Episodes
-
"Hvad er danskhed?" er et vildt godt spørgsmål, som man selvfølgelig ikke kan svare endeligt på, mener den transnationalt adopterede forfatter og kunstner Eva Tind, den filippinsk fødte billedkunstner Lilibeth Cuenca og sanger og sangskriver Katrine Muff, der - siger hun selv -¬ ligner en fra Hillerød og er netop det.
I efterskælvet fra en ny runde politisk danskhedsdebat leverer de tre i dagens Parnasset en rigdom af bud på, hvad deres egne kunstværker kan lære os om danskhed - og hvad der er at hente i svaner, uomgængelige Grundtvig, udenlandske perspektiver, præstekraver, den danske sangskats femininitet og i ordet 'DO' - ikke mindst.
Vært: Karen Secher
Gæster: Sangskriver og -formidler Katrine Muff Enevoldsen, forfatter og kunstner Eva Tind og billed- og performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Redaktør: Lasse Lauridsen
Nævnte værker:
¶ Værket 'Herfra hvor vi står' af Lilibeth Cuenca Rasmussen på Horsens Kunstmuseum, 2019
¶ Digtsamlingen 'Do' fra 2009 af Eva Tind, genudgivet som film uden billeder i 2026 med lyd af Kenneth Thordahl, aktuel på Odense Film Festival
¶ Romanen 'Min Kim' af Eva Tind, 2025
¶ Sangen 'I Danmark er jeg født', Henrik Rung med tekst af H.C. Andersen, 1850
¶ Sangen 'Jeg var her først', tekst af Lone Hørslev, musik af Katrine Muff, 2025
¶ Videoklippet 'Danskere om udlændinge' på P3 x DRTV (YouTube)
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
Digital teknologi hjælper os med at huske, stave, brainstorme, finde vej, lave "kunst" og skrive mails og kærestebreve i bytte for vores hukommelse, koncentrationsevne, stedsans og nærvær. I dagens afsnit diskuterer ATLAS-redaktør Alexander Rich Henningsen, musiker Anne Dorte Michelsen og filminstruktør Sebastian Cordes, om man i stedet bør omfavne alt bøvlet.
Hvornår er besværet rent faktisk besværet værd? Har forskere ret, når de hævder, at vores liv er blevet så komfortable og gnidningsfri, at vi ikke længere tåler den mindste modstand? Og hvad får man egentlig ud af at skifte rute til arbejde og trække sin cykel svimlende langsomt gennem horderne af turister på Strøget?
Vært: Karen Secher
Gæster: ATLAS-redaktør Alexander Rich Henningsen, musik Anne Dorte Michelsen og filminstruktør Sebastian Cordes
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Redaktør: Lasse Lauridsen
Nævnte værker:
¶ Performanceværket 'The Lovers: The Great Wall Walk' af Marina Abramovic og Ulay, 1988
¶ Dokumentarfilmen 'The Artist is Present' af Matthew Akers, 2013
¶ Selvbiografien 'At træde i karakter' af Anders Fogh Rasmussen, 2022
¶ Tv-programmet 'Først til verdens ende' på TV2, 2020-
¶ Bogen 'Staying with the Trouble' af Donna J. Haraway, 2016
¶ Dokumentarfilmen 'Broken English' af Iain Forsyth og Jane Pollard, 2026
¶ Romanen 'Life and Death Are Wearing Me Out' af Mo Yan, 2026
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind, med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
Missing episodes?
-
Firkløverregeringen kalder på dem, Roskilde Festival hungrer efter dem, i samfundet bliver der flere og flere af dem, men de unge ved ikke helt, hvorfor og hvordan de skal gribe det an at følge trop.
Forfatter Jens Smærup Sørensen, musiker Benjamin Koppel og sceneinstruktør Johan Klint Sandberg taler i dag frivillighed med bestyrelsesformand i Hellested Forsamlingshus (og vært) Karen Secher. Ville samfundet bryde sammen uden frivilligkræfter? Er der nogen der lukrerer ærgerligt på villighed til frivillighed? Hvad ER frivillighed og mening overhovedet?
