Episodes
-
Et nyt begreb indenfor den finansielle verden er pÄ vej - Tokenisation. Med den mÄde at handle vÊrdier pÄ, vil du i fremtiden kunne blive medejer af din yndlings fodboldklub, et skovomrÄde, veteranbiler, naboens hus eller hvad du ellers har lyst til at investere i. Kristian SÞrensen, betalingsekspert og partner i Norfico forklarer her i programmet, hvordan det hele hÊnger sammen, og hvordan der nÊrmest ikke er grÊnser for, hvad du i fremtiden kan eje helt eller delvist.
Medvirkende:
Kristian SĂžrensen, betalingsekspert og partner i NorficoVĂŠrt:
Anne Kejser -
Har du styr pÄ, hvad e-penge egentlig er? MÄske tror du, at det er de penge, der stÄr pÄ dit Visakort eller Dankort. Men det er det ikke. I dette program forklarer betalingsekspert Kristian SÞrensen, hvad e-penge egentlig er. Og sÄ sÊtter han os ind i, hvad fordelene er ved at udvikle disse penge, og hvorfor centralbanker i hele verden lige nu har fokus pÄ udviklingen af dem.
Medvirkende:
VĂŠrt:
Kristian SĂžrensen, betalingsekspert og partner i Norfico
Anne Kejser -
Missing episodes?
-
Hvad sker med vores adfÊrd, nÄr penge ikke skal tages op ad pungen, men betalingen kan klares med et swipe?
(podcasten er pÄ engelsk)
Jonas Hedman er professor i digitalisering pÄ CBS. Han har blandt andet vÊret med i et forskningsprojekt, der viser, at Sverige i praksis er kontantlÞst i 2023. Anne Kejser taler her med Jonas Hedman om, hvordan vores forbrugsmÞnstre Êndrer sig i takt med, at vi oftere og oftere klarer betalingen med et swipe og ikke ser vores penge fysisk.
Kontanter bliver dyrereI lĂžbet af de seneste 10 Ă„r er kontanter i hĂžj grad blevet erstattet af teknologi, og det betyder, at kontanter er blevet dyrere at bruge.
âDer kommer snart et tidspunkt, hvor det vil koste en butik mere at hĂ„ndtere de kontanter, de fĂ„r ind pĂ„ et kĂžb, end det belĂžb, de kan tjene pĂ„ salget. SĂ„ de vil i praksis tabe penge pĂ„ at tage imod kontanter. Jeg tror, nogle butikker allerede er i den situation i dag,â forklarer Jonas Hedman.
Derfor forudser han, at kontanter ogsÄ her i Danmark vil blive endnu mindre brugt i almindelige butikker. Om kontanter helt forsvinder fra et samfund som det danske, vil ifÞlge Jonas Hedman afhÊnge af lovgivningen.
Pain of paying forsvinderSpÞrgsmÄlet er, hvad der sker med vores adfÊrd efterhÄnden som langt de fleste betalinger sker med kort og mobil. Det er jo en lidt anden proces end at tage sedler og mÞnter op af pungen og lÊgge pÄ disken.
âVi ved, at folk er villige til at bruge flere penge, nĂ„r de betaler digitalt, fremfor med fysiske penge. Der findes en teori, der hedder âpain of payingâ, som gĂ„r pĂ„, at man oplever en lille fysisk smerte, nĂ„r man skal afgive noget. IfĂžlge den vil man vĂŠre mere modvillig mod at kĂžbe, nĂ„r man betaler med kontanter. Og nĂ„r det blot er et nummer pĂ„ en skĂŠrm, sĂ„ vil man kĂžbe mere,â forklarer Jonas Hedman.
Det er ogsÄ nemmere at bruge penge, nÄr man betaler digitalt, og derfor vil vi sandsynligvis ogsÄ bruge flere. Man gÞr det, der er nemt.
âDer er ogsĂ„ stadig nogle, der bruger kontanter til at styre deres Ăžkonomi. De hĂŠver det, de mĂ„ bruge, indtil de fĂ„r lĂžn igen. Det mister man uden kontanter, siger Jonas Hedman.
Forskel pÄ generationerHer skal man vÊre opmÊrksom pÄ, at der er forskel pÄ generationer. Dem, der er vokset op med kontanter og dem, der er vokset op med kort og MobilePay.
âJeg fik min fĂžrste lĂžn i kontanter, og jeg ser stadig mine penge for mig i kontanter. SĂ„ jeg har et mentalt link mellempengesedler og arbejde. Hvis man spĂžrger unge mennesker, der aldrig har brugt kontanter, sĂ„ forstĂ„r ikke hvorfor de skulle bruge dem. De foretrĂŠkker elektroniske betalingsmĂ„der. Den generation vil have en anden oplevelse af penge, det er noget der er pĂ„ deres telefon,â siger Jonas Hedman.
De sorte kontanterI samtalen med Anne Kejser er Jonas Hedman ogsÄ inde pÄ, hvad en del af de tilbagevÊrende kontanter i Danmark bliver brugt til.
âJeg har kun set en 1000-kroneseddel Ă©n gang i de 13 Ă„r jeg har arbejdet i Danmark. Jeg var i lufthavnen, og der sĂ„ jeg en mand, der kĂžbte en telefon med syv 1000-kronesedler. SĂ„ tĂŠnker man jo lidt over, hvor de penge kommer fra,â siger Jonas Hedman.
Der findes en sort Ăžkonomi i Danmark som primĂŠrt fungerer via kontante betalinger.
âMin personlige holdning er, at det er ĂŠrgerligt at bruge skatteydernes penge pĂ„ at hjĂŠlpe den sorte Ăžkonomi til at trives. Efter min mening burde vi ikke trykke og udstede 1000-kronesedler i Danmark,â siger Jonas Hedman.
Medvirkende:
Jonas Hedman, professor i digitalisering pÄ CBSVÊrt:
Anne KejserBliv klogere pÄ digitale penge
-
Samfundet er i evig udvikling â og det samme er vores sprog. Uden vi tĂŠnker over det, pĂ„virkes sproget af samfundet, og det afspejler sig ogsĂ„ i vores ordsprog. Nogle ordsprog vil med tiden forsvinde - men kommer der ogsĂ„ nye ordsprog til? Det fortĂŠller sprogforsker Michael Ejstrup om â med en rĂŠkke eksempler pĂ„ bĂ„de nye og gamle ordsprog.
IfĂžlge Michael Ejstrup er de fleste ordsprog bygget op omkring enten region (isĂŠr kristendommen), vores personlige fysiognomi (kroppens udseende), vejrlig, mad eller landbrugs- og sĂžfartsliv.
