Episodes

  • Entouraget kommer én for én ind til terapeut og samtalepartner Mathias Helt for at spille deres yndlingsklip fra Er Du Sunshine?. God fornøjelse!

  • Så skete det. Sidste omgang.
    Det starter helt anderledes, end du tror, og det slutter meget bedre, end du kunne have forestillet dig.
    Entouraget er gigantisk, og stemningen er intens.

    Jeg er god. Du er god. Velkommen til finalen

    Vært er Mathias Helt, og entouraget består af Athena Lady, Nicholas Nybro, William Abrahamsen, Chantal Al Arab, Anders Krøll, Moussa Mchangama, Kenneth Cockwhore, JumboJette, Casper Sloth, Søs Fenger og Martin Westi (og Kristoffer Eriksen og Mikael Bertelsen)

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Det starter i sjette gear i dagens udgave af Er Du Sunshine?, hvor Anders Krøll folder sig ud, mens Kenneth Cockwhore forklarer, hvad forskellen på filler og botox er - og hvor meget, man IKKE skal have lavet.

    Så taler vi om hunde, nærmere bestemt, hvordan man opnår sin ugentlige lorte-opsamlings-kvote, og vi berører hurtigt, hvordan alle tre i entouraget har det - nogle har fået nyt job, mens andre bare slapper af og eller tropper op i en aflagt Lina Rafn-sag.

    Vi er desuden blevet blessed af DR, der har besluttet, at det er tid til Den Store Bagedyst igen! Det betyder selvfølgelig også splinternye Bagedyst-memes i Er Du Sunshine?.

    Vi berører også emnet "vegansk middag", fordi Chantal har lært EDB. Det betyder, at hun har fået leveret en kasse avokadoer, måske 40, 38 liter Pellegrino og opskrifterne til en kæmpe vegansk middag.

    Og til sidst leger vi selvfølgelig Drik-Når-Det-Bliver-Akavet, hvilket i dag betyder, at én af entouragets medlemmer for første gang i hele sit liv prøver at GRINE! Vi spiller også en splinterny breaker med Karin Jagd! Glæd dig!

    Vært er Mathias Helt, og entouraget består af Kenneth Cockwhore, Chantal Al Arab og Anders Krøll

  • Ida har fået fugt i fundamentet, så hun har måtte finde en ny lejlighed. Det har hendes kæreste klaret, og derfor har hun givet ham en buket, og den er han blevet glad for. Moussa har været i teatret, hvor han har smaskforlesket sig i en af de andre tilskuere, så vi fantomtegner ham og bringer en efterlysning: Moussa vil tale med ham! Du kan se fantomtegningen på Er Du Sunshines Instagram-profil. Nicholas Nybro har været i Berlin sammen med Athena Lady for at se en fancy kunstudstilling. Men da han ankom fandt han ud af, at han havde købt billetter til en dag i april, han kom atlså et halvt for tidiligt.Det er kulturnat i København, så Mathias har lavet en kulturnatsquiz. Han læser tre arrangementer op. To af dem er rigtige, og den sidste har Mathias fundet på. Gæt hvilken.I anden time vender vi det første afsnit af den nye sæson af Den Store Bagedyst. Der bliver lavet memes over de bedste citater, og nogen har lagt fire lorte i fryseren. Derudover drikker vi, når det bliver akavet i Lykkehjulet, vi uddeler ugens buket og læser horoskoper op.

  • Stinne synes det går rimelig godt (og hun er fra Jylland, så det er virkelig godt), da Mathias og entouraget ringer for at høre, hvordan og hvorledes med buketten i sidste uge. Hun nominerede Søren, sin mand, til at modtage Ugens Buket, fordi han lader hende tage alene til Italien på et kunstkursus i FIRE uger.

    Martin Westi har været en tur på hospitalet med sin ven, Anders Krøll har oplevet prutter i Prag (det varer 24 minutter), og Mathias har været en tur i München for at høre Cher.

