Episodes
-
âJeg er kĂžbmand.â
SĂ„dan svarer smedemester Brian Basse fra Ă lsrode Smede- og maskinfabrik, da vi spĂžrger, om han er klimaaktivist eller kĂžbmand. Men bag det svar gemmer sig en mand, der har gjort sin fabrik grĂžnnere i over 20 Ă„r â og som investerede 2,5 mio. i solceller, han sĂ„ mĂ„tte vente 18 mĂ„neder pĂ„ at tĂŠnde.
I dette afsnit af HĂRT! taler vĂŠrt Mikkel Nielsen med Brian Basse om kampen mod bureaukratiet, der forsinkede solcellerne halvandet Ă„r, og om hvorfor grĂžn omstilling ogsĂ„ er en rigtig god forretning. De kommer ogsĂ„ ind pĂ„ den nye mur, Brian stĂ„r over for â at han ikke mĂ„ bĂ„de lagre og sĂŠlge sin strĂžm â og han giver sit bedste rĂ„d til de virksomheder, der overvejer at tage springet.
GĂŠst: Brian Basse, direktĂžr, Ă lsrode Smede- og Maskinfabrik. -
Danmark opruster som aldrig fĂžr. Der investeres omkring 350 milliarder kroner i forsvar, beredskab og kritisk infrastruktur de kommende Ă„r â og her er det tekniske erhvervsliv en helt afgĂžrende brik.
Men hvordan kommer man egentlig med? I denne episode af HĂRT! tager Mikkel Nielsen en militĂŠr-mellemtid pĂ„ hele TEKNIQs forsvarsindsats sammen med Nicolaj Sylvester Brarup, chefkonsulent i TEKNIQ.
Vi ser pĂ„, hvor langt vi er kommet, hvilke opgaver der venter â fra kaserner og kantiner til energi, sikring og vedligehold â og hvorfor det langtfra er for sent at komme med pĂ„ et projekt, der kun lige er sat i gang.
Vi taler om de tre veje ind: direkte udbud, underleverandĂžr og konsortium â og hvorfor netvĂŠrk er alfa og omega pĂ„ et marked, hvor forsvaret er den eneste indkĂžber. Til sidst dykker vi ned i DALO Days â Skandinaviens stĂžrste forsvarsmesse â der i Ă„r holdes i Herning den 19.â20. august, og som er det helt rigtige sted at begynde, hvis man er nysgerrig.
Links fra episoden:
đč Bliv klar til Skandinaviens stĂžrste forsvarsmesse (DALO Days + tilmelding):
https://www.tekniq.dk/nyheder/bliv-klar-til-skandinaviens-stoerste-forsvarsmesse/
đč Webinar: FĂ„ mest muligt ud af DALO Industry Days 2026:
https://www.tekniq.dk/netvaerk-og-aktiviteter/aktiviteter/2026_faa-mest-muligt-ud-af-dalo-industry-
days-2026/
đč Tidligere webinar: Forsvarsudbud i praksis â sĂ„dan kommer tekniske virksomheder i spil:
https://www.tekniq.dk/netvaerk-og-aktiviteter/aktiviteter/2026_forsvarsudbud-i-praksis-saadan-kommer-tekniske-virksomheder-i-spil/
đč Webinar: Hvordan er mulighederne for at blive forsvarsleverandĂžr i Danmark?
https://www.tekniq.dk/netvaerk-og-aktiviteter/aktiviteter/2026_hvordan-er-mulighederne-for-at-blive-forsvarsleverandoer-i-danmark/ -
Missing episodes?
-
Hvad gĂžr du, nĂ„r en opsigelse pludselig bliver til en sag â og fagforbundet ringer og kalder den usaglig?