Nogle ordsprog falder fra, andre forbliverMen i takt med samfundets udvikling forsvinder nogle gamle ordsprog og vendinger gradvist. De yngre generationer kender ikke til de hundrede Ă„r gamle situationer og begreber, der i ordsprogene henvises til â sĂŠrligt ikke nĂ„r det kommer til ordsprog vedrĂžrende mad, region og landbrug- og sĂžfart.
Samtidig med, at nogle ordsprog falder fra, forbliver andre. Det er sÊrligt de ordsprog, der er dybt forankret i os mennesker og vores samfund. Det er ordsprog vi kan forstÄ og stadig hÄndtere, selvom de falder uden for vores nuvÊrende vÊrdier og livsstil.
Sprog er en social overenskomstSamfundets udvikling â fx digitaliseringen â kan ogsĂ„ danne grundlag for nye ordsprog. Nye ordsprog bliver dog ikke til over natten. Det tager lang tid fĂžr de er en del af sproget.
Sprog er en social overenskomst. Betydningen i sproget er noget vi forhandler os frem til i fĂŠllesskabet â over lang tid. Og det krĂŠver, at nogle bruger den nye betydning i en lang periode, indtil det er socialt accepteret. Sproget er en fĂŠlles ting vi skal bruge til at kommunikere med.
Medvirkende
Michael Ejstrup, sprogforskerVĂŠrt
Anne KejserBliv klogere pÄ digitale penge
-
I Kina betaler de med ansigtet. En statsstĂžttet teknologisk revolution har gjort Kina til frontlĂžber.
Forestil dig, at din bank brugte kunstig intelligens til at vurdere din trovĂŠrdighed. At ja eller nej til din ansĂžgning om billĂ„n eller huslĂ„n blev afgjort af dit ansigts mikro-bevĂŠgelser. Blinker du lidt for hurtigt med Ăžjnene, holder du dem for lĂŠnge lukket â eller bevĂŠger du dem uvilkĂ„rligt fra side til sideâŠ
Det er et eksempel pĂ„, hvordan kinesiske virksomheder gĂžr brug af kunstig intelligens i samspillet med deres kunder og forbrugere. Og det er interessant, for Kina har overtaget fĂžrertrĂžjen, nĂ„r det gĂŠlder teknologi â og billedet er ved at vende, sĂ„ det nu er Vesten, der er begyndt at kopiere kinesernes digitale ideer og forretningsmodeller.
Kina sĂŠtter nye standarder for teknologiOvenstĂ„ende er hentet fra en udgave af podcasten Kejserriget, der sĂŠtter fokus pĂ„ âKinas digitale udviklingâ. I en samtale med Anne Kejser fortĂŠller Kina-ekspert Christina Boutrup om nogle af de nye, digitale forretningsmodeller kineserne har udviklet, som en del af de seneste Ă„rs teknologiske revolution i landet. En revolution, der har fĂžrt til nye standarder og bragt Kina foran de virksomheder, vi i Vesten er vant til at se som frontlĂžbere.
âJeg tror, der er rigtig mange beslutningstagere â bĂ„de politikere og erhvervsledere â der har en blind vinkel her, fordi vi har det bare med at kigge kun pĂ„ Amazon, Google og Facebook, nĂ„r vi skal kigge pĂ„ nye, digitale forretningsmodeller, men pointen er faktisk, at de er simpelthen lĂŠngere fremme i Kina.â
I samtalen kommer Christina Boutrup ogsĂ„ ind pĂ„ bagsiden af medaljen. Hvordan teknologien Ăžger statens muligheder for at overvĂ„ge den enkelte borger. Og hun ser pĂ„ magtbalancen mellem Kina og USA â Ăžkonomisk og teknologisk, hvor Kina allerede har overhalet USA pĂ„ udvikling af fx elbiler, droner, finansielle teknologier og praktisk anvendelse af kunstig intelligens.
WeChat og andre eksempler pĂ„ Kinas forspringWeChat er et af eksemplerne pĂ„, at kineserne er et skridt eller flere foran, fortĂŠller Christina Boutrup. Fra starten som ren chat-app er WeChat vokset til en digital schweizerkniv til storbyernes moderne digitale liv. Den er en digital betalingslĂžsning til bĂ„de fysiske butikker og avanceret online-handel. Man kan booke taxi, betale elregningen og meget mere. Samtidig byder den pĂ„ masser af spil og underholdning â og som en af de mere kuriĂžse funktioner kan man sĂ„gar blive skilt vie WeChat.
Fra at vÊre en kopi af Facebook er WeChat i dag en alt-i-en app med talrige funktioner, som bÄde Facebook og Instagram lader sig inspirere af, fortÊller Christina Boutrup.
Som andre eksempler pÄ kinesernes forspring fremhÊver Christina Boutrup betalingsappen Alipay, hvor man kan alt fra at bestille mad til at kÞbe forsikringer og foretage investeringer. Og sÄ er der den automatiserede sundhedslÞsning Ping An Good Doctor, hvor konsultationen foregÄr uden fysisk mÞde mellem lÊge og patient, men som videokonsultation. Her kan én lÊge nÄ 6-700 patienter om dagen fordi en robot har klaret de indledende spÞrgsmÄl!
Staten gÞr innovation og udvikling attraktivtI udsendelsen giver Cristina Boutrup et godt indblik i, hvordan den kinesiske statskapitalisme pÄvirker den digitale udvikling. Fra konkrete eksempler og forretningsmodeller til etik og moral.
Den kinesiske stat er den vigtigste driver for innovation og udvikling. Fordi den opsĂŠtter klare, strategiske mĂ„l, fx inden for robotteknologi eller udvikling af elbiler â og gĂžr det attraktivt for virksomheder, der vil investere i de udvalgte omrĂ„der. Det kan vĂŠre ved at give gratis byggegrunde eller bygninger â eller tilbud om gratis samarbejder med forskere fra lokale universiteter.
âMan gĂžr det sĂ„ attraktivt at investere i udvalgte brancher, sĂ„ pengene og hjernerne simpelthen valfarter dertil.â
Markedet skaber de nye kundeoplevelserNĂ„r staten har lagt linjerne og strategien, er det virksomhederne og markedet der driver digitaliseringen og skaber de nye brugeroplevelser og forretningsmodeller. PĂ„ markedsbetingelser. Og da der er flere internetbrugere i Kina end i Europa og USA tilsammen â er der en enorm konkurrence om at give kunderne de bedste oplevelser. Det fremmer udviklingen.
I modsĂŠtning til vestlige virksomheder, kan kinesiske virksomheder nĂŠrmest frit indsamle kundeoplysninger som kan bruges i udviklingen af nye kundeoplevelser, fx ved Alipay alt om deres kunder; hvad de kĂžber, hvad de spiser, hvor de bor og hvem de bor sammen med â mens staten kigger med over skulderen. Her er endnu ingen beskyttelse af borgernes personoplysninger, ingen GDPR som i Europa.