Og hvis frivillighed var en æstetik, hvordan ville den så se ud?
De tre hjælper og opdrager også på en lytter, der er bekymret for sin datters forestående "fjumreår".
Vært: Karen Secher
Gæster: Forfatter Jens Smærup Sørensen, musiker Benjamin Koppel og sceneinstruktør Johan Klint Sandberg
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Redaktør: Lasse Lauridsen
Nævnte værker:
Bogen 'Breve fra Afrika 1914-31' af Karen Blixen, 1978
Romanen 'Dødsbo' af Inger Smærup Sørensen fra 2024
Spillefilmen 'Pay it forward' af Mimi Leder, 2000
Romanen 'Livet i skovene' ('Walden') af Henry David Thoreau, 1854
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
Der er både ydre og indre faderopgør i gang i vores kultur lige nu. I film, komedieserier, raptekster og romaner - og blandt en ny generation af unge mænd, der skal finde deres egen måde at være far på. Men hvordan er man så det? Hvor søger man forbilleder? Hvad stiller man egentlig op som far, når man ikke længere automatisk tildeles autoritet?
Og hvordan kan Trump midt i alt dette sole sig i at blive kaldt 'daddy'?
Det Kongelige Teaters chef Kasper Holten, kulturjournalist Felix Katzenelson og billedkunstner Jo Hedegaard diskuterer faderopgør - fra antikken til nu, i psykologi, transromaner, opera og, naturligvis, hos daddy Shakespeare.
Og så kommer de med noget så konkret som gode råd til dejlige sommerferieplaner.
Vært: Karen Secher
Gæster: Teaterchef på Det Kongelige Teater Kasper Holten, forfatter og kulturjournalist Felix Katzenelson og billedkunstner Jo Hedegaard
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Redaktør: Lasse Lauridsen
Nævnte værker:
Romanen 'Andres barn' af Kamilla Danielsen, 2025
Operaen 'Elektra' af Richard Strauss, 1909
Filmen 'Min far, Toni Erdmann' af Maren Ade, 2017
Tv-serien' Succession', 2018-23
Filmen 'Affektionsværdi' af Joachim Trier
Podcasten 'La Miff' af Babak Vakili
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
De traditionelle kønsroller er tilbage i moden, på toppen af hitlisterne lyder det meste ens, sociale medier gør os til kedelige spejlinger af hinanden, og de unges yndlingsbutikskæde hedder... Normal.
Billedkunstner Esben Weile Kjær, sceneinstruktør Katrine Wiedemann og sanger og rapper Filuka vender og drejer tidens dyrkelse af det helt almindelige.
Er det mainstreamkulturens lynhurtige adoption af modkultur, der får ethvert oprør mod normerne til at punktere så hurtigt? Og hvorfor skal man overveje at kigge indad, når man synes, at alt omkring én stagnerer? De foreslår en modgift til det normale bestående af bl.a. noveller, finske operaer og en tryllestav.
Og så giver de råd til en fortvivlet lytter, der ikke kan mærke sig selv i den måde, kunstig intelligens er ved at overtage hans arbejdsplads på.
Vært: Karen Secher
Gæster: Billedkunstner Esben Weile Kjær, teaterinstruktør Katrine Wiedemann og sanger og rapper Filuka
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Redaktør: Lasse Lauridsen
Nævnte værker:
Sangen 'Sandheden' af Artigeardit og Rasmus Seebach, 2025
Reklame: Normal, YouTube
Artiklen "Kedelige København" af Christian Bennike, Weekendavisen, 16. april 2026
Bøgerne 'Love Looks Bleak' og 'Book of Psalm' af Ulrikke Bak
Operaen 'Innocence' af Kaija Saariaho med libretto af den finske forfatter Sofi Oksanen, 2021
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
I ventetid kan nye og spændende ting opstå. Det virker Lars Løkke i hvert fald til at tro, skal man måle på de indtil videre 63 dage (rekord)lange regeringsdannelse. Men også skuespiller Tammi Øst kan se potentialet i det, vi i dagens program kalder 'interregnum' - perioden mellem den ene og den anden magthaver.
