Episodes
-
Danmark var et rigt og fredeligt rige under lejrekongen Frode Fredegod. Velstanden var endda så stor, at kongen kunne kaste en guldring fra sig på vejen, uden at nogen kunne finde på at samle den op.
Eller også turde de ikke. Fortællingen om Frode Fredegod handler nemlig også om grådighed. Og det blev ifølge de islandske sagaer hans endeligt.
Historien om Frode Fredegod har kunne anvendes både som ledestjerne og manende advarsel, når vikingernes herskere ledte efter inspiration til deres kongegerning. Han er et symbol på velstand og fred, men også forblændelse og grådighed.
Serien produceres i samarbejde med Lejre Museum med støtte fra Nationalparken Skjoldungernes Land.
-
Rolf var en ægte idealkonge: Flink, gavmild og god til at slås. Han satte svenskernes kong Adils på plads og havde loyale undersåtter, der gerne gik i døden for deres herre.
Men kongen var også resultat af et blodskamsforhold, og trods sine store kvaliteter som leder blev han til sidst indhentet af skæbnen.
Dog blev Krake hævnet af sin trofaste Vøgg, der tidligere havde fået ikke bare én, men hele to guldringe af Rolf Krake. Det betaler sig at være en gavmild hersker.
Serien produceres i samarbejde med Lejre Museum med støtte fra Nationalparken Skjoldungernes Land.
-
Missing episodes?
-
Skjoldungerne Helge og Roar måtte meget igennem, før de fik hævnet deres dræbte far og kunne dele magten i riget. Roar blev landkongen, der passede hjemmefronten og ifølge traditionen grundlagde Roskilde, mens Helge drog ud på vikingetogt. Uden at vide det kom han dog ude i verden til at gifte sig med sin egen datter og blev far til den senere konge Rolf Krake, hvilket Saxo Grammaticus fandt anledning til at moralisere heftigt over i sin danmarkskrønike fra omkring år 1200.
Fortællingen om Helge og Roar indeholder den gamle modsætning mellem landmænd og søfolk. Og så er det en moralsk fortælling om, hvordan skam og skyld går i arv fra generation til generation.
Serien produceres i samarbejde med Lejre Museum med støtte fra Nationalparken Skjoldungernes Land.
-
Et skib driver i land ved Lejre, og ombord ligger et spædbarn og sover på et skjold. Han skal blive danernes mægtige konge.
Historien om den frelsende kong Skjold er næsten helt bibelsk. Men ifølge sagnet var det ikke Vorherre, men Odin, der sendte folket et frelsende kongebarn, og moderen var ingen ringere end Gefion, gudinden, som pløjede Sjælland ud af Skåne.
Ikke en særlig sandsynlig historie, vel? Alligevel er Kong Skjold en væsentlig urfortælling, som har været med til at understøtte kongemagten i Jelling, når herskerens slægt skulle besynges i hallen.
Serien produceres i samarbejde med Lejre Museum med støtte fra Nationalparken Skjoldungernes Land.
-
Danmark frygtede nazisternes vrede over grænsedragningen i 1920. Men under besættelsen lå grænsen fast, og efter Nazitysklands kollaps i 1945 var vejen banet for endnu en grænseflytning mod syd. Folketingsvalget i 1947 lagde dog denne mulighed i graven, og med København-Bonn-erklæringerne i 1955 blev stridighederne om grænsen og mindretallenes status endeligt afklaret.
I dag har både det tyske og det danske mindretal henholdsvis nord og syd for grænsen mange rettigheder, men lejlighedsvis vækker udtalelser eller episoder gamle og heftige følelser til live igen.
Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.
OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.
-
I kølvandet på Første Verdenskrig gav de sejrende magter mulighed for at afholde afstemninger om det fremtidige nationale tilhørsforhold i Slesvig.
Efter to afstemninger i foråret 1920 blev det nuværende Sønderjylland under stor festivitas indlemmet i det danske kongerige. Christian 10. red over den gamle grænse på en hvid hest og lod ovenikøbet en lille blomsterpige ride med et stykke af vejen.
Men Flensborg kom ikke med, og da statsministeren ville respektere resultatet, fyrede kongen regeringen og kastede København ud i påskekrisen. Aldrig har Danmark været tættere på at blive en republik.
Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.
OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.
-
Ældgamle dansk-slesvigske bånd blev revet over med freden i Wien i oktober 1864, hvor en million mennesker og den rigeste tredjedel af landet gik tabt. Katastrofen var et regulært identitetschok for danskerne og trak dybe spor i det politiske liv i form af et voldsomt demokratisk tilbageslag.
Det danske mindretal i Slesvig blev sat under hårdt pres fra tysk side og måtte kæmpe for at bevare sin identitet. Efter udbruddet af første verdenskrig i 1914 måtte tusindvis dansksindede sønderjyder kæmpe på tysk side. Men krigen åbnede også for nye muligheder vedrørende Nordslesvig, og da Tysklands nederlag stod klart, var en genforening med Danmark inden for rækkevidde.
Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.
OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.
