Episodes

  • I en lille roman af den ret ukendte jødiske forfatter, Yvan Goll (1891-1950), dukker en mystisk bacille op. Den æder sig langsomt ind i Europa og udhuler alt, den møder på sin vej; både bygninger, naturen og mennesket. Bacillen går under navnet, Eurobacillen, hvilket også er titlen på den sære lille bog fra 1927. Her tegnes portrættet af en civilisation på randen af ruin og af kulturens sidste krampetrækninger. Europas indbyggere har forladt ideen om ånd og Gud og kaster sig i stedet over tingenes tomme materialitet og reklamens illusioner. Alle føler de sig tomme, tidspressede og uden kærlighed. Dette kunne sagtens være en diagnose af det Europa, vi lever i i dag, men hvordan kunne Yvan Goll skabe et så præcist billede af den desillusionerede europæer, der både passer på dengang og nu? Hvorfor er han så ukendt på trods af sin suveræne poetiske stil og sit aktuelle emne, og hvad kan vi som læsere bruge hans tanker til, når vi taler om det syge Europa i dag? Det undersøger programmets vært, Nanna Mogensen i selskab med romanens oversætter og kender af Yvan Golls forfatterskab, lektor i litteratur ved SDU og germanist, Adam Paulsen. Undervejs får lytteren smagsprøver på romanen.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • I en tid, hvor økonomer taler om at lave et indgreb for at hindre det glødende boligmarked i at implodere, bliver der flere og flere hjemløse i Danmark. Så mens friværdierne bliver højere og højere og murstensmillionærerne flere og flere, er antallet af mennesker uden bolig også steget støt siden slutningen af nullerne. Seneste optælling lyder på ca. 6500 mennesker, der lever uden tag over hovedet. I ugens udgave af Skønlitteratur på P1 kan du møde en gruppe hjemløse fra Svendborg, sådan som de skildres i Mikael Josephsens nye kollektivroman, 'De andre'. Forfatteren har selv levet som hjemløs i netop Svendborg, og han taler med vært, Nanna Mogensen om at give sit personlige stof æstetisk form. I programmet kan du også høre et uddrag af en anden roman om hjemløshed, nemlig Thomas Korsgaards 'Man skulle nok have været der'. Her tager vi afsked med karakteren, Tue, der nu er nået til København, hvor han må nasse sig til en sofa hos en velstående familie for at have et sted at sove. Til gengæld kan de så bryste sig af at være næstekærlige rummelige mennesker - og det gør de så. Undervejs i udsendelsen bringer vi også en reportage med en tidligere hjemløs, der nu har fået fast bolig i en campingvogn. Han gør status over livet på gaden og giver sit bud på, hvem der egentlig er 'de andre'....
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Årets mest omtalte engelsksprogede roman hedder 'Shuggie Bain', og den foregår på bunden af Glasgow i 1980'erne. Drengen Shuggie lever med sin alkoholiske mor, Agnes, der kæmper for at holde sammen på familien. Pengene er små, og Shuggie må ofte passe sin mor, når hun har været på druk. Selv har han også svært ved at tilpasse sig det skotske maskuline ideal for 'rigtige drenge'. Han er nemlig tænksom, feminin og følsom. Dette kunne lyde som opskriften på en socialrealisme så grum, at de fleste læsere ville holde sig væk. Ikke desto mindre er romanen om 'Shuggie Bain' blevet en succes uden lige, og den har indbragt sin forfatter, Douglas Stuart Englands fornemste litteraturpris, Bookerprisen (og 50.000£!!) samt en placering øverst på de fleste hitlister over årets bedste bøger.
    I denne udgave af Skønlitteratur på P1 ser vært, Nanna Mogensen nærmere på, om hypen holder: Er romanen virkelig så god, som anmelderne siger? Og hvad sker der, når man læser den på en klarere historisk baggrund? For at hjælpe med det sidste har vi inviteret forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien, Lone Theils. Hun sætter 'Shuggie Bain' ind i en social og samfundsmæssig kontekst og fortæller om livet i Skotland i 1980'erne og om konsekvenserne af Margaret Thatchers økonomiske politik, der i den grad ramte familier som Shuggies. I programmet kan du også høre et eksklusivt interview med forfatteren, Douglas Stuart og smagsprøver på romanen i dansk oversættelse.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Det var en kvinde, der opdagede, at jorden har en fast kerne - og det var en kvinde, der påviste, at klodens kontinenter engang hang sammen, men trods de spektakulære opdagelser gik videnskabskvinderne Inge Lehmann og Marie Hammer hurtigt i glemmebogen. Nu bliver de endelig trukket frem igen i to nye danske romaner - og de er på denne måde en del af en større tendens, hvor fortidens kvindelige forskere og kunstnere får den anerkendelse, de har fortjent - omend med forsinkelse.
