Episodes

  • Hvad er statens rolle i transportsektoren?
    Hvordan laver man samfundsøkonomiske analyser? Hvad er kollektiv transports rolle ift. klimakampen? Hvorfor kører vi for stærkt, og hvad gør staten ved det? Det er emnerne - og meget, meget mere – som Mogens Fosgerau og jeg kommer ind på i vores samtale om statens rolle i transportsektoren.
    Dette er første del af samtalen. Anden del udkommer mandag d. 26. april
    Optagelsen er lavet d. 8. april 2021.

  • Hvad er statens rolle i transportsektoren? Hvordan laver man samfundsøkonomiske analyser? Hvad er kollektiv transports rolle ift. klimakampen? Hvorfor kører vi for stærkt, og hvad gør staten ved det? Det er emnerne - og meget, meget mere – som Mogens Fosgerau og jeg kommer ind på i vores samtale om statens rolle i transportsektoren.
    Dette er første del af samtalen. Anden del udkommer mandag d. 26. april
    Optagelsen er lavet d. 8. april 2021.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Virksomhederne overholder generelt loven. Hvis loven siger, at de skal angive forbruget af grønne kuglepenne i deres årsregnskab, så gør de det. Hvis loven siger, at de også skal angive antallet i Danmarks Statistiks formular, så gør de også det. Og siger loven, at de skal oplyse antallet til Kattenes Værn - ja så gør de også det. Danske virksomheder oplyser de samme tal igen og igen. Uanset om tallene nogensinde bliver brugt til noget eller ej. Det skaber en masse arbejde i virksomhederne. Men er det rigtigt arbejde, eller er det pseudoarbejde?Dagens gæst, Dennis Nørmark, er aktuel med bogen ”Tilbage til arbejdet”, der er en opfølgning på bogen ”Pseudoarbejde”. Og i dette afsnit gør Nørmark os klogere på, hvad Regelstatens rolle er i forhold til pseudoarbejde, og hvordan vi får Regelstaten til at tillade, at vi kan komme tilbage til arbejdet.Du kan købe Dennis Nørmarks bøger her:·       ”Pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” https://www.saxo.com/dk/pseudoarbejde_dennis-noermarkanders-fogh-jensen_haeftet_9788702245325 (https://www.saxo.com/dk/pseudoarbejde_dennis-noermarkanders-fogh-jensen_haeftet_9788702245325)·       ”Tilbage til arbejdet - Sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer” https://www.saxo.com/dk/tilbage-til-arbejdet_dennis-noermark_haeftet_9788702303612 (https://www.saxo.com/dk/tilbage-til-arbejdet_dennis-noermark_haeftet_9788702303612)Optagelsen er lavet 16. marts 2021.

  • Pga. corona-nedlukningerne har elever og studerende ifølge elever og politikere fået dårligere undervisning. Derfor stilles de dårligere til eksamenerne, hvis de skal igennem en normal eksamen. Regeringen og et flertal i Folketinget har derfor besluttet at aflyse en række eksamener. Men løser det problemet?Links·       Karstens analyse: https://cepos.dk/artikler/forskelsbehandling-af-eleverne-ved-karaktergivning-i-gymnasiet/ (https://cepos.dk/artikler/forskelsbehandling-af-eleverne-ved-karaktergivning-i-gymnasiet/)·       Bryan Caplans super interessante bog, ”The Case Against Education”: https://www.saxo.com/dk/the-case-against-education_bryan-caplan_paperback_9780691196459 (https://www.saxo.com/dk/the-case-against-education_bryan-caplan_paperback_9780691196459)Optagelsen er lavet 2. marts 2021.

  • Hvad er en rigsretssag, og hvad skal der til for at den kan blive rejst?
    Der har kun været én rigsretssag siden 1910, og det er sagen mod Erik Ninn Hansen, der som justitsminister i 1989 overtrådte loven i det, der siden blev kendt som Tamilsagen. Dengang var jeg 11 år gammel og gik vel i 3.-4. klasse. Så der er ikke noget at sige til, at forholdene omkring en rigsretssag ikke står lysende klare for mig. Og det samme gælder sikkert mange lyttere.
    Derfor har vi i dette afsnit af Regelstaten besøg af Frederik Waage, som er professor i forfatnings- og forvaltningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet i Odense.
    Frederik er bogaktuel med e-bogen ”Frederik Waage om Rigsretten og ministeransvaret: Fortalt til Knud Lindholm Lau”, som kan købes her: https://www.ebog.dk/Frederik-Waage-om-Rigsretten-og-ministeransvaret-9788799181865
    Optagelsen er lavet 5. marts 2021.

