Episodes

  • Det er fredag og Danmarks bedste sladdermagasin giver dig ugens bedste sladderhistorier. 

    I studiet sammen med vikaren fra helvede Anna Thygesen, sidder Marlene Weibøl, Jacob Heinel Jensen og Thomas Heurlin. Med på telefon i første time har vi Jakob Steen Olsen. Så den får ikke for lidt denne fredag. 

    Den folkekære musiker Bent Fabricius Bjerre afgik efter kort tids sygdom ved døden i denne uge. Han huskes for hans flotte klavermelodier og Jakob Steen Olsen tegner sammen med panelet et portræt af manden og hele hans meget lange karriere.

    Prins Joachim fik tidligere på ugen en blodprop i hjernen. alt tyder heldigvis han kommer sig uden mén. Lige nu er han indlagt på et universitetshospital i Sydfrankrig. I sidste uge formåede Jacob Heinel Jensen at interviewe ham og konen, prinsesse Marie, om hvordan hans syn på hele militærattacheprojektet ser ud, og alt er ikke så fryd og gammen som man ellers hører så tit fra Amalienborgs pressemeddelelser. 

    Og så er fogedforbuddet mod TV2's dokumentar om Else og plejehjemmet endelig blevet løftet, men hvorfor blev det overhovedet nedlagt i første omgang? Og hvorfor er fagforeningen FOA lynhurtigt ude og forsvare de ansatte, når de tydeligvis har været galt på den?

    Alt dette, og mange flere historier kan du høre i dagens udgave af Det, vi taler om.

     

    Programmet er produceret for B.T. af David Vestergaard

  • Det er fredag og Danmarks bedste sladdermagasin giver dig ugens bedste sladderhistorier. 

    I studiet sammen med din vært, Ditte Okman, sidder Jonas Kuld Rathje, Janni Ree og Thomas Heurlin. I anden time får vi besøg af Anne Kirstine Cramon - så der er fuldt hus i denne uge.

    Vi tegner et portræt af den radikale politiker og tidligere miljøminister Lone Dybkjær, som afgik ved er døden i denne uge. Vi har heldigvis Søs Marie Serup med på en telefon til at gøre os klogere på hende. 

    Så diskuterer vi også hvem det egentlig var, der rådede Mette Frederiksen til at lukke landet fuldstændig ned d. 11. marts - for det var i hvert fald hverken Søren Brostrøm eller Kaare Mølbak?

    Og så holder Prins Felix sin 18-års fødselsdag og samler - helt usædvanligt - hele familien på Château de Cayx. Jacob Heinel Jensen har besøgt familien i det sydfranske og er med på en telefon derfra. Han gør os også klogere på, hvorvidt Grevinde Alexandra har - eller ikke har - frasagt sig sin apanage. 

    Programmet er produceret for B.T. af Johanne D. Holgersson. 

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Det er fredag og Ditte Okman og Danmarks bedste sladdermagasin, 'Det, Vi taler om', sladrer som sædvanlig om ugens historier.

    I denne uge ser vi nærmere på Britney Spears og den #freebritney-movement, der er blusset op i ugens løb.

    Vi stiller også spørgsmålstegn ved, hvad der skal ske med kongefamiliens franske paradis, Château de Cayx - er det mon Kronprins Frederik eller Prins Joachim, der skal overtage? Og hvordan har de to brødre det egentlig med hinanden

    Vi vender selvfølgelig også den verserende sag om Eskimo-isen og taler shitstormens natur. 

    Ugens panel består sidder caster Marlene Weybøll, teaterredaktør på Berlingske, Jakob Steen Olsen og chefredaktør på Avisen.dk, Per Kuskner. I anden er kommunikationsdame Anne Kirstine Cramon med på en telefon fra Jylland.

    Programmet er produceret for B.T. af Johanne D. Holgersson.

  • Det er fredag, og Danmarks bedste sladdermagasin, 'Det, vi taler om', giver dig selvfølgelig dit ugentlige sommer-sladderfix!
    I panelet i dag sidder chefredaktør på B.T., Jonas Kuld Rathje, teaterredaktør på Berlingske, Jakob Steen Olsen, og caster Marlene Weybøll. Din vært er Ditte Okman.
    I første time hører vi bl.a. om Hilde Heicks vej fra at være Hilda Nielsen til at være fru Heick, om balladen mellem Johnny Depp og det britiske tabloidmagasin ‘The Sun’ og om den nu afdøde filmkomponist Ennio Morricone.
    Og så spørger vi også, om Hjerteforeningens nye satsning på Søren Bregendals initiativ ‘P.S. I Love You’ er lige det, der skal til, for at fange de unges opmærksomhed på organisationen.