    I ugens udsendelse taler vært, Nanna Mogensen med forfatter, Lotte Kaa Andersen om romanen, 'Den inderste kerne', der handler om matematikeren og seismologen, Inge Lehmann. Hvorfor blev hun ikke anerkendt i sin samtid, og hvad var hun for et menneske? Lytterne får smagsprøver på romanen, og de kan også stifte bekendtskab med zoologen, Marie Hammer, sådan som forfatter, Eva Tind ser hende. Hun er nemlig aktuel med romanen, 'Kvinden der samlede verden' - om netop Hammers arbejde og private liv. Vi bringer et interview med Eva Tind, der er taget med DRs Sidsel Finderup ud i skoven, hvor meget af hendes forskningsarbejde foregik.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Dengang digteren Søren Ulrik Thomsen gik i gymnasiet, læste han ikke bøgerne, der stod i pensum. I stedet for at læse af pligt, læste han af lyst. Men er det egentlig den bedste måde at læse på? Thomsens læsning har været igennem flere perioder med forskellige strategier, og det er netop det, programmet skal handle om i dag. Vært Alberte Clement Meldal er på undersøgelse blandt de skønlitterære medlemmer af Det danske akademi for at finde ud af, hvad deres forhold til læsning er, og denne gang er Søren Ulrik Thomsen i studiet. Han vil også fortælle om to af de digtere, der har præget hans egen skrift på hver sin måde. De er nemlig ret forskellige, men begge skrev digte, der får værten til at mindes sine gymnasiedage med væmmelse. Hør med og find ud af hvem de er.
    I redaktionen: Sidsel Finderup.
    Vært: Alberte Clement Meldal.

  • Danskerne vandrer som aldrig før, og de fleste ved efterhånden, hvor Caminoen og Amarminoen ligger. Forfatterne er også ivrige naturgængere, og i denne uges udgave af Skønlitteratur på P1 ser vi nærmere på sammenhængen mellem litteratur og vandring. Du kan høre uddrag af vigtige 'vandringstekster' forfattet af Henry David Thoreau, Madame Nielsen og Dorthe Nors. Desuden kan du komme med på en gåtur på Amager Fælled med forfatter, Eirik Gjerstad, og vi smutter også til den radioaktive zone ved Tjernobyl. Her prøver en venlig mand nemlig at hjælpe den tyske filminstruktør, Werner Herzog med at finde nogle mærkelige svampe, der kan helbrede sygdom. Det bliver en farlig vandretur! Ugens gæst er forfatter og forlægger, Karsten Wind Meyhoff, der er redaktør på en ny antologi, der handler om at gå.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Alle elsker Annie - i hvert fald hvis hun hedder 'Ernaux' til efternavn. I Frankrig har den 81årige forfatter fra Normandiet været stjerne i årevis, mens vi i Danmark kun lige er ved at få øjnene op for hendes store kvaliteter. For nylig udkom erindringsromanen, 'Årene' i dansk oversættelse til blændende anmeldelser. Bogen kombinerer på elegant vis Annie Ernauxs egen historie med den større franske og internationale samfundshistorie, og den kunne med rette kaldes et stykke 'sociologisk autofiktion'. 'Årene' er oversat af litteraturlektor og -kritiker, Lilian Munk Rösing og hendes mor, Birte Dahlgreen, og i dagens program får vært, Nanna Mogensen besøg af førstnævnte. Sammen udforsker de Annie Ernauxs forfatterskab med særligt fokus på 'Årene' og temaerne: Historie, erindring og skrift. Lytterne får smagsprøver på Ernauxs skrivekunst, og vi skal også høre, hvordan den danske forfatter, Adda Djørup lader sig inspirere af hende. Til sidst i udsendelsen præsenterer Lilian Munk Rösing sit nye erindringsessay, 'Kapelvej 97'.