Christina Boutrup tror pÄ, det kan blive en fordel for de virksomheder, der sÊtter mennesket i centrum for teknologien. At GDPR og respekt for privatlivet kan blive et salgsargument pÄ linje med bÊredygtighed. Samtidig peger hun dog pÄ, at stram databeskyttelse kan vÊre en hÊmsko i forhold til fx forskning og medicinudvikling.
Et vindue til fremtiden â pĂ„ godt og ondtPĂ„ den ene side oplever kineserne en hverdag, som gĂžres lettere af de digitale muligheder. Noget af det virker helt scifi-agtigt, fx ansigtsgenkendelse som bruges i âpay with a smileâ, som gĂžr det let at betale i supermarkeder og pĂ„ togrejser. Ansigtet er bĂ„de betalingskort og rejsekort.
PĂ„ den anden side giver teknologien staten nye muligheder for overvĂ„gning. Det er netop tilfĂŠldet med ansigtsgenkendelse. Og det er ogsĂ„ tilfĂŠldet med landets helt nye sociale kreditvurderingssystem, hvor den enkelte kineser vurderes ud fra opfĂžrsel. Her noteres personlige handlinger â fra velgĂžrenhed til lovovertrĂŠdelser. God opfĂžrsel belĂžnnes med point eller fordele. DĂ„rlig opfĂžrsel giver en lav score, som fx giver begrĂŠnsninger i brugen af hĂžjhastighedstog.
Mange kinesere er positive over for det nye system fordi det kan fremme en bedre moral â men samtidig kan det bruges af regeringen til at gĂžre livet surt for systemkritikere og menneskerettighedsforkĂŠmpere. Simpelthen ved at sĂžrge for, at de har en lav score i det sociale kreditvurderingssystem.
âPĂ„ mange mĂ„der kan man sige, at Kina er blevet et vindue til fremtiden. PĂ„ godt og ondt. Men jeg synes det er vigtigt, at vi kigger ind ad det vindue og ser: Er der noget her, vi kan bruge?â
GĂŠst:
Christina Boutrup, journalist, forfatter og Kina-ekspertVĂŠrt:
Anne KejserBliv klogere pÄ digitale penge
-
I anledning af national cybersikkerhedsmÄned i oktober, stiller Jyske Bank skarpt pÄ, hvordan du bedst passer pÄ dig selv, sÄ du undgÄr at blive bedraget og svindlet. Martin BÞttker, der er fraudspecialist hos Jyske Bank, giver her gode rÄd til, hvordan du kommer svindlerne i forkÞbet, og hvad du skal vÊre opmÊrksom pÄ, sÄ du ikke falder for svindelnumrene.
Medvirkende:
Martin BĂžttker, fraudspecialist, Jyske BankVĂŠrt:
Mere om at undgÄ svindel
Anne KejserGuide: SĂ„dan snyder du svindlerne
Syv svindeltyper, du skal kende
Sikkerhed pÄ nettet
-
Skal vi leve i et kontantlÞst samfund? Er det sikkert med digitale penge? Og hvad med dem, der ikke kan eller vil undvÊre kontanter? De to digitaliseringseksperter, Anders KjÊrullf og Jan Damsgaard, diskuterer i denne podcast den aktuelle udvikling, hvor penge digitaliseres og kontanter udgÄr som betalingsmiddel.
Kontanter giver muligheder og frihedAnders KjĂŠrullf er fortaler for, at vi i det danske samfund skal have muligheden for selv at vĂŠlge mellem kontanter og digitale penge, selvom behovet for kontanter er faldende. For ham er kontanter et vigtigt alternativ til de digitale penge, som vi i hĂžj grad har taget til os.
Vi danskere kan godt lide kontanter, og ifÞlge KjÊrullf er kontanter for mange danskere at sidestille med muligheder og frihed. Mange vil gerne have muligheden for at hÊve sine penge og dermed undgÄ alverdens overvÄgning.
Er digitale penge for alle?Jan Damsgaard er professor i digitalisering pÄ CBS, og ifÞlge ham er det et generationsspÞrgsmÄl, nÄr vi taler om digitale penge og kontanter. Han oplever, at unge ikke har samme behov for kontanter som Êldre. Unge handler i hÞj grad online, og foretrÊkker kort og andre digitale betalingslÞsninger.
Omvendt mener KjĂŠrullf, at der findes flere forskellige typer â fx typer, som ikke kan eller vil undvĂŠre kontanter. KjĂŠrullf fremhĂŠver at der bl.a. findes:
Digitale analfabeter, som ikke kan computere og som har brug for, at penge er konkrete.Ăldre, som fĂžler sig mere trygge ved kontanter og ikke bryder sig om det digitale.Unge, som bliver frustreret over de mange krĂŠvende digitale systemer i en travl hverdag, og derfor foretrĂŠkker de simple kontanter.En gruppe af mennesker, som fravĂŠlger det digitale. Det er personer som ikke vil vĂŠre sĂ„ afhĂŠngige af fx internettet og mobilen, og derfor har brug for kontanter.Al begyndelse er svĂŠrtFor Damsgaard er det dog ikke kompetencerne, der bĂžr vĂŠre en undskyldning for ikke at benytte sig af digital betaling i form af fx et kort. Netop kortbetaling har vĂŠret tilgĂŠngeligt pĂ„ det danske marked i mange Ă„r, og langt de fleste borgere har derfor stiftet bekendtskab med denne betalingslĂžsning.
Og sÄ er brugervenligheden i dag hÞj pÄ de digitale betalingslÞsninger, og der er som regel ogsÄ god hjÊlp at hente.
Hvad med sikkerheden?Heller ikke hvad angÄr sikkerheden pÄ det digitale betalingsomrÄde er de to eksperter helt enige.
IfÞlge KjÊrulff florerer der en myte om, at sÄ snart noget er elektronisk, sÄ er det sikkert. Det er alt imens mÊngden af cyberkriminalitet stiger, og mÊngden af klassiske pengetyverier falder. KjÊrullf pointerer derfor igen vigtigheden i at have kontanter som et alternativ, hvis de digitale systemer bliver angrebet eller gÄr ned.
Omvendt fremhÊver Damsgaard, at sikkerheden trods alt er stor digital. Digitalt er det fx muligt at spore transaktioner, hvis man bliver svindlet. Det giver mulighed for at fÄ tilbagefÞrt pengene, hvilket ikke er muligt med stjÄlne kontanter. Derudover er der ogsÄ en vis sikkerhed i, at man ikke opbevarer stÞrre kontante belÞb pÄ sig, men derimod har en digital betalingslÞsning pÄ sig i stedet for.