    I anden time vender vi Kanye Wests nyeste projekt, The Birthday Party, som er et politisk parti med rapstjernen selv som formand - og præsidentkandidat vel at mærke. Spørgsmålet er så bare: hvis Donald Trump kunne blive præsident i USA, kan Kanye West så også?
    Vi slutter af med Mikael Bertelsen på telefonen, som fortæller sladderhistorier fra Tisvildeleje - og dem er der mange af.

    Programmet er produceret for B.T. af Johanne D. Holgersson

  • Juli måned er over os, men sladder holder jo ikke ferie. Så det gør vi naturligvis heller ikke på Danmarks bedste sladdermagasin.

    I dag med et særligt sommerpanel bestående af direktør i Impact TV, Thomas Heurlin, caster Marlene Weybøll og kommunikationsdame Anne Kirstine Cramon. Din vært er Ditte Okman.

    I første time taler vi bl.a. med Didde Skjelmose fra 'Familien fra Bryggen', der på det seneste har lidt meget af ensomhed. I denne uge er det dog kommet frem, at hun har fået en ny kæreste. Hør hele historien om hvordan det gik til i programmet. 

    I anden time diskuterer vi politik, herunder Nye Borgerliges formand, Pernille Vermunds, seneste udmelding om, at hun ikke har tænkt sig at pege på Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, som statsministerkandidat ved næste valg. Panelet diskuterer hvorfor ikke og hvem hun så vil pege på. Og der er vidst ét nøgleord i den forbindelse: Big dick-energy.

    Vi når selvfølgelig også at vende de nye oplysninger i Epstein-sagen samt endnu en voldtægtsanklage - denne gang mod Adam Savage, der er den ene af værterne i programmet 'Mythbusters'. 

    Programmet er produceret for B.T. af Johanne D. Holgersson.

  • Det er fredag, og Danmarks bedste sladdermagasin leverer dit ugentlige sladderfix.

    I studiet i dag er Jonas Kuld Rathje, Anna Thygesen og Jacob Heinel Jensen, og i anden time kigger Thomas Heurlin forbi.

    I første time følger vi både op på Prins Joachims nye stilling aom dansk forsvarsattaché i Frankrig og bliver klogere på, hvad panelet synes om den danske grillbars-klassiker: pølsemix. 

    Vi bliver lidt i det gastronomiske hjørne - eller mangel på samme - når vi taler om Fødevarestyrelsens lukning af Camilla Plums køkken på Fuglebjerggaard. 

    Vi har også plastikkirurg Marie Louise von Sperling med på en telefon til at forklare, hvordan man laver en pikforstørrelse og -forlængelse. Noget som Harvey Weinstein måske kunne drage nytte af at høre lidt om. 

    I anden time får vi besøg af Thomas Heurlin, og så går bølgerne altså for alvor højt i panelet. Det er særligt, da vi taler om Shu-bi-duas 40 år gamle nummer 'Danmark'. Bør vi stoppe med at spille det nummer?

    Vi slutter programmet af i den noget mere triste afdeling, fordi vi vender nemlig det rørende interview, som filminstruktøren Thomas Vinterberg i sidste uge gav til DR's 21 Søndag, hvor han for første gang taler ud om sin datters død i maj sidste år. 

    Programmet er produceret for B.T. af Johanne D. Holgersson.

  • Gwyneth Paltrow lancerer et nyt duftlys. Denne gang kan du blive indviet i, hvordan hendes orgasmer dufter.

    Det er blot ét af samtaleemnerne i denne fredags udgave af Danmarks bedste sladdermagasin, 'Det, vi taler om'.

    Dagens panel består af Marlene Weybøll, Niels Pinborg og Jacob Heinel Jensen, og din vært er Ditte Okman.

    Vi sladrer også om Caroline Flemmings nye kæreste, som tilsyneladende er noget helt specielt. 

