Episodes
-
Hvordan endte vi egentlig her?
Henning stod af et skib i Danmark som 17-Ärig pÄ det, der skulle have vÊret en mÄneds ferie og blev hÊngende. Thomas byggede sin fÞrste hjemmeside i 1986 pÄ et system de fÊrreste husker og fik som 27-Ärig pludselig det tekniske ansvar for et hold pÄ femten mennesker uden at ane, hvad han lavede. Ingen af de to planlagde at ende der, hvor de er i dag.
I denne episode vender vi mikrofonen mod os selv og graver i, hvordan to middelmÄdigt midaldrende mÊnd endte i en kÊlder og laver podcast. Undervejs undres vi over, at vi hylder renÊssancemennesket og generalisten, men erhvervslivet efterspÞrger nÊsten kun specialister. Hvad sker der med dem, der aldrig fandt deres ene spor?
Og hvis livet rev dig i en helt anden retning, end du planlagde, er det sÄ gÄet galt eller godt?
-
On self driving cars, human error and the double standard we do not talk about
We already trust our lives to strangers every time we get in a car. Every other driver on the road is one bad decision away from killing you, and we accepted that before we even thought about it. So what exactly is it about a self-driving algorithm that we can't stomach?
In this episode, Thomas and Henning work through the real question behind the headlines: not whether self-driving cars can drive, but whether we'll ever trust them to. They look at what the cars are genuinely good at, where they fall apart, and why a car that is 20% safer than a human might still not be good enough.
Then there's the part nobody really wants to answer: who decides what the algorithm runs over when it has to choose?
-
Missing episodes?
-
HvornÄr holder du op med at skrive selv og bare forwarder tekst i stedet?
Det spÞrgsmÄl ligger til grund for det meste af denne episode, hvor vi kigger pÄ det, alle gÞr, men ingen helt vil vedkende sig: at bruge AI til at skrive ting, vi sÊtter vores eget navn under.
Henning har kÞbt et mÄnedligt abonnement pÄ et konkurrerende sprogmodel, dels pÄ grund af kvaliteten, dels for at skille sig ud fra sine kolleger. Thomas har fundet ud af, at hans egne tekster scorer nul pÄ AI-sporbarhedstest, fordi ingen fornuftig computer ville skrive sÄdan.
Vi er forbi IKEA, der omskoler sine kundeservicemedarbejdere til designrÄdgivere frem for at fyre dem, og pÄ universitetsverdenen, der knirker i sÞmmene under en tsunami af AI-genererede artikler.
Og vi ender som altid et lidt uventet sted: autenticitet pÄ arbejdspladsen er jo en mÊrkelig ambition at have, nÄr ingen af os egentlig taler til vores chef, som vi virkelig har lyst til.
-
NĂ„r alle er gode til at overbevise, er der ingen, der er gode til at overbevise.
Hvad sker der, nÄr portene til softwareudvikling og jura Äbnes pÄ vid gab pÄ samme tid?
I denne episode prÞver vi vibecoding pÄ egen krop. Henning byggede et designvÊrktÞj til sine lamper ved bare at snakke med en AI. I USA eksploderer antallet af retssager, fordi folk nu selv kan skrive komplekse (og af og til fejlbehÊftede) juridiske indlÊg.
Men Henning husker ogsÄ dengang 3D-printeren skulle revolutionere hverdagen i hvert hjem. Det lÞfte holdt ikke, nogle fÄ nÞrder stod ved maskinerne, vi andre forblev forbrugere.
Og mens vi fejrer den nye Äbenhed, falder optaget pÄ datalogistudier med 7% om Äret.
Er det frihed for alle, eller er det frihed for nogen og fortrĂŠngning for andre?
Og hvem bestemmer egentlig, hvad der er vÊrd at bygge, nÄr fem mega-nÞrder sidder pÄ magten?
-
Ballonerne hÊnger slapt over kanten pÄ skrivebordet og champagnen er drukket. Nu starter det rigtige arbejde. Men hvad sker der egentlig, nÄr idéen mÞder virkeligheden og virkeligheden slÄr igen?