LÞsninger til de europÊiske systemerDamsgaard mener dog ogsÄ, at man pÄ enkelte punkter skal vÊre varsom i forhold til den digitale udvikling. Der findes fx betalingslÞsninger i USA og Kina som ikke tilgodeser de europÊiske normer inden for fx overvÄgning og deling, hvilket derfor skaber utryghed. Det er lÞsninger som oftest afvises i vores samfund. Til gengÊld mener Damsgaard, at der bÞr bygges lÞsninger tilpasset de europÊiske systemer.
GĂŠster:
Anders KjĂŠrullf, journalist, radiovĂŠrt, debattĂžr og manden bag bevarkontanter.dk
Jan Damsgaard, professor pÄ institut for digitalisering pÄ Copenhagen Business SchoolVÊrt:
Anne KejserBliv klogere pÄ digitale penge
-
Kan betalingsnettet gĂ„ ned? Det er nemt og bekvemt at betale med kort eller mobilen. Men nĂ„r man betaler pĂ„ den mĂ„de er man jo helt afhĂŠngig af it og internet â og hvad nu hvis hele nettet bryder sammen? SĂ„ kan man jo ikke betale? Eller hvad?
Det taler Anne Kejser med administrerende direktĂžr for JN Data, SĂžren Lindgaard om i denne podcast.
Langt de fleste betalinger i danske butikker sker efterhÄnden med lyden af et elektronisk bip i stedet for lyden af klirrende mÞnter. Og det kan jo fÄ én til at frygte en situation, hvor nettet bryder sammen, betalingsautomaten opgiver og eneste mulighed for at betale er gammeldags kontanter.
Systemerne gĂ„r hele tiden ned â men du opdager det ikkeDen dĂ„rlige nyhed er, at der faktisk sker nedbrud hele tiden. Den gode nyhed er, at det som oftest bliver lĂžst, uden at forbrugerne ude i butikkerne mĂŠrker noget som helst.
Det fortĂŠller SĂžren Lindgaard, administrerende direktĂžr hos JN Data, der driver mange af de it-systemer, der tilsammen danner betalingsnetvĂŠrket for en lang rĂŠkke danske banker.
âRisikoen er der jo, og man oplever ogsĂ„ mindre nedbrud pĂ„ Nets eller andre centrale systemer. Men det er noget systemerne hĂ„ndterer. SĂ„ nĂ„r man skal lave en betaling nede i butikken, sĂ„ gennemfĂžres den langt de fleste gange alligevel, og nĂ„r sĂ„ systemerne kommer op igen, sĂ„ laver de selve overfĂžrslen bagefter,â forklarer han.
OvervÄgning fanger problemerneFaktisk opdages mange nedbrud, inden de rigtig sker.
âDe fleste nedbrud fanger vi i vores overvĂ„gning, fĂžr de sker. Vi kan se, at hvis vi ikke gĂžr noget, sĂ„ fĂ„r vi et nedbrud. Nogle gange fĂ„r vi mindre udsĂŠttelser af transaktioner og lignende, men sĂ„ nĂ„r vi at gĂžre noget, sĂ„ forbrugeren ikke oplever, at vi har et nedbrud. SĂ„ i langt de fleste tilfĂŠlde, oplever man jo ikke noget som forbruger,â siger SĂžren Lindgaard.
Kan hele betalingssystemet gÄ ned?Betalingssystemet er med andre ord i god form. SÄ spÞrgsmÄlet er, om der er en reel fare for, at det danske betalingssystem gÄr helt ned, sÄ vi kun har kontanter tilbage?
âAlt kan jo ske, men sandsynligheden er sĂ„ lille, at jeg nĂŠsten ikke kan forestille mig det. MĂ„ske i en Hollywoodfilm,â siger SĂžren Lindgaard.
Hackere vil have penge â ikke nedbrudHan forklarer, at hvis man skulle lave sĂ„ stort et nedbrud, sĂ„ ville man skulle ramme mange forskellige systemer pĂ„ Ă©n gang. Desuden er der ikke rigtig nogen, der har interesse i, at det hele bryder sammen.
âLangt de fleste hackeres formĂ„l er at fĂ„ penge, altsĂ„ lĂ„se nogle data og fĂ„ nogle lĂžsepenge. Og sĂ„ stort et nedbrud vil ikke gavne en, der vil have penge. SĂ„ hvis det skulle ske, sĂ„ er vi ude i krigsfĂžrelse, og i det tilfĂŠlde er der jo mange lande, der beskytter hinanden fx i Nato, sĂ„ det kan jeg simpelthen ikke forestille mig,â siger SĂžren Lindgaard.
I podcasten kan du hĂžre mere om, hvordan JN Data beskytter de systemer, der fx sĂžrger for at du kan betale en liter mĂŠlk i Brugsen. Fx bliver it-specialisterne jĂŠvnligt âtrĂŠnetâ ved hjĂŠlp af bestilte hackerangreb.
GĂŠst:
SĂžren Lindgaard, administrerende direktĂžr hos JN DataVĂŠrt:
Anne KejserBliv klogere pÄ digitale penge
-
SÄdan lÊrer du dine bÞrn om penge - uden penge. I takt med at penge digitaliseres, bliver mange ting nemmere for os. Men ikke alt! For hvad skal vi gÞre, nÄr vi skal lÊre vores bÞrn om, hvad penge er, og hvilken vÊrdi, de har? Det er en reel problematik, nÄr vi ikke lÊngere kan veje pengene i hÄnden, lÊgge til og trÊkke fra.
Anne Kejser taler i denne udgange af Kejserriget med bÞrnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen for at fÄ gode rÄd til, hvordan vi i fremtiden skal opdrage vores bÞrn i forstÄelsen af penge og deres vÊrdi.
BĂžrn spejler sig i de voksneIfĂžlge Margrethe Brun Hansen er bĂžrn meget lĂŠngere fremme i forstĂ„elsen af penge, end vi egentlig er klar over. BĂžrn har fx allerede aflĂŠst, at voksne ikke betaler med mĂžnter og sedler, men med et kort. Det er det, de har set os gĂžre. SĂ„ bĂžrn lĂŠrer det at bruge penge ved at se pĂ„ os voksne. Derfor er det ifĂžlge Margrethe Brun Hansen ogsĂ„ lidt sjovt, at legetĂžjet til de helt sĂ„ bĂžrn, fx det klassiske kasseapparat ikke afspejler den virkelighed, bĂžrnene vokser op i â men en gammeldags virkelighed.