    Og så vender vi den amerikanske realityserie 'The Bachelor/Bachelorette' som nu  har fået sin første sorte bachelor - altså hovedperson. Det var sgu' da på tide.

    I anden time taler vi om Mette Frederiksens spindoktor, Martin Rossen, der i denne uge har fået nyt job - i Danfoss! Men hvorfor egentlig? Der har været nogle sager, om hans hang til at skrive truende sms'er til journalister, og Søs Marie Seerup er derfor med på telefon til at opklare sagerne. 

    Vi taler også om Næstved Zoo, der overraskende nok minder utrolig meget om Joe 'Tiger King' Excotics tigerpark i USA. Måske der ligger sig en ny Netflix-serie gemt der? Historien er i hvert fald mindst lige så vild.

    Programmet er produceret for B.T. af Johanne D. Holgersson 

  • Hver fredag diskuteres nogle af ugens mest interessante og opsigtsvækkende historier i Danmarks bedste sladdermagasin, 'Det, vi taler om'.  

    Panelet denne uge består af chefredaktør på B.T., Jonas Kuld Rathje, chefredaktør på SE og HØR, Niels Pinborg og direktør i WeDoCommunication, Anna Thygesen, og din vært er som altid, Ditte Okman. 

    I første time sladrer vi om Mads 'Blærerøven' Christensen der i et nyt interview med ALT For Damerne, fortæller, at han har haft lyst til sex med andre kvinder, i al den tid han har været gift med sin kone. Anna Thygesen er rasende og bølgerne går højt i studiet. 

    Vi taler også om Prins Joakims nye job og tvivlen om, hvem der egentlig skal betale, for hans ve og vel. 

    Og så runder vi timen af med at høre, hvordan det går til, når Ulf Pilgaard har sex

    I anden time får vi besøg af journalist på Altinget Malthe Olausson Bruhn, der gør os klogere på Socialdemokratiet som parti, og den udvikling det har gennemgået de seneste mange år. 

    Og så vender vi selvfølgelig Danmarks mest omtalte kvinde i øjeblikket, Bawyla Sørensen, der er forperson i Black Lives Matter Denmark. Spørgsmålet er bare, er hun den rette til den opgave?

    Programmet er produceret af Johanne D. Holgersson. 

     

  • Det er både Grundlovsdag og Fars Dag i dag - en halv eller hel helligdag for mange. Men ikke for Ditte Okman og resten af holdet på Danmarks bedste sladdermagasin, 'Det, vi taler om'. Vi sladrer nemlig, præcis som vi plejer.

    I studiet i dag sad Nikolaj Vraa, Thomas Heurlin og Jacob Heinel Jensen.

    I første time taler vi bl.a. om grevinde Alexandra, der i denne uge kunne fejre, at det er 25 år siden, hun kom til Danmark. Jacob Heinel Jensen har interviewet grevinden om hendes op- og nedture på dansk jord, og i den forbindelse var der én bestemt periode i hendes liv, som hun ikke nævner med ét ord. 

    Lyt til panelet diskutere historien i programmet og find ud af, hvad det mon er.

    Vi sladrer selvfølgelig også om smykkedesigneren Mai Manniches store fuckfinger til myndighederne - hun tager nemlig på scoreferie til Cypern. 

    I anden time drager vi til USA og taler om historien om den sorte amerikaner George Floyd, som blev brutalt slået ihjel af amerikanske politimænd. Det har ført til utallige protester og optøjer i hele landet og verden. 

    Det er dog næppe nogen overraskelse, at USA's præsident, Donald Trump, håndterer sagen fuldstændig skørt. Er det her mon dråben, der gør det umuligt for ham at blive genvalgt? 

    Vi runder timen af med at tale om den nye Netflix-serie om Jeffrey Epstein, 'Filthy Rich', for den mand var eddermanme langt ude.

    Programmet er produceret for B.T. af Johanne D. Holgersson.

  • Fredag betyder, at Danmarks bedste sladdermagasin, 'Det, vi taler om', giver dig dit ugentlige sladderfix helt friskt fra radiostudiet på Pilestræde.

    Panelet bestod i dag af chefredaktør på B.T., Jonas Kuld Rathje, direktør i WeDoCommunication, Anna Thygesen, og chefredaktør på Se og Hør, Niels Pinborg. Din vært var som altid, Ditte Okman.