I denne episode fĂžlger vi mester Henrik, der fyrer sin svend Martin, fordi samarbejdet ikke fungerer. Problemet? Advarslerne blev kun givet mundtligt. Og dermed stĂ„r det ord mod ord. Sammen med Stine MĂžller, juridisk konsulent i TEKNIQ, kommer vi helt ind i mĂŠlingsmĂždet og viser, hvad der reelt er pĂ„ spil â og hvorfor manglende dokumentation kan koste dyrt.
Episoden giver dig konkrete rĂ„d: SĂžrg for at ansĂŠttelseskontrakterne er i orden. Tag de svĂŠre samtaler â og fĂžlg altid op skriftligt.
Et must for enhver ejerleder i El-, VVS- og industribranchen, der vil undgÄ at stÄ med ryggen mod muren. -
"Det kan simpelthen ikke vÊre rigtigt, at bare vi kommer i en elbil, sÄ er alt andet ligegyldigt."
SĂ„dan lĂžd tanken hos SĂžren Ăstergaard, adm. direktĂžr, og Maria Kirkegaard, projektleder hos HĂžyrup & Clemmensen, da de faldt over en grĂžn miljĂžrapport fra KĂžbenhavns Kommune. Kommunens klimaambition over for elinstallatĂžrerne handlede om Ă©n ting: At bilerne skulle vĂŠre elbiler. Intet om materialerne. Intet om de kabler, fĂžringsveje og komponenter, der reelt udgĂžr stĂžrstedelen af klimaaftrykket fra en installation.
Den undren satte gang i et projekt, der i dag har taget form som en CO2-beregner, der pĂ„ fĂ„ minutter kan estimere klimaaftrykket af en hel elinstallation â og give kunden et reelt valg mellem det billige og det grĂžnne alternativ.
Men hvorfor konkurrerer branchen stadig kun pÄ pris?
Vi tager snakken om, hvorfor symbolpolitik fylder mere end reel klimadokumentation i udbudsmaterialet. Om hvorfor klimaaftryk burde vĂŠre lige sĂ„ naturligt som pris, nĂ„r et tilbud lander pĂ„ bordet. Og om hvorfor HĂžyrup & Clemmensen ikke vil beholde vĂŠrktĂžjet for sig selv â men gerne ser det blive til en branchestandard. -
AI er rykket fra fremtidsvision til arbejdsredskab i det tekniske erhvervsliv. Hver anden virksomhed bruger det allerede. Udviklingen gĂ„r Ă©n vej. Hurtigere. I denne episode af HĂRT! tager Mikkel Nielsen en direkte snak med Troels Blicher Danielsen, adm. direktĂžr i TEKNIQ og aktuel med bogen Foreningsdanmark 2.0.
Vi taler om, hvad AI betyder i praksis for installatÞren, for fagligheden og for konkurrenceevnen. Du fÄr blandt andet:
Hvorfor det ikke er for sent at komme i gang. TvĂŠrtimodHvordan AI flytter sig fra hurtige mails til udbud, beregninger, dokumentation og fejlsĂžgningHvorfor kampen om data er kampen om vĂŠrdi. Hvis du ikke ejer din data, bestemmer andre tempoetHvad âagenterâ kan betyde, nĂ„r computeren arbejder, mens du laver noget andetDe svĂŠre spĂžrgsmĂ„l, der fĂžlger med. IT-sikkerhed, uddannelse, kritisk sans og energiforbrugEpisoden er en del af kampagnen AI eller EJ, som stiller Ă©t spĂžrgsmĂ„l: Hvad siger du nej til, hvis du siger nej til AI?
LĂŠs mere om kampagnen og om bogen her -
I denne episode af HĂRT! tager vi en kort, enkel rundgang i emnet hviletid og kritisk infrastruktur.
Vi taler om, hvad âkritisk infrastrukturâ egentlig dĂŠkker over i praksis, hvad der har ĂŠndret sig de seneste Ă„r, og hvad man som virksomhed isĂŠr skal vĂŠre opmĂŠrksom pĂ„, nĂ„r arbejdet skal lĂžses hurtigt.