-
I 1800-tallet begyndte tingene at gå skævt i den danske helstat, da befolkningerne blev splittet af den moderne nationalisme, som efterhånden spredte sig blandt de intellektuelle. I stedet for at indgå i et helstatens multikulturelle miniimperium ønskede mange slesvig-holstenere og danskere at skabe homogene nationalstater med demokratiske forfatninger.
Men hvor skulle grænsen trækkes mellem tysk og dansk? Det resulterede i de to slesvigske krige i 1848-50 og 1864, hvor 200.000 dansksindede slesvigere havnede i det nye, preussiskdominerede Tyskland.
Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.
OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.
-
Indviklede arveregler gjorde i 1500-tallet Slesvig-Holsten til et magtpolitisk minefelt, og den danske konge måtte dele området med den gottorpske hertug. I 1600-tallet gik hertugen sine egne veje, og da han allierede sig med Danmarks arvefjende Sverige, fik kongen et gevaldigt sikkerhedsproblem.
Problemet blev først løst i løbet af 1700-tallet, hvor Danmark med nød og næppe undgik krig med Rusland på grund af ’det gottorpske spørgsmål’.
Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.
OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.
-
Området omkring den dansk-tyske grænse har fra de tidligste tider været grænseegn, men Sønderjylland fik en helt særlig status, da Valdemar Sejr i 1232 gjorde det til hertugdømme for sønnen Abel. I de efterfølgende århundreder udviklede hertugdømmet en særegen identitet og voksede tættere på det tyske Holsten – og kom ofte på kant med den danske konge.
Christian 1. lovede i 1460, at Slesvig-Holsten skulle være ’for evigt udelt’, og dette løfte kom siden hen til at få stor betydning for såvel dansk som europæisk historie.
Kongerækken hos Politiken Histories podcastserie om Sønderjyllands historie og Genforeningen i 1920 er blevet til i samarbejde med Folketinget.
OBS: I udsendelsen fremgår det, at Kongerækken hos Politiken Historie skal optræde med et foredrag på Christiansborg grundlovsdag 2020. På grund af coronakrisen er arrangementet udskudt til et senere tidspunkt.
-
Både grønlændere og danskere rullede med øjnene og rystede på hovedet, da den amerikanske præsident Donald Trump i august 2019 luftede idéen om at købe Grønland ud af rigsfællesskabet med Danmark.
Den efterfølgende diskussion har vist, at der bestemt ikke er enighed om Grønlands status eller synet på øens historie. For har Danmark været en undertrykkende kolonimagt, eller har Grønland udelukkende haft gavn af den tætte tilknytning til danskerne?
Spørgsmålet står åbent, men samtalen er væsentlig, da Grønlands strategiske betydning er afgørende for Danmarks status i det det internationale samfund. På den måde kan Trumps klodsede købstilbud være katalysator for en svær, men nødvendig diskussion mellem rigsfællesskabets parter.
Kongerækkens serie om arktiske eventyr udkommer dagligt fra 6. til 9. oktober 2019.
-
Både grønlændere og danskere rullede med øjnene og rystede på hovedet, da den amerikanske præsident Donald Trump i august 2019 luftede idéen om at købe Grønland ud af rigsfællesskabet med Danmark.
Den efterfølgende diskussion har vist, at der bestemt ikke er enighed om Grønlands status eller synet på øens historie. For har Danmark været en undertrykkende kolonimagt, eller har Grønland udelukkende haft gavn af den tætte tilknytning til danskerne?
Spørgsmålet står åbent, men samtalen er væsentlig, da Grønlands strategiske betydning er afgørende for Danmarks status i det det internationale samfund. På den måde kan Trumps klodsede købstilbud være katalysator for en svær, men nødvendig diskussion mellem rigsfællesskabets parter.
Kongerækkens serie om arktiske eventyr udkommer dagligt fra 6. til 9. oktober 2019.
-
Inuitterne var superoverlevere, der havde perfektioneret deres levevis i det ekstreme grønlandske klima. Derfor havde de også god grund til at stille sig kritisk an over for den dansk-norske præst Hans Egede, der i 1721 begyndte sin missionsvirksomhed i området omkring nutidens Nuuk.
Men Egede fik efterhånden lært sproget og fik med møge og drøje omvendt et antal grønlændere, og kristendommen bed sig fast. Med tiden blev det en opgave for grønlænderne selv at udbringe det hellige budskab, og indsatsen fra missionshjælperne, de såkaldte kateketer, i kristningen af Grønland kan ikke undervurderes.
Kongerækkens serie om arktiske eventyr udkommer dagligt fra 6. til 9. oktober 2019.
-
For mere end 1000 år siden bosatte nordboerne med Erik den Røde i spidsen sig på Sydvestgrønland. De opbyggede et robust samfund med gårde, kirker og klostre, der hang tæt sammen med Europa både religiøst, politisk og økonomisk.
I løbet af middelalderen kom inuitterne vandrende fra nord og et gådefyldt kulturmøde fandt sted. For udraderede inuitterne nordboerne med vold, eller spillede andre faktorer ind i nordsamfundets kollaps i 1400-tallet?