For interregnum er også en tilstand, der findes i de kreative processer,i freelancearbejdslivets rytmer, på de faste arbejdspladser og i musikken, kan musiklektor Søren Schauser bevidne. Og i tegneseriekunsten, påpeger tegneseriekunstner Thomas Thorhauge, er mellemrummet mellem to billeder det mest spændstige overhovedet.
Den politiske magts tomrum fyldes i dagens Parnasset ud med refleksioner om venten, pauser - og om den frygtelige periode uden magthaver i London mellem 1649-1660, hvor al glæde og kultur visnede...
Vært: Karen Secher
Gæster: Musiklektor Søren Schauser, skuespiller Tammi Øst og tegneseriekunstner Thomas Thorhauge
Tilrettelægger: Magnus Møller
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Redaktør: Lasse Lauridsen
Nævnte værker:
¶ Romanen 'Brødrene Karamasov' af Fjodor Dostojevskij, 1880
¶ Sangen 'Stråle, tåre, dråbe' af Hymns from Nineveh, 2020
¶ Radioindslaget "Hvad kan teatret lære os om regeringsforhandlingerne?" med Jokum Rohde i K-Live fra 12. maj, 2026
¶ Tv-indslag med Troels Lund, TV-A 12. maj 2026
¶ Værket "Symfoni nr. 3 Es-dur op 55 Eroica, 1. sats/akt - Allegro con brio", Beethoven, indspillet af Wiener Symfonikerne.
¶ Bogen "Rovdyrenes tid" af Giuliano da Empoli, 2025
¶ Værket '3. symfoni i to satser' af Per Nørgaard
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind, med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
Hey, Meta... tag et billede. Tag et billede! Sådan. Teknologien er stadig en kende bøvlet, men Meta-briller kan nu opdrives i danske forretninger. De smarteste af dem har AI indbygget, så de kan oversætte skilte, tjekke mails og fortælle dig, hvem fremmede er. Men med udviklingen følger ikke kun fryd og gammen. Senest har BBC beskrevet, hvordan kvinder bliver filmet med disse briller i smug, hvorefter videoerne bliver lagt på nettet uden deres viden.
Forfatter Amalie Langballe, musiker Nikolaj Nørlund og digital kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm tager os med ind i det kreative rum, hvor kunstig intelligens kan overtage alverdens ærinder. Den kan skabe kunst, lave musik og skrive hele romaner. Men giver det reelt set mening at ty til dén løsning, eller er vi alle sammen bedre tjent med at gå tilbage til de klassiske, analoge løsninger? Ja, er det smart at gå med smartbriller, eller er det smartere at... lade være?
Parnasset giver i denne uge også deres bud på, hvad en ikke-citerende type skal gøre for at citere mere (og derved virke klogere) i sociale sammenhænge.
Vært: Karen Secher
Gæster: Forfatter Amalie Langballe, musiker Nikolaj Nørlund og digital kunstner Cecilie Waagner Falkenstrøm
Tilrettelægger: Katrine Hornstrup Yde
Producer: Magnus Møller
Redaktør: Lasse Lauridsen -
Hvornår har du sidst været til en rigtig, rigtig god fest? Om det var i weekenden eller for evigheder siden, er du hermed inviteret med til festivitas hos Parnasset, hvor spørgsmålet er, hvordan man i det hele taget fester i 2026. For tidens teenagere står lige nu overfor den første 'store' fejring, konfirmationen, mens danske unge drikker mindre, end de plejer, og drikken sig i hegnet af nogen bliver erstattet af bog- og løbeklubber.
Musiker Jenny Rossander, skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum og forfatter Claus Høxbroe tager os med til bords, videre ud i køkkenet og på bodega bagefter - og slår et slag for festen som noget, der ikke nødvendigvis er forbeholdt weekenderne. Men hvad kan man byde sine gæster? Kan man tillade sig at anlægge en brandert før frokost? Er selskabslege go eller no go? Og hvad med bordkortene?
