Episodes

  • I dag handler programmet om det alle soldater frygter - at blive såret i kamp. Soldaten Martin Aaholm trådte på en hjemmelavet mine i Afghanistan i 2009 under operation Panterens Klør og fik pulveriseret begge ben. Vi skal tale om hvad der skete dengang, og hvordan det var at vågne op på Rigshospitalet 14 dage senere og ikke kunne huske hvad der var sket. I dag lever Martin med følgerne af sine skader og det har været en lang kamp at vende tilbage til et meningsfuldt liv.
    Vært og tilrettelægger: Martin Tamm Andersen.
    Gæst: Martin Aaholm, Afghanistan-veteran.
    Producer og redaktør: Rune Sparre Geertsen.
    Klip: Kristina Pfeil Nielsen og Rune Sparre Geertsen.
    Musik: Mikkel Rønnau.
    Produceret for DR af MonoMono.

  • I dag handler det om krig med droner. Den danske dronepilot David Wagner Reinhard arbejder med at styre verdens største og dyreste overvågningsdrone Global Hawk. Det gør han med sit keyboard og mus fra en container på en NATO base på Sicilien, og hans team så som de første hvordan Rusland invaderede Ukraine. Vi skal tale om, hvorfor droner spiller en ekstremt vigtig rolle i indsamling af efterretninger, om hvordan kunstig intelligens kan blive en game changer i krig i fremtiden, og hvorfor brugen af dronefly kræver, at der sidder 50 mand i et lokale bagved piloten.
    Vært og tilrettelægger: Martin Tamm Andersen.
    Gæst: David Wagner Reinhard, dronepilot og major.
    Producer, klip og redaktør: Rune Sparre Geertsen.
    I redaktionen: Mikkel Rønnau.
    Musik: Mikkel Rønnau.
    Produceret for DR af MonoMono.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • I dag handler det om hærens rygrad - nemlig infanteristen, også kaldet fodsoldaten. Den tidligere infanterist Christian 'Krølle' Pedersen fortæller om det voldsomme i at være i kamp for første gang, om det særlige fællesskab i forsvaret, og om det surrealistiske i at vende hjem til velfærdsdanmark efter krigen. Og så skal vi tale om det, alle soldater frygter men som Krølle og mange infanterister oplever - at miste en kammerat i krigen. Afsnittet er dedikeret til major Anders Storrud og hans efterladte.
    Vært og tilrettelægger: Martin Tamm Andersen.
    Gæst: Christian 'Krølle' Pedersen, tidl infanterist og udsendt til Irak og Afghanistan.
    I redaktionen: Mikkel Rønnau, Mads Petter Kühnel.
    Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
    Musik: Mikkel Rønnau.
    Produceret for DR af MonoMono.

  • I dette program fortæller den erfarne jagerpilot MET om krig fra luften. Han fortæller om hvorfor en 12-tals person ikke er den oplagte jagerpilot, om hvordan teknologien og ultrasmarte bomber har ændret jagerpilotens opgaver, om at få tunnelsyn og blackout af G-trykket. Og så fortæller han om de massive bombardementer i Libyen i 2011, som han var med til, og de følelsesmæssige konsekvenser, det havde.
    Vært og tilrettelægger: Martin Tamm Andersen.
    Gæst: Thomas Kristensen (MET), jagerpilot.
    Producer, klip og redaktør: Rune Sparre Geertsen.
    I redaktionen: Mikkel Rønnau.
    Musik: Mikkel Rønnau.
    Produceret for DR af MonoMono.

  • I dette program fortæller en dansk ukrainekriger ufiltreret om at være frivillig i krigen mod Rusland. Han fortæller om at være under heftig beskydning af missiler og kampvogne, om at være i tæt kamp mod russiske faldskærmssoldater, om kammeratskabet med andre frivillige. Og så fortæller han ærligt om, hvorfor han har brug for at drage i krig for et andet land.
    "Misha" medvirker under sit kaldenavn i krigen. Vi kender hans identitet.
    Vært og tilrettelægger: Martin Tamm Andersen.
    Gæst: "Misha", fremmedlegionær.
    Producer: Mikkel Rønnau.
    Klip: Mikkel Rønnau og Rune Sparre Geertsen.
    Musik: Mikkel Rønnau.
    Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
    Produceret for DR af MonoMono.

  • I dette program fortæller kampvognsmanden Martin om krig fra indersiden af en kampvogn. Hvordan det er at sidde tæt sammen i en vogn i syv døgn, om at være tæt på at ramme sine egne folk, og om hvorfor kampvognsfolket er nogle lidt specielle typer.
    Vært og tilrettelægger: Martin Tamm Andersen.
    Gæst: Martin, major.
    Klip og producer: Rune Sparre Geertsen.
    Musik: Mikkel Rønnau.
    Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
    Produceret for DR af MonoMono.

  • I dette program fortæller frømanden Lightyear om at bekæmpe pirater og frigive gidsler. Lightyear var udsendt 8 gange til Aden bugten ved Somalia, og her var de ofte i ildkamp med pirater. Lightyear fortæller om hvordan man planlægger indtage et kapret skib, om at være fangevogter for de pirater, der netop har forsøgt at dræbe en, om evnen til ikke at give op og om at være i aktion med oppakning på 100 kilo. Vi taler også med en soldat fra den berømte amerikanske Navy Seal specialenhed.
    Vært og tilrettelægger: Martin Tamm Andersen.
    Gæst: Lightyear, frømand. TJ, Navy Seal.
    Klip: Mikkel Rønnau og Rune Sparre Geertsen.
    Musik: Mikkel Rønnau.
    Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
    Produceret for DR af MonoMono.

  • I dette program fortæller general Michael Lollesgaard om at lede en hær. Han blev udpeget til at stå i spidsen for FNs mission i det krigshærgede Mali i 2015, der var en af de blodigste i FNs historie. Opgaven var at løfte en hær på randen af opløsning, stoppe de mange terrordrab på soldaterne og forsøge at få parterne til at overholde fredsaftalen. Michael fortæller om lede fra fronten, om at rejse hjem med døde soldaters kister og at finde mening i arbejdet, når fredsmissioner ikke skaber fred.
    Vært: Martin Tamm Andersen.
    Gæst: Michael Lollesgaard, Fhv. generalløjtnant og chef for hærkommandoen.
    Tilrettelægger og klip: Rune Sparre Geertsen.
    I redaktionen: Mikkel Rønnau.
    Musik: Mikkel Rønnau.
    Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
    Produceret for DR af MonoMono.

  • I dette program fortæller Christian om sit arbejde som snigskytte, blandt andet i Afghanistan. Hvad skal man være særligt god til for at blive snigskytte? Hvem skyder snigskytten først og hvordan går man på toilettet når man skal ligge på lur det samme sted i seks døgn? Hvordan rammer man et mål på 2000 meters afstand, når man skal tage vindforhold og jordens rotation med i beregningerne? Vi taler også med en tidligere snigskytte fra den russiske specialstyrke "Saboteurs", der fortæller at man skal kunne leve med at dræbe.
    Vært: Martin Tamm Andersen.
    Gæst: Christian, snigskytte og tidl. udsendt til Afghanistan (medvirker kun med fornavn af sikkerhedshensyn, da han stadig er i Forsvaret).
    Tilrettelægger og klip: Mikkel Rønnau og Rune Sparre Geertsen.
    Musik: Mikkel Rønnau.
    Redaktør: Rune Sparre Geertsen.
    Produceret for DR af MonoMono.