Episodes
-
I dette afsnit interviewer vi søskendeparret Emma og Victor. De bor i plejefamilie og er under efterværn i øjeblikket. De har fulgtes ad hele vejen igennem deres anbringelse og har desuden også boet sammen på børnehjem.
De fortæller i dette afsnit, om det at bo på børnehjem, plejefamilie og vi får også snakket om efterværn.
Vi er meget taknemmelige for at vi kunne interviewe Emma og Victor, da det er så vigtigt at få anbragte børn og unges historier ud.
Grundet stigende smittetal i samfundet, valgte vi at interviewet skulle foregå over telefonen og kamera. Der kan derfor være visse steder, hvor teknikken driller.
Husk at hvis du sidder som anbragt, tidligere anbragt, professionel eller andet og gerne vil fortælle om din sag eller tanker, så skriv til os. Vi vil meget gerne høre det hele og få mere fokus på dette område.
Husk at følge os på instagram og facebook! -
I dette afsnit taler vi om julen. Vi elsker julen, men det har været en svær tid, da vi var mindre. Hvem skal man holde jul hos? Hvem bliver ked af det? Hvordan kan vi gøre det godt, så de voksne bliver glade og tilfredse?
Nu er vi blevet voksne og kan vælge selv, hvordan vi vil holde jul og det er en stor befrielse.
Føler du at du som anbragt eller tidligere anbragt bliver/blev hørt ift. hvordan du ville holde jul?
Vi ønsker, at alle anbragte får en dejlig jul og at I kan holde den på lige den måde som I vil og ikke hvad andre ønsker. -
Missing episodes?
-
Ifølge Sundhedsstyrelsen fra 2018, er det hver femte, der er anbragt på børnehjem.
Jeg, Kimmie, fortæller om mine tanker, om det at have boet på børnehjem. Børnehjem kaldes også for døgninstitution, men jeg er vokset op med at kalde det børnehjem. Jeg havde en god tid dér, men der er også ting fra den gang, hvor jeg synes at der godt kunne have været strammet op.
Så fortæller jeg, om det at lede efter sine venner derfra, om ikke at kunne finde dem, men at en anden person dukker op. Jeg tror og håber på at det kan ændre nogle ting og sætte nogle flere tanker i gang. Jeg glæder mig hvertfald til at snakke mere med denne person.
Hvis du/I sidder med spørgsmål eller vil dele jeres historie, så skriv til os på:
Mail: [email protected]
Instagram: Bag_om_
Facebook: Bag Om -
I dette afsnit, fortæller vi om det at miste og hvor vigtigt det er at få snakket om, at det kan komme til at ske.
Som anbragt, har man nogle forældre der kan leve et hårdt liv og dermed også større chance for at dø ungt eller lige pludselig.
Kimmie fortæller om, hvordan det var at miste sin biologiske mor, samt plejeforældre og hvad der har været vigtigt for hende.
Liv fortæller om, hvordan det var at miste sin morfar, som hun var så tæt med og som var en stor støtte for hende.
Vi synes det er rigtig vigtigt at få snakket med den anbragte om døden og hvordan man kan forberede sig på dette. Som anbragt kan man sidde med tanker omkring, om man får noget at vide, møder politiet bare op, hvordan dør ens biologiske forældre m.m.
Desuden er det vigtigt at få den anbragte til at sætte ord på, hvad han/hende frygter mest ved dette og at det er helt okay, hvis man både bliver ked af det eller synes det bliver en lettelse. -
Marie har været anbragt hos sin plejemor Birgitte i 18 år. Marie fortæller i dette afsnit, om hvorfor hun har været anbragt, de svære ting, men også hvorfor det er svært at give slip ift. at passe på sin mor.
Birgitte er plejemor og har været det i 25 år. Hun fortæller os om, hvordan det er at være plejemor, hvordan man passer på sit plejebarn og hvornår det er svært at være plejeforældre.
I afsnittet vil I desuden kunne høre en lille smule snorken, som kommer fra familiens to søde hunde.
