Episodes
-
Enorme mængder kunst blev købt eller stjålet i de europæiske kolonier, en problemstilling, der vækker stærke følelser i dag. Men mennesket har altid taget kunstgenstande fra hinanden. Så skal man begynde at levere genstande tilbage? Diskussionen trækker tråde også til vores eget hjemland.
Europæiske kunstneres optagethed af de fremmede kulturer er også genstand for debat. En maler som Nolde kritiserede for eksempel den tyske kolonisering af fremmede områder, men endte senere med at støtte det nazistiske regime. Så kan vi godt i dag beundre Noldes kunst uden at hylde hans holdninger?
Dette er sidste afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.
Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.
-
Omkring år 1900 opstod begrebet fritid for alvor – men uden de underholdningsmuligheder vi kender i dag såsom radio, film og tv. I stedet tog man ud til dans på kabaret, i teatret, til sport eller i zoologisk have. Eller til menneskeudstilling, en af periodens virkelig populære tiltag.
De udstillede mennesker fra kolonierne boede i oprindelige landsbyer og gik i indfødt tøj. Men myndighederne blev snart nervøse ved historier om seksuel kontakt mellem de udstillede og de besøgende. Så snart rejste gennemprofessionelle trupper Tyskland tynd, så man ikke fik blandet menneskeracerne sammen.
Efter Tysklands nederlag i 1919 blev det tyske Rhinland besat, bl.a. af franske kolonisoldater fra Senegal. Pludselig var den hvide mand underlagt den sorte, hvilket gav anledning til massiv frustration i højreorienterede kredse, der anså ydmygelsen for at være en del af et jødisk komplot.
Dette er det fjerde ud af fem afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.
Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.
-
Missing episodes?
-
De vidtstrakte områder, tyskerne pludselig blev herrer over, var beboet af mange forskellige folkeslag. I Tysk Sydvestafrika (vore dages Namibia) havde San-folket levet som jægersamlerfolk i op mod 30.000 år. Omvendt havde indbyggerne i Tysk Østafrika (Tanzania) en udpræget maritim levevis med århundredgamle handelsbånd til andre dele af verden.
Omvendt havde Papua New Guinea både været kendt af europæerne siden 1500-tallet men i høj grad bevaret deres oprindelige levevis. Det blev udfordret af tyskernes hårdhændede fremfærd i begyndelsen af 1900-tallet, hvilket maleren Emil Nolde oplevede på sin rejse i 1913-14.
Dette er tredje af fem afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.
Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.
-
Ved en konference i Berlin i 1884/85 aftalte de europæiske stormagter at dele Afrika op mellem sig, et kontinent hvis indre stort set ikke var blevet udforsket af europæerne. Det var især private firmaer og personer (såsom englænderen Henry Morton Stanley og tyskeren Carl Peters), der var frontløbere for en egentlig statslig kolonisering, både i Afrika og Asien.
De økonomiske gevinster ved kolonierne var ofte ret begrænsede for staterne, der kastede sig ud i kapløbet af både indenrigspolitiske årsager og af frygt for at tabe terræn til konkurrerende stater.
I samme periode rejste en hård kritik af imperialismen sig så småt, da man fandt ud af de uhyrligheder europæiske kolonimagter begik i Afrika. Her stod tyskerne ikke tilbage for andre lande med egentlige folkedrab på oprindelige befolkninger. Et uhyggeligt varsel om, hvad der senere skulle følge i det 20. århundrede.
Dette er andet af fem afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.
Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.
-
Det kejserlige Tyskland fik efter sin fødsel 1871 appetit på kolonier i både Afrika og Asien. Det kortvarige kolonieventyr sluttede med Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, men det fik enorm betydning for populærkulturen i Tyskland såvel som for kendte malere som Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner.
Lyt med, når Politiken Histories podcast Kongerækken i fem afsnit diskuterer racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.
I seriens første afsnit kredser vi om Tyskland som ny kolonihaver. Inden 1871 var ’Tyskland’ et kludetæppe af konkurrerende små og store stater i hjertet af Europa. Magtpolitisk havde tyskerne kun begrænsede ting at sige, men kulturelt havde man høje tanker om sig selv.
Lande som Frankrig og Storbritannien viste flaget over hele verden. Tyskerne derimod kunne ikke prale af et stort kolonirige, men de var stadig interesserede i fjerne egne, især inspireret af naturforskeren Alexander von Humboldts rejser over hele verden.
I den tyske museumsverden havde man også fået øjnene op for de fremmede kulturers kunstneriske potentiale. Store etnografiske samlinger med forskellige eksotiske kunstgenstande, skød derfor op og voksede eksplosivt i årene frem mod 1871. Her fik almindelige mennesker såvel som kunstnere øjnene op for fremmedartede kulturers formåen.
Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.
-
I 1960 blev TV-signalet landsdækkende i Danmark efter at have taget USA med storm i de foregående år. Avisen så sig endnu engang truet – især af fjernsynets evne til at snuppe annoncekronerne fra avissiderne. Med TV2’s oprettelse blev DR’s monopol brudt, men det var kun det første skridt i retning af en total omdannelse af mediebilledet.
Med internettets gennembrud i 90’erne opstod de første sociale medier, der i udgangspunktet nedbrød hierarkiet mellem skaber og bruger. I dag er spørgsmålet dog om tech-giganternes monopol har skabt øget demokratisk deltagelse, eller om de forvrænger den samfundsmæssige debat.
Dette er sidste afsnit af Kongerækken hos Politiken Histories nye serie om mediernes kulturhistorie.
-
I 1920 blev verdens første radioavis sendt i USA, og indenfor få år havde man snart to massemedier: Avisen og radioen. De to konkurrerende medier var snart med til at drive en udvikling, hvor pressen fik uhørt stor magt i de vestlige samfund. Billige radioer gjorde det muligt for politikerne at tale direkte til befolkningerne i deres hjem, og de store bladhuse kunne føre målrettede politiske kampagner med deres millionstore oplag.
I Tyskland gjorde nazisterne med Adolf Hitler i spidsen aktivt brug af radioen i deres magtovertagelse, men også Danmarks statsminister Thorvald Stauning udnyttede effektivt det nye medies muligheder.
Dette er tredje af fire afsnit, hvor Kongerækken hos Politiken Histories nye serie gennemgår mediernes kulturhistorie.
-
I dette afsnit tager vi tilbage til forordningen om Trykkefrihed i 1770, hvor befolkningen i Danmark-Norge som det første sted i verden fik lov til at ytre sig frit på skrift. Om end Trykkefriheden snart blev afmonteret igen, var den borgerlige offentlighed født. I løbet af 1800-tallet fik avisen som massemedie stor indflydelse på samfundsudviklingen og med opfindelser som telegrafen kunne man nu pludselig tale om en ’global landsby’, hvor nyheder på få timer kunne rejse hele kloden rundt.
Dette er andet af fire afsnit, hvor Kongerækken hos Politiken Histories nye serie gennemgår mediernes kulturhistorie.
-
Engang så vi internettet som kilden til uendelig oplysning. I dag mener mange, at det undergraver demokratiet. Det burde vi nok have forudset, for hver gang et nyt revolutionerende medie har gjort sit indtog i verden, har den vendt alting på hovedet. På godt og ondt.
I seriens første afsnit ser vi tilbage til 1400-tallet og ser nærmere på Johann Gutenbergs opfindelse af bogtrykkerkunsten, som fik uoverskuelig konsekvenser for samfundet. Den katolske kirke så straks bogtrykkerkunstens store potentiale, men snart havde selvsamme teknologi undermineret hele fundamentet under den store universalkirke med centrum i Rom.
-
I foråret 1945 var de fleste danskere nervøse. Selv om civilsamfundet ikke var helt brudt sammen, var der knaphed på de brændsel og de fleste varer. Transport mellem landsdelene var noget nær umuligt, og der var skyderier og eksplosioner i de større danske byer næsten hver dag.
Man ventede på befrielsen, men vidste ikke, om tyskerne ville kæmpe deres sidste slag i Danmark. Det var også usikkert, om befrielsen ville blive gennemført af russerne eller de vestallierede.
Forløsningen og glæden var derfor stor, da tyskerne overgav sig 5. maj 1945, og briterne kort efter rykkede ind. Men for de såkaldte tyskertøser og mistænkte værnemagere var befrielsesdagene langt fra nogen glædesrus. Snart fulgte retsopgøret og spørgsmålet om, hvem der skulle lede det befriede Danmark.
Spørgsmålene om ret og uret under besættelsen og i efterkrigstiden er ikke noget lukket kapitel.
Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.
-
Modstandsgrupper som Holger Danske og BOPA udførte stadig mere ambitiøse sabotageaktioner og gik ikke længere af vejen for at skyde sig vej ind i de fabrikker, der skulle sprænges i luften. Det resulterede efterhånden i nazistiske gengældelsesaktioner i form af vilkårlige likvideringer og modsabotage.
Henrettelserne af modstandsfolkene fra Hvidstengruppen førte i sommeren 1944 til en stor folkestrejke i København, hvis tumulter og oprørslignende karakter kostede mere end 100 mennesker livet i juni og juli 1944.