I hvert fald forsvandt vikingernes efterkommere fra Grønland efter knap 500 års tilstedeværelse. Verdens største ø blev overladt til inuitterne, der de næste 300 år kun sporadisk fik besøg af europæiske skibe.
Kongerækkens serie om arktiske eventyr udkommer dagligt fra 6. til 9. oktober 2019.
-
Under verdensudstillingen i Paris i 1878 rynkede de franske anmeldere på næsten af de danske kunstneres bedagede bidrag.
Tiden var løbet fra de idylliske landskaber, og de guldalderens progressive borgerskab blev nu overhalet af nye fritænkere, der satte ved spørgsmålstegn ved romantikkens idealisme og mangel på psykologisk og social realisme. Allerede i 1872 havde Georg Brandes i sine udstukket et en ny retning for dansk litteratur, mens samfundet blev moderniseret i kølvandet på nederlaget i 1864.
Endnu var demokratiet endnu ikke ovre sine børnesygdomme. Under konseilspræsident Estrup blæste både konge og regering på det demokratiske flertal, og flere gange var uroen ved at bryde i det lille Danmark, som nu var en ubetydelig småstat i det vældige Tysklands skygge.
Kongerækkens serie om Guldalderen udkommer dagligt fra 21. til 28. august 2019. Serien er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.
-
De danske politikere fejllæste den internationale opbakning til den danske slesvigpolitik, og da krigen brød i ud i 1864 stod Danmark fuldstændig alene mod den tyske overmagt. Nederlaget betød et farvel til helstaten og et goddag til den homogene nationalstat.
Trods tabet blev 1864 startskuddet til en omfattende modernisering af Danmark og ikke mindst blev det startskuddet til en ydmyg forsigtighed, der siden prægede den danske udenrigspolitik og måske endda indprentede sig i det danske sind: Småstatsmentaliteten.
Kongerækkens serie om Guldalderen udkommer dagligt fra 21. til 28. august 2019. Serien er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.
-
De nationalliberale fik deres vilje i 1848, da de advarede kongen med at ty til »til fortvivlelsens selvhjælp«, hvis de ikke fik indrømmelser. Det fik dog spørgsmålet om Slesvig, Holsten og Lauenborgs tysksindede befolkning til at gøre oprør, og den første af de to slesvigske krige var en realitet.
Krigen afstedkom en bølge af voldsom nationalisme, som forstærkede modsætningerne mellem tyske og danske i Helstaten. Selvom Danmark vandt krigen, stod det klart, at Helstaten i længden var en uholdbar konstruktion. Det skulle blive smerteligt tydeligt i 1864.
Kongerækkens serie om Guldalderen udkommer dagligt fra 21. til 28. august 2019. Serien er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.
-
I begyndelsen af 1800-tallet så det øvrige samfund med på foragt den fattige bonde, der hutlede sig gennem tilværelsen. Det måtte ændres, mente Grundtvig, som ønskede at gøre bonden til den centrale skikkelse i det danske folkefælleskab.
At gøre bonden til borger krævede dog en del. Almuen måtte på højskole for at lære om dansk samhørighed, sang og ånd på højskolerne, mente Grundtvig.
Med folkeligheden fulgte nationalismen, men hvad betød de for de mange i de sydlige dele af Helstaten, der mere identificerede sig som mere tyske end danske?
Kongerækkens serie om Guldalderen udkommer dagligt fra 21. til 28. august 2019. Serien er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.
-
En ny fransk revolution i 1830 banede vej for, at de længe ventede stænderforsamlinger blev realiseret. De fire stænderforsamlinger i henholdsvis Holsten, Slesvig, Jylland og på Sjælland fungerede fra 1834 som en form for demokratisk skole for dele af befolkningen.
Træer voksede dog ikke ind i folkestyrets himmel: Kun ca. 3 procent af befolkningen kunne tage del i forsamlingernes diskussioner, og deres beslutninger var kun rådgivende for den enevældige konge.
I Slesvig og Holsten blev forsamlingerne en base for italesættelsen af de tysksindedes politiske ønsker og var dermed med til at forstærke modsætningerne mellem tysk og dansk. Det skulle få stor betydning i det følgende årti.
Kongerækkens serie om Guldalderen udkommer dagligt fra 21. til 28. august 2019. Serien er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.
-
Den danske Guldalder er i eftertiden blevet set som en paradoksal storhedstid, hvor kunst, kultur og videnskab blomstrede efter Napoleonskrigenes nederlag.
Sådan var det dog ikke for alle.
For mens alt ser idyllisk ud i guldaldermaleriernes landskaber, levede store dele af befolkningen i total armod, og fængselsoprøret i 1817 og de antisemitiske optøjer under Jødefejden i 1819 vidner om, at ikke alt var fryd og gammen i kongens København. På landet hærgede siden Handskemagerbanden og andre kriminelle, der havde mistet deres eksistensgrundlag i de foregående årtiers jordreformer.
Kongerækkens serie om Guldalderen udkommer dagligt fra 21. til 28. august 2019. Serien er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.
- Show more