Episodes
-
Kristian Ditlev Jensen-san får ørerne i violinen, når Suzuki-Claus gæster Sukiyaki-studiet helt fra morgenstunden. For hvordan lærer man bedst et lille barn at spille violin? Svaret er overraskende: Man lærer først forældrene at spille på en børneviolin! I anden time begynder det så småt at handle om træer, når bonsai-ekspert og gartner Morten Albek fortæller, hvordan man kan vinde konkurrencer og millioner ved at lave træer i miniaturer. Bagefter får vi besøg af Søren Møllgaard Kristensen, der til foråret skal have Egmont Højsskolens elever med funktionsnedsættelser med på studierejse til Japan. Men hvordan gør man det - med 15 elektriske kørestole? Hvis man ikke selv kan komme af sted til Japan, kan man drømme. Det gør Japan- og tegnefilmsekspert Ole Knudsen, redaktør på Gyldendal, når han udlægger Miyazaki-klassikeren Chihiro og Heksene. I litteraturhjørnet forsvinder oversætter Mette Holm ind i Hiromi Kawakamis bog 'At træde på en slange'. Og alting slutter - bogstaveligt talt - når vi med retsmediciner Jørgen Lange Thomsen stopper ved samuraiernes harakiri!
-
Kristian Ditlev Jensen-san går i alderdommen i dag, når han fortæller om forskellen mellem måder, vi behandler gamle mennesker på i Vesten og i Østen. Bagefter inkluderer han Egmont-højskolen, som inkluderer mennesker med funktionsnedsættelser. Men hvor meget kan vi inkludere - af den nøgne sandhed? Suste Bonnén er fotograf og skulptør, og hun er dømt for blufærdighedskrænkelse i form af rundsendte videoer med privat indhold. Var det porno? Var det kunst? Kunst er tegnefilmskaberen Miyazakis værker - og et af de mest poetiske er Min nabo Totoro. Poetisk, og fantastisk labyrintisk, er også Haruki Murakamis hjerne. I hans novelle om Det mystiske bibliotek, er han helt i top. Vi slutter i det fantastiske små, når vi lærer, at den kinesiske elm er et udmærket begyndertræ, hvis man vil være bonsai-mester.
-
Missing episodes?
-
Din japanske morgenvært, Kristian Ditlev Jensen-san, åbner søndagen med sit fantasifulde japanske radioessay, og meget af morgenen står i netop fantasiens tegn. Japankenderen Ole Knudsen lægger ud med Miyazaki-tegnefilmen Laputa, som er inspireret af den engelske forfatter Jonathan Swifts bog om Gullivers Rejser. Storbykenderen Henrik List taler om subkulturernes evne til at give fantasien liv i storbyer som København, Los Angeles og Tokyo. Katrine Klinken laver opfindsom hverdagsmad - én gang aftensmad, men fordelt på fem småretter. Den pensionerede ambassademand og oversætter Niels Teglbjærg Clausen fortæller om forfatteren Endo Shusaku og hans bog Når jeg fløjter, som Clausen selv oversatte i 1980erne. Dagen slutter med lidt af en drømmeverden - denne gang i miniature. Den gartneruddannede fotograf Morten Albek kommer nemlig og viser sine bitte små bonsai-træer frem, imens han fortæller om, hvordan man sikrer sig, at de aldrig nogen sinde bliver store.
-
I denne uges Sukiyaki kommer tatovøren under huden på værten. Hvad får de unge mennesker tatoveret i dag og hvad får de gamle? Portrætter af døde børn er for eksempel meget populære. De kulørte historier er også omdrejningspunktet, når Thomas Harder kigger forbi. Han fortæller anekdoter om livet som tolk i EU, og så indvier han os i sit store arbejde med at oversætte mesterværket Decameron, som Giovanni Boccaccio lavede i renæssancen. Efter italieneren bliver studiet fyldt af japanske søde sager, sjælden japansk litteratur af novellernes gud, Nayo Shiga og udsøgte ukio-e træsnit af den flydende verden. Tænd din radio og flyd med!