  • Forleden skrev Brian Degn Mårtensson "I tidligere tiders pædagogiske filosofi vidste man ikke, hvad opvoksende borgere kunne og skulle foretage sig som frie, selvmyndige mennesker, og derfor måtte man begrænse sig til at undervise dem i kulturelt frembragte erkendelser og fænomener (som fx matematik, kemi eller en roman) – og så ellers overlade brugen og målene hermed til borgeren selv."
    Det lyder spændende. Og derfor taler jeg i dette afsnit af Regelstaten med Brian Degn Mårtensson statens regulering af borgernes tilblivelsesproces.
    Link til Brians indlæg: https://indblik.net/staten-vokser-og-friheden-forsvinder-alligevel-kan-borgerlige-kun-tale-om-skatteprocent/ (https://indblik.net/staten-vokser-og-friheden-forsvinder-alligevel-kan-borgerlige-kun-tale-om-skatteprocent/)
    Optagelsen er lavet 2. februar 2021.

  • Jeg har talt med Daniel Holm Nielsen (dansker bosat i Sverige) og Cecilia Marie Brobeck (svensker bosat i Danmark) om hvordan corona påvirker svenskerne og det svenske samfund. Nedenfor er de nævnte facts og kildeangivelsen Om døde og smittede: I foråret peakede antallet af døde d. 8. april i Danmark og d. 16. april i Sverige - altså 8 dage senere. I efteråret peakede antallet af døde d. 21. januar i Danmark og d. 31. december i Sverige. Altså 21 dage tidligere.  Da Danmarks dødstal peakede, døde der ca. 16 personer om dagen i Danmark. I Sverige døde der på samme tidspunkt 85 om dagen - tæt på peak, som var ca. 99 om dagen. Og i alt det her ser jeg på 7-dages gennemsnit.  Samlet set er der over 3 gang flere døde med COVID-19 i Sverige end i Danmark.  Kilder: https://ourworldindata.org/coronavirus-data-explorer?zoomToSelection=true&minPopulationFilter=1000000&time=earliest..latest&country=DNK~SWE&region=World&deathsMetric=true&interval=smoothed&hideControls=true&perCapita=true&smoothing=7&pickerMetric=location&pickerSort=asc (https://ourworldindata.org/coronavirus-data-explorer?zoomToSelection=true&minPopulationFilter=1000000&time=earliest..latest&country=DNK~SWE&region=World&deathsMetric=true&interval=smoothed&hideControls=true&perCapita=true&smoothing=7&pickerMetric=location&pickerSort=asc) Om nedlukningen: Ser man på Oxfords stringency index - som angiveligt måler hvor hårdt regeringerne i landende griber ind – så scorer Danmark pt. 70 ud af 100 point, mens Sverige scorer 69 ud af 100. Altså stort set det samme. Kilde: https://ourworldindata.org/grapher/covid-stringency-index?tab=chart&stackMode=absolute&time=2020-01-22..latest&country=DNK~SWE&region=World (https://ourworldindata.org/grapher/covid-stringency-index?tab=chart&stackMode=absolute&time=2020-01-22..latest&country=DNK~SWE&region=World) Om overdødelighed I Sverige har de haft en betydelig overdødelighed i 2020. Ikke siden den spanske syge, er der døde så mange flere mennesker, end man kunne forvente. Den største overdødelighed i 100 år - det lyder som en national tragedie. Men sammenligner man med andre år i min levetid, så er overdødeligheden ikke helt ude af proportioner. I et blogindlæg på punditokraterne.dk viser jeg, hvordan overdødeligheden I 2020 var på 64 døde pr. 100.000. Men I 1988 var den på 42. Og i 2020 på 27. Kilde: http://punditokraterne.dk/2021/01/18/overdoedelighed-i-sverige-i-2020-var-det-slemt-nok-til-at-begrunde-en-nedlukning/ (http://punditokraterne.dk/2021/01/18/overdoedelighed-i-sverige-i-2020-var-det-slemt-nok-til-at-begrunde-en-nedlukning/) Link til Daniels video: https://www.facebook.com/jonasherby/videos/10159193417196763/?notif_id=1612447721066359&notif_t=video_processed&ref=notif (https://www.facebook.com/jonasherby/videos/10159193417196763/?notif_id=1612447721066359&notif_t=video_processed&ref=notif) Optagelsen er lavet slut januar og start februar i 2021. 