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Dansk litteratur oversvømmes i denne tid af romaner om store kunstnere, og i denne udgave af Skønlitteratur på P1 kan du møde malerne Kristian Zahrtmann (1843- 1917) og Vilhelm Hammershøi (1864-1916). De optræder i henholdsvis, 'Adam i paradis' af Rakel Haslund-Gjerrild og 'Kvinde set fra ryggen' af Jesper Wung-Sung. Selvom Zahrtmann og Hammershøi var næsten samtidige, kunne man næppe finde to større modsætninger i dansk kunsthistorie. Zahrtmann elskede stærke farver og erotiske nøgne mandemodeller, mens Hammershøi holdt sig til de grå nuancer, når han malede sin kone, Ida - altid i en ærbar og ofte bortvendt position, og mens Zahrtmann var en festløve af rang, afskyede Hammershøi det sociale liv i sjælden grad. I udsendelsen fortæller de to forfattere om at skildre de kendte kunstnere og deres modeller, og vi får smagsprøver på begge romaner. Lytterne får også et portræt af den epoke, de to malere levede og skabte i; nemlig begyndelsen af 1900-tallet, hvor der var kamp om både kunst, seksualitet, videnskab og teknologiske fremskridt.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Læser du dine romaner, eller lytter du dem? Uanset hvordan du 'forbruger' din litteratur, er der stor sandsynlighed for, at du har prøvet at 'sætte den i ørene'. Salget af lydbøger er nemlig steget de seneste par år, og vi lytter vores bøger mere end nogensinde, men hvad lytter vi til, og hvorfor er vi egentlig blevet så vilde med lydbogsmediet?
    I denne uges udgave af Skønlitteratur på P1 undersøger programvært, Nanna Mogensen, hvad der sker, når vi hører en bog. Lydforsker og lektor ved Medievidenskab ved Aarhus Universitet, Iben Have guider lytterne rundt i lydbogens verden. Hun gør os klogere på, hvad lydbøgerne kan, og hvordan de er gået fra at være et produkt tiltænkt synsbesværede til at være et foretrukket format for det moderne travle menneske.
    Lytterne får smagsprøver på helt nye lydbøger, der 'kan' noget forskelligt. Vi skal høre et klip fra lydbogsindspilningen af Christina Hesselholdts nye roman 'Feje blade sammen op mod vinden'. Den er indtalt af 6 skuespillere, som både snakker med og i munden på hinanden. Romanens hovedkarakter Camilla er indtalt af skuespiller Tammi Øst, som har indtalt rigtig mange lydbøger. Hun svarer på, hvad hun gør, for at give stemmerne liv. Desuden spiller vi klip fra det, der er blevet kaldt, 'verdens sværeste roman', 'Ulysses' af James Joyce. Kan man overhovedet følge med i den, når man kun har lyden? Og så giver skuespiller, Morten Kirkskov liv og lyd til modstandsmanden, Jens Thue Jensen, når vi skal høre hans afskedsbrev. Han blev henrettet i 1945.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Kan man beskrive et menneskeliv ud fra hvilke bøger, hun har læst? Naja Marie Aidt har læst rigtig mange bøger i sit liv, og dem har hun samlet i en lang liste, der måske kan være med til at give et billede af, hvem hun er som menneske. Der er slet ikke tid til at tale om dem alle sammen, men vært Alberte Clement Meldal undersøger, hvordan de skønlitterære medlemmer af Det danske akademi læser, så du kan få et indblik i, hvem det er, der uddeler de fornemste priser i dansk litteratur. I denne udsendelse af Skønlitteratur på P1 skal det handle om Naja Marie Aidt, som selv fremhæver den fransk/ungarske forfatter Agota Kristofs trilogi 'Det store stilehæfte' som en af de bøger, der har betydet allermest for hende.
    I redaktionen: Sidsel Finderup.
    Vært: Alberte Clement Meldal.

  • Forældre er ikke kun forbilledlige. I Kaspar Kaum Bonnéns seneste bog "bag om min far" bliver der ikke lagt fingre imellem, når han beskriver forholdet til sin far, som er fuldt af svigt og savn. I en samling poetiske tekster fortæller Kaspar Bonnén, om sine oplevelser og tanker om at være opdraget af en fraværende far, der drikker og dyrker sin kunst mere end sine egne børn. Selvom de har kunsten til fælles, har de ikke kunnet være fælles om meget andet. Faren, Peter Bonnén, er nemlig billedhugger, og sønnen er fulgt i hans kreative fodspor og blevet kunstmaler - og nu forfatter. Først skrev han erindringsbogen om sin skizofrene mor og hendes død, men bogen om faren er skrevet, mens faren stadig er i live. Forfatteren er i studiet for at fortælle om bogen.
