Episodes
-
Da den socialdemokratiske regering i marts 2022 meldte ud, at man vil hæve forsvarbudgettet, så man i 2033 bruger to procent af BNP’en, markerede det et udenrigspolitisk skift i Socialdemokratiet. Danmark har i mange år klamret sig til Nato uden helt at bidrage til festen med hvad man lovede. Historiker og inspektør på koldkrigsmusset Stevnsfort Iben Bjørnsson fortæller i afsnittet om dansk forsvarspolitik under den kolde krig, pacifisme og dansk lurepasseri i Nato.
Vært er Anders Olling, og Simon Zacho har tilrettelagt.
-
I denne uges udgave af kongerækken fortæller direktør for Vardemuseerne, Claus Kjeld Jensen, om danmarkshistoriens største flygtningekrise. For ved besættelsens afslutning var omkring 250.000 tyskere kommet til Danmark på flugt fra Den Røde Hær.
Vardemuseerne åbner i juni 2022 Museum FLUGT i Oksbøl på den grund, hvor den største lejr for tyske flygtninge lå fra 1945-49. På museet fortælles historien om den massive, men måske lidt glemte, flygtningestrøm i 1945.
Anders Olling er vært, og Simon Zacho har tilrettelagt.
-
Missing episodes?
-
En højesteretsdom i 1973 stadfæstede kvinders ret til abort i USA. Et lækket notat fra 2022 indikerer dog, at den siddende højesteret har i sinde at fjerne retten til abort ved at omstøde dommen fra 1973. I dette afsnit undersøger domstolenes afgørende rolle i spørgsmålet om abort, og hvordan abort blev et centralt emne i amerikansk politik.
Med os i dette afsnit er Helle Porsdam, der er professor i ret og humaniora ved Københavns Universitet. Helle Porsdam fortæller om forfatningens rolle som amerikanernes sekundære bibel, og hvordan denne opfattelse er afgørende for måden rettighedsspørgsmål bliver behandlet.
Tine Kirkensgaard Hansen er vært og redaktør. Anders Olling og Simon Zacho har tilrettelagt.
-
I dette afsnit taler vi om dengang, hvor vi i Danmark gemte de folk, der var anderledes, væk på anstalter og afsidesliggende småøer. De blev kaldt moralsk åndssvage, sinker, idioter og degenererede, og var i løbet af 1900-tallet i særforsorgens varetægt, som blev styret af den danske stat.
Regeringen bestilte i 2019 en udredning, der skulle undersøge, hvad der foregik på statens anstalter. Historiker Poul Duedahl afleverede i april en rapport sammen med andre historikere, der viser, at mennesker i særforsogen blev udsat for vold og vanrøgt, spærret inde og udsat for overgreb. Nogle blev endda steriliseret.
Poul Duedahl fortæller i dette afsnit om den danske stats behandling af afvigerne, og hvordan det hænger sammen med den opstarten af velfærdsstaten.
Tine Kirkensgaard Hansen er vært og redaktør. Anders Olling har tilrettelagt.
-
Velkommen til den nye udgave af Kongerækken, som fremover udkommer hver uge og har kloge gæster i studiet.
Dette afsnit: Hvert år fejrer demokratiet på grundlovsdag, men Danmarks første grundlov fra 1849 var faktisk slet ikke demokratisk. Det fortæller historiker René Karpantschof i denne uges udgave.
-
Tyrkiet har tilbudt sig som mægler i fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, hvor den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj på forhånd havde lagt op til, at ukrainsk neutralitet ligger på forhandlingsbordet. Omvendt havde Ruslands præsident Vladimir Putin sagt, at han ville acceptere ukrainsk EU-medlemskab, såfremt nabolandet vil holde sig fra Nato.
Så vil problemet dog være, at Ukraine til gengæld for at holde sig fra militært samarbejde med Vesten skal have garantier for sin sikkerhed, altså sine grænser. Og hvem kan garantere det?
Der bliver sikkert også problemer med, hvor Ukraines grænser skal gå. Med eller uden Krim? Med eller uden Donbas – altså de to oprørsregioner Donetsk og Luhansk.
Hvilken fremtid ser de ukrainske flygtninge ind i? Hvad med de menige russere, der er ramt af økonomiske sanktioner? Og så er der en europæisk flygtningepolitik, der ikke har for vane at være enighed omkring.
I podcastens 8. og sidste afsnit spekulerer vi i mulige konsekvenser af krigen i Ukraine.
OBS. Afsnittet er optaget tirsdag 29. marts.
Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Rusland-korrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.
-
Den ukrainske selvstændighed var dødsstødet for Sovjetunionen. Ukraine var den næststørste republik (delstat) i Sovjetunionen, og hermed var det slut for Mikhail Gorbatjovs forsøg på at holde sammen på landet.
De 30 år, der er gået, har budt på den ene politiske omvæltning efter den anden, og det ukrainske demokrati har vist sig trods 70 års kommunistisk centralstyre at være overordentligt levende.
I 7. afsnit taler vi om Ukraines vej mod vest efter Sovjetunionens fald.
Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Rusland-korrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.
-
OBS! I afsnittet siger vi, at Sovjetunionen blev grundlagt i 1920. Det er forkert. Det var i 1922.