  • I efteråret lukkede regeringen 7 nordjyske kommuner hårdt ned. Men virkede nedlukningen? Nedlukningen af de nordjyske kommuner giver forskerne et unikt datasæt, som gør det muligt at svare på et af de centrale spørgsmål i COVID-19-debatten: Virker nedlukninger.·       Link til Bjørnskov og Kepp (2021): https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.28.20248936v1 (https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.28.20248936v1)·       Link til blogindlæg, hvor Bjørnskov gennemgår studiet: http://punditokraterne.dk/2021/01/04/nordjyllands-nyttesloese-nedlukning/ (http://punditokraterne.dk/2021/01/04/nordjyllands-nyttesloese-nedlukning/)·       Link til Flaxman et al. (2020): http://www.nature.com/articles/s41586-020-2405-7·       Link til kritik af Flaxman et al. (2020): https://www.researchgate.net/publication/342253045_Comment_on_Flaxman_et_al_2020_The_illusory_effects_of_non-pharmaceutical_interventions_on_COVID-19_in_Europe (https://www.researchgate.net/publication/342253045_Comment_on_Flaxman_et_al_2020_The_illusory_effects_of_non-pharmaceutical_interventions_on_COVID-19_in_Europe)·       Ivor Cummins litteraturliste: https://thefatemperor.com/published-papers-and-data-on-lockdown-weak-efficacy-and-lockdown-huge-harms/ (https://thefatemperor.com/published-papers-and-data-on-lockdown-weak-efficacy-and-lockdown-huge-harms/)·       Link til mit litteraturstudie: https://www.ssrn.com/abstract=3764553 (https://www.ssrn.com/abstract=3764553)Optagelsen er lavet 7. januar 2021.

  • Torsdag d. 21. januar var CEPOS vært for et webinar om bekæmpelse af smittespredningen af covid-19.
    Vi stillede spørgsmålene "Hvad fik vi ud af nedlukningerne, og hvilke erfaringer kan vi tage med til de næste måneder og til næste pandemi?" til professor Michael Bang Petersen, professor Jens Lundgren, professor Christian Bjørnskov og specialkonsulent i CEPOS, Jonas Herby.
    Hør deres svar og debat i denne video. Ordstyrer var direktør i CEPOS, Martin Ågerup.
    Se webinaret på YouTube: https://youtu.be/lsxmsKpbuxw (https://youtu.be/lsxmsKpbuxw)
    Christian Bjørnskov
    Link til Nordjylland-studie: https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2020.12.28.20248936v1.article-metrics
    Link til europæisk studie: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=3665588/


    Jonas Herby
    Link til litteraturstudie: http://cepos.dk/artikler/borgernes-frivillige-adfaerd-er-afgoerende-for-pandemiens-udvikling/
    Link til analyse af smitten før jul: http://cepos.dk/artikler/smitten-foer-jul-toppede-samtidig-uafhaengigt-af-hvornaar-kommunerne-blev-lukket-ned/
    Følg Jonas Herby på Twitter her: https://twitter.com/JonasHerby
    Regelstaten podcast: https://regelstaten.captivate.fm/


    Michael Bang Petersen
    Læs mere om HOPE her: https://hope-project.dk/
    Følg Michael Bang Petersen på Twitter her: https://twitter.com/M_B_Petersen
    Følg Jens Lundgren på Twitter her: https://twitter.com/ProfJLundgren