    I første time berører vi både Kronprins Frederiks holdning til klimaforandringerne, som tilsyneladende er stik modsat hans mor, Dronning Margrethes. Ups.

    Vi følger også op på Fie Laursens sugardating-fadæse og diskuterer i hvilket omfang, man kan kalde Fie Laursen en rollemodel?

    Skuespilleren Ali Sivandi har også dummet sig på de sociale medie. Han har nemlig lagt en video op af en mand i høje hæle og lyserødt tøj. Ali fik bare ikke de reaktioner, han havde håbet på, for det er Sivandi selv, vi alle griner af nu. 

    I anden time har vi besøg af en ny pige i klassen nemlig Berlingskes chefredaktør, Mette Østergaard, som gør os klogere på de mange historier, der i øjeblikket ruller, om Regeringens håndtering af landets nedlukning tilbage i marts måned. Hvem har ansvaret? Og hvor i helvede er oppositionen henne?

    Vi fortsætter i det politiske spor og graver også i sagen om DAB-udbuddet, som gik til Radio Loud - men under nogle hidtil stadig hemmeligholdte omstændigheder. Hvad er det, vi ikke må få af vide? Og hvorfor synes Morten Messerschmidt, at kulturminister Joy Mogensen skal lukke Radio Loud?

    Programmet er produceret af Johanne D. Holgersson.

  • Fredag eftermiddag forløb fuldstændig som den plejer på B.T. - nemlig i selskab med Ditte Okman og hendes veloplagte panel i Danmarks bedste sladdermagasin, 'Det, vi taler om'.

    I studiet i dag sad Nikolaj Vraa, Jacob Heinel Jensen og Janni Ree - og i anden time kiggede Thomas Heurlin forbi, for første gang siden coronakrisen ramte landet.

    I dagens program får vi bl.a. historien om den første og eneste gang Janni Ree har skidt på et offentligt toilet. Det foregik i et tysk indkøbscenter og involverede også hendes datter. Hør hele eventyret i første time af programmet. 

    Her sladrer panelet også om grevinde Alexandras nye stilling i B&O og om 'Det, vi taler om' husvennen Niels Pinborgs nylige indbrud, hvor han bl.a. fik stjålet ure for flere hundrede tusinde kroner.

    I anden time får vi besøg af Thomas Heurlin, som har fået Ditte Okman til at tilsidesætte sit princip om ikke at ville tale om influenceren Fie Laursen i programmet. Fie Laursen har nemlig kastet sig ud i en ny shitstorm på de sociale medier - men det er samme historie, der kører i ring: hvorfor bliver hun ved med at reklamere for sugardating for derefter at undskylde? Hvor længe skal det stå på?

    Vi taler også om Præsident Donald Trumps seneste ekskapader og medicin-vaner. 

    Programmet er produceret af Johanne D. Holgersson.

  • Danmarks bedste sladdermagasin, 'Det, vi taler om', er klar med et veloplagt panel, der i dag består af Jakob Steen Olsen, Anna Thygesen, Jacob Heinel Jensen og Nikolaj Vraa. 

    I første time diskuterer vi bl.a. hvor prins Joachim egentlig hører til - er det i Danmark eller Frankrig? 

    Og så stikker vi snuden langt ned i skuespilleren Henning Jensens nye selvbiografi, ‘Gennem glasvæggen’. Hvorfor vil eller skal vi læse om en skuespillers destruktive depression? Og hvad var det for et forhold, han havde til Ghita Nørby?

    Ditte Okman har også en saftig historie med om Radio Loud, som på to døgn  pludselig fik over to tusinde nye - særligt udenlandske - følgere på instagram. Hvem står mon bag det stunt?

    I anden time skal vi en tur i Benny Berdinos cirkus. Han jonglerer nemlig med andet end cirkuskegler. Og noget tyder på, at både befolkningen og regeringen ikke har gennemskuet hans fupnumre.

    Vi har også Søs Marie Seerup med på en telefon - og hun gør os klogere på ugens konflikt mellem statsminister Mette Frederiksen og Ekstra Bladets politiske kommentator, Henrik Qvortrup. Har Mette Frederiksen taget ved lære af Trumps håndtering af medierne?