Vi kommer ogsĂ„ omkring de mest almindelige misforstĂ„elser: HvornĂ„r er en opgave âkritiskâ â og hvornĂ„r er den bare presserende? Hvad betyder rĂ„dighedsvagt i praksis? Og hvordan undgĂ„r man at planlĂŠgningen vĂŠlter dagen efter?
Med i studiet er Cecilie Aarrebo HjortshĂžj (jurist og advokatfuldmĂŠgtig) og Katrine Nordbo Jakobsen (arbejdsmiljĂžkonsulent) fra TEKNIQ.
Emnet kan vÊre komplekst men vores webinaret 21. maj gÄr i dybden med reglerne og mulighederne i overenskomsterne. Link til tilmelding her -
Gas er dyrt, elnettet er under pres, og energisystemerne i danske hjem bliver stadig mere komplekse. Men for de fleste handler energivalg ikke om idealisme â det handler om Ăžkonomi, tryghed og om hverdagen fungerer. I
dette afsnit af HĂRT optaget live fra El- og Teknikmessen i Odense og tager fat pĂ„ det svĂŠre spĂžrgsmĂ„l: Hvordan fĂ„r man energilĂžsninger til at spille sammen i praksis? Sammen med Christian Eriksen, direktĂžr i SIF Energi, Flemming Siljus Nielsen, civilingeniĂžr og erfaren energibruger, og Bjarke Henriksen fra Emaldo taler vi om solceller, varmepumper, batterier og intelligent styring â og om hvorfor helhed, rĂ„dgivning og tillid er afgĂžrende, nĂ„r teknologierne skal fungere i virkeligheden.
Et afsnit om energisikkerhed, privatĂžkonomi og frygten for den dag, hvor noget blinker, eller det varme vand forsvinder â og om hvordan bĂ„de installatĂžrer og teknologi kan hjĂŠlpe danskerne trygt gennem den grĂžnne omstilling. -
Kunstig intelligens er gÄet fra at vÊre et eksperiment til et konkret vÊrktÞj i hverdagen for flere virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
I dette afsnit af HĂRT! fortĂŠller Christina Hammer, administrerende direktĂžr i medlemsvirksomheden Alltech, hvordan de er gĂ„et fra forsigtig nysgerrighed til at satse mĂ„lrettet pĂ„ AI â og hvad det har betydet i praksis. Sammen med Christian Risby, ejer af New Way, dykker vi ned i, hvordan AI kan automatisere tunge, repetitive arbejdsgange som fakturering og opgaveoprettelse, frigive tid og skabe mĂŠrkbare besparelser pĂ„ bundlinjen.
Vi taler om ledelsesmod, datasikkerhed og hvorfor AI fĂžrst skaber reel vĂŠrdi, nĂ„r den bliver tilpasset virksomhedens faktiske arbejdsgange og forankret i organisationen. Et afsnit for virksomhedsejere og ledere, der vil forstĂ„, hvordan AI kan gĂ„ fra buzzword til forretning â og betale sig i kroner og Ăžre. -
I anden del af LĂŠrlingerejsen dykker vi ned i de spĂžrgsmĂ„l, mange virksomheder fĂžrst stiller, nĂ„r beslutningen om lĂŠrling er tĂŠt pĂ„ â eller allerede truffet.
Sammen med TEKNIQs uddannelseskonsulent Allan Smit-Petersen ser vi pÄ den praktiske virkelighed:
Hvad koster det egentlig at have en lĂŠrling? Hvordan hĂŠnger lĂžn, refusion og tilskud sammen â og hvornĂ„r begynder det at give mening pĂ„ bundlinjen? Men Ăžkonomi er kun Ă©n del af ligningen. Afsnittet handler ogsĂ„ om ansvar og roller i virksomheden, de typiske faldgruber â og om hvorfor manglende kommunikation ofte er den stĂžrste Ă„rsag til, at lĂŠrlingeforlĂžb knirker.