Tal er den vigtigste visualiseringNĂ„r vi skal lĂŠre vores bĂžrn om penge, skal de fĂžrst og fremmest forstĂ„ grundprincippet i, hvad penge er for noget. âOg det handler egentlig ikke sĂ„ meget om, hvad penge er, eller hvad en betaling er, for det kan de jo se, nĂ„r vi voksne kĂžrer kortet igennem i supermarkedet. Men mere om, at de skal forstĂ„ en vĂŠrdi. Og den vĂŠrdi afspejles i tal. SĂ„ det er tal â digitale eller hĂ„ndskrevne, der visualiserer en vĂŠrdi,â siger Margrethe Brun Hansen.
FĂžr og efter 6 Ă„rs-alderenOg det er vigtigt at lĂŠre sit barn om penge i en tidlig alder. Barnets hjerne kan dog fĂžrst forstĂ„ abstrakte begreber som âpengeâ, nĂ„r det er en 8-9 Ă„r.
âBĂžrn mellem 0 og 6 Ă„r opfatter ting meget konkret, sĂ„ selve begrebet penge er svĂŠrt for dem at forstĂ„. Men de kan lĂŠre at forstĂ„, hvad der er dyrt, og hvad der er billigt. Fx at en barnevogn koster meget mere end en liter mĂŠlk, eller at noget kan vĂŠre for dyrt at kĂžbe lige nu, selvom man brĂŠndende Ăžnsker sig den ting. Og at der er forskel pĂ„, hvad man skal kĂžbe, og hvad man kan kĂžbe.â fortĂŠller Margrethe Brun Hansen.
âFra 6-7 Ă„rs alderen begynder bĂžrnene at kunne forstĂ„ penges vĂŠrdi. Og de kan fx fĂ„ lommepenge, som man kan snakke med dem om, hvad de kan kĂžbe for. Hvor langt rĂŠkker de? BĂžrnene kan lĂŠre meget pĂ„ en indkĂžbstur, hvor man snakker om, hvad de forskellige ting koster, og hvad man kan fĂ„ for en halvtredser.â siger Margrete Brun Hansen. Og vi skal ifĂžlge hende vĂŠnne os til at inddrage bĂžrnene i, hvordan vi voksne bruger penge, fordi det ikke er synligt.
ForkÊlelse kan ogsÄ foregÄ digitaltHvordan stikker man sit barnebarn en tier? Den lidt Êldre generationen skal ogsÄ vÊnne sig til at gÞre tingene pÄ en ny mÄde og ikke hÊnge fast i gamle romantiske forestillinger om tandfeer og rigsdalere.
BedsteforĂŠldregenerationen mĂ„ ifĂžlge Margrethe Brun Hansen ogsĂ„ komme ind i den nye tidsalder og fĂ„ MobilePay. âVi skal evne at tage skridtet ind i nutiden/fremtiden og erkende, at vores barndom og verden ikke er det samme som deres barndom. Det skaber glĂŠde og forstĂ„else hos bĂžrnene, hvis du som bedsteforĂŠlder benytter deres kanaler,â siger bĂžrnepsykologen, som ogsĂ„ selv er farmor.
Tal med dit barn om penge og ÞkonomiNutidens bÞrn er vant til, at vi har mange penge, og at der er rÄd til det meste. Hvordan lÊrer de sÄ, hvorfor det er vigtigt at spare op, eller hvad et lÄn er? Margrete Brun Hansen synes, vi skal Þve os i ikke at tale hen over hovedet pÄ bÞrnene, nÄr samtalen falder pÄ Þkonomi:
âInddrag gerne bĂžrnene i snakken om de store Ăžkonomiske prioriteringer. Valget af ferier fx, og hvis vi fx vĂŠlger at vente et Ă„r med at kĂžbe den nye bil, fordi vi sĂ„ fĂ„r sparet flere penge op. Eller hvordan vi lĂ„ner penge i banken til at fĂ„ nyt tag pĂ„ huset, og at de penge skal betales tilbage, fĂžr vi kan lĂ„ne til noget andet. NĂ„r det gĂŠlder opsparing, skal forĂŠldre prĂžve at vĂŠre standhaftige, sĂ„ bĂžrnene ikke lĂŠrer, at penge vokser pĂ„ trĂŠerne, men at der ikke er noget at gĂžre, hvis lommepengene er brugt for en uge og der pludselig dukker en aktivitet op, der krĂŠver penge. SĂ„ mĂ„ de vente til ugen efter. Og det fĂžles tit lidt unaturligt for forĂŠldre i dag, fordi de fleste faktisk har penge nok. Det mĂ„ ikke vĂŠre pinligt ikke at have rĂ„d til noget,â siger Margrethe Brun Hansen.
GĂŠst:
Margrethe Brun Hansen, bĂžrnepsykolog og forfatter
VĂŠrt:
Anne KejserBliv klogere pÄ digitale penge
-
FĂŠrre kontanter - mere velfĂŠrd? Det er snart slut med klirrende mĂžnter og lyden af en krĂžllet halvtredser. Forskerne er enige om, at vi skal vĂŠnne os til en hverdag uden kontanter. Men hvor langt er den hverdag vĂŠk? Hvordan skal vi sĂ„ betale? Og hvad med sort arbejde? Vi kigger frem i tiden sammen med Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering pĂ„ Copenhagen Business School.HvornĂ„r bliver Danmark kontantfrit?"Danmark er allerede godt pĂ„ vej til at blive kontantlĂžst. Kontanter bliver mindre anvendelige â det har vi ogsĂ„ set under corona-krisen. Selv uden et forbud vil kontanter blive et sĂŠrsyn. En svensk kollega har regnet sig frem til, at fra 24. marts 2023 er der ikke flere kontanter i Sverige. I Danmark er vi lidt bagefter, men godt pĂ„ vej."
Hvordan skal vi sÄ betale?"Vi kender allerede fx MobilePay. Der er ogsÄ det kontaktlÞse betalingskort og mobilbetaling med Apple Pay, Google Pay og AliPay. Og der vil komme andre."
Skal man gemme lidt kontanter til krisetider?"Vi har ikke det store behov for kontanter og vil ikke fĂžle afsavn. Checken forsvandt fx stille og roligt. Og brevet er ogsĂ„ pĂ„ vej ud â det er ikke sĂŠrligt anvendeligt lĂŠngere. PĂ„ samme mĂ„de er kontanter ikke sĂŠrligt anvendelige."
Hvad med sort arbejde?"Langt de fleste kontanter i omlÞb er store sedler, og de bruges ikke til betaling, men til vÊrdiopbevaring. Det er fint at have et system, hvor bÞrnene kan kÞbe en is for 10, 20 eller 100 kr. Men i almindelig handel har vi ikke brug for 500 kr.-sedler og 1000 kr.-sedler, sÄ hvis vi vil gÄ til angreb pÄ sort arbejde, skal de store sedler fjernes."
