Episodes
-
Program 15, hvori Mikael Jalving er gæst til en uhørt borgerlig samtale om indvandringsdebatten. Hvad skete der sidste sommer, da ’Je Suis Jalving’ affødte en shitstorm? Er den politiske korrekthed udtryk for femi-totalitarisme? Hvilke omkostninger har det at være islamkritisk og formidle de historier, mainstreammedierne negligerer? De ringer til Uriaspostens far, Kim Møller, og hører nedslående beretninger om overfald. Ingen finder islamkritikken hverken karrierefremmende eller glamourøs, tværtimod – så hvorfor gør folk det? Mikael fortæller Selsingerne, hvad kode 291 i det svenske politi er for en størrelse, og så glæder de sig over, at man ikke længere kan lukke munden på den dumme pøbel.
-
Program 14, hvori Martin Henriksen besøger The Selsings. Hvordan er det at være DFer og modtage så meget had fra de korrekte? Hvorfor er der ikke større opbakning til en virksom indvandringspolitik fra de blå partier, og hvad er ’blæverborgerlighed’ for noget? Er Venstre et Jekyll/Hyde-parti? Eva fortæller om en dum dame til et middagsselskab, og der skåles for Gud, konge og fædreland. Enigheden er stor i det lille studie, men så nævner Rune ordet ’euroislam’, som Kristian Thulesen-Dahl fantaserer om. Martin er ikke klar på at afsværge formandens strategiske blødsødenhed. Men det er heller ikke nødvendigt, for Eva læser bare Martins aura og finder svaret dér.
-
Missing episodes?
-
Program 13, hvori Joachim B. Olsen står på mål for liberalismen. Rune spørger, om Joachim er enig med de yderligtgående liberalister i hans parti: skal domstole, politi og veje privatiseres? Joachim holder fast i, at frihed er godt, og velfærdsstaten er skidt, men det synes Selsingerne er en gratis omgang liberalistgas. Og så når de frem til den egentlige brudflade: når nu de kan enes om, at mere islam giver mindre frihed, hvorfor vil de liberale ikke medvirke til aktiv kulturkamp mod parallelsamfundene? Joachim er dog frisk på diskrimination ved grænsen, og det huer værterne, der drømmer sødt om hegn og mure, noget så vel. Det bliver også åbenbaret, hvorfor Eva er sur på Joachim, og hvorfor han føler sig nødsaget til at sende hendes mor en radiohilsen.
-
De borgerlige debattører Eva Agnete og Rune Toftegaard Selsing holder salon med nøje udvalgte gæster. På dagsordenen er kun hvad ægteparret Selsing synes er interessant at tale om, og der er risiko for at stemningen kan blive lidt mærkelig - men det tager The Selsings i stiv arm, som de drevne værter de er.
-
De borgerlige debattører Eva Agnete og Rune Toftegaard Selsing holder salon med nøje udvalgte gæster. På dagsordenen er kun hvad ægteparret Selsing synes er interessant at tale om, og der er risiko for at stemningen kan blive lidt mærkelig - men det tager The Selsings i stiv arm, som de drevne værter de er.
-
Program 10, hvori Rasmus Brygger besøger The Selsings. Udsendelsen starter med en chokafsløring af Rune og Rasmus’ fælles fortid i VU Roskilde. Er Rune ansvarlig for Rasmus Bryggers ideologiske udgangspunkt? Selsingerne konstaterer med forbløffelse, at deres gæst deler analysen af indvandringsproblemerne, og et øjeblik virker det, som om verdensfreden er indenfor rækkevidde. Men lykken er kort, for Eva skynder sig at påpege, at Brygger selv er en trussel mod friheden i samfundet, og så er uenigheden genoprettet.
-
De borgerlige debattører Eva Agnete og Rune Toftegaard Selsing holder salon med nøje udvalgte gæster. På dagsordenen er kun hvad ægteparret Selsing synes er interessant at tale om, og der er risiko for at stemningen kan blive lidt mærkelig - men det tager The Selsings i stiv arm, som de drevne værter de er.
-
Program 8, hvori Elisabeth Møller Jensen gæster The Selsings. Det skulle have været en snak om feminisme, men Elisabeth indleder med en følelsesfuld tale om, hvor bange, hun er for Selsingernes måde at tale på. Hun har hørt alle programmerne, og er forskrækket over indholdet. Så mange voldtægter er der da heller ikke, og så er Danmark i øvrigt et dejligt land. Dén tager værterne glad op, og det kommer der en passioneret udveksling ud af. Det begyndte ellers så hyggeligt, med smalltalk om kunstmuséet i Lemvig, men atmosfæren i studiet står ikke rigtig til at redde. Det er endda lige før selskabet glemmer at tale om feminisme.