Vi taler trivsel, forventningsafstemning og lĂŠrlingen som en del af forretningen pĂ„ den lange bane. For en lĂŠrling er ikke bare ekstra hĂŠnder â men et menneske, et ansvar og i mange tilfĂŠlde en investering i virksomhedens fremtid.
LĂŠrlingerejsen del 2 er for virksomheder, der vil gĂžre det ordentligt â og forstĂ„ balancen mellem idealisme og realisme. -
Mange virksomheder nÄr fÞr eller siden til spÞrgsmÄlet:
Skal vi have en lĂŠrling?
I dette afsnit af HĂRT! tager vi hul pĂ„ den store lĂŠrlingesnak. Sammen med TEKNIQs uddannelseskonsulent Allan Smit-Petersen begynder vi en todelt guide til hele lĂŠrlingerejsen â fra den fĂžrste overvejelse til godkendelse, kontrakt og oplĂŠring.
Afsnittet er mĂ„lrettet isĂŠr mindre og nyere virksomheder i det tekniske erhvervsliv, der gerne vil gĂžre det rigtigt â men som ogsĂ„ er i tvivl om, hvad det krĂŠver i praksis. Hvor meget arbejde skal man have? Hvilket ansvar fĂžlger med? Og hvornĂ„r er man faktisk klar â bĂ„de fagligt og menneskeligt?
Vi taler om, hvorfor lÊrlinge fylder mere netop nu, hvorfor manglen pÄ hÊnder kun bliver stÞrre, og hvorfor en lÊrling ikke bare er ekstra arbejdskraft, men et ansvar for et ungt menneskes vej ind i arbejdslivet.
Afsnittet er fĂžrste del af to og lĂŠgger fundamentet for resten af lĂŠrlingeforlĂžbet â med fokus pĂ„ overskud, forventninger og de typiske faldgruber, virksomheder mĂžder undervejs. -
âHvis vi skal have en lĂŠrling, sĂ„ skal det gĂžres ordentligt.â
NIMA El er blevet fem mand, opgaverne er stĂžrre, og hverdagen er mere kompleks.
Men i takt med at virksomheden er vokset, er der ogsĂ„ opstĂ„et nye spĂžrgsmĂ„l â isĂŠr Ă©t:
HvornÄr er man egentlig klar til at tage ansvar for en lÊrling?
Vi tager snakken med Nicolai og Martin fra NIMA El om lĂŠrlinge som mere end bare ekstra hĂŠnder. Om ordentlighed, ansvar og Ăžnsket om at give noget videre â uden at sĂŠtte hverken lĂŠrlingen eller virksomheden i en situation, der ikke holder. Samtidig fylder de svĂŠre beslutninger om vĂŠkst.
Markedet er der, opgaverne banker pÄ, og lysten til at vokse er ikke forsvundet.
Men vĂŠkst koster â Ăžkonomisk og mentalt â og med medarbejdere fĂžlger ogsĂ„ et ansvar, der krĂŠver buffer, ro i maven og omtanke.
Skal man fÞlge markedet og trykke pÄ speederen?
Eller er det tid til at trĂŠkke vejret og lande i den virksomhed, man allerede har? En ĂŠrlig samtale om lĂŠrlinge, ledelse og de svĂŠre valg, nĂ„r det begynder at kĂžre â men ikke er let. -
Smart home og intelligent lysstyring er pÄ vej til at blive en helt central del af fremtidens installationer. Det handler ikke lÊngere kun om komfort og smarte features, men i hÞj grad om energi, Þkonomi og styring af hjemmet som en samlet enhed.
I denne episode af HÞrt taler vi med Jonas Duus Ranum fra WYGWAM Danmark om, hvordan lys, varme, solceller, batterier og elbiler i stigende grad bliver koblet sammen i ét system. Vi dykker ned i, hvad intelligent lysstyring egentlig dÊkker over i praksis i dag, og hvorfor det fylder mere og mere hos bÄde kunder og installatÞrer.