I får også Parnassets bud på, hvad et andet Parnas-medlem skal stille op med et gækkebrev, der ikke er blevet gættet, og som derfor - mener vedkommende - bør udløse et chokoladeæg.
Vært: Karen Secher
Gæster: Musiker Jenny 'Lydmor' Rossander, teaterinstruktør og skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum og digter Claus Høxbroe
Tilrettelægger: Katrine Hornstrup Yde
Producer: Magnus Møller
Redaktør: Lasse Lauridsen
Nævnte værker:
Nummeret 'When a Fire Starts to Burn' af Disclosure, 2013
Nummeret 'Overjoyed' af Stevie Wonder, 1985
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
Hvilket dansk ord kan få Leif Davidsen helt op i det røde felt? Hvorfor er Emma Holten begyndt at fornøje sig med at sige "ikke mig, der sidder og drikker en øl klokken 13"? Og hvad er ifølge Josefine Ottesen fidusen ved at læse sonetkranse op for børn?
Parnasset er denne gang rykket til Bogense i anledning af Dansk Sprognævns årlige festival Sprogense. Sammen undersøger Karen Secher med de tre forfattere, hvem der skaber det danske sprog her i 2026. Og hvad vi skal gøre for både at bevare og udvide det på bedste vis.
Og så leverer de gode råd til en lytter, der mægtig gerne vil blive lige så flydende på tysk og fransk, som hun påstår overfor andre, at hun allerede er....
Nævnte værker:
Sangen 'Ben' af Tessa, 2019
Radioprogrammet 'Det talte sprog' på DR, 1962
Bogen 'Underskud' af Emma Holten, 2024
Børnebogen 'Mørkebarnet' af Cecilie Eken, 2007
Tv-serien 'Den danske kvinde' på DR af Benedikt Erlingsson, 2025/2026
Romanen 'Skyerne' af Sigrid Adamsson, 2026
Romanen 'Folk ser helst, at man ikke vier sit liv til besættelsen af et andet menneske' af Johanne Sorgenfri (2026)
Vært: Karen Secher
Gæster: Forfatter og foredragsholder Emma Holten, eventyrforfatter Josefine Ottesen og politisk thrillerforfatter Leif Davidsen
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Redaktør: Lasse Lauridsen
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
Øf, øf, øf. Selv børn kan forestille sig lyden af en gris, og dyret med den krøllede hale har sjældent fået så meget mediebevågenhed som nu. Folketingsvalget 2026 blev til et 'svinevalg', og Rigsrevisionen har netop kaldt Fødevarestyrelsens kontrol med danske svinestalde for "meget utilfredsstillende".
Forfatter Mathilde Walter Clark, teaterinstruktør og -chef Liv Helm og journalist og forfatter Niels Krause-Kjær sætter ord på, hvad vi kan bruge grisene til, hvis ikke de bare skal bruges til frikadeller og stegt flæsk. Kan en gris spille hovedrollen i en teaterforestilling? Har vi mere til fælles med svinene, end vi tror? Og behøver man egentlig en doktorgrad for at forstå en grisebasses følelsesliv?
I får også Parnassets bud på, hvad en barnløs mand skal gøre for at se mere optimistisk på verden - og få øje på håbets fakkel, ligesom alverdens forældre efter sigende gør det.
Vært: Karen Secher
Gæster: Forfatter Mathilde Walter Clark, teaterinstruktør og -chef Liv Helm og journalist og forfatter Niels Krause-Kjær
Producer: Magnus Møller
Redaktion: Katrine Hornstrup Yde
Redaktør: Lasse Lauridsen
Nævnte værker:
Digtsamlingen 'Trilogi' af Nath Krause, 2025
Tv-udsendelsen 'Grise med Price', 2010
Filmen 'Babe - den kække gris', 1995
DR-programmet 'Hvis grise kunne tale', 2024
Romanen 'Vegetaren' af Han Kang, 2007
Novellen 'Beretning for et akademi' af Franz Kafka, 1917
Bogen 'Flæsk' af Klara Trebbien Rasmussen, 2026
Filmen 'Mit liv som hund' af Lasse Hallström, 1985
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind, med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
Stilhed er dyrebart i en støjende verden og til salg som retreats og earpods med støjreduktion. Men den kan også være angstprovokerende. Yngre generationer skyr stilheden, fylder ørerne med musik og podcasts og videolyd og får tinnitus som aldrig før, viser nye tal.