    Så får vi selvfølgelig også besøg af Janet på en telefon - det var hende med sønnens fodboldhold, vinterbadning og noget med noget hud.

    Vi leger også Drik-Når-Det-Bliver-Akavet, læser op fra læsernes råd i diverse ugeblade i en ny Familie-Journal-leg, hører en ny breaker i samme ombæring - OG SÅ uddeler vi selvfølgelig Ugens Buket.

    Glæd dig!

    Vært er Mathias Helt, og entouraget består af Martin Westi og Anders Krøll.

  • Vi starter ud med at tale med sidste uges indstiller, der nominerede sin stedfar til at modtage Ugens Buket. Eller, det vil sige: Oraklet JumboJette, der kan gætte, hvornår folk er single, Nicholas Nybro, der er geografiekspert, og Casper Sloth, der er sygeligt interesseret i au-pairs, prøver alle at interviewe sidste uges indstiller Mie på samme tid, inden Mathias ser sig nødsaget til at tage over. Sidstnævnte har også en hemmelig besked til Mie, som han skal læse op.

    Derefter er der stemningsrunde, hvor Casper Sloth fortæller anekdoten om sin første gang med en fra de ældre klasser, JumboJette er ved at selvantænde, og Nicholas glæder sig til sin nye forestilling. Vi læser også lytter-mails, og vi leger Drik-Når-Det-Bliver-Akavet hele TO gange i løbet af udsendelsen.

    Entouraget besvarer desuden brevkasse-spørgsmål om, hvordan man behandler nærige kærester, og om man må kigge i andres telefoner.

    Velkommen til Er Du Sunshine?!

    Vært er Mathias Helt, og entouraget består af JumboJette, Casper Sloth, Nicholas Nybro.

  • Vi starter udsendelsen med at tale med Nanna, der i sidste uge nominerede sin Momse til at modtage Ugens Buket - og i den forbindelse lærer vi lidt om, hvordan man er en god og sexy tysklærer. Det inspirerer Mathias - og han vælger at sende dele af entouraget uden for døren.

    Vi hører, hvordan entouraget har det, gennemgår de nye deltagere i Den Store Bagedyst og hører glemt guld med Sanne Salomonsen. OG! Så fejrer vi SELVFØLGELIG Athena Lady, der har fødselsdag - alle i studiet fortæller deres yndlings-anekdokter om Athena fra eget levet liv, og det bliver lidt spirituella.

    Chantal har en overraskelse med, vi uddeler Ugens Buket OG spiller Ring-På-Klokken-Og-Drik-Når-Det-Bliver-Akavet-Med-Lykkehjulet!

    Det regner udenfor, men studiet er varmt, vildt og vovet. Velkommen!

    Vært er Mathias Helt, og entouraget består af Anders Krøll, Chantal al Arab og Athena Lady. 

  • Danmarks ukronede showbizz-dronning, Mathias Helt, holder fødselsdag i dagens udgave af Er Du Sunshine?!
    Studiet bliver varmt, når der uddeles gaver, søde ord og alt muligt andet - både telefoniske hilsner fra kendte, Søs Fenger i studiet og en KÆMPE plade Daim, er blandt de mange dejlige ting, der sker. 
    Vi hører, hvordan det går blandt entouraget, som er vildt stort i dag, vi drikker litervis af rosé, og vi leger Drik-Når-Det-Bliver-Akavet!

    Så er der også en surprise-peberkværn i studiet, kurateret af selveste Nicholas Nybro og William Abrahamsen.

    Velkommen til et brag af en fredags-fødselsdag-fest!

    Vært er Mathias Helt, og entouraget består af Nicholas Nybro, Anders Krøll, William Abrahamsen, Moussa Mchangama, Casper Sloth og ingen ringere end Søs Fenger!

