marine Le Pen seriøs og afslappet ud. Nærmest præsidentiel som hun står der foran tricoloren. Og det har hun god grund til. For med sit antielitære, nationalkonservative projekt æder hun sig ind på Emmanuel Macron i meningsmålingerne.
Det er en mærkelig, overraskende valgkamp, siger Aske Munck, stemningen er apatisk og frustreret. »Der er en opgivende fornemmelse, som jeg ikke har mødt før. Det er meget bekymrende,« siger ugens gæst, der har fulgt fransk politik i årtier.
Weekendavisens korrespondent fortæller om sin dybe fascination af Frankrig og om et fuldkommen uforudsigeligt valg. Denne gang skal han og Martin Krasnik i hvert fald ikke vædde om udfaldet.
Til sidst i udsendelsen mindes de deres tidligere chef, Anne Knudsen, der døde i sidste uge.
Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt, Birgit Nissen Pedersen og Leah Skovby Burke.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kristian Leth er gået ind i erindringens tåge for at finde sin barndom, hvor noget manglede. Hans far.
»Jeg troede, at jeg forstod det. Jeg troede, at jeg havde styr på det. Jeg troede, at jeg havde lagt det på en hylde«
I ugens Avistid fortæller forfatteren og musikeren Kristian Leth om sin far, Jørgen Leth, der var fraværende gennem hele barndommen. I sin nye bog ‘En vej ud af tågen’ stykker han opvæksten sammen bid for bid og fortæller gribende om faderens fravær: I sit eget liv og som fænomen i en hel generation.
Hvordan kan man fortrænge noget så vigtigt som sin fars manglende tilstedeværelse? Hvordan kan man glemme store dele af sin barndom? Og hvordan finder man dem frem igen? Det er spørgsmålene til Kristian Leth i ugens Avistid.
Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen, Marie Louise Vesthardt og Leah Skovby Burke.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Hele verden er forenet imod Vladimir Putin. Eller er den? Sådan føles det i hvert fald, når man ankommer fra Danmark. Men hvordan taler Sydasiens stormagt med 1,3 milliarder mennesker om »Putins krig«? Lyt til Sonja Furus rapport fra et land, hvor alle børn ved, at Rusland er deres bedste ven.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Da Claus Hjort Frederiksen gæstede Avistid i september 2020, blev hans udtalelser halvandet år senere en del af en alvorlig anklage om landsforræderi. Nu er han tilbage i studiet.
»Det er usandsynligt, at ingen i regeringen har været indblandet i det her,« siger ugens gæst Claus Hjort Frederiksen, som er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 109.
Den tidligere minister var lige kommet hjem fra en tur til massøren, da to politifolk sprang ud foran ham. På baggrund af en række udtalelser – blandt andet til Weekendavisen – blev han d. 20. december sigtet for landsskadelig virksomhed. Den anklage gjorde ham til den femte sigtede i den opsigtsvækkende FE-sag.
Men den tidligere minister mener, at sagen ikke kun handler om statens sikkerhed. Den handler om politik. Om politikeres ytringsfrihed. Og om væsentlige demokratiske spørgsmål.
Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen, Marie Louise Vesthardt og Leah Skovby Burke.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ukraines hovedstad er ved at blive omringet af Rusland. Mens andre ukrainske byer bombarderes voldsomt, tænker de fleste på, hvad der nu skal ske med Kyiv.
Anna Libak og hendes familie har et helt særligt og personligt forhold til Kyiv..
»Der er masser af ting, som mit hjerte banker for, som jeg ikke blander mig i, men det her er så afgørende. Det er lige så afgørende som 1989 - bare med omvendt fortegn.«
I ugens Avistid fortæller Anna Libak om Ukraines hovedstad; om sit eget, om vores og om Vladimir Putins forhold til Kyiv.
Avistid er tilrettelagt og produceret af Birgit Nissen Pedersen og Leah Skovby Burke.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Show more