Hvordan kommer man i gang, hvis man ikke har erfaringen? Hvorfor tĂžver nogle â og hvad risikerer de at gĂ„ glip af? Vi ser ogsĂ„ fremad og taler om, hvordan udviklingen de nĂŠste tre til fem Ă„r kan ĂŠndre mĂ„den, vi bruger vores hjem pĂ„. Fra automatiseret energiforbrug til huse, der tilpasser sig vores hverdag. -
"Vi har brug for en overdirigent â ellers bliver det ikke en symfoni, det bliver en kakofoni."
SĂ„dan siger civilingeniĂžr Flemming Siljus Nielsen om sit parcelhus i Ălstykke, hvor solceller, batterier, varmepumpe og en minicomputer arbejder sammen om at finde den billigste strĂžm, time for time, dĂžgnet rundt. Resultatet er over 12.500 kr. sparet om Ă„ret â og systemet er ikke engang fĂŠrdigt endnu.
Men potentialet rĂŠkker langt ud over Ă©t hus i Ălstykke. Det danske elnet er presset til bristepunktet og kan ikke udbygges hurtigt nok. En del af svaret er parcelhuse, der bruger strĂžmmen smartere. Udfordringen? Varmepumper, invertere og elbilladere mangler stadig fĂŠlles standarder. Komponenterne skal kunne tale sammen â og nogen skal sikre, at de gĂžr det. Den rolle krĂŠver faglighed pĂ„ tvĂŠrs af el og VVS. Er branchen klar?
Det spĂžrgsmĂ„l stiller vi ogsĂ„ til klima- og energipolitisk konsulent Asser TĂžnnesen fra TEKNIQ, der ser et marked i hastig vĂŠkst â op mod 500.000 parcelhuse med batteri i 2035. Han fortĂŠller, hvad installatĂžren skal kunne, hvorfor det ikke er nok kun at vĂŠre god til varmepumper, og hvordan branchen kommer fra niche til normalbillede. -
En VVS-virksomhed rykker ud en fredag aften til et sprunget vandrĂžr. Ti minutter senere er problemet lĂžst â og regningen lyder pĂ„ 8.000 kroner. Kunden falder ned af stolen og klager til AnkenĂŠvnet for Tekniske Installationer. Virksomheden henviser til sin prisliste pĂ„ hjemmesiden. Men er det nok? Det korte svar: NEJ.
Den sag â og mange andre som den â handler om noget, de fleste installatĂžrer kender: uenighed om pris, manglende skriftlighed og mundtlige aftaler, der ender som pĂ„stand mod pĂ„stand.
I dette afsnit af HĂRT! tager jurist Casper Schad fra TEKNIQ os med ind i AnkenĂŠvnet for Tekniske Installationer. Han forklarer, hvordan en klagesag forlĂžber fra det Ăžjeblik, den lander, hvad nĂŠvnet kigger efter, nĂ„r alt afgĂžres pĂ„ papir â og hvorfor virksomheder, der ikke svarer pĂ„ en klage, nĂŠsten altid taber.
Du hĂžrer bl.a. om:
Forskellen pĂ„ tilbud og overslag â og hvorfor et overslag hĂžjst mĂ„ overskrides med 15 %Hvad der sker med betalingen, mens en sag kĂžrerHvorfor dokumentation og skriftlig accept af ekstraarbejde er afgĂžrendeHvad TEKNIQ Garanti betyder for forbrugeren â og for dig som medlemKonkrete rĂ„d til at undgĂ„ at ende i AnkenĂŠvnetDu kan lĂŠse mere om ankenĂŠvnet her. -
Danmark gĂ„r til valg â og mens Christiansborg lukker ned, skruer TEKNIQ op. Men hvad sker der egentlig bag kulisserne i en organisation, nĂ„r valgkampen ruller? Hvor tĂŠt er det tekniske erhvervsliv pĂ„ de politikere, der trĂŠffer beslutningerne? Og kan en installatĂžrvirksomhed i Jylland reelt pĂ„virke, hvad der ender i et regeringsgrundlag?
