Episodes
-
Tue Winther, den nye vært på Monarkiet, får i dagens program besøg af de to hardcore republikanere og modstandere af kongehuset, historiker Kalle Kühlmann og redaktør Claes Kirkeby Theilgaard. Tue forsøger med sine bedste tricks i ærmet at få Kalle og Claes til at se det hyggelige i dronningens regnjakke, de smukke slotte og den romantiske historie, men Kalle og Claes har taget deres fineste argumenter mod kongehuset med, og udfordrer Tue på hans magelige syn på Monarkiet.
-
Tue Winther, den nye vært på Monarkiet, får i dagens program besøg af mega royalister. Tue møder Christine Sørensen, der hækler kongerækken og tager sine små royale dukker med rundt i verden, hvor de kan få én på opleveren. Derudover har vi Finn Torslow, manden der har opkøbt Prins Henriks pladesamling, med på en telefon. Ugens quiz handler om Kronprinseparrets bryllup og ugens kjole er en chik lille brudekjole fra 1935.
-
Missing episodes?
-
Tue Winther, den nye vært på Monarkiet, får i dagens program besøg af historikerne Hans Erik Havsteen og Lars Hovbakke Sørensen. De fortæller Tue hvilke historiske regenter han er nødt til at kende og Tue bliver klogere på krigsbytter, kongerækken og kongehusets tilstand. Historikerne udfordres i Tues Billedbladsquiz om de kongeliges gøren og laden fra ugens løb og kaster et blik på Dronning Margrethe 1.’s brudekjole.
-
Tue Winther, den nye vært på Monarkiet, får besøg af hofreporterne Trine Larsen fra Billedbladet og Jacob Heinel Jensen fra Se&Hør. De fortæller om deres arbejde med at dække det royale stof. Tue quizzer hofreporterne i citater fra dronningen og sammen diskuterer de en vidunderlig, royal kjole fra 1990erne.
-
Designer Jesper Høvring anmelder Snedronningen, som dronning Margrethe har lavet kostumer og scenografi til. Politikens kronikredaktør, Marcus Rubin, har skrevet klummen ”Red prins Christian fra sin skæbne”, og kronprinsesse Mary har indviet et nyt akutcenter i Viborg. Vi skal også forbi Anders Hemmingsen, der anmelder dronning Margrethes Instagram-julekalender, Monarkiets hushækler og nyt i prins Andrew-sagen.
-
Vi taler om skandaler i det engelske kongehus, den norske kronprinsesse, der har indrømmet, at hun kendte Jeffrey Epstein og historien om vores dronning, Margrethe d. 2. Medvirkende: Helle Byggum, journalist og forfatter, Nicoline Lokdam, Ph.d.-studerende og bosat i Oslo, Christine Sørensen, Monarkiets hushækler. Vært: Sara Husted Meyer
-
Debattør og filosof Eva Selsing kritiserer Kronprinsparret for at politisere, endnu en ny bog er skrevet om Dronning Margrethe i anledning af hendes 80 års fødselsdag i 2020 og den britiske prins Andrew har givet et særdeles opsigtsvækkende interview. Medvirkende: Karin Palshøj, Eva Selsing, Lone Theils, Anna Thygesen og Christine Sørensen
-
I dagens program fortæller gårdejer Henrik Engberg Nielsen om at blive interviewet af Prins Joachim i DR’s nye serie ”Prins Joachim fortæller”. Jim Lyngvild mener, det er en gratis omgang for dronning Elizabeth, når hun har besluttet, at hun ikke længere vil købe nye ægte pelse. Vi ringer til ham og hører hvorfor, og om han tror, det danske kongehus vil gøre hende kunsten efter. Vi taler også med Christine Sørensen, der hækler kongerækken og har haft Valdemar Sejr med til Tallin. Og så laver lektor på Japanstudier Anette Skovsted Hansen et portræt af Japans nye kejserpar, der på mange måder ikke ligner deres forgængere Vært: Sara Husted Meyer
-
Politiserer Mary, når hun vælger at indtage rollen som LGBTI-protektor for Copenhagen 2021? Dét spørgsmål stillede vært og royalist Sara Husted Meyer i Monarkiets debut-udsendelse. Desuden blev Margrethe d.1. og hendes diplomatiske evner vendt, inden turen gik udenlands til hertuginde Megan og hendes feministiske tilgang til det engelske kongehus. Nårh ja, og så blev opskriften på en hæklet hest efterlyst!Medvirkende: Anette Kokholm, kongehusekspertHelge Hoffmann fra SkiveBirgitte Borup, international kulturredaktør på Berlingske