    Også i USA skrives der om levende forældre, der ikke kun gør det godt. I Ocean Vuongs roman "Vi er kortvarigt smukke her på jorden" skriver den unge fortæller et brev til sin mor, som hun aldrig vil kunne læse, fordi hun kun kan vietnamesisk, og han skriver på engelsk. Denne umulighed giver muligheder for at fortælle åbent om vold og PTSD, seksualitet og race. Praktikant Sidsel Finderup taler om bogen med digteren Caspar Eric, som har stået for den danske oversættelse.
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 17. juni 2020).

  • Coronanedlukningen betyder, at du sikkert skal opholde dig i eget selskab et godt stykke tid endnu, men bare rolig - du er ikke alene om at være alene! Litteraturen er fuld af eksempler på ensomhedens op- og nedture. Fra børnebogsklassikeren 'Palle alene i verden' til Dostojevskijs dystre 'Kældermennesket' viser litteraturen, at ensomhed tager mange former og tjener mange formål. Forfattergerningen er ensom, men måske også et udtryk for, at ensomheden kan være en kreativ kraft. Det mener i hvert fald forfatter, Niels Lyngsø, der har oversat franske, Michel Houllebecqs essaysamling 'At holde sig i live' om skriveprocessen. Houellebecq ser alle forfattere som samfundets parasitter, der ikke må knytte sig til noget, hvis de skal bevare deres mulighed for at se klart og kritisere. Her er ensomheden en absolut nødvendighed. Ensomheden kan også være et uforanderligt vilkår i et sygdomsforløb. Det viser afdøde, Maria Gerhardts digtsamling, 'Transfervindue'. Vært Nanna Mogensen dissekerer kort sagt ensomheden i alle dens former sammen med gæst, psykolog, phd. og ensomhedsforsker, Julie Christiansen i denne udgave af Skønlitteratur på P1, og måske vil du ligefrem føle dig lidt mindre ensom, når du opdager, hvor mange andre, der også står alene...
    (Sendt første gang 13. januar).

  • I generationer har Danmark brandet sig selv som en stolt lille landbrugsnation, men de tider er nu ovre. Væk er de små familielandbrug, og dansk landbrug er i højere grad end nogensinde blevet industrielt med produktionsfabrikker snarere end gårde. Det har betydet konkurser for de mindre gårdbrug, og netop denne situation har forfatter, Hans Otto Jørgensen skrevet en roman om. 'Dead man walking - Mamrelund' tager udgangspunkt i Jørgensens brors konkurs med slægtsgården. I romanen følger læseren de tre søskende; Kris, Ann og Ben fra barnsben langt ind i deres voksne liv. Undervejs hører vi om livet på gården, den særlige væren tæt på naturen og om arbejdet, der slider og er farligt. Kris må opgive sit kvæghold, da han ender med at sætte penge til på sin mælkeproduktion, samtidig med at broderen, Ben harmes over 'økofacismens' indtog, hvor dyrene betragtes som et cirkus - f.eks. til den årlige øko-dag, hvor køerne slippes på græs i foråret. I udsendelsen kan lytterne høre et uddrag fra romanen samt et interview med Hans Otto Jørgensen.
    Romanen og den nationale fortælling om Danmark som stolt landbrugsnation bliver også emnet for en samtale med CBS-forsker, Mads Mordhorst. Han har forsket i de fælles narrativer, vi omgiver os med - bla. dén om 'det gode lille landbrug' og Danmark som en 'bacon and butter'-nation. Vi ser sammen på, hvor dansk landbrug står i den nationale selvforståelse i dag, og hvad fremtiden er for landbruget i brandingen af Danmark fremover.
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 24. februar).