Bliver konsekvensen af digitale penge mindre sort arbejde i fremtiden?"Det bliver i hvert fald mere besvÊrligt, nÄr vi har digitale penge i stedet for kontanter."
Du advarer mod en skyggeÞkonomi. Hvad vil det sige?"Hvis vi helt forbyder kontanter fra den ene dag til den anden, vil vi begynde at bruge andre mÄder at lave sort betaling pÄ. Fx euroen. SÄ hvis vi ikke laver en fornuftig udfasning, sÄ vil der opstÄ skyggeÞkonomier."
Hvis vi gÞr det ordentligt, vil vi sÄ tvinge det sorte arbejde til at blive hvidt?"Vi skal gÞre det mere attraktivt at betale pÄ legitime mÄder. Allerede nu er der en lov, der gÞr, at man ikke mÄ betale mere end 10.000 kr. i kontanter. BelÞb derover skal betales via overfÞrsel eller digitale penge.
Sverige har fx reduceret sort arbejde betragteligt ved at lave et hÞjere hÄndvÊrkerfradrag pÄ 120.000 kr. pr. voksen i en husstand, og de har lavet en pengeombytning, hvor man kan komme i banken med sine 1.000 kr.-sedler og fÄ dem byttet til andre sedler. I Danmark kunne man gÞre noget lignende."
Hvordan kan pengeombytning gÞre noget ved sort arbejde?"Man fÄr folk til at reflektere over, om det nu er god praksis at have sÄ mange kontanter liggende. Der ligger jo rigtig mange kontanter i madrasser og bankbokse."
Der er jo forskelligt sort arbejde - ikke bare hÄndvÊrkere, barnepiger og vinduespudsere. I den tungere afdeling er der narkohandel og mennesmugling og vÄbenhandel. Hvad vil der ske der?"Det er allerede ved at skifte, sÄ de i mindre grad bruger kontanter. Det er bedre og nemmere for de kriminelle at flytte pengene elektronisk pÄ tvÊrs af landegrÊnser. SÄ der er det allerede pÄ vej, og de bliver ikke hÊngende i kontantverdenen."
Men de penge kan jo spores?"Ja, og det er en af de positive ting, at man meget lettere kan se, hvem der har sendt og modtaget. Det er de store belĂžb, vi taler om der."
Hvis man vil vÊre kriminel, kan man sÄ ikke altid finde en mÄde at omgÄs det pÄ?"Det er et kaplÞb mellem tiltag fra det offentlige og SKAT og de kriminelle. Det handler om at gÞre det sÄ besvÊrligt som muligt."
Hvis vi nĂŠsten fĂ„r afskaffet sort arbejde â hvad vil det sĂ„ betyde for vores samfundsĂžkonomi?"Det vil have positive konsekvenser. Hvis vi ikke havde sort arbejde, ville skattegrundlaget stige voldsomt, og der ville komme flere penge i kassen til vores velfĂŠrd."Kan man sige noget om â eller gĂŠtte sig til â hvad det kunne betyde for vores skattetryk?"Det ville falde betragteligt, hvis der ikke var noget sort arbejde. Rockwool-fonden har lavet en opgĂžrelse, der viser, at 20% af danskerne er engageret i en eller anden form for sort arbejde, der svarer til 1,2-2% af samfundsĂžkonomien, og det ville man kunne omsĂŠtte til skattenedsĂŠttelser."
Kontanter er ikke helt billige at bruge i forhold til digitale penge. Hvordan det?"Kontanter er dyrere at anvende for samfundsÞkonomien. En kontant betaling koster 6 kr., mens en kortbetaling koster 2,5 kr., sÄ det er ikke billigt at kÞre sÄdan et betalingssystem med kontanter. I de her klimatider kan man ogsÄ sige, at der er omkostninger og miljÞebelastning forbundet med at flytte kontanter ved hjÊlp af lastbiler."
Er der andre positive ting ved at det sorte arbejde mindskes og besvÊrliggÞres?"Det danske samfund er i hÞj grad et tillidsbaseret samfund. En del af tilliden ligger i, at jeg med glÊde betaler min skat, hvis andre ogsÄ betaler deres skat. SÄ hvis vi kommer i en situation, hvor de sorte penge er med til at forpurre det billede af, at vi alle sammen lÞfter i forhold til samfundet, sÄ vil vi vÊre mindre tilbÞjelige til at betale egen skat."
GĂŠst:
VĂŠrt:
Jan Damsgaard, professor i digitalisering pÄ Copenhagen Business School
Anne Kejser
Bliv klogere pÄ digitale penge -
Gode rÄd til erhvervsdrivende om, hvordan man navigerer i forhold til lÄn, finansiering og op-konvertering i denne Corona-situation.
Jyske Banks boligÞkonom Mikkel HÞegh forholder sig til seks aktuelle spÞrgsmÄl. Vi har skrevet tidskoder efter hvert spÞrgsmÄl, sÄ du kan spole hen til de emner, der interesserer dig mest:1) Hvordanadskiller lÄn pÄ det professionelle marked sig fra lÄn pÄ det private marked,nÄr vi taler finansiering til ejendomme? (0.30-1.11 min.)
2) Hvad er det, der sker pÄ Realkreditmarkedet netop nu? (1.11 - 1.47 min.)
3) NÄr obligationskurserne falder sÄ meget; hvad er den rigtige strategi i for hold til fast rente eller variabel rente? (1.47- 2.42 min.)
4) For hvem og hvornÄr kan det betale sig at op-konvertere? (2.42- 5.37 min.)
5) Er det bedre at vente og hÄbe pÄ eventuelle nye og yderligere kursfald? (5.37 - 6.22 min.)
6) Hvad er din overordnede anbefaling lige nu? (6.22 - 7.27 min.)
Medvirkende: Mikkel HĂžegh, boligĂžkonom i Jyske Bank
VĂŠrt: Anne Kejser
-
VerdensÞkonomien er rystet af Corona-pandemien, og vi ser store udsving pÄ det finansielle marked.
OgsÄ pÄ boligmarkedet har det konsekvenser, og i denne sÊrudgave af Kejserriget forklarer Mikkel HÞegh, boligÞkonom i Jyske Bank, hvordan du skal forholde dig til lÄn, omlÊgning, kÞb, salg og afdrag.