Forfatter og kunstner Emma Rosenzweig, forlagschef og forfatter Simon Pasternak og dokumentarfilminstruktør Christian Sønderby Jepsen går på opdagelse i stilhedens velsignelser, i angsten og i meningsløsheden ¬- og afprøver forskellige typer kollektiv tavshed af: Hvornår får stilheden én til at lytte? Hvornår får den én til at lukke i? Og hvornår er massiv larm i virkeligheden den bedste terapi?
Og så får I forklaringen på anekdoten om manden, der til en 80-års fødselsdag satte en sketch af Kjeld og Dirch på og stod smilende og kiggede ud over forsamlingen, uden at nogen kunne høre en lyd...
Vært: Karen Secher
Gæster: Forfatter og kunstner Emma Rosenzweig, forlagschef Simon Pasternak og dokumentarfilminstruktør Christian Sønderby Jepsen
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Redaktør: Lasse Lauridsen -
Vi er alle blevet dummere - viser undersøgelser. Mjaah, mener andre: Det kommer an på, hvordan man måler intelligens. Uanset hvad er samfundet og kulturen i disse år stærkt optaget af, hvad dumhed er - og hvordan vi bekæmper den. I Parnasset måler og vejer, hylder og kritiserer filminstruktør Sebastian Cordes, satiriker Sofie Diemer og kulturjournalist Synne Rifbjerg tidens dumhed. Hvornår er man dum? Hvilken form for begavelse er finest? Og er det bedst at være følelsesmæssigt klog, faktuelt belæst eller måske... særligt begavet med stor nysgerrighed?
Og så vejleder de tre i 'Spørg Parnasset' en mor, der frygter, at hendes søn spilder sit tredje sabbatår på at jage en musikkarriere, han ingenlunde har evner til at få.
Vært: Karen Secher
Gæster: Filminstruktør Sebastian Cordes, kulturjournalist Synne Rifbjerg og teaterinstruktør Sofie Diemer
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Redaktør: Lasse Lauridsen
Nævnte værker:
Artiklen 'Bliver vi dummere?' af Søren Korsholm i Politiken, 23. februar, 2026
Sangen 'ErruDumEllaHvad' af ICEKIID, 2020
Satireserien 'Beavis & Butthead'
Bogen 'Languages of Art' af Nelson Goodman ,1968
Satireserien 'The Simpsons'
Satireserien Team Easy On, DR, 2009
Romanen 'Olive Kitteridge' af Elizabeth Strout, 2008
Serien 'Olive Kitteridge', HBO, 2014
Filmen 'Sick of Myself' af Kristoffer Borgli, 2022
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
Hvordan laver man egentlig verdens bedste samtale?
Findes det rum, hvor alle frit kommer til orde og måles på argumenter fremfor magtposition? Hvem dominerer et radiostudie i DR Byen og hvorfor? Er den offentlige samtale under et folketingsvalg en sejr for demokratiet? Og hvordan skal kunstnere fylde i de rum?
Romanforfatter og redaktionschef for magasinet Atlas, Alexander Rich, filminstruktør bag 'Sauna', Mathias Broe, og forfatter Kristina Stoltz samles i dagens udsendelse ved Jürgen Habermas' friske grav og diskuterer, hvordan vi kan leve op til den tyske filosofs ideal om den 'herredømmefri' samtale. Skulle vi læse mere Leif Panduro? Korrespondere fremfor at debattere? Kunne politikerne spørge lidt mere kærligt ind til hinanden?
Og så kommer de med dybfølte råd til hele to hjerteknuste lyttere, der er ramt af afstandsforelskelse. Hvis ikke man kan score Leonardo DiCaprio, hvordan kan man så blive klogere af den sorg, man heraf føler?