  • Hvis forskerne ser på tværs af lande, er det svært at finde effekter af nedlukninger. Men hvorfor? En mulig forklaring er, at befolkningen og politikerne reagerer på de samme ting – fx stigende smittetal – så restriktioner og individuel påpasselighed går hånd i hånd. Hvis det er tilfældet, vil det ikke (kun) være restriktionerne, der driver smitten ned, men også vores individuelle adfærd. Vejen bliver ikke våd, fordi vi slår paraplyen op, så at sige. Vejen bliver våde OG vi slår paraplyen op, fordi det regner.
    For at blive lidt klogere på bl.a. denne tese – men også på det meget omtalte HOPE-projekt – Er Professor Michael Bang Petersen denne gang gæst i Regelstaten.
    Lyt med og bliv klogere på, hvad HOPE-projektet kan lære os.
    Links
    Læs mere om HOPE her: https://hope-project.dk/
    Følg Michael Bang Petersen på Twitter her: https://twitter.com/M_B_Petersen
    Se webinaret om nedlukninger, hvor både Michael og Jonas deltog, her: https://youtu.be/lsxmsKpbuxw
    Optagelsen er lavet 13. januar 2020.

  • Det er nu mere end et år siden, at vi første gang hørte om COVID-19 og siden er der sket rigtig meget. Professor Kjeld Møller Pedersen fra SDU har skrevet en bog, Smittetryk og Samfundssind, som gennemgår coronaforløbet i foråret. Hvad skete der, hvorfor skete det, og hvem havde ansvaret. Link til bog: http://www.universitypress.dk/shop/smittetryk-og-samfundssind-3852p.html (http://www.universitypress.dk/shop/smittetryk-og-samfundssind-3852p.html) Link til Ottos blog: http://punditokraterne.dk/2021/01/07/epidemimodellerne-den-nye-engelske-covid-19-og-de-danske-tiltag/ (http://punditokraterne.dk/2021/01/07/epidemimodellerne-den-nye-engelske-covid-19-og-de-danske-tiltag/) Link til mit litteraturstudie: http://t.ly/frivilligc19 Optagelsen er lavet 8. januar 2021. 

  • Regeringen og særligt et par af dens støttepartier vil have minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Der er simpelthen for få pædagoger til børnene, lyder argumentet. Men samtidig sætter staten en grænse for, hvor høj egenbetalingen til daginstitutionerne må være, så du som forælder, ikke kan få muligheden for at betale mere for dit barns pasning hos kommunen, mod til gengæld at få flere pædagoger. Politikerne har altså identificeret et problem, men afholder forældrene fra selv at løse det. Hvad er logikken i det?·       Jacobs studie kan findes her: https://doi.org/10.1080/00036846.2019.1675863Optagelsen er lavet 27. november 2020.

  • Juleaftensdag kan være lang. Så derfor får du her en fantastisk historie – på dansk – om blyantens stamtavle. ”Intet enkelt menneske har viden nok til at kunne fremstille mig” fortæller blyanten. Hør hvorfor, når Jonas Herby læser en dansk oversættelse af Leonard Reads legandariske essay, ”I, Pencil”, højt. Oversættelsen er lavet af Palle Steen Jensen og kan findes her: http://www.libertas.dk/arkiv/12.pdfSe også Milton Friedman forklare ”I, Pencil” her: https://www.youtube.com/watch?v=67tHtpac5wsOptagelsen er lavet 21. december 2020.

  • Politikerne forsøger ofte at opnå politiske mål ved at ændre på reguleringen. Men ofte glemmer de, at danskerne reagerer på de nye forhold og tilpasser deres adfærd, så de stadig – så vidt som muligt – får lov til at leve det liv, de ønsker.Et eksempel på dette er skoledistrikter, som politikerne kan finde på at ændre for at opnå politiske mål om fx socialt eller etnisk blandede skoler. Men virker det? Det er emnet i dette afsnit af Regelstaten.·       Andreas artikel kan findes her: https://ideas.repec.org/p/osf/socarx/3g2u6.html (https://ideas.repec.org/p/osf/socarx/3g2u6.html)·       Her er link til twitter-tråden, hvor Andreas beskriver resultaterne: https://twitter.com/andbjn/status/1223626391196983296?s=09 (https://twitter.com/andbjn/status/1223626391196983296?s=09)·       Og endelig et link til medforfatterens afhandling, som Andreas omtaler: https://raw.githubusercontent.com/MikkelGandil/papers/master/thesis_mikkel_gandil.pdf (https://raw.githubusercontent.com/MikkelGandil/papers/master/thesis_mikkel_gandil.pdf)Optagelsen er lavet 11. december 2020.