Musik: Epidemicsound.com
- We come alive, waykap
- Way back when, Gamma Skies -
I dette afsnit, vil I møde to fantastiske familieplejekonsulenter som vi kender igennem netværksgruppen 'Vennestedet'. De er nogle meget vigtige personer i vores liv og vi ved at vi altid kan komme til dem, hvis vi har brug for hjælp eller et godt råd.
I afsnittet kommer vi rundt omkring lidt forskellige dilemmaer, så som; efterværn, reformen Børnene Først, Vennestedet m.m.
De fortæller om deres tanker, hvad der kan være svært, men også hvorfor de brænder så meget for deres arbejde med anbragte børn og unge.
Musik: Epidemicsound.com
- We come alive, waykap
- Way back when, Gamma Skies -
Efterværn er et tilbud, om støtte til anbragte unge fra 18 år og til 23 år. Efterværn kan stoppes og opstartes igen i disse år.
Det har for os været svært med efterværn, da kommunen ikke har været gode til at kommunikere ud, hvilke rettigheder vi havde. Dette emne er netop vigtigt, da vi ved at mange anbragte børn og unge ikke kender til loven og reglen.
Vi kendte ikke til den, det gjorde vores plejeforældre heller ikke.
Musik: Epidemicsound.com
- We come alive, waykap
- Way back when, Gamma Skies -
Samvær har for os været et emne som vi har snakket meget om, da det har fyldt meget under vores anbringelse.
I vil i dette afsnit, få et indblik i hvad et samvær er og hvordan det kan forløbe - både godt og skidt.
Begrebet samvær vil sige at man som anbragt barn eller ung, ser sine biologiske forældre uden for de normale forhold. Dette kan fx. være i et kommunalt tilbud og det er ofte planlagt med kommunen, hvordan samværet skal forløbe. Dette kaldes også for en samværsplan.
Vi fortæller om forskellige episoder under vores samvær med vores forældre og vores tanker omkring dette.
Information:
Serviceloven §71
Ankestyrelsen
Musik: Epidemicsound.com
- We come alive, waykap
- Way back when, Gamma Skies -
I vores første afsnit, vil I her høre om begge vores anbringelser. Vi kommer godt rundt om det at være anbragt, det at have misbrugsforældre og nogle af de svære situationer som vi har stået i.
Det er vigtigt for os at I får et indblik i, hvordan vores anbringelse har været. Måske kan du eller I sætte jer ind i det eller få en større indsigt i dét at være anbragt, hvilke tanker, der kan køre rundt i hovedet på barnet eller den unge og hvor vi gerne så, at der havde været mere opsyn og fokus på os.
Vi er to piger, som har været i de bedste plejefamilier og det vil vi gerne fortælle om. Især fordi dette ikke er mange, der oplever det.
Vores podcast er dedikeret til vores plejeforældre - og alle andre plejeforældre. De gør en kæmpe indsats, for børn og unge, som ikke kan bo hos deres biologiske forældre.
Information: www.vive.dk
Musik: Epidemicsound.com
- We come alive, waykap
- Way back when, Gamma Skies -
Når du lytter til dette intro afsnit, vil du få et indblik i, hvad vores podcast handler om og hvorfor vi har lavet denne.
Vi er glade for at du vil lytte med og vi håber du får en større viden, indenfor det at være anbragt og hvordan det hele hænger sammen.
Vi har mange spændende afsnit på vej, så hold dig opdateret på Apple Podcast eller Spotify.
Hvis du eller I har spørgsmål eller noget, som skal uddybes, så skriv til os på:
[email protected]
eller find os på instagram: Bag_Om_
Du må også gerne skrive til os, hvis du vil være med i denne podcast og fortælle om din anbringelse eller du kommer fra en organisation, som arbejder med anbragte børn og unge og gerne vil have fokus på jeres arbejde.
Information: www.vive.dk
Musik: Epidemicsound.com
- We come alive, waykap
- Way back when, Gamma Skies