Vi har skrevet tidskoder i en parantes efter hvert spÞrgsmÄl, sÄ du kan spole hen til det emne, som interesserer dig mest.SpÞrgsmÄlene og svarene i kort version:
1. Jeg er ved at optage et boliglÄn. Hvad gÞr jeg?[0.59 - 4.49 min.]
Der er store bevĂŠgelser og kursudsving pĂ„ markedet for realkreditlĂ„n. Men bare rolig; renterne er stadig utroligt lave, selvom de er steget lidt. Overvej om du er til trygheden og sikkerheden ved et fastforrentet lĂ„n â eller om du har Ăžkonomi og ro i maven til at vĂŠlge et variabelt lĂ„n, hvor ydelsen kan risikere at stige. Tal det godt igennem med din rĂ„dgiver.
2. Jeg har et lÄn med variabel rente? Hvad nu, hvor renten stiger? Skal jeg sÞge mod fastforrentede lÄn?[4.49 - 7.52 min.]
Med den lave rente giver det god mening, at lĂ„se renten fast. Specielt hvis du er blevet utryg ved dit variable lĂ„n. De fastforrentede lĂ„n er dog blevet lidt dyrere de seneste uger pĂ„ grund af kursudsving. Er du derimod glad for dit variable lĂ„n â og kan leve med at ydelsen kan gĂ„ op og ned â sĂ„ er der ingen grund til at ĂŠndre. Den mĂ„nedlige ydelse pĂ„ variabelt forrentede lĂ„n er stadig noget lavere end pĂ„ de fastforrentede.
3. Jeg har opsagt mit lÄn og skal hjemtage et nyt lÄn med lavere rente. Hvad skal jeg gÞre?[7.52 - 10.12 min.]
Har du opsagt dit lĂ„n og ladet det ligge Ă„bent for at spekulere i et rentefald â sĂ„ kan du blive klemt. MĂ„ske var din plan at lukke lĂ„net sidst pĂ„ mĂ„neden, men nu gĂŠlder det om hurtigt at finde en lĂžsning. SĂ„ fĂ„ en snak med din rĂ„dgiver hurtigst muligt.
4. Der har vÊret markante kursfald pÄ fastforrentede obligationer. HvornÄr og for hvem er det en god ide, at konvertere op i rente? Og hvad er en sÄkaldt skrÄ konvertering?[10.12 - 16.57 min.]
Har du et fastforrentet lĂ„n, sĂ„ kan du spekulere i at kĂžbe din gĂŠld tilbage. Hvis du fx kan indfri lĂ„net til 90 % og lĂŠgge det om til en hĂžjere rente. Det giver dig en lavere gĂŠld â men en hĂžjere ydelse. Du kan sĂ„ hĂ„be, at renten falder igen â sĂ„ fĂ„r du bĂ„de mindre gĂŠld og lavere rente. Men husk, at markedet er usikkert, sĂ„ kan det ende med at blive en dĂ„rlig idĂ©. FĂ„ en dialog med rĂ„dgiver â og gĂžr det op med dig selv.
LĂŠs vores anbefaling om opkonvertering fra den 20. marts 2020
Ved en skrĂ„ konvertering lĂŠgger man sit fast forrentede lĂ„n om til et variabelt. Det giver bĂ„de lavere gĂŠld og lavere ydelse. Men vĂŠr opmĂŠrksom pĂ„, at det ĂŠndrer din risikoprofil. Hvis renten stiger â sĂ„ kan du risikere at den mĂ„nedlige ydelse stiger. Den usikkerhed skal der vĂŠre plads til i maven og Ăžkonomien.
5. Jeg er ramt pÄ Þkonomien pÄ grund af Corona-situationen. Er der mulighed for hjÊlp? Hvad skal jeg gÞre?[16.57- 20.11 min.]
Afdragsfrihed er en god mulighed, hvis man har brug for lidt ekstra luft i Þkonomien. Muligheden afhÊnger af lÄne-typen. Har du et fastforrentet lÄn, kan der vÊre mulighed for at konvertere, sÄ der opnÄs afdragsfrihed. Ved et variabelt forrentet lÄn, er afdragsfrihed typisk bygget ind som et vilkÄr. Er det endnu ikke bevilget, krÊver det refinansiering af lÄnet.
Men kontakt din rÄdgiver for at hÞre om mulighederne, hvis du har behov for hjÊlp.
6. Jeg vil gerne kÞbe eller sÊlge bolig. Hvordan ventes Corona-situationen at pÄvirke huspriserne?[20.11 - 22.48 min.]
PĂ„ kort sig kan vi forvente, at boligmarkedet bremser op. Folk plejer at kigge hus i forĂ„ret â men vil blive hjemme i den nuvĂŠrende situation. Det giver fĂŠrre fremvisninger og fĂŠrre handler.
7. Sommerhusmarkedet, hvordan pÄvirker krisen markedet?
PĂ„ den lange bane kan priserne komme under pres â fordi markedet hĂŠnger sammen med beskĂŠftigelsen og folks indkomst. Det kan presse boligmarkedet indtil tingene pĂ„ sigt vender tilbage til normal tilstand.[22.48 - 24.11 min.]
Sommerhuse er et luksusgode â og priserne burde falde i en krisetid. Men mon ikke mange ser ind i en sommerferie i Ă„r, hvor de er hjemme, hvilket kan betyde, at flere vil kigge pĂ„ sommerhusmarkedet. Der er i Ăžvrigt mange sommerhuse til salg og priserne er ikke steget sĂ„ meget som det Ăžvrige boligmarked â man kan stadig gĂžre en god handel.
8. Udlejning af sommerhuse. Der har vÊret rekordÄr pÄ rekordÄr, kan det fortsÊtte?[24.11 - 26.02 min.]
Udlejning har haft en god udvikling de senere Är. Flere danskere holder ferie hjemme og mange tyskere har valgt sommerhusferie i Danmark. Vi kan forvente en nedgang i antallet af tyske turister i Är, men mÄske kan det opvejes af, at endnu flere danskere bliver hjemme. Det er svÊrt at spÄ om fremtiden, men der er god chance for, at sommerhusmarkedet gÄr en god tid i mÞde, nÄr den vÊrste usikkerhed har lagt sig.OBS:
Hvis du har flere spÞrgsmÄl om, hvordan du er stillet i denne situation, sÄ kontakt din bankrÄdgiver, der erklar til at hjÊlpe dig.
Medvirkende: Mikkel HĂžegh, boligĂžkonom, Jyske Bank.
VĂŠrt: Anne Kejser
-
Der er ingen tvivl om, at Corona-virusset er farligt for de svagestes helbred. Men udover at gÞre mange folk syge, har virusset ogsÄ en stor indflydelse pÄ vores lands Þkonomi. Alle virksomheder bliver Þkonomisk pÄvirket. Det mener Peter Thagesen, underdirektÞr hos Dansk Industri, der er medvirkende i denne udgave af Kejserriget.