Vært: Karen Secher.
Gæster: Magasinredaktør og forfatter Alexander Rich, filminstruktør Mathias Broe og forfatter Kristina Stoltz.
Producer: Katrine Hornstrup Yde.
Redaktør: Lasse Lauridsen.
Nævnte værker:
Korrespondancebogen 'Skriften som kniv' af Annie Ernaux og Frédéric-Yves Jeannet fra 2003.
Leif Panduros samlede værker.
Spillefilmen 'Don't Look Up' af Adam McKay fra 2021.
Spillefilmen 'Sauna' af Mathias Broe fra 2025.
Romanen 'Mother Earth' fra 2024.
Korrespondancebogen 'Mørk Energi' af Kristina Stoltz og Jacob Søndergaard fra 2026.
Valgdebatformatet 'Demokratiets Fest' på DR1, 2026.
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
Under rystelserne fra René Redzepis fald fra allerhøjeste piedestal i den gastronomiske verden diskuterer madkunstner Flora Veronica, sangskriver Katrine Muff og teaterinstruktør Katrine Wiedemann: Hvad er det for et potentielt mørke i nydelsen ved mad, der sådan kan trække i os? Hvilken ekstrem social kapital har kokkekunsten? Og bliver kunst ikke leverpostej, hvis ikke man stræber mod det absolut sublime?
Hør også hvad Fanny og Alexander, hospitalsserien The Pitt og fine dining-horror-filmen The Menu kan fortælle os om vores nuværende madkultur.
Og så brainstormer de tre over madoplevelser, der går helt andre retninger end fine dining som vi kender det.
Vært: Karen Secher
Gæster: Madkunstner Flora Veronica, sangskriver og sanger Katrine Muff og teaterinstruktør Katrine Wiedemann
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Nævnte værker:
Spillefilmen 'Babettes Gæstebud' af Gabriel Axel, 1987
Spillefilmen 'The Menu' af Mark Mylod, 2022
Tv-serien 'Klovn', sæson 10, 2025
Tv-serien 'The Pitt', 2025-nu
Tv-serien og filmen 'Fanny og Alexander' af Ingmar Bergman, 1982
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
Hvad sker der, hvis man giver forfatter Lea Løppenthin, sanger Anne Dorte Michelsen og billedkunstner Jo Hedegaard muligheden for at omgøre folketingsvalgets konventioner og skabe nye koncepter, der måske kan gøre valget nemmere, klogere - eller sjovere?
Det finder vi ud af i dagens udsendelse, hvor vi heraf lærer, hvorfor vi skal læse Holberg og debutanten Dean Butt - og hvorfor der i Anne Dorte Michelsen og Lea Løppenthins uenighed om valgplakater flammer en stor diskussion om, hvorvidt kunst og politiker er to forskellige samfundspæle - eller det akkurat samme.
Hør også hvorfor spændende politikere muligvis er farlige politikere. Hvorfor Lars Løkkes TikTok-profil ifølge en enkelt panelist er kunst og et modsvar til AI. Og hvordan vi kan få hjælp til at slå fascisten i os selv ihjel hver dag.
Og så får den bekymrede lytter Jakob Engel Schmidt i Parnassets brevkasse hjælp af de tre kunstnere til at sove bedre om natten - til trods for, at man åbenbart ikke kan få vælgere på at poste milliarder ind i kulturlivet.
Vært: Karen Secher
Gæster: Sanger Anne Dorte Michelsen, billedkunstner Jo Hedegaaard og forfatter Lea Marie Løppenthin
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Redaktør: Lasse Lauridsen
Nævnte værker:
Den danske roman 'Vi er rigtige engle' af Dean Butt (2026)
Dokumentarfilmen 'Mr. Nobody Against Putin' af David Borenstein og Pavel Talankin
Kunstvideoen 'Ode to Gentleness' af Jo Hedegaard
Dramatikeren Ludvig Holbergs samlede værker
TikTok-profilerne for Lars Løkke, Inger Støjberg og Troels Lund Poulsen
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
Hvad skal man gøre, hvis man vil kæmpe sig ud af offentlig glemsel eller lægge en skandale bag sig og vende tilbage i det lune rampelys?