-
Kristian Ditlev Jensen-san får det varmt i dag - og det skyldes klimaet. Europæerne sviner nemlig dobbelt så meget som japanerne, hvis man måler det i affaldsmængder. Det er lige til at få en hedetur over. Men så kan man heldigvis køle lidt af med en picnic - og en japansk madkasse. Sammenhængene mellem Østen og Vesten bliver foldet ud, når den kronragede præst Flemming Pless fortæller, hvordan det med Jesus og Budda hænger sammen. Samtalen bliver skyllet ned med en kop hojicha og lytteren får et crashcourse i japansk tedrikning, for man kan jo godt få lyst til at være lidt japansk. Det samme følte kunstnere i Danmark i tidligere tider, da en bølge af japonisme skyllede ind over Danmark. Alt skulle være japansk! Men tænker japanere overhovedet som danskere? En japansk hund siger wang-wang i stedet for vov-vov, en japansk kylling siger kokekokooo og en japansk gris siger boo. Hør med, når det handler om lydefterlignende ord på japansk. Tjubang, kapow og wow!
-
Hvordan er det at blive fløjet direkte ind på første klasse i Japan? Kristian Ditlev Jensen-sans første møde med Japan skyldtes en invitation fra den japanske udenrigsminister. Og et af biprodukterne var en lille bog, der har gæret lige siden i hans bevidsthed. Fermentering er stort i Japan - japanerne gærer bønner, sake, hvad som helst. Vi smager hestemakrel, der bogstaveligt talt lugter af sure tæer. Denne morgens tehus-gæst er Frøken Hjaltelin. Hun drog til Japan, som blot 15-årig i 2011. Her boede hun og gik i skole i knap et år. Silke hedder hun meget passende og hun fortæller om forskellen på japanske og danske teenagere. Bagefter serverer Sing Tehus Gyokuro te. Gyokuro betyder jadedug og det er en af de formelle teer i Japan, der skænkes, når man vil gøre indtryk. Heike Monogatari er et krigerepos, der gør indtryk. Mette Holm fortæller om værkets store betydning for japansk kultur. Japanerne elsker forkortelser og trækker alverdens ord sammen, så det lyder mere smart og cool. SUKIYAKI lytter og lærer!
-
Hvad er fiktion og hvad er virkelighed? Og må vi have pædofile tegneserier i Danmark? Denne morgens essay handler om tegneserier. Hvorfor spiser japanerne græs, det fortæller Professor Ole G. Mouritsen om, for ris er nemlig en græsart. Japan er mere end sakura og samuraier, det viser kunsten. Malene Wagner, der er kunsthistoriker, viser vej igennem den japanske kunst fra 1800 tallet og videre frem. Turen til kunstverdens højdepunkter skyller vi ned med en kop sencha, som Sing Tehus skænker. Efter teen læser vi Genji Monogatari og læser op fra Kafka på stranden af Murakami, for den handler også om genji - en gigantisk roman, som man nærmest skal bruge et landkort for at finde rundt i. En anden måde at finde rundt på er med sproget. Men hvad skal man vide og kunne sige, hvis man skal gelejdes rundt i Tokyo? Sukiyaki leverer en parlør. Så nu kan du sige: "Jeg skal lige på toilettet." God tur.