I denne valgspecial tager underdirektĂžr i TEKNIQ Maria Skovgaard Berntsen os med ind i maskinrummet. Hun fortĂŠller om formueskattens konsekvenser for branchen, kampen om faglĂŠrt arbejdskraft, den grĂžnne omstilling i landdistrikterne â og hvorfor virksomhedsejernes egne historier vejer tungere end enhver lobbyindsats. HĂžr ogsĂ„, hvad der sker den 25. marts, nĂ„r stemmerne er talt, og det virkelige politiske spil begynder.
Vil din virksomhed vÊre med til at fortÊlle de gode historiern og levere interessant cases, sÄ lÊs mere og tilmeld jer her. -
Manglen pÄ faglÊrt arbejdskraft bliver ikke lÞst med flere jobopslag. Den bliver lÞst med relationer. Tidligt.
I denne episode af HĂRT! er vi pĂ„ besĂžg hos AB Electric i Kolding, hvor strategisk HR-chef Jan Jespersen har gjort lĂŠrlingeindsatsen til et strategisk ledelsesansvar â ikke en administrativ opgave.
Vi tager udgangspunkt i historien om Rasmus. En ordblind 9.-klasses elev, der var kÞrt trÊt i skolen og ikke troede, han kunne blive elektriker. I dag er han juniormesterlÊrling og har fundet bÄde retning og selvtillid. Men det her handler ikke kun om én ung mand. Det handler om kultur. Om ledelse.
Og om at turde tage ansvar, fĂžr problemet rammer bundlinjen. AB Electric har opbygget et egentligt LĂŠrlingeakademi â med mentorer, lĂŠringsaftener og tĂŠt samarbejde med skolerne. Resultatet? NĂŠsten alle lĂŠrlinge bliver. Engagementet stiger. Kunderne bakker op. Og rekruttering bliver en del af virksomhedens DNA. Vi taler om:Hvorfor fritidsjob og erhvervspraktik er den mest oversete rekrutteringskanalHvordan man tager imod unge uden at pakke dem ind i vatHvad det krĂŠver af ledelsen â i tid, prioritering og modHvordan man undgĂ„r at blive en âlĂŠrlingefabrikâOg hvorfor lĂŠrlingeindsats i virkeligheden er kulturstrategiHvis du er CEO, leder eller HR-ansvarlig i det tekniske erhvervsliv og tĂŠnker: âVi vil ogsĂ„ gerne â men hvor starter vi?â For fremtidens svende sidder ikke og venter pĂ„ jer. De gĂ„r i 8. eller 9. klasse lige nu. -
"Forsvaret sender ikke e-mails ud til dig og spĂžrger, om du vil vĂŠre en del af deres forsyningskĂŠde."
SĂ„dan siger Dustin Vilden, CEO i SENSEC â Danmarks nationale klynge for forsvar, rum og sikkerhed. For Danmark opruster som aldrig fĂžr. Med 350 milliarder kroner i forsvarsinvesteringer pĂ„ vej opstĂ„r et massivt marked for det tekniske erhvervsliv â fra ventilationsanlĂŠg i bunkere til vedligehold af kampfly og opfĂžrelse af hangarer. Men hvordan kommer man som teknisk virksomhed overhovedet i betragtning?
I denne episode gĂŠster Dustin Vilden HĂRT! Han tegner et klart billede af den geopolitiske uro, der driver investeringerne, og giver konkrete rĂ„d til, hvordan smĂ„ og mellemstore virksomheder kan positionere sig som leverandĂžrer â enten direkte til forsvaret eller som underleverandĂžr i de voksende forsyningskĂŠder. Sikkerhedsgodkendelser, konsortiedannelse, vejen ind via Dalo Days og hvorfor forsvaret desperat har brug for dig â men aldrig ringer â bliver foldet ud.