Med afsæt i Sisse Sejrs fejlslagne tilbagevenden som kriminalitetsdømt podcastvært diskuterer manuskriptforfatter og rapper Babak Vakili, direktør for Frederiksbergmuseerne Christine Buhl Andersen og billedkunstner Ida Kvetny, hvad tid og timing, evnen til at vække følelser og empati, en god analyse of offentlighedens blik på én samt rigeligt med privilegier har af betydning for at vende succesfuldt tilbage. Hvorfor kan Celine Dion få alle til at græde fra toppen af Eiffeltårnet? Og hvordan finder man en ny og relevant plads til moralsk mudrede kunstnere som pædofile Gauguin?
Desuden henter de selv en nordjysk menneskemaler, musiker Tracy Chapman og et japansk teknoorkester fra 80'erne tilbage fra glemslen...
Vært: Karen Secher
Gæster: Manuskriptforfatter og rapper Babak Vakili, direktør for Frederiksbergmuseerne Christine Buhl Andersen og billedkunstner Ida Kvetny
Producer: Katrine Hornstrup Yde -
'Wuthering Heights' er til at brække sig over. Kineserne overtager verdensherredømmet. Og vi kan alligevel ikke stille noget op med klimaet... Hvor ofte tager vi selvstændigt stilling til de "sandheder", vi smider om os med, og som vi ender med kollektivt at vedtage?
Politolog Mikkel Vedby Rasmussen kalder fænomenet for 'de dovne sandheder'.
Og i dag diskuterer teaterinstruktør Niels Erling, kulturkonsulent Jane Mylenberg og forfatter og kulturjournalist Felix Katzenelson deres egne og de fælles "dovne" og automatpessimistiske antagelser om verden og al den kultur, vi ikke længere kan overskue.
Og så rådgiver de en lytter, der igen og igen rammer muren, når hun forsøger at få hyggelige kulturfællesskaber med venner og familie op at stå.
Skal hun give op?
Og skal vi allesammen bare give op i en verden, der alligevel aldrig bliver bedre?
Vært: Karen Secher
Gæster: Niels Erling, kulturkonsulent Jane Mylenberg og kulturjournalist og forfatter Felix Katzenelson
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Nævnte værker:
¶ Artiklen "Du må gerne hade den nye 'Wuthering Heights'. Når du har set den" af Mathilde Johanne Kristiansen i Soundvenue, 13. september 2025
¶ Podcasten 'Mysteriet Adam' fra NRK
¶ Spillefilmen 'Le Cri des Gardes' (2025) af Claire Denis
¶ Filmvisningsrækken Tusind Sole, arrangeret af Filmskolen og Cinemateket
¶ Udstillingen 'I'm Sorry, this Space Is Reserved' af kunstneren Joseph Grigely på Nikolaj Kunsthal, 2024
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected]. Vi belønner et hvert spørgsmål, der sendes ind med en Parnasset-køleskabsmagnet. -
Man ved, at det går grueligt galt, når den magtfulde overklasse begynder at kede sig, lærer vi i denne uge af filmskolerektor Kristoffer Hegnsvad, sanger Signe Svendsen og forfatter og dramatiker Elias Sadaq, der diskuterer korrumpering og perversion i globale og dansk elitenetværk.
Med afsæt i Epstein-filernes indsigt i elitens magtfuldkommenhed og banale selvfedme kigger vi på magt og netværk i kulturbrancherne, til Gyldendals Efterårsreception og hofbal ved Kongen, til Berlin Film Festival, i musikbranchens kvindenetværk og i værker som 'Eyes Wide Shit', 'Klovn' og 'Matador'.
Og så rådgiver de tre den lytter, der gerne vil undskylde sin utroskab og vinde sin kæreste tilbage - på en ANDEN og SMARTERE måde end ham der den grædende OL-vinder...