I denne episode dykker Thomas og Henning ned i implementeringens mÞrke hjerte. De taler om, hvad der sker, nÄr en lancering lykkes sÄ godt, at en lavine af uforudsete problemer vÊlter ind. Om Thomas, der endte i Bochum med 500 kilo hÄndpresser og nÊsten en million emner, der skulle modificeres manuelt.
De kommer forbi Machiavelli, der for fire hundrede Ă„r siden formulerede det vi godt ved om forandring: alle der vandt pĂ„ den gamle orden bliver dine fjender og alle, der burde vinde pĂ„ den nye, er halvlunkne â fordi de ikke ved, hvad de fĂ„r. Det gĂŠlder vandmafiaen i Dakar og medarbejdere der stille saboterer AI-udrulÂninger. MĂžnsteret er det samme. Dem der beskytter sin aktie i verden, som den er nu, behĂžver ikke erklĂŠre sig som modstander. De venter bare.
Hvem er det egentlig, der saboterer din nÊste innovation? Og hvad gÞr du, nÄr du ved, at krisen kommer, du ved bare ikke hvornÄr og hvor?
-
Erfaring slÄr idéer ihjel og det er problemet med innovation
Der er en ubehagelig sandhed gemt i enhver innovationsproces: Jo mere du ved, jo hurtigere afviser du.
Henning formulerer det prĂŠcist i episoden: med alderen slĂ„r man flere og flere idĂ©er ihjel inde i sit eget hoved, inden de nĂ„r ud af munden. Man har set det fĂžr. Man ved, hvad Marketing vil sige. Man kender de 14 grunde til, at det ikke kan lade sig gĂžre. Resultatet er en indre censurmaskine, der kĂžrer 24/7 og er blevet finindstillet gennem Ă„rtiers erfaring. De unge lĂžber med idĂ©en â de gamle ved for meget til at lade den leve.
Men det er kun halvdelen af billedet. For en idĂ© er ikke innovation. Thomas bruger i episoden en definition, han er begejstret for: Innovation er noget, der er nyt, nyttigt og nyttiggjort. Alle tre ord skal vĂŠre til stede. Og det er prĂŠcis det tredje â nyttiggjort â der er det lange, kedelige, ubesungne arbejde. Rejsen fra frĂž til markedsfĂŠrdigt produkt er ikke kreativitet, det er systematisk numseflid. De erfarne ved, at idĂ©en der ikke virkede i 2012 mĂ„ske virker i dag, fordi forudsĂŠtningerne har ĂŠndret sig. De ved, at det fĂžrste knĂŠk ikke er slutningen. Og de ved, at Alexander Fleming opdagede penicillin i 1928 â men at det krĂŠvede en verdenskrig, et helt andet team og fire Ă„r med produktion i stor skala, fĂžr nogen fik glĂŠde af det. Det er ikke opfinderen, der innoverer. Det er det hold, der knokler idĂ©en igennem systemet bagefter.
Problemet er, at vi hylder det ene og glemmer det andet. Vi rekrutterer pÄ kreativitet og belÞnner gnisten mens dem, der bÊrer idéen fra Post-it til produktionslinje, sjÊldent optrÊder i firmabrochuren. Det skaber en organisation, der er god til at starte og dÄrlig til at fÊrdiggÞre. Og et aldersskisma, der egentlig er et spÞrgsmÄl om, hvornÄr i innovationsrejsen du er mest vÊrdifuld.
Links:
Questions are the Answer - Hal Gregersen
Kvantecomputere versus algoritmer: Thomas huskede ikke detaljerne, men konventionelle computere bliver ved med at forbedre sig, se fantastiske Sabine Hossenfelder pÄ YouTube.