  • Hvilke konsekvenser har det for familierne, når staten med mere eller mindre hård hånd, styrer hvordan familiernes hverdag skal være?I dette afsnit af Regelstaten tager vi fat i det helt nære, hvor Regelstaten direkte påvirker den enkelte danskers liv. Mange gang består statens regulering nemlig i at tage pengene fra borgerne via skatterne og derefter kræve, at borgerne skal opføre sig på en helt bestemt måde, hvis de il have pengene tilbage. Fx ved at sende deres børn i daginstitutioner, for at få tilskuddet til børnepasningen.Og det er netop daginstitutioner, tilskud osv., som vi skal snakke om i dag, hvor jeg har besøg af Anne Kirstine Sørensen, der har skrevet bogen "Moderland - når staten kupper børnene".Moderland kan købes her: https://bogpriser.dk/moderland_anne-kirstine-soerensen?isbn=9788712060482 (https://bogpriser.dk/moderland_anne-kirstine-soerensen?isbn=9788712060482)Optagelsen er lavet 9. november 2020

  • Jeg fik rigtig meget positiv respons på afsnit 21 med Professor Antony Davies, og derfor byder jeg i dette afsnit endnu en gang velkommen til en engelsktalende gæst i Regelstaten. Som I måske har bemærket, så har jeg spurgt flere af mine gæster om de mener, vi skal have et regelloft, som sætter en øvre grænse for, hvor mange regler, der må være i Danmark. Men virker et regelloft, og kan det overhovedet implementeres? Det får vi svar på i dette afsnit af regelstaten, hvor Laura Jones er med fra Canada på en zoom-forbindelse.Her er links til noget af Lauras arbejde·       “Effective Regulatory Reform: What the United States Can Learn from British Columbia”: https://www.mercatus.org/publications/state-and-local-policy/effective-regulatory-reform-united-states-vs-british-columbia (https://www.mercatus.org/publications/state-and-local-policy/effective-regulatory-reform-united-states-vs-british-columbia)·       “Lessons From The British Columbia Model Of Regulatory Reform”: https://www.mercatus.org/publications/regulation/lessons-british-columbia-model-regulatory-reform (https://www.mercatus.org/publications/regulation/lessons-british-columbia-model-regulatory-reform)·       “Cutting Red Tape in Canada: A Regulatory Reform Model for the United States?”:  https://www.mercatus.org/publications/regulation/cutting-red-tape-canada-regulatory-reform-model-united-states (https://www.mercatus.org/publications/regulation/cutting-red-tape-canada-regulatory-reform-model-united-states)Dette blogindlæg om væksten i British Columbia er ikke skrevet af Laura, men er ret interessant i forhold til vores vækstdiskussion i starten af afsnittet: https://www.mercatus.org/publications/can-united-states-replicate-british-columbia-growth-model (https://www.mercatus.org/publications/can-united-states-replicate-british-columbia-growth-model)Du kan følge Laura Jones på Twitter: @CFIBideas eller https://twitter.com/cfibideas?lang=en (https://twitter.com/cfibideas?lang=en)Optagelsen er lavet 4. november 2020.

  • Er der alternativer til statslig regulering? I episode 13 af Regelstaten talte jeg med Otto Brøns-Petersen om markedsfejl, og om hvornår der er et argument for at politikerne regulerer markedet. Men — som vi skal høre om i dag — så er statslig regulering langt fra altid den bedste løsning på markedsfejl. Der er faktisk mange andre måder, man kan løse problemerne på. Men det kræver, at man tør tænke nyt.
    Optagelsen er lavet 17. juni 2020.

  • Der kommer løbende ny forskning, som peger på, at statens synlige hånd (nedlukningerne af økonomierne) langt fra virker så godt, som vi troede i foråret. I stedet tyder alt på, at det er vores frivillige adfærdsændringer bakket op af statens signaler, der er vigtige i forhold til at håndtere pandemien. Jeg er ved at gennemgå en stor del af litteraturen, og i den forbindelse snakkede jeg forleden med Christian Bjørnskov, om var med i afsnit 20 af Regelstaten (”Virker nedlukninger?”). Dette er optagelsen af vores samtale. Optagelsen er lavet 21. oktober 2020.