Men hvor galt gÄr det? Har vi set det vÊrste nu, eller kan vi i sidste ende risikere, at vores land ikke kan holde til det Þkonomiske pres? Det er nogle af de spÞrgsmÄl Anne Kejser sÞger svar pÄ i dette program.Medvirkende:
Peter Thagesen, underdirektĂžr i Dansk Industri
Kim FĂŠster, chefstrateg i Jyske Bank.VĂŠrt: Anne Kejser
-
For over 200 Är siden blev grundstenene lagt til den mÄde arbejdsmarkedet er organiseret pÄ i dag. Det er det, vi kalder den danske model.
Meget er sket med modellen siden da, og i programmet taler Anne Kejser med eksperter om, hvad modellen har af betydning for os i dag, hvordan andre lande organiserer sig, og om modellen har betydning vores fremtidige arbejdsmarked, eller om vi er pÄ vej til at kunne klare os uden.Medvirkende:
Tina Winther Frandsen, chefanalytiker hos Jyske Bank
Lars K Christensen, historiker og forfatter
Niels RĂžnholt, chefĂžkonom i Jyske BankVĂŠrt:
Anne Kejser -
Panikken spreder sig pÄ verdensplan, nÄr vi ser sygdomsudbrud som Corona-virusset fra Kina. Det pÄvirker ogsÄ verdensÞkonomien.
Men hvor stor er pÄvirkningen pÄ vores Þkonomi pÄ verdensplan, pÄ nationalt plan og personligt, nÄr pandemierne rammer vores klode?
GÊsterne i dette program ser pÄ sygdomme i et historisk perspektiv, taler om den Þkonomiske pÄvirkning, og om hvordan vi selv skal forholde os til situationen Þkonomisk.
Medvirkende: Jan Pedersen, lektor i historie, KĂžbenhavns Universitet.
Ib Fredslund Madsen, chefstrateg, Jyske Bank. VÊrt: Anne KejserFÞlg den aktuelle situation pÄ aktiemarkederne jyskebank.dk/finansnyt
-
At stÄ i en skilsmisse er en stormfuld tid, og det kan vÊre umÄdeligt svÊrt at holde fokus pÄ praktiske ting som Þkonomi. OgsÄ selvom det er vigtigt og nÞdvendigt.
Her fÄr du en kort og prÊcis Þkonomisk guide.
Medvirkende:
Trine Overgaard Back, bankrÄdgiver i Jyske Bank
Linda Oline Schou, psykolog og parterapeut hos Psykologcentret SilkeborgVĂŠrt:
Anne Kejser
LĂŠs mere:
Skilsmisse og Ăžkonomi - hvad koster det at blive skilt? -
Flere og flere fÞler sig pressede af negative renter og inflation. For at undgÄ tab er én af de eneste muligheder efterhÄnden at investere sine penge.
Men mange brÊnder nallerne, da de er novicer pÄ aktie-investeringsomrÄdet, sÄkaldte "turister" pÄ aktiemarkedet, siger Ole SÞeberg, formand, Dansk AktionÊrforening.
Guldkorn og advarselsflag til de nye i aktie-trafikken fra Ole SĂžeborg og Ib Fredslund Madsen, chefstrateg, i Jyske Bank, som Anne Kejser har talt med.
Nedslag fra podcasten:
âJeg ville synes, det var meget kedeligt, hvis folk, derikke er erfarne med aktieinvestering bevĂŠger sig ud pĂ„ aktiemarkedet nu her ogsĂ„ taber penge uden at forstĂ„ hvorfor. SĂ„ lĂŠnge man forstĂ„r det og ved denrisiko, man er ude i, sĂ„ er det jo fint.
Det vĂŠrste man kan gĂžre er, hvisman er sĂ„ heldig at tjene en masse penge pĂ„ kortere sigt - at tĂŠnke: âJeg er super god til det herâ, og sĂ„ tager man mere risiko mĂ„ske uden deter det rigtige at gĂžre.â - Ole SĂžeberg.
âThereâs no free lunch, som det hedder. For at fĂ„ et hĂžjereafkast, er du nĂždt til at tage en stĂžrre risikoâ. â Ole SĂžeberg
âDet vil typisk vĂŠre Ă©t af hovedrĂ„dene: Spred din risiko! Og det kan man gĂžre pĂ„ enforholdsvis billig mĂ„de ved at investere i en fond, for der har spredningensĂžrget for, at man ikke kun investerer i fĂ„ aktierâ. â Ib Fredslund Madsen.
âOg sĂ„ skal du gĂžre det modsatte, nĂ„rder stĂ„r pĂ„ forsiden af avisen, at nu har folk tjent sĂ„ og sĂ„ mange penge desidste 12 mĂ„neder pĂ„ bĂžrsen og hurra hvor det gĂ„r. Det plejer at vĂŠre dĂ©r, manskal vende kajakken den anden vejâ. â Ole SĂžeberg
Medvirkende:
Ole SĂžeberg, formand, Dansk AktionĂŠrforening
Ib Fredslund, chefstrateg, Jyske Bank
VĂŠrt: Anne Kejser -
Hvorfor skal jeg have et testamente? Og hvad skal der stÄ i det? Og er det ikke hundedyrt at fÄ lavet et testamente? Det er nogle af de sÊdvanlige spÞrgsmÄl, nÄr snakken falder pÄ testamenter. Her fÄr du et kort og prÊcist overblik over de ting, du bÞr vide om dit testamente.
Medvirkende:
Anne KjĂŠrhus Mortensen, advokat med speciale i familie- og arveret, indehaver af Ret og RĂ„d i Aarhus.
John Hansen, pensionsspecialist i Jyske Bank
VĂŠrt:Anne Kejser
-
HvornÄr skal du starte din pensionsopsparing? Hvor meget skal du spare op? Og hvor skal dine pensionsmidler placeres? Her fÄr du et kort og prÊcist overblik over det stÞrste overvejelser og svar pÄ de spÞrgsmÄl, vi ofte har til vores pension.
Medvirkende:
John Hansen, pensionsspecialist, Jyske BankVĂŠrt: Anne Kejser
-
Her fÄr du de vigtigste pointer, nÄr det kommer til handel med aktier. SÄ selvom du ikke kender noget som helst til aktiehandel, kan du pÄ fÄ minutter blive sat ind i emnet og hÞre om, hvad det krÊver at komme i gang med at handle med aktier.
Medvirkende: Sarah Ophelia MĂžss, investeringsrĂ„dgiver og medstifter af Facebook-gruppen âMoneypenny â kvinder som investererâ og Ib Fredslund Madsen, Ăžkonom, Jyske Bank. VĂŠrt: Anne Kejser.
Mere om investering
FĂ„ en personlig investeringsplan
Lynkursus i investering (Webinar 40 min)
- Show more