-
Hjemme hos japanerne er det hele mere rodet, end man tror. Men alting er ret almindeligt. Det fortæller Kristian Ditlev Jensen-san om i et helt almindeligt radioessay. Zuzuki producerer den fjerde mest almindelige japansk bil, og den fortæller Anders Berner om. Kim Skotte har skrevet haikudigte i et helt år - et digt om dagen. Han skriver om om de almindelige regnfrakker på almindelige børn i de almindelige haiku. Sing Tehus serverer den mest almindelige japanske te - nemlig matcha, som skal piskes. Litterære tidsskrifter om noveller og romaner er helt almindelige i Japan. Akutagawa-prisen uddeles almindeligvis to gange om året, og det er helt almindeligt, at en forfatters karriere starter med, at man vinder den. Vi slutter af med den mest almindelige japanske ret i Danmark. Sushi er præget af æstetikken, man kalder wabisabi. Den går blandt andet ud på, at man gerne må vise fattigdom og andre almindeligheder.
-
Det er svært at tage bestik af japanernes spisevaner. Og når de først begynder at tale om deres spisepinde, er det nærmest helt på månen. Kristian Ditlev Jensen-san kommer op i etnologiens højere luftlag, når denne morgens essay går ombord i bestikskuffen. Auto-storyteller Anders Berner mener Sukiyaki ville være en Citroën DS, hvis den var en bil. Mitsubishis Space Star fra 90erne er derimod den japanske Berlingo. Mere normalt bliver det ikke. Normalt er det også - i hvert fald i Japan - at jonglere med mange religioner på samme tid. Lektor i religionsvidenskab på Aarhus universitet Jørn Borup skrev i sin tid Turen går til Japan, men i dag er hans speciale Japans religioner og religionens materialitet. Professor Ole G. Mouritsen tager for sig af retterne, når han skal fortælle om, hvordan det japanske munkekøkken, som er vegansk, kan få en grøntsag til at smage som en bøf. Og så slutter vi med en ægte lækkerbisken. Sukiyaki har nemlig besøg af Sayaka Murata fra Japan. Hun læser højt på japansk af sin bog "Døgnkioskmennesket", og Mette Holm oversætter til dansk. Delikat, elegant, chop-chop.
-
Pudebogen af Sei Shonagon er et hovedværk i både kvindelitteraturen og verdenslitteraturen, men efter en smagsprøve på de feminine ord, går Kristian Ditlev Jensen-san i krig med Japan og 2. Verdenskrig, som den skildres på film. Mads Mazanti fortæller om, hvordan mænd spiller kvinder i No-teateret - som er krigerklassens teater. Kabuki er et mere folkeligt teater, hvor homoseksuelle samuraier har kunnet være sig selv. Sushi er ikke kun pigemad, og især maki-rullen kan man gå maskulint til - det gør Svend Rasmussen. Kvindelitteraturens nutidige udtryk møder vi i Yoko Tawadas roman "En isbjørns erindringer", som har en sætning, der er over en halv side lang - helt uden punktummer. Gamle mænd er finalen i al japansk kampkunst, for man kan først blive en sand ninja-mester sidst i livet.
-
Aloha betyder kærlighed og fred på Hawaii. Og efter Kristian Ditlev Jensen-sans essay om de berømte skjorter med kokosnøddeknapper, skal du en tur på grillen, i hvert fald, hvis du er en kylling. For en Konro grill laver man yakitori på, fortæller køkkengrejsekspert Per Kampmann. Marianne Stidsen er ikke en kylling. Hun har skrevet Den nordiske MeToo-revolution 2018 - og dens omkostninger, og hun ryger lige i flæsket på sine medsøstre. For er #metoo ikke bare psykisk massevold? Hvis man skal tro Sukiyakis bil-storyteller, Anders Berner, så er Mazda ren køreglæde, Japans svar på BMW. Anderledes glæde er det, når vi møder Hiromi Kawakami og hendes Senseis mappe sammen med oversætter Mette Holm, som også når at fortælle om de 72 årstider i Japan - og bare rolig, der findes en app. Sukiyakis hus-ninja, Michael Scherling, fortæller om, hvorfor udholdenhed - som hedder Nin på japansk er så vigtigt for en nin-ja.