  • Anders Krøll er tilbage efter en lang sommerferie, og det skal fejres med følger-udfordringer - LIVE i studiet! Udover de vilde lege, spiller vi også Drik-Når-Det-Bliver-Akavet med Lykkehjuls-introduktioner fra 1994, taler med sidste uges buket-indstiller, der var til computertræf i weekenden (som ved et og andet om biler og tilbehør til sådanne) og ser på Anders’ nye mood-board.
    Der er selvfølgelig også tid til Mr. Sunshine i en særlig Vild Med Dans-udgave (igen) og lidt tid til at tale om, hvordan vi kan gøre Mathias’ 30-års fødselsdag helt speciel. 
    Til sidst uddeler vi selvfølgelig, vanen tro, ugens buket - men ikke før vi taler med en hemmelig gæst!
    Velkommen!
    Vært er Mathias Helt og entouraget består af Nicholas Nybro og Anders Krøll.

  • Vi starter med at tale med sidste uges indstiller af Ugens Buket, Laura, der er med direkte fra Ribe Vinfestival, som i sidste uge nominerede sin kollega til at modtage den flotte buket. Vi taler også om, hvordan det går - det bliver seriøst og svært, når William åbner op, Chantal giver gode råd om sorg og glæde, og Casper laver teenageoprør! Til sidst handler det også lidt om både grimme glas og Zulu Comedy Galla.

    Senere leger vi Drik, Når det Bliver Akavet, vi spår om fremtiden, og så er der selvfølgelig Mr. Sunshine.

    Der er også premiere på nye skillere, OG så er det i aften, at Radio24syv holder den store afskedsfest i København - dét skal sunshine-ificeres: Der skal missioner på bordet - hvor mange kan se Caspers tissemand? Hvem er sammen med Mikael Bertelsen? Hvem skal græde mindst tre gange og hvem skal svømme i Søerne?

    Velkommen indenfor i din yndlings fredagsbar!

    Vært er Mathias Helt og entouraget består af Casper Sloth, Chantal al Arab og William Abrahamsen.

  • Vi starter udsendelsen med ekstraordinært at tale med Mette fra Gentofte, som i sidste uge nominerede sin mand til at modtage ugens buket. Det gør vi, fordi vi valgte af udsende hele TO buketter i anledning af pride.

    Så har Marcus haft travlt med både flytning og pride, Moussa er startet i en bogklub og har stress, og Mikkel har pride-blues. Mathias selv er blevet afhængig af badekåber og har købt friturestegt kylling for 400 kroner.

    Det handler også om Lykkehjulet; vi kører breaking med en ny Lykkehjuls-skiller, og vi leger Er-Det-Akavet-drukleg med de fantastiske introduktioner af gæsterne, der var med for 20 år siden.

    I anden time taler vi OGSÅ med sidste uges indstiller, og vi snakker lidt om både Gift ved Første Blik og Ex on the Beach. Sådan!

    Velkommen!

    Vært er Mathias Helt og entouraget består af Mikkel Radicke, Moussa Mchangama og Marcus Franck.

  • Der er pride-horoskoper på menuen, når Mathias og entouraget denne højhellige fredag taler om både mandlige knibeøvelser, JumboJettes eskapader og Mikkels romantiske teenage-forelskede kærlighedstur til Berlin med sin nye kæreste.

    Vi får fint besøg af Lene Stavngaard fra Sex & Samfund, som vi taler om nedladende ord og sårende sprogbrug med. Hvordan håndterer man, hvis folk for eksempel råber grimt efter én på gaden? Uanset om man er mand, kvinde eller noget andet. Det bliver rørstrømsk og seriøst i studiet. 

    Der er også kommet en lille pakke til Mathias, der er Mr. Sunshine “Classics”-edition OG vi uddeler Ugens Buket! Programmet er fyldt til randen - sådan!

    Vært er Mathias Helt og entouraget består af Casper Sloth, Mikkel Radicke, JumboJette og Lene Stavngaard.