I 1921 var Ukraine var sammen med russerne og belarusserne med til at grundlægge Sovjetunionen. I sovjettiden blev Ukraine ganske vist udbygget til industrisamfund med storbyer, kulminer og stålværker, men ellers fulgte den ene katastrofe efter den anden:
Under Stalins hårdhændede kollektivisering af landbruget i 1930’erne døde 3-4 millioner ukrainere af sult, Ukraine mistede i løbet af Anden Verdenskrig 6-8 millioner indbyggere, ukrainsk sprog og kultur blev i de sidste 20 år før Sovjetunionens sammenbrud undertrykt i stadig voldsommere grad, og i april 1986 havarerede en reaktor på atomkraftværket Tjernobyl (ukrainsk Tjornobyl) og sendte radioaktive skyer ud over det meste af Europa.
I podcastens 6. afsnit gennemgår vi tiden under Sovjetunionen.
Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Rusland-korrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.
-
Det kom som en stor overraskelse, at det mægtige tsarrige brød sammen i 1917, da Rusland før Første Verdenskrig blev betragtet som den største militære magt i Europa.
Allerede inden fredsaftalen mellem Rusland og Tyskland i marts 1918 udråbte Ukraine sig 10. juni 1917 som selvstændig republik, og det følgende par års uafhængighed indgår også i den historiefortælling, ukrainerne begrunder landets eksistens med.
Det var et brud med mange års politiske krav om selvstændig status i et ellers samlet Rusland.
I de efterfølgende opgør og borgerkrige skiftede magten i Kyiv ni gange på to og et halvt år. Der var ganske enkelt et militært, økonomisk og politisk anarki, der tilsyneladende ingen ende ville tage.
Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.
-
I løbet af 1800-tallet var der overalt i Europa nationale vækkelsesbevægelser, og det var naturligvis et problem for et stort rige som det russiske. Her boede masser af små og store folk: polakker, litauere, finner, kaukasere, estere og mange andre. Derfor var det vigtigt for tsarstyret at holde den ukrainske vækkelse nede, så der var et massivt russisk flertal.
Keine Hexerei: de blev simpelthen set som russere.
Russificeringen og undertrykkelsen af nationale bevægelser gik også forholdsvis godt i den del af Ukraine, der var en del af Rusland.En af nøglepersonerne i den ukrainske nationale vækkelse var maleren, digteren og humanisten Taras Sjevtjenko (1814-61), der gav ukrainerne et skriftsprog. Indtil da havde ukrainske intellektuelle betjent sig af enten russisk eller kirkeslavisk, der er helt anderledes end det talte, folkelige ukrainske sprog.
Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.
-
Europakortet i 16-1700-tallet så helt anderledes ud end i dag.
Polen, der havde været en del af det litauisk-polske imperium, forsvandt i slutningen af 1700-tallet, og det russiske tsarrige blev efter Peter den Stores sejr ved Poltava (i dag Ukraine) den nye stormagt i Østeuropa.
Ude i regionerne var det russiske styre mere fleksibelt end det polske rige, og Kyiv fik en ny blomstringstid i slutningen af 1600-tallet. Men ellers var Kyiv bare en stor provinsby i tsarens imperium. Odesa ved Sortehavet blev ’gengrundlagt’ af Katarina den Store i 1794, og den hastigt voksende havneby i ’Nyrusland’, som området blev kaldt, tiltrak indvandrere fra hele Europa.
Ukraine ’lå’ ikke, hvor landet ligger i dag. Området ved Lviv var en del af Østrig (senere Østrig-Ungarn) og en anden region var del af Osmannerriget (senere Rumænien). Skiftende herskere i Moskva koncentrerede de følgende århundreder sig om at tømre riget sammen og russificere det, og ukrainsk kultur og sprog blev bekæmpet med svingende ihærdighed.
Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.
-
I den ukrainske historie er ’hetmanatet’ ikke blot vigtigt, fordi det på et tidspunkt var en slags stat. Men kosakkerne havde også en slags demokrati, idet kosakkerne valgte deres leder, hetmanen. Han kunne ganske vist afsættes, men ellers havde kosakkerne ubetinget lydighed over for ham. En ejendommelig blanding af centralistisk militær disciplin og demokrati.
En del af den ukrainske historieskrivning ser på hetmanatet som ’den gyldne tid’. Men trods al nutidig romantisering af de stolte kosakker og deres levevis bukkede skiftende kosakherredømmer under presset af både regionens stormagter og indre social splittelse.
Kongerækken hos Politiken Historie gennemgår i otte afsnit Ukraines historie og undersøger, hvordan historien i den nuværende krig mellem Rusland og Ukraine bliver brugt som et politisk værktøj. Dette er andet afsnit.
Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.
-
Der har boet mennesker i de områder, vi kalder Ukraine, i mindst 45.000 år. Landet blev bragt ind i historien af historieforskningens grundlægger, Herodot, der levede fra 484 til cirka 420 f. Kristus. Han skrev om de mange stammer, der befolkede området nord for Sortehavet.
Arkæologiske fund fortæller, at Kyiv fandets som by omkring år 600, og flere forskellige stammer, der boede ved floden Dnjepr, omtales også i samtidige kilder.
Men som stat eller rige kender vi først Ukraine i den sene vikingetid og tidlige middelalder. Det skyldes især Nestorkrøniken fra 1113, der handler om fyrstedømmet Kyiv-Rus fra cirka 850 til 1100.
Kongerækken hos Politiken Historie gennemgår i otte afsnit Ukraines historie og undersøger, hvordan historien i den nuværende krig mellem Rusland og Ukraine bliver brugt som et politisk værktøj.
Serien er produceret og tilrettelagt af Tine Kirkensgaard Hansen og Henrik Kaufholz, der er tidligere Ruslandskorrespondent for Politiken og Ukraine-kender, med hjælp fra Sille Westphal og med musik af Nikolaj Vinten.
-
Afsnit 2 i podcastserien om Store Nordiske Krig.
- Show more