I efteråret tyskerne til at rykke ud mod det danske politi, der i tyskernes øjne mere lignede en ventende oprørshær end en garant for ro og orden. I fraværet af ordensmagten tiltog kriminaliteten, og modstandskampen forbitredes yderligere. Ikke mindst på grund af den nazistiske erstatning ved navn Hilfspolizei, der spredte panik i gaderne med deres fremfærd.
Det begyndte at ligne en borgerkrig.
Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.
-
Erik Scavenius blev ny regeringsleder i efteråret 1942, og han indledte et tæt parløb med den nye rigsfuldbemægtigede Werner Best. Det efterfølgende forår afviklede de et folketingsvalg trods censur og kommunistforbud i marts 1943, og valget blev en sejr for de samarbejdende partier og en tilsvarende gigantisk fiasko for Fritz Clausens nazistparti.
Samtidig ankom nye faldskærmsagenter fra England, der sammen med modstandsfolk i løbet af sommeren fik sabotagen til at gribe om sig. Det afstedkom tyske repressalier, som igen fremprovokerede det voldsomme augustoprør i byer som Esbjerg, Odense og Aalborg. Efterhånden blev det umuligt for politikerne at imødekomme de tyske krav, og samarbejdspolitikken brød sammen 29. august 1943.
Nu rykkede besættelsen ind i en ny fase. Først blev de internerede kommunister sendt i tyske koncentrationslejre, og i oktober måtte tusindvis af danske jøder flygte over hals og hoved til Sverige. Det sidste har gjort den danske modstandskamp verdensberømt, men underligt nok havde antisemitten Werner Best en finger med i spillet, da størsteparten af de danske jøder blev frelst. Hør hvordan i udsendelsen.
Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.
-
De fleste danskere fulgte i krigens første år regeringen og kongens opfordring om ikke at yde modstand mod besættelsesmagten. Men alligevel oplevede Danmark en enorm national vækkelse i sommeren 1940, hvor folk valfartede til symbolske fællessangsmøder og dyrkede nationalskjalden Grundtvig. Imens sendte et hemmeligt netværk af efterretningsfolk nyttige oplysninger til briterne, og i sommeren 1942 fik de første store sabotageaktioner samarbejdspolitikken til at vakle.
Regeringen var så småt ved at miste kontrollen.
Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.
-
Danmarks regering opgav allerede efter et par timer modstanden mod de invaderende tyske styrker 9. april 1940. I stedet for at tage kampen op valgte man en ikke særligt ærefuld samarbejdslinje over for det nazistiske regime. Hvorfor bøjede man sig, og gik man for langt i bestræbelserne på at imødekomme tyskernes krav?
Serien udkommer i samarbejde med Frihedsmuseet.
RETTELSE: I udsendelsen kommer vi til at sige, at Det Konservative Folkeparti var med i det berømte Kanslergadeforlag fra 1933. Det er ikke sandt. Socialdemokratiet, De Radikale og Venstre indgik forliget uden konservativ opbakning.
-
Få steder er historien lige så nærværende som på Dybbøl Banke. Man skal være gjort af et særligt stof for ikke at blive berørt af de mange krigergrave og det smukke landskab.
Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.
-
Niels Juel forsvarede Danmark mod svensk invasion i 1677, da han vandt slaget ved Stevns. Men også i moderne tid har området været utrolig vigtigt for det danske forsvar.
Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.
-
Adelsfrøkenen Marie Grubbe hører til blandt de mest yndede litterære motiver i Danmark. Kvinden, der tog sin egen skæbne i hånden, var forud for sin tid, men imponerede ikke oplysningsmanden Holberg.
Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.
-
Farvandet ud for Agger Tange er dramatisk. Verdens største søslag fandt sted ud for kysten, og havet har mere end en enkelt gang afgjort områdets skæbne – mest dramatisk under en voldsom storm i 1825.
Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.
-
Et forhandlingsmøde kombineret med en jagttur gik helt galt, da Valdemar Sejr tog til Lyø i 1223. Konsekvenserne af Lyøturen kom til at ramme Danmark, men havde tråde ud til resten af Europa.
Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.
-
Siden stenalderen var området ved Hald Sø vigtigt for magthaverne. Den seneste istid gav området et unikt udseende, alt imens antallet af borge længe har forvirret historikere og arkæologer. Hvem boede hvor?
Lyt til Kongerækken hos Politiken Histories sommerserie om historiske vandreruter.
RETTELSE: I podcastafsnittet siger vi fejlagtigt, at Niels Bugges Kro indtil 1934 hed Birgittelyst Kro. Den hed Bækkelund Kro. Vi beklager fejlen.
- Show more