  • For nogen lyder 'Oldtid' måske støvet og gammelt, men intet kunne være mere forkert! Oldtidens litteratur er i hvert fald fuld af krig, hævn, sex og action. Dét kan lytterne få vished for i dagens udgave af Skønlitteratur på P1, hvor temaet er den antikke verden, som den tog sig ud for mere end 4000 år siden i Irak og Syrien. Oversætter og kulturhistoriker, Sophus Helle er gæst, og han guider vært, Nanna Mogensen gennem to nyligt udgivne værker, som han selv har oversat til dansk (det ene med sin far, digteren, Morten Søndergaard). 'Dronning over verdens magter' er forfattet af verdens første kendte forfatter, ypperstepræstinden, Enheduana, mens 'Gilgamesh' er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker. I udsendelsen kan du også høre, hvad freelancer, Sidsel Finderup finder, da hun går jagt efter Oldtiden i Danmark.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Skønlitteratur på P1 handler denne gang om 'gamle' forfatterdebutanter. Flere og flere debutanter, der udkommer på de danske forlag, er nemlig ikke purunge nyudklækkede forfatterskoleelever, men derimod livserfarne mennesker med alverdens baggrunde. Mange af de ældre debutanter klarer sig godt og har ikke problemer med at konkurrere med de yngre forfattere, tværtimod. F.eks. var Anita Furu 56 år gammel, da hun i 2018 vandt Bogforums Debutantpris, og ved samme prisoverrækkelse sidste år var 3 ud af 5 shortlistede debutanter over 60 år gamle. Sådan har det ikke altid været, så hvorfor er de 'gamle' debutanter pludselig så meget i medvind?
    I udsendelsen taler Nanna Mogensen med to spritnye forfatterdebutanter, som begge er over 40. Rachel Röst (1976) udgiver sin selvbiografiske roman, 'Grundvold' om kort tid, mens Jacob Grønlykke (1960) just har udsendt romanen, 'Mælk og blod'. Nanna Mogensen taler med dem om, hvorfor de først debuterer nu, og hvilken betydning deres alder har haft for tilblivelsen af deres romaner. Lytterne får også smagsprøver på begge værker. Rachel Rösts delvist selvbiografiske roman handler om at vokse op i en fattig mormon-familie og bryde med den, og Jacob Grønlykke beskriver i sin bog en vild drengetur rundt i Jylland, hvor hovedpersonerne møder både en gårdmand med hang til ungt 'kød' og en 'dødeslagter'!!! I programmet bringes også et mindre interview med juryformand for Bogforums Debutantpris, Gro Frank Rasmussen. Hun fortæller om, hvordan forfatterens alder kan komme til udtryk i deres værker, og så giver hun et bud på, hvorfor de aldrende forfattere vinder terræn på den litterære scene netop nu.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Man siger, at de værste ulykker sker i hjemmet. Og hvilken slags ulykker kan det så være? Det kan du få nogle bud på i denne udgave af Skønlitteratur på P1, når vært Alberte Clement Meldal taler med det yngste og nye medlem af Det Danske Akademi,
    Olga Ravn. Alberte er på undersøgelse blandt Akademiets skønlitterære medlemmer for at finde ud af, hvad deres forhold til læsning er. Olga Ravn har i sit eget forfatterskab besøgt genrer som science fiction og gotik, og som læser er hun lige nu optaget af gysergenren og ikke mindst af den amerikanske gyserforfatter Shirley Jackson. Jacksons bøger er befolket med kvinder, der er spærret inde i huse og liv, de ikke kan slippe fri af, og her opstår gruen helt naturligt med Jacksons blik. Ravns egen seneste roman, 'Mit arbejde' er ikke en gyser, men beskriver det uhyggelige ved at få børn i kernefamiliens skød i vores tid, og den kan du høre mere om i programmet.
    I redaktionen: Sidsel Finderup.
    Vært: Alberte Clement Meldal.