  • Græske gaver til danske maver. I dag er vi alle lige for den store podcast-gud: Vi sender en intim og intens foroptagelse fra tidligere på ugen i et både mindre og på samme tid mere kom-hinanden-ved-agtigt studie.
    Frokost-roséen bliver hældt op, mens Nicholas er helt oppe og køre over en fantastisk fest med smukke power-kvinder og kedelige og grå mænd, Martin Westi giver gode råd til svampe (gæt selv hvilke), og Chantal Al Arab er tilbage fra ø-hop. Sidstnævnte har også dejlige gaver med hjem - både til maven og til hjernen (det handler om korrekt udtale). I samme ombæring bliver det også lidt specielt, for det er ikke kun rosé, der fyres op for gennem udsendelsen.
    Vi læser også horoskoper, laver is-test og selvfølgelig Mr. Sunshine (i en 2006-udgave). Velkommen til det mest intime Sunshine-afsnit NOGENSINDE!

    Vært er Mathias Helt og entouraget består af Nicholas Nybro, Chantal Al Arab og Martin Westi.

  • Himlen har været én stor og grå sky de seneste par dage, så vi slår et slag for det gode vejr og dermed gode humør i Er Du Sunshine? ved hvert femte minut at læse vittigheder. Nogle er dårlige og enkelte er gode.
    Nicholas Nybro har gået på Sankt Annæ, og det kan mærkes, når vi laver en sang om alt det, vi elsker over Hammer Hammer Fedt.
    Desuden er entouraget én pige fattigere i dag, da Mikkel Radicke har låst sig selv inde på sit arbejde - men det stopper hverken Mathias, Casper eller Nicholas fra at holde humøret højt.
    Vi uddeler også Ugens Buket og taler om semierotiske succesoplevelser.

    Velkommen!

    Vært er Mathias Helt og entouraget består i dag af Nicholas Nybro og Casper Sloth.

  • Der er fuld knald på i studiet i dag, fordi entouraget skal udog slå til søren i aften. William er kommet i ferie-mode, Mathias har værethjemme hos sin mor på landet og spise rejemadder og Nicholas er blevet forelsketi Danmark igen efter en sommerhusrundtur på Sjælland.  Det går fantastisk for Mikkel. Han fokusererpå egenomsorg for tiden og så går han rundt og er dybt forelsket!!!

    Mathias har drinks med til entouraget – det nye Aperol,Lillet! Og i den anledning opfordrer vi folk til IKKE at køre i bil, når de hardrukket med en huskesang, skrevet på Daimis ”Balladen om Klante Kofoed”. Vikårer Mr. Sunshine – Grøn Koncert-edition og giver tips og tricks til, hvad mankan gøre, når det er hedebølge udenfor.

     

    Mathias Helt er vært og i entouraget sidder WilliamAbrahamsen, Mikkel Radicke og Nicholas Nybro.

  • 'Er du Sunshine?' er programmet for dig, som trænger til et mousserende, easy listening samtaleprogram, som kigger på tilværelsen fra et konsekvent bagbords point of view. Værten på "Er du Sunshine?", Mathias Helt, lover lytterne et program som: "Vil få dig til at overveje, i hvilken ende du bedst kan lide at få taget din temperatur. Jeg håber programmet vil give dig lyst til at tage alt tøjet af eller i det mindste give dig lysten til, at skifte til en florlet sommerkjole i glade farver, åbne en flaske svalende rosé, sætte dig i en stol med spredte ben og så ellers bare suge til dig. Af vinen, programmet og ikke mindst livet," lyder det fra Mathias Helt.

  • Martin har skiftet sit tigerøje ud med en citrin, Moussa harfået ferie og Athena har haft en stresset dag, fordi huner kommet til at give begge sine assistenter fri på samme tid. Hun har også opleveten forfærdelig episode i Netto med en gammel dame i en scootelette. Er der ikkelængere plads til ældre mennesker i vores digitaliserede samfund? Derudover: Listenover de mest populære navne til nyfødte i 2018 er blevet offentliggjort. Vi gætterpå de 5 mest populære og hører absolut frygtelige navnesange. Vi giver tips tilat bevare elasticiteten i ansigtet og kårer Mr. Sunshine: Tour deFrance-edition.

