Episodes
-
Det er ren og skær værdikamp, når udlændinge – og integrationsminister Kaare Dybvad Bek blæser til kamp mod kønsopdelte svømning, mener dagens panel, der næsten kan skrive drejebogen for forløbet på forhånd. For det er en del af den fortælling, som Socialdemokratiet fortsat gerne vil have i live, at bringe værdispørgsmål på banen.Og så vender panelet også udmeldingen fra Venstre-koryfæet Claus Hjort Frederiksen om, at han ville pege på Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh, hvis han skulle vælge en blå statsministerkandidat. Men er det overhovedet en ros til Vanopslagh, eller er det et forsøg på at ryge ham ud til fordel for Venstre? Det kommer panelet med deres bud på.Medvirkende: Özlem Cekic, Britt Bager og Steffen HjaltelinVært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Oppositionen gør klar til at spille med sine nyfundne muskler, efter at regeringen mistede sit indenrigspolitiske flertal med Fugledes exit fra Venstre og regeringen. Den kommer nemlig, ifølge Politiken, med et forslag om at skabe mere gennemsigtighed i regeringens interne arbejde. Konkret skal der laves et nyt ministerkodeks, regeringen skal pålægges at tage referater fra interne møder og så skal der laves en lynuddannelse for nye ministre – alt sammen i et flertal uden om regeringen. Hvad betyder det for regeringen, og hvor stiller det oppositionen, vurderer dagens panel.Og så kigger vi nærmere på det politiske forår, og den form som regeringen går de kommende måneder i møde samt den nervekrig, der lige nu foregår mellem regeringen på den ene side – og Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance på den anden side. Er det taktik og kynisme, når forsvarsministeren præsenterer kvindelig værnepligt velvidende, at to partier i forligskredsen er imod og har muligheden for at blokere? Medvirkende: Uffe Elbæk, Martin Geertsen, Niels Th. DahlVært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Missing episodes?
-
Vi skal til at geare op i Danmark og Europa, hvis vi skal kunne hamle op med Rusland. Det var budskabet fra Mette Frederiksen - der på et debatmøde igen fik sat vores arbejdsmoral på dagsordenen. Denne gang er det ikke for at sikre vores velfærd, men som våben i kampen mod russerne. Og det budskab har givet ballade på Christiansborg. Dagens panel diskuterer, hvad det er Mette Frederiksen vil med debatten, og om den er god eller skidt for SVM-samarbejdet.Og så vender vi folkeskoleaftalen, som regeringen bevidst undlader at kalde en reform – og som skal gøre op med nogle af fortidens og 2013-reformens syndere.Medvirkende: Manu Sareen, Bertel Haarder og Jacob BlomgrenVært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Mens regeringen endnu engang har besluttet at bruge flere penge på forsvaret og dansk sikkerhedspolitik, så har Mette Frederiksen meldt ud, at det kan ramme velfærden herhjemme. Men er danskerne klar til at give køb på velfærden, og hvad betyder det for regeringen, hvis den skal vælge mellem velfærd og sikkerhed. Det diskuterer dagens panel, der også når at forholde sig til den nyhed, der dukker op undervejs i programmet: Mads Fuglede forlader Venstre og melder sig ind i Danmarksdemokraterne, og dermed har regeringen nu kun 86 mandater og ikke længere et indenrigspolitisk flertal. Hvad betyder det for SVM-regeringen, og hvad gør den nu?Medvirkende: Jens Rohde, Joy Mogensen, Sune Steffen HansenVært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Kært barn har mange navne - og selvom flere af regeringens toppolitikere egentlig har afvist, at der kan komme en ekstra skat på grund af investeringer i forsvaret, så vil debatten om skatten ikke rigtig forsvinde. Hvad betyder det for de røde, de lilla og de blå, at der venter en diskussion om, hvornår velfærd må vige for sikkerheden - og er SVM-samarbejdet på linje i det spørgsmål? Det diskuterer dagens panel, som også skal omkring momsfri indenrigsflyvninger, og hvorfor sådan en lille sag, som regeringen egentlig ikke havde lyst til at give meget opmærksomhed, er vokset sig så stor.Medvirkende: Johannes Lebech, Jakob Axel Nielsen og Steffen Hjaltelin.Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Det har givet chok gennem hele Christiansborg og den politiske verden, at Søren Pape Poulsen lørdag den 2. marts døde af en hjerneblødning, blot 52 år gammel. Dagens panel taler om, hvad Pape betød for dansk politik – og også hvad hans død betyder, ikke mindst for det Konservative, der skal finde en ny formand på en sørgelig baggrund.Panelet vender også Klimarådets rapport om regeringens klimaindsats, og hvad SVM-samarbejdets reaktioner siger om regeringens tilgang til klimaet. Og så er hele panelet enige om, hvad der er ugens bastard, og det knytter sig i den grad også til regeringens klimaindsats.Panelet: Özlem Cekic, Jens Rohde, Niels Th. Dahl.Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Dagens panel vender den undersøgelse, der er lavet af Folketingetsvalget 2022, og som viser, at vælgerne var mere i tvivl og stemte mere anderledes end de plejer. For hvad betyder det for regeringen på midten, når vælgerne ikke holder sig til ideologier, men stemmer mere på brands og på stjernepolitikere i spidsen af partierne.To-årsdagen for krigen i Ukraine blev blandt markeret ved, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen varslede, at forsvarsforliget skal genåbnes, og det kan betyde endnu flere penge i forsvarskassen. Men spørgsmålet er, om pengekassen er bundløs, når det gælder det danske forsvar – eller kan regeringen få bøvl med oppositionen for at være så villige til at donere til Ukraine?Medvirkende: Ole Sohn, Martin Geertsen, Jacob Bruun.Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Når den længeventede Svarer-rapport bliver præsenteret onsdag den 21. februar, så bliver det afgørende for regeringen at få debatten om rapportens anbefalinger overstået så hurtigt som muligt. For den kommende CO2-afgift er bare en dårlig sag lige meget, hvordan den falder ud. Det mener dagens panel, som også diskuterer, hvad det betyder for regeringen, at den har fået den dårligste meningsmåling siden sin begyndelse. Meningsmålingen for regeringen kommer samtidig med, at der endnu engang er rygter om, hvorvidt statsminister Mette Frederiksen endnu engang er i spil til en international toppost.Medvirkende: Bjarne Corydon, Britt Bager og Steffen HjaltelinVært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Regeringen har sat to fede streger under, at den står fast på pengekassen, da finansminister Nicolai Wammen landede en aftale om overenskomst for de statsansatte. For Wammen gav lige præcis den økonomiske ramme, han havde meldt ud, han ville – hverken mere eller mindre. Og overenskomstforhandlingerne er en sejr for regeringen og ikke mindst for Wammen, mener dagens panel.Og så er debatten om Uber endnu et eksempel på, at regeringen sætter tempoet op i forhold til at få ideer og forslag ud over rampen. For det handler om at komme længere frem på banen og spille lidt mere offensivt, også selvom det trækker et gult eller rødt kort i ny og næ. Det er faktisk tilladt at være uenige i en regering, mener panelet.Medvirkende: Bertel Haarder, Johannes Lebech, Rikke LyngdalVært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Moderaterne er kommet med egne udspil, som regeringens ministre har skudt ned – Venstre har sat foden ned i forhold til Nordic Waste-undersøgelse og på den måde gået imod flere Socialdemokratiske udmeldinger, og Børsen skriver om, at Lars Løkke Rasmussen har sået tvivl om regeringssamarbejdet – så spørgsmålet er: Er der knas i SVM-samarbejdet, og hvad betyder det for regeringens fortælling og overlevelse. Det vurderer dagens panel, som ser flere alarmer, der lyser rødt, men samtidig også mener, at alle tre partier får mest ud af at blive i dansen.Medvirkende: Frank Jensen, Jakob Axel Nielsen og Jacob Blomgren.Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Bliver den nye ældrereform det paradigmeskifte, som SVM-regeringen ønsker - eller kan den ende i glemmebogen, som så mange andre politiske aftaler? Det diskuterer dagens panel, der også gør os klogere på, hvordan man som minister tager imod kritik fra oppositionspartier, som man har indgået en aftale med. For DF, LA og K er nemlig “skuffede” over uddannelsesministeren, der ikke vil lade dem uddele ekstra penge, der er dukket op i den SU-reform, de indgik for en måned siden. Medvirkende: Uffe Elbæk, Martin Geertsen og Sune Steffen Hansen Vært: August Stenbroen
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Var retorikken for hård og de løftede pegefingre for højt hævede, da miljøministeren og justitsministeren holdt doorstep omkring Nordic Waste-skandalen – og hvad betyder det for regeringen, at den utvetydigt har fordømt, hvad der er sket? Det diskuterer dagens panel, og de er langt fra enige. Eksperimentet på midten kigger også på spindoktor-lønninger, og hvad de særlige rådgivere betyder for politikere – og så runder vi første del af forsvarsforliget, som endelig er landet, og hvad det betyder for SVM-regeringen. Medvirkende Hans Engell, Joy Mogensen og Henrik Kjerrumgaard Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Alt har været i tronskiftets tegn de seneste uger, og selvom det ikke ligefrem kommer til at flytte vælgere til Socialdemokratiet, så er spotlyset på statsministeren, positivt for partiet og for regeringen. Det mener dagens panel, der diskuterer, hvordan regeringen har navigeret i tronskiftet - og hvor meget