Vært: Karen Secher
Gæster: Sanger og sangskriver Signe Svendsen, filmskolerektor Kristoffer Hegnsvad og forfatter og dramatiker Elias Sadaq
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Citerede værker:
Podcastafsnittet "Deception and dependency: Inside the latest Epstein Files" fra The Daily (New York Times)
Afsnittet "Ålerusemetoden" fra Klovn, sæson 10 (2025)
Sangen "Två Tungor" af Nina Ramsby og Martin Hederos (2004)
Filmen "The Game" af David Fincher (1997)
Filmen "Eyes Wide Shut" af Stanley Kubrick (1999)
Interview med Lady Fervey på LBS, 6. Februar, 2026
'If you're not in the Epstein files, it just means you were a bit of a loser,' claims Andrew's ex-girlfriend Lady Victoria Hervey | LBC -
Den danske folkeskole er blevet vælgermadding, men som kunstnerisk materiale halter emnet en smule bagefter herhjemme. Måske fordi så mange kunstnere selv er flygtet fra skoletiden og ingen lyst har til at vende tilbage?
Filminstruktør Zinnini Elkington, kulturrådgiver Christian Have og ansvarshavende redaktør for Louisiana Channel, Marc-Christoph Wagner diskuterer skolens betydning for samfundet, selvværdet og kreativiteten, lærernes manglende autonomi og behovet for en kreativ revolution.
De stifter impulsivt også et årligt Skolefolkemøde.
Og så hjælper de en lytter, som synes at hun bringer alle i forlegenhed, når hun fortæller, at hun af princip ikke flyver.
Vært: Karen Secher
Gæster: Filminstruktør Zinnini Elkington, kulturrådgiver Christian Have og ansvarshavende redaktør for Louisiana Channel Marc-Christoph Wagner
Producer: Katrine Hornstrup Yde
Redaktør: Lasse Lauridsen
Anbefalede / nævnte værker:
Spillefilmen "Fædre og mødre" af Paprika Steen (2022)
Spillefilmen "Det forsømte forår " af Peter Schrøder (1993)
Spillefilmen "Lærerværelset" af Iilker Catak (2022)
Radioprogrammet "Kvartifem" fra 1979, interviews med Naja Marie Aidt og Line Knutzon
Den amerikanske maler Jackson Pollocks blå dryp-malerier
Sangen "Boom boom" af Mabel -
Ud med Tesla og CocaCola - men hvad med al den amerikanske kultur: Taylor Swift, Wes Anderson, Halloween og Netflix?
Danskerne er blevet uvenner med USA: en dugfrisk Epinionsmåling for DR viser, at et solidt flertal af de adspurgte ser USA som en modstander i stedet for som en allieret.
Hele 60 procent anser USA som en modstander. Kun 17 procent svarer i målingen, at de i dag ser USA som en allieret.
Der er en ny verdensorden, "Boykot varer fra USA"-platformen har knap 120.000 medlemmer, så i Parnasset gør vi forsøget: vi forestiller os en hverdag UDEN kultur fra USA. Måske vil der åbenbare sig kunst og værker, som vi er blevet blinde for...
Sagen er, at vi har længe været kulturelle amerikanerne. Populærkulturen har siden 2. Verdenskrig erobret verden - og udbredelsen af tech-giganter og streamingtjenester har super-forstærket udbredelsen. Vi har set verden igennem amerikansk kultur, brugt den til at fortolke og forstå vores samtid. Så hvad nu?
Kgl. teaterchef Kasper Holten, musiker Nikolaj Nørlund og forfatter Eva Tind forsøger at finde balancen.
Vært: Karen Secher
Gæster: Kgl. teaterchef Kasper Holten, musiker Nikolaj Nørlund og forfatter Eva Tind
Redaktør: Lasse Lauridsen
Nævnte værker:
Bob Dylan: Murder most foul
Den koreanske film: Forår, sommer, vinter, forår - og sommer
Puccini: Tosca
Kraftwerk: Computerwelt
Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: [email protected] - Show more