    Vært er Mathias Helt og i entouraget sidder Martin Westi, MoussaMchangama og Athena Lady.

  • Mathias har været på Roskilde, og dét er værd at tale om - kvindelige urinaler, fadølsanker og mange mennsker blandt andet. Vi kører breaking med en ny “Tis-Let”-skiller, Mikkel fortæller om planter og om at flytte, Andreas er blevet student, har fået tequila-flødeboller - OG har fået skrevet frække ting i huen. Nicholas er en sommerferiepige og vil gribes af stemningen - men er også blevet kørt ned.

    Debatten bliver både intens, når det handler om de lyserøde urinaler på Roskilde Festival, og når det handler om kropsidealer. Særligt det sidste. Vi hygge-ringer desuden til Anders Krøll, der har det PRÆCIS som at være med i en film og som har breaking news.

    OG til sidst er der nyheder og afklaring i forhold til sidste uges buket-nominering, vi ser indad, når det kommer til Mr. Sunshine, og så er der live kommentarspor til Nøgenløbet på Roskilde - for hvor mange af dem, der løber er fra Danmark? #SanktHansPåReffen

    Vi uddeler selvfølgelig også ugens buket og hører Whitney Houston. Bum! Så er det fredag!

    Vært er Mathias Helt og entouraget består i dag af Mikkel Radicke, Andreas Løvengreen og Nicholas Nybro

  • Nicholas har haft premiere på sit teaterstykke og røget en helstang cigaretter. Deraf den hæse røst. Kenneth Goddess Cockwhore har ikke lavetnoget hele ugen, udover at være ude at bade i sin dickini. Han har også fået fillersunder øjnene. Martin har sin rullekuffert med. Hvad er der i den? En harmonika?Eller 2 blade Illustreret Videnskab Mathias føler sig ekstra pæn i dag og har derfor lagt et billedeaf sig selv på sin instagram. P.S. Skynd dig ind og like det!! Vi kårer Mr.Sunshine – Den nye regerings-edition. Hør b.la. hvem der ligner tre forskelligemennesker i én person og hvem der har smørmund.

    I anden time er stjernetegns-Nina på besøg. Vi kigger frem itiden OG tilbage i tiden – det skal nemlig også handle om reboots. Hvorforlaver vi ikke noget nyt?

    Vært er Mathias Helt og i entouraget sidder Nicholas Nybro,Kenneth Cockwhore og Martin Westi.

  • Vi laver photoshoot I dagens udgave af Er Du Sunshine?, hvor Casper Sloth, Athena Lady og Mikkel Radicke får taget nye billeder. De gamle er outdatede - og Athena Lady er blevet meget bedre til at puste æg siden da.

    Mikkel flytter i 4-værelses og tjener penge, mens Casper fortæller urin-anekdoter fra Kanalrundfarten.

    Athena Lady åbner op og taler om, hvor svært det er at møde sin ekskæreste i byen, hvorfor hun har nervøs-drukket og derfor også har glemt både sine vipper og hæle i dag. Det udvikler sig til en større snak om ekskærester og følelser i klemme.

    I dag er også dagen, hvor den står på et Fangerne på Fortet tema, når entouraget quizzer i gamle vismands-gåder, laver Mr. Sunshine i Fangerne-På-Fortet-Edition og glæder sig til den nye udgave af det storslåede program.

    OG til sidst er der også noget med horoskoper!! Glæd dig!

    Velkommen inden for til Er Du Sunshine?!

    Vært er Mathias Helt og entouraget består af Casper Sloth, Mikkel Radicke og Athena Lady.