Advarsel - Vær yderst varsom med grill indendørs!Brug kun kulgrill indendørs, hvis man er helt sikker på at udluftningen er god, så røgen og varmen slipper ud. Ellers stor fare for kultilteforgiftning.Efter brug skal grillen ud af rummet, hvor man opholder sig. -
Snittet grønt, Sumo og Whisky.
Det prikker og stikker i denne uges SUKIYAKI, når Kristian Ditlev Jensen-san fortæller om den japanske tatovering på venstre overarm, inden køkkenredskabsekspert Per Kampmann skærer ind til benet - eller næsten - med en særlig japansk maskine, som snitter grøntsager. Journalist Jonas Rasmussen er slank som en ål, men fortæller fedt om, hvordan han er blevet opslugt af den japanske nationalsport sumo. Forlagsredaktør Ole Knudsen hæver glasset og fortæller om japansk u-i-su-ki, altså whisky, mens vi med Mette Holm tager det forkerte tog og ender i erindringens land - i Jiro Taniguchis "Min fjerne barndomsby". Til sidst vil ninjamesteren Michael Scherling lære os at følge vores sjette sans.
-
Der er andet end haikudigte i japansk litteratur. Det opdager Kristian Ditlev Jensen-san, da han kaster sig over den amerikanske lyriker og oversætter Kenneth Rexroth, som har oversat 100 digte fra japansk. Der findes også andet end hovedhistorien, når man ser en bluray, og SUKIYAKIs vært kaster sig over alt ekstramaterialet fra Shogun. Marie Rigels Melchior er lektor i europæisk etnografi, og hun er modeekspert. Ifølge hende er der andet i verden end fransk modetøj - for eksempel japansk design. Og her er våbnene mange, når de japanske modemænd smider om sig med behagelighed eller plisserede nederdele. Programmets husninja, Michael Scherling, slutter på en anderledes note end sædvanligt, når han begynder at lege med våben - og meget andet - midt i studiet.
-
Når Kristian Ditlev Jensen-san i SUKIYAKI kaster sig ud i at se på de dalende kirsebærblomster, som lige er døde, så handler det om at opleve nærværet i livet - det handler om at være til stede. Det skal være som at være der selv. Det er det også, når han genfortæller Shogun, selv om det er mundtligt og håndholdt radio, baseret på noterne fra gennemsynet af ni timers bluray. At være tilstede er selve kernen i Søren Bisgaards liv, for han er temester og lever af at lære folk at mærke nærværet. Han er inkarnationen af det japanske - men han har også boet 44 år i Kyoto. Svend Rasmussen fortæller om omakase-sushi, der handler om, at man skal sidde helt oppe ved disken, hvor sushikokken arbejder. For man skal være levende tilstede, når fisken netop er død...
-
Det er lidt af en ceremoni, som Kristian Ditlev Jensen-san genoplever i SUKIYAKI, når han mindes sine besøg på teppanyaki-restauranter i Japan. Her steger kokkene bøffer, som om det var et hemmeligt ritual, man fulgte. I anden del af den mundtligt genfortalte TV-serie om Shogun, er der flere ceremonier med. Og da Christian Høy-Petersen er med i studiet bliver det for alvor mystisk, hemmeligt og meget ceremonielt - Christian Høy-Petersen er nemlig frimurer. Men han løfter sløret så meget, han nu kan, uden at vi helt ved, hvad han taler om. 'Nobody Knows' er titlen på filmjournalist Michael Bos favorit, hvis han skal vælge én film. Og det skal han. For det tilsiger SUKIYAKIs koreografi.
-
Er danskere racister? Hvorfor hedder det egentlig japanstænger? Og hvorfor blev de omdøbt til Hawaiistænger? Kristian Ditlev Jensen-san rejser mentalt til Honolulu og de andre øer, hvor både Pearl Habour og de amerikanske KZ-lejre for japanere engang fandtes. Og lidt efter rejser han i fantasien tilbage til 1600-tallets Japan, når han begynder den lange genfortælling af hele Shogun. Yoko Winther er rejst den anden vej - hun bor og arbejder i Danmark som turistguide og lørdagsskolelærer. Og til sidst kan du møde Per Kampmann fra Kunst og Køkkentøj, der fortæller om japansk køkkengrej.