    Programmet er produceret af Johanne D. Holgersson

  • Det er Store Bededag, men det forhindrer ikke Ditte Okman og et veloplagt panel i sladre om ugens historier i Danmarks bedste sladdermagasin - ‘Det, vi taler om’.

    I studiet sidder Anna Thygesen og Jacob Heinel Jensen, og med på telefonerne har vi både Jakob Steen Olsen og Søs Marie Seerup.

    Vi taler både om Kongehuset - kan det virkelig passe, at Prins Henriks død har fået noget nyt og måske mere autentisk frem i Dronning Margrethe?

    Og så dykker vi ned i Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøms, kærlighedsliv. Har coronakrisen givet os en ny kendis, hvis privatliv vi gerne vil grave i?

    Der er også noget, der er råddent i Herning. Overlæge, Annette Haagerup - ja, Ulrik Haagerups kone! - var med til at afmontere ideen om, at en hingstekåring skulle være årsag til de mange smittetilfælde i Herning. Det pudsige er bare, at Annette selv er en rigtig hestepige. Hvordan hænger det lige sammen?

    I anden time bevæger vi os ind i ugens politiske sladderhistorier. De går selvfølgelig primært på de igangværende genåbnings-forhandlinger og efterlader særligt panelet med et, meget væsentligt spørgsmål: hvor er oppositionen - blå blok - i de her forhandlinger?

    Men vi snakker også med Torben Olsen - bedre kendt som Suzuki-Torben - om hans nye bog, der udkommer d. 15. maj. Hvad handler bogen egentlig om? Og hvorfor synes han, at Henrik Sass Larsen er et skvat?

    Til sidst får vi besøg af B.T.’s egen fodboldredaktør, Michel Wikkelsø Davidsen, der fortæller en noget besynderlig historie om fodboldspilleren Hiannick Kamba, der egentlig var død i et trafikuheld, men nu er dukket op igen - spil-levende!

    Programmet er produceret af Johanne D. Holgersson.

  • Det er fredag og Danmarks bedste sladdermagasin er klar til dine øregange. I studiet i dag er din vært, Ditte Okman, Niels Pinborg og Anna Thygesen. Jakob Steen Olsen er med på telefonen fra sit sommerhus i Sverige. 

    Vi indleder første time med at tale om den unge digter Yahya Hassan, som tidligere på ugen blev fundet død i sin lejlighed i Aarhus V. Blev han offer for sig selv?

    Og så sladrer vi om de seneste ugers klager over kendis-præsten Flemming Pless - hvad er det egentlig, den mand vil? 

    I anden time skal vi en tur til Norge. Niels Pinborg opruller historien om den norske mangemilliardær Tom Hagen, hvis kone, Anne-Elisabeth Hagen, har været forsvundet siden oktober 2018. Har Tom Hagen slået hende ihjel?

    Vi kigger også S-ministrenes CV'er efter i sømmene - hvem af dem har mon det mest langt ude CV? 

    Og apropos ministre - hvad gik Dan Jørgensen og Katherine Diez’ bogreol-instagram-billede ud på?

    Programmet er produceret af Johanne D. Holgersson

  • Så er det fredag og Danmarks bedste sladdermagasin er klar med en gennemgang af den forløbne uges mest saftige historier!

    Panelet består i dag af Nikolaj Vraa og Anna Thygesen, og i første time har vi også Jacob Heinel Jensen med på telefonen. 

    Vi lægger ud med at snakke om Caroline Flemings seneste huskøb og Prins Joachim og familiens fremtid på Schackenborg. Skal de mon nogensinde tilbage til Paris?

    Vi har også Søs Marie Seerup med på telefonen til at diskutere i hvilket omfang kulturminister, Joy Mogensens, udtalelser om sin musiksmag, var et overlagt politisk spil eller om hun bare er en gedigen poptøs? Og så vender vi også Venstres formand, Jakob Ellemanns, temperament.

    I anden time taler vi om Sundhedsstyrelsens brug af influencere under corona og går i dybden med konspirationsteorierne om, hvorvidt Disneyfilmen 'Tangled' rent faktisk forudsagde coronaepidemien? Nok ikke. Til gengæld forudsagde 'The Simpsons', at Trump ville blive præsident. 