Vil du vide mere om TEKNIQs indsats pÄ omrÄdet, sÄ lÊs mere her:
https://www.tekniq.dk/forsvar/tilmelding-til-nyheder-om-forsvar/
https://www.tekniq.dk/nyheder/bliv-leverandoer-til-det-voksende-forsvar/ -
Du er elektriker. Foran dig er en tavle med hundredvis af sikringer â og ingen brugbar opmĂŠrkning. SĂ„ begynder gĂŠtteriet. Sluk Ă©n. Forkert. PrĂžv en anden. Stadig forkert. Det tager timer. Nogle gange dage.
Men hvad hvis du bare kunne scanne kablet og fÄ svaret med det samme?
I april havde vi Simplewire i studiet. Nu er de tilbage med en opgraderet version, der virker med strĂžmmen tĂŠndt og passer til alle typer installationer.
Sascha Beck, forretningsudvikler og ivÊrksÊtter hos Simplewire, fortÊller om rejsen fra kÊlderkontor til kommerciel virksomhed, hvordan kunder sparer op til 70% tid pÄ fejlfinding, og hvorfor ingen konkurrenter har knÊkket koden endnu.
Digital opmĂŠrkning, der bare virker. Lyt med.
-
For knap to Ă„r siden slog EU-domstolen fast, at EU-harmoniserede standarder skal vĂŠre frit tilgĂŠngelige for alle. Alligevel ligger de fleste stadig bag betalingsmure â mens virksomheder forventes at kende og overholde dem.
Det paradoks har fÄet TEKNIQ til at handle. FÞrst med en kampagne, der pegede pÄ problemet. Nu med et lÊserum, hvor medlemsvirksomheder kan lÊse de standarder, organisationen har fÄet aktindsigt i via EU-systemet. Dansk Standard har bedt TEKNIQ om at lukke lÊserummet. Det har de ikke tÊnkt sig at gÞre.
I denne episode forklarer underdirektĂžr i TEKNIQ Linda NordstrĂžm Nissen, hvad EU-dommen egentlig siger, hvorfor Dansk Standard ikke bare frigiver standarderne, og hvem der i sidste ende skal afgĂžre konflikten mellem ophavsret og retssikkerhed. -
Gule plader er en kĂŠmpe fordel i det tekniske erhvervsliv: lavere afgifter, momsfradrag â og en servicebil, der kan fungere som rullende vĂŠrksted. Men Ă©n âuskyldigâ tur kan i vĂŠrste fald udlĂžse en dyr efterregning.
I denne episode af HĂRT! tager vi fat i de klassiske grĂ„zoner sammen med Lars BodĂn Jacobsen (Director, Tax Legal, BDO): HvornĂ„r er en bil reelt specialindrettet â og hvorfor kan det nĂŠsten blive et problem, hvis den er âfor pĂŠnâ? Hvad betyder 25-dages-reglen i praksis? HvornĂ„r kan papegĂžjeplader hjĂŠlpe â og hvornĂ„r bliver de en glidebane? Og hvorfor er mandskabsvogne sĂ„ ofte en fĂŠlde?
Du fĂ„r konkrete eksempler, faldgruber og de rĂ„d, Lars selv anbefaler virksomheder at fĂ„ pĂ„ plads â fĂžr Motorstyrelsen kigger med.
Vi kommer bl.a. ind pÄ:
Specialindrettet servicebil: hjem, kunder og âsvinkeĂŠrinderâ25-dages-reglen (og hvad den ikke er)PapegĂžjeplader og firmabilbeskatningMandskabsvogne: stram brug og typiske fejlVagtordninger: hvad du mĂ„ â og hvorfor du kan blive âstavnsbundetâ - Show more