-
Vi regulerer det, vi kan mĂ„le â og ignorerer alt det, vi ikke kan
Gnisterne flyver i denne episode af GrĂ„t brĂŠndbart nĂ„r vi tackler et emne der ligger Henning pĂ„ hjerte. I medikobranchen krĂŠver man 400 siders dokumentation for at skifte en gummidut. Det samme produkt, nye papirer. Og mens vi stabler dokumenterne hĂžjere og hĂžjere, sĂ„ er en patients liv stadig i hĂŠnderne pĂ„ en lĂŠge â ung eller gammel, god eller dĂ„rlig â som ingen nogensinde har udfyldt et eneste skema om. Vi regulerer det, der er kvantificerbart. Det, der kan mĂ„les, tĂŠlles og arkiveres. Men alt det, der er svĂŠrt at sĂŠtte tal pĂ„ â menneskelig inkompetence, mediernes worst-case-dyrkning, regulatorers personlige risikoaversion â det lader vi stĂ„ urĂžrt. Resultatet er ikke sikkerhed. Det er et bureaukrati, der er sĂ„ komplekst, at et produkt der performer 30% bedre, simpelthen ikke er pengene vĂŠrd at bringe pĂ„ markedet. Ingen taber en sag ved at sige nej. Ingen fĂ„r ros for at sige ja. Og langsomt, stille og roligt, holder vi op med at blive bedre â ikke fordi vi ikke kan, men fordi systemet belĂžnner stilstand og straffer mod.
-
Thomas og Henning gĂ„r science fiction i mĂžde med en diskussion om fuldt selvkĂžrende biler â ikke assistenssystemer, men biler uden rat hvor du kan sove hele vejen til Hamburg. De dissekerer de mange lag af kompleksitet: fra EU-harmonisering og tyske autobahn-forventninger til det psykologiske dilemma om at blive kĂžrt ned af en algoritme versus en fuld pensionist. Med humor udforsker de trolley-dilemmaet, cybersikkerhed og det faktum at vi alle tror vi er bedre bilister end gennemsnittet â sĂ„ hvorfor stole pĂ„ en robot?
De konkluderer:
Teknisk er vi tĂŠt pĂ„, men tilliden? Den er langt vĂŠk. MĂ„ske skulle vi bare gĂ„ tilbage til selvkĂžrende heste â de kan i hvert fald finde hjem uden software-updates.
Links:
How safe is safe enough?
Waymo-kaos
China Delays Plans for Mass Production of Self[1]Driving Cars After AccidentOn roads teeming with robotaxis, crossing the street can be harrowing
When Self-Driving Cars Donât Actually Drive Themselves
-
Data-drevne beslutninger, skal vi sĂŠlge drĂžmme eller dashboards?
I hverdagen trĂŠffer vi tusindvis af intuitive beslutninger uden problemer, men i virksomheder "tĂŠller" pludselig kun det mĂ„lbare. Thomas og Henning afslĂžrer sandheden: Data bruges ikke til at trĂŠffe beslutninger, men til at legitimere beslutninger, vi allerede har taget. Det er nĂždvendighedens tyranni â en psykologisk beskyttelsesmekanisme der lader os sige "det var ikke mig, det var data" nĂ„r tingene gĂ„r galt. Mens vi alle bare kĂžber en god-nok vaskemaskine, krĂŠver vi pludselig optimeringsalgoritmer pĂ„ arbejdet. Resultatet? Vi trĂŠffer dĂ„rligere beslutninger, langsommere, mens vi foregiver det modsatte.
-
Dagens fund i affaldscontaineren er Power Point - vĂŠrktĂžj eller hersker?
Thomas og Henning dissekerer PowerPoint-kulturen i moderne virksomheder med humor og selvindsigt. De viser, hvordan vĂŠrktĂžjet er blevet selve mĂ„den, vi tĂŠnker og beslutter pĂ„ â fra Challenger-katastrofen til Irak-krigen. De diskuterer PowerPoints dobbeltrolle som prĂŠsentations- og dokumentationsvĂŠrktĂžj, den hustle-kultur det afspejler, og hvordan bullet points tvinger kompleksitet ind i farlige forsimplinger. Med praktiske tips (tryk B for sort skĂŠrm!) og filosofiske overvejelser navigerer de mellem vĂŠrkstĂžjskritik og stĂžrre civilisationskritik: Er vi pĂ„ vej tilbage til Aristotelesâ mundtlige tradition, bare med TikTok i stedet for talerstolen? Og skal verden forstĂ„s i landskabs- eller portrĂŠtformat?