    Programmet er produceret af Johanne D. Holgersson

  • Efter lang tids coronapause er Nikolaj Vraa endelig tilbage i panelet på Pilestræde her i Det, Vi Taler Om. Han holder Anna Thygesen, Jacob Heinel Jensen og Ditte Okman ved selskab i et fredagsprogram, der er så smækfyldt med god sladder, at vi  gik tre minutter over sendetid. Men mon ikke vi klarer den?

    I første time tager vi med Jacob Heinel Jensen et smut til Los Angeles, hvor Prins Harry og Meghan nu langt om længe er blevet installeret i deres nye hjem. De skrider fra den engelske presse, men ærligt talt - er der ikke endnu mere presse i LA?

    Så er vi et smut forbi Danmark, hvor Lone Hertz tilsyneladende har fået fnat henover Påsken og snakker lidt om, hvor klam en ting fnat egentlig er. 

    Vi slutter anden time af med at sætte punktum i sagen om forsidefrue Tina Lunds give away-konkurrence på Instagram. Hun erkender nu, at det ikke var skidesmart at give sin egen steddatter præmien i den konkurrence. Men hun erkender dog ikke, det var en fejl, for så skal man gøre det to gange. Øh, what?

    Anden time begynder i det danske kongehus, fordi vi kan jo ikke komme udenom, at Dronning Margrethe aka. Daisy, har haft fødselsdag. 80 flotte år er det blevet til. Spørgsmålet er nu bare, hvorfor virker det til, at hun bruger den anledning til pludselig at begynde at udtale sig politisk om klimaet?

    Mere politik bliver det til, når vi har Ekstra Bladets politiske kommentator og journalist, Henrik Qvortrup, med på en telefon til at optrevle, hvad Mette Frederiksens seneste pressemøde gik ud på. "Med al respekt, så pissede hun den danske befolkning op og ned af ryggen, ved at afholde det pressemøde," siger han. For hun brugte mildest talt 25 minutter på at sige nul og en skid. 

    Vi slutter anden time af med at få Weekendavisens journalist, Poul Pilgaard Johnsen til at udrulle sine historier i ugens avis om spliden med Marianne Stidsen i Det Danske Akademi og om hvordan det kan være, at direktøren for Staten Seruminstitut nu er blevet fritaget for tjeneste.

    Programmet er produceret for B.T. af Johanne D. Holgersson.

     

  • Selvom Jesus havde en rimelig lang fredag på denne dag for mange år siden, er der stadig masser at sladre om. Det, vi taler om, dropper påskeferien og holder i stedet påskefrokost i studiet og skåler med Jonas Kuld Rathje, Anna Thygesen, Niels Pinborg, Jakob Heinel Jensen og Jakob Steen Olsen. 

    I første time taler vi om Caroline Flemmings nye hus i Hellerup, og vender tilbage til Joe 'Tigerking' Exotic, som har fundet vej til den amerikanske presse og Det Hvide Hus. Vi stiller også om til Janni Ree og får af vide, hvordan det går med den fisse-opstramning (også kaldet 'Mona Lisa Touch), hun i programmet 'Forsidefruer' fortalte om, at hun skulle have foretaget. Janni Ree fortæller blandt andet, at hendes kære mand, Karsten Ree, har svært ved at finde hendes klitoris efter operationen. Spørgsmålet er bare: hvor fanden er den forsvundet hen?

    I anden time har vi Jakob Steen Olsen med på telefonen, som fortæller, at sommerrevyerne er blevet fuldstændig overset i regeringens hjælpepakke-foretagende. Og så snakker vi om det hyperaktuelle emne 'coronaporno'. For hvad i alverden går det egentlig ud på? Vi får en forsmag på, hvordan det kan lyde og diskuterer, om de retningslinjer, regeringen har lagt for dagen her i Danmark, overhovedet giver mening. Vi slutter timen af med at snakke om Tori Spelling, der står i lort til halsen (som sædvanlig), og slutter af med at opridse den forfærdelig kidnapning- og voldtægtssag, som sangerinden Duffy har været igennem.

    Din vært er som altid Ditte Okman og programmet er produceret af Johanne D. Holgersson. 