politik, der egentlig er i Kongehuset 2024.Panelet vurderer også, hvad det betyder for klimaminister Lars Aagaard (M), at han fik præsenteret, at klimamålene for 2025 kunne nås på grund af nye regnemetoder – uden at han lige havde fået talt med forskerne bag beregningerne. Gæster: Manu Sareen, Jens Rohde og Anders FrandsenVært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Ældrereformen skal være regeringens første skridt i retning mod at indfri sin vision om at skabe ”en omfattende frisættelse af den offentlige sektor”. Og det er helt afgørende, at SVM-regeringen lykkes med frisættelses-dagsordenen, hvis Eksperimentet på midten skal have sin berettigelse, mener dagens panel, som er Frank Jensen (S), Britt Bager (tidl. K og V) og Jacob Bruun (tidl. Rådgiver for V).Panelet diskuterer også rygterne om Mette Frederiksen og EU-topposter, og hvad det betyder for regeringen, hvis den skal igennem endnu en periode, hvor statsministeren bliver sat i forbindelse med ledige internationale topposter. Medvirkende: Frank Jensen, Britt Bager og Jacob BruunVært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
1. januar holdt statsminister Mette Frederiksen traditionen tro sin nytårstale, og den var i år meget farvet af den nytårstale, som Dronning Margrethe holdt på årets sidste dag. Dagens panel vender statsministerens tale – både hvad den handlede om, og hvad den ikke handlede om. Og så tager vi fremtidsbrillerne på og ser nærmere på det kommende politiske år. For hvor afgørende bliver det for regeringen, at der kommer skub på dens lange to-do-liste, og hvilken form for fyrværkeri ville regeringen være, hvis den var nytårskrudt.
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Årets sidste Eksperimentet på midten kigger tilbage på året, der er gået og ser nærmere på, hvordan det er gået de tre regeringspartier i SVM-samarbejdet. Dagens panel skriver blå bog for Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre og giver også deres bud på, hvad årets befrielsens øjeblik og bastard har været.Til sidst i programmet kan du høre, hvilket parti, der løber med titlen som det parti, der i denne sæson har fået mest ud af regeringssamarbejdet og Eksperimentet på midten.Panelet: Frank Jensen, Helge Sander og Niels Th. DahlVært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
SVM-regeringen går på juleferie med en skattereform i gavesækken, men betyder det egentlig noget for det røde, blå og lilla samarbejde, at der er bundet sløjfe om skattepolitikken? Det ser panelet i Eksperimentet på midten nærmere på.Og så kigger panelet også nærmere på, hvilke af regeringens ministre, der er mest populære – og hvem der hiver bundplacering hjem. For betyder det egentlig noget, om man som minister er kendt og populær, og hvad kan det evt. bruges til? Medvirkende: Britt Bager, Johannes Lebech og Sune Steffen HansenVært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
SVM-regeringen fylder et år, og dagens panel kigger nærmere på fødselsdagsbarnet og på, hvordan det er gået for regeringen i dens første leveår. Er regeringen i gang med at stavre af sted, eller kravler den stadig rundt? Hvordan går det med de klassiske børnesygdomme, hvad har regeringen opnået i sit første år, og hvor meget grund er der egentlig til at fejre fødselaren? Det svarer Uffe Elbæk, Martin Geertsen og Niels Th. Dahl på i dagens Eksperimentet på midten.Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Dagens panel vender både trepartsaftalen og regeringens klimaindsats – og her går spørgsmålet om regeringens nuværende status igen. For er regeringen egentlig bange, når det gælder klimapolitik, frygtsom når det gælder finansloven, som blev alt andet end visionær, og på glatis, når det gælder trepartsaftalen?Trepartsaftalen blev et bevis på, at det kan betale sig at råbe højt og er et tydeligt tegn på opportunisme, lyder det fra panelet. Og den famlende klimahandling viser, at regeringen agerer frygtsomt og mangler mod. Dagens panel: Manu Sareen, Thomas Juul-Dam, Jacob Bruun.Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
-
Finansloven fik brede smil frem hos finansminister Nicolai Wammen, mens flere af de partier, der gik med i aftalen, faktisk ikke var specielt tilfredse. Flere partier mente, at finansloven er udtryk for, at regeringens fortælling om nødvendige reformer og store beslutninger er fortid. Dagens panel diskuterer, hvad finansloven kan betyde for Eksperimentet på midten og for regeringens samarbejde med oppositionen.Panelet vender også ministerrokadens vindere og tabere, og hvad rokaden kan betyde for det hårdt prøvede Venstre. Panel: Johannes Lebech, Niels Th. Dahl og Sune Steffen Hansen.Vært: Kathrine Ejdum
See omnystudio.com/listener for privacy information.
- Show more