-
Program 7, hvori The Selsings har besøg af Sanne Kofod Olsen, rektor for Kunstakademiet. Værterne mener, at den historiske avantgardekunst og dens aftapninger i dag er forsøg på at nedbryde den borgerlige orden. Det bekræfter Sanne, til Runes store glæde. Spørgsmålene hober sig op – er abstraktionen i sig selv et udtryk for ideologisk tænkning? Er samtidskunsten bare (dårlige) kopier af det 20. århundredes ismer? Og er der andet end overskridelse tilbage?
Sanne mener, at der er et stort opbyggeligt alternativ til den modernistiske nedbrydningskult. Det har Selsingerne lidt svært ved at tro på. Men stemningen er tiptop, og rektoren lover at ringe til Rune og Eva, næste gang hun støder på noget ikke-destruktiv kunst. -
Program 6, hvori Søren K. Villemoes debatterer indvandring med Selsingerne. Rune og Eva føler ikke, det er gået helt nemt med at komme til at tale om kendsgerninger med de venstreorienterede hidtil, og satser derfor på Søren som det store vendepunkt. Det bliver et kapløb i kulturpessimisme, hvor værterne til deres store overraskelse ser sig overhalet indenom af deres gæst. Eva må spørge, om han ligefrem har kapituleret. Villemoes mener, at Selsingerne er naive, og håber, at kvindefrihed og en folkemoské vil kunne vende udviklingen. Rune og Eva satser på stramning, stramning og så endnu mere stramning. Med stramning på.
-
Program 5, hvori Lars Trier Mogensen gæster studiet til en livlig debat om venstrefløj og indvandring. Rune og Eva glæder sig over at have fået en old school økonomi-marxist i studiet. Det dæmrer for værterne, at venstrefløjens løsning på indvandringsproblemerne er tro, håb og kærlighed. Og masser af omfordeling. Det får Selsingerne til at spørge, om førtidspensionisten i Gellerupparken virkelig går mere op i salget af Dong, end i at føle sig tryg?
Lars ender i det røde felt, for han synes, ikke, at folk på højrefløjen må tale de udsattes sag. Og så er det træls, når Eva både spørger og svarer for ham. Heldigvis kan alle tre blive enige om, at Gammel Dansk ikke smager særlig godt.
-
Program 4, hvori Katrine Winkel Holm, Evas åndelige storesøster, besøger The Selsings. Det bliver til en utroligt reaktionær snak om skyld, skam og blufærdighed. Studiet emmer af kniplinger og feudalisme, når alle i studiet enes om at hylde victoriatiden. Der går Foucault i den, når 4. bølgefeminismen analyseres som magtredskab, og så siger Katrine noget, man ikke må.
-
Program 3, hvori Stine Bosse er gæst, og EU er på dagsordenen. Er de en bande føderalister nede i Bruxelles? Hvad mener Bosse om de migrantbårne sexovergreb? Og hvorfor har unionshaderen Rune 10 t-shirts med teksten ’Ellen Trane-Nørby i EU’?
Ægteparret prøver noget ironi af undervejs, hvilket ikke falder i god jord hos Stine Bosse, som i det hele taget ikke bryder sig om den måde, Selsingerne debatterer på. Desværre for værterne får gæsten det sidste ord i dette program.
-
Program 2, hvori Georg Metzgæster The Selsings til en snak om kulturradikalisme og indvandring. Stemningenbliver langsomt dårligere, efterhånden som anekdoterne om PH og Rifbjerg må vigetil fordel for fakta om indvandringen. Rune og Eva forsøger at runde af på enjovial note ved at skåle i Gammel Dansk, men Georg Metz skal ikke nyde noget,for han synes, værterne er forfærdelige.
-
Program 1, hvori Rune og Eva Selsing har besøg af den med egne ord tjallede formningslærer (og navnkundige litterat) Lars Bukdahl. Samtalen kredser om anmelderi og hvad der gør god litteratur god. Skal man anmelde for Maren i kæret, og dækker Josefine Klougarts sprog over et venstresnoet opløsningsprojekt? Der skåles i Gammel Dansk, og så opstår der noget, der ligner enighed om det skønne.
-
De borgerlige debattører Eva Agnete og Rune Toftegaard Selsing holder salon med nøje udvalgte gæster. På dagsordenen er kun hvad ægteparret Selsing synes er interessant at tale om, og der er risiko for at stemningen kan blive lidt mærkelig - men det tager The Selsings i stiv arm, som de drevne værter de er.