  • I denne fredags udgave af ‘Det, vi taler om’, sker der noget, Ditte har ventet længe på. Hun bliver nemlig endelig testet for, om hun har haft corona. Det er Anne Thygesen, der har tests med, og live i studiet, tapper hun Ditte for blod. Det går ikke stille for sig. Lyt med og hør, hvad resultatet bliver….

    Jonas Kuld Rathje er sent ude af starthullerne, men han har nu endelig set Netflix-serien ‘Tiger King’. Vi anmelder serien og vender også en anden brandvarm Netflix-serie, nemlig ‘Don’t fuck with cats’. 

    Niels Pinborg er med på telefonen og han retter blikket mod Hugo Helmig, der sidste år ramte rock bottom i en vild coke-rus. Nu kæmper han sig tilbage til overfladen og panelet giver ham et skulderklap med på vejen. 

    Vi runder timen af med at tale om Bubbers nye podcast ‘Gammelfar’ og bliver enige om,  podcasten burde handle lidt mere om at han rent faktisk knaldede barnepigen, for gamle fædre er der sgu’ da ikke noget originalt i. 

    I anden time er Søs Marie Seerup med på telefonen og panelet diskuterer kulturminister Joy Mogensens manglende evne til at fatte, at kulturen faktisk skal prioriteres. I den forbindelse snakker vi også om den halvhjertede måske-åbning af kirkerne i Påsken med præsten Betina Vejegaard.  

    Vi slutter fredagen af med at tale om den royale optræden til hestemesse i Herning og går på weekend på kongelig manér - hvad ellers?

    Dagens panel består af Jonas Kuld Rathje, Anna Thygesen, Niels Pinborg og Søs Marie Seerup og din vært er som altid Ditte Okman.

    Produceret af: Johanne D. Holgersson

  • Jokke og familien skal hjem i karantæne, men hvor skal de bo? Caroline Flemming lejer jo adressen og bygger helt vildt om. Familien Manniche er på krigsstien efter at Mai Manniche blev frataget sin post hos Scleroseforeningen. Beskyldningerne flyver til højre og venstre om løgn og svindel, men hvem skal man tro på? en internet-læge og hendes smykkedesigner datter, eller hele den etablerede sundhedsmyndighed i Danmark?

    Bestseller koncernen har besluttet at stoppe med at betale husleje, det burde ellers ikke være et problem når ejeren er god for 7 milliarder, og at pengetanken indeholder 40. Vi spekulerer, men hvad tør vi konkludere.

    Nicki Bille, den tidligere fodboldstjerne, er hovedrolleindehaver i en nyt dokumentar om hans liv. Druk, narko, vold, forstyrrelser, og nå ja, så blev han også skudt med en pumpgun. Hvordan er det kommet så vidt og hvad byder fremtiden for ham?

     

    Joy Mogensen, Danmarks kulturminister, synes ikke lige tiden er inde til at tale om hendes felt i den offentlige debat, hvorfor skulle man også det når hele kulturlivet bliver kvalt og falder fra hinanden. Alle kulturjournalister og ordførere er efter hende, men måske er der noget bag der giver mening?




    Hør om disse historier og flere til i dagens udgave af Det, Vi Taler Om.

    Dagens panel tæller; Jonas Kuld Rathje. Jakob Steen Olsen. Jakob Heinel Jensen. Anna Thygesen. Anders Rud. Michel Wikkelsø Davidsen og Søs Marie Serup.

  • Ugens 'Det, vi taler om' er er også Coronaramt. Det skal forstås på den måde, at vi selvfølgelig følger Sundhedsstyrelsens regler og skal holde afstand til hinanden, og derfor er det kun din vært Ditte Okman og Jonas Kuld Rathje, der er i studiet - resten af ugens hold er med på telefonen.

    Det er selvfølgelig et pissegodt program alligevel, for i første time taler vi både med Jacob Heinel om Vibeke Manniches anti-hysteri-livevideo og Jakob Steen Olsen om corona-ramte skuespillere og danske teatre.

    I anden time er  Anna Thygesen med til at vende statens nye hjælpepakker,  Kim Novaa om status på klinikken og Søs Marie Serup Laybourn gør os klogere på, hvem det egentlig er, der skriver Dronning Margrethes taler. For de ligner sgu' da rimelig meget Mette Frederiksens. Vi slutter anden time af med at runde Trumps corona-kovending med Jacob Heinel med på telefonen igen.