  • I disse dage er det et år siden, Danmark lukkede ned pga. coronapandemien, og i året der er gået har emner som 'demokrati', 'overvågning', 'frihed' og 'politikersprog' været mere aktuelle end nogensinde. Hvad er der sket med vores samfund, og hvor er vi på vej hen? For at svare på spørgsmålene bringer vært, Nanna Mogensen en roman på banen, der særligt tager disse emner op, og som har hjulpet hende med at få klarhed. Det drejer sig om den dystopiske klassiker, '1984' skrevet af den engelske forfatter, George Orwell i 1949. '1984' handler om et samfund, hvor overvågningen er total, og hvor menneskets frihed er væk. Alle lever i angst efter Partiets regler, og historien skrives om hele tiden, så den passer til nutiden. Sproget er så renset, så det ikke tillader fri tænkning og alt er vendt på hovedet, så løgn bliver sandhed. Med i studiet er to politikere, der har et særligt forhold til '1984', og som er forfattere selv. Kaare Dybvad Bek (A) og Henrik Dahl (LA) diskuterer '1984' med værten, og sammen prøver de at finde frem til, om Danmark oplever sit '1984' i 2021.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Den afdøde lyriker, Michael Strunge sagde engang, at hvis man ikke kender sine digtere, kender man ikke sin sjæl. I programmet får du denne gang masser af sjælsføde, da vi bringer interviews med to af Danmarks fineste digtere; Henrik Nordbrandt og Marianne Larsen. De er begge aktuelle med nye digtsamlinger, hvis temaer bl.a. inkluderer 'barndom', 'alderdom' og 'erindring'.
    I udsendelsen bringer vi en samtale med Henrik Nordbrandt, der foregår i digterens lejlighed i København, mens vi har Marianne Larsen direkte med i studiet. Undervejs kan lytteren høre oplæsning fra Henrik Nordbrandts 'Så en morgen' og Marianne Larsens 'Den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september'.
    Vært: Nanna Mogensen.

  • Skønlitteratur på P1 ser denne gang på årets måske vildeste roman. Den handler om en kvinde, der flytter ind i den 'Den Usikre og Megalomane Landsby' (forklaring følger i programmet), hvor hun får tre særprægede veninder; Røvskam, Hjerteskam og Kødskam. Sammen med dem beslutter hun via diverse kropssekreter at undergrave landsbyens fertilitetsovervågning. Hvad det går ud på, må du også lytte til programmet for at forstå. Det kan dog fortælles, at hovedpersonen bor lige over for Kommunekontoret, hvor hun kan observere en række hologrammer arbejde. Her modtages også udflådsprøverne fra alle Landsbyens såkaldte 'Females'?! I det hele taget flyder det med spyt, sæd, mælk og menstruation i den nye danske bog.
    'Suget eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer?' er med forfatter, Ida Marie Hedes ord, en 'feministisk sci-fi-fortælling', der handler om kvinder, kontrol, fertilitet, venskab, oprør og moderskab. Du kan møde hende i ugens udsendelse samt høre oplæsning fra den grænseoverskridende roman. Desuden tager vi fat på en af den feministiske sci-fis urfortællinger; 'Tjenerindens Fortælling' af Margarat Atwood. Den har både været inspiration og 'oppositionsværk' for Ida Marie Hede.
    Vært: Nanna Mogensen.
    (Sendt første gang 25. november 2020).

  • Når vi læser fiktion, drages vi ofte mod slutningerne. Vi vil gerne vide, hvordan det hele ender. Måske drister vi os ovenikøbet til at læse den sidste side af bogen, før vi endnu er nået til den, men hvad sker der, når man selv er hovedperson i en fortælling, hvor siderne pludselig viser sig at være talte?
    Forfatteren, Lasse Holm fik for nylig at vide, at han har en stor inoperabel tumor i hjernen og derfor er terminalt syg. Da han fik beskeden, blev et af hans mål at færdiggøre den roman, han arbejdede på. Samtidig påbegyndte han en litterær dagbog på sin facebookprofil, som indeholdt tanker og refleksioner over hverdagen med forandrede livsvilkår. Nanna Mogensen møder i programmet Lasse Holm til en samtale om 'ufrivillig deadlines', litteraturen som frirum, drømme og prioriteter.
    I udsendelsen kan lytterne også møde digteren, Christel Wiinblad som i 2008 udgav tekstsamlingen 'Min lillebror', der tager udgangspunkt i relationen til broderen, Jannick Wiinblad, hans sygdomsforløb og selvmordsforsøg. Hvilken funktion havde litteraturen for forfatteren midt i krisen, og hvordan blev 'Min lillebror' måske en art udskydelse, så Christel Wiinblad kunne nå at elske sin bror færdigt, som hun selv formulerer det? Nanna Mogensen taler med forfatteren om værket, processen og tiden, der er gået siden udgivelsen.
    Medvirkende: Lasse Holm og Christel Wiinblad.
    Vært: Nanna Mogensen.