-
I denne uges SUKIYAKI lægger Kristian Ditlev Jensen-san hovedet i blød. For tænk, hvis John Lennon havde ret, og tænk, hvis der kun var én klode med kun én menneskehed. Tænk, hvis danskere og japanere dybest set var ens. Og tænk, hvis man kunne lave et mundtligt referat af hele den ni timer lange tv-seri Shogun i radioen. Tænk, hvis man kunne opdrage børn i dag, som man gjorde i gamle dage - sådan som man gjorde, da plejefaren fra Sønderjylland, Thomas Emtkær Hansen, var dreng, siden knejt og til sidst mand. Og tænk, hvis man her midt i sommerheden kunne drikke øl af dybfrosne glas, som man gør i sommerheden i Japan. Kampai og skål!
-
Kristian Ditlev Jensen-san læser 100 oversættelser af det samme haiku digt højt. Per Kampmann fra Kunst & Køkkentøj fortæller om slibesten med korn 1000, og det er de helt fine. Endnu finere er forfatter Dy Plambech, der gæster Sukiyaki til en times samtale, som står helt i kvindernes tegn i anledning af hendes seneste bog "Til min søster". Og så er det tid til en enkelt, når Ole Knudsen, der er spiritusfeinschmecker, forfatter og redaktør, kommer og serverer umeboshi, en helt særlig japansk blommelikør. Han har også syltede blommer med, og de er så salte og sure, at alle i studiet skriger. Mette Holm og Murakami prøver at løbe det hele væk med mesterens store løbebog. Og til sidst sniger Sukiyakis allestedsnærværende ninja Michael Schjerling sig ind på lytterne - og gør din søndag til en god dag!
-
Sukiyakis vært er en vaskeægte orientalist og når man er det, så ser man på Østen som noget fremmed, noget fascinerende, noget sexet. Men må man overhovedet det? Må man beundre en japansk kniv på 31 cm? Eller en kniv til 600.000 kroner? Må man smøre den ind i pebermynteolie? Per Kampmann fra butikken Kunst & Køkkentøj ved det. Og Anders Matthesen - yes, Anden-san - ved, om man må sige en fucking skid til børn, når de skal opdrages moralsk. Han fortæller om sin fascination af ninjaer, herunder de ternede. Henrik Levinsen serverer lagret sake, det må man nemlig altid, og hvis man ikke troede, man måtte høre mere om Murakami, så tog man fejl!
Mette Holm fortæller om den store japanske forfatters faderkompleks og om skammen over japanernes rolle i Anden Verdenskrig. Ninjakunsten må man heller ikke glemme. Michael Schjerling, der er ægte ninjaudøver, er tilbage, og han har flere tricks i ærmet -
I Sukiyaki er dagens indledende radio-essay skrevet med skønskrift - japansk kalligrafi. Og dagens sproglektie handler netop om sprogtegn. Danske børn skriver ikke længere i hånden, men på iPads. Og derved mister de endnu en identitetsmarkør. For hvem er vi? Eva Tind er forfatter og adopteret fra Korea. Vi taler om racisme og ophav, og her bliver de svære spørgsmål ikke syltet. Det gør derimod japanske grøntsager, når professor Ole G. Mouritsen byder på knasende nye og gamle japanske påfund fra den kulinariske front. Med Mette Holm lægger vi hovedet på træblokken, når vi taler om Pudebogen fra omkring år 1000. Og endelig slutter vi af med de åndelige tegn på sindets dybde, når ninjamester Michael Scherling gæster studiet for at fortælle om harakiri, det gode hjerte, de fem elementer og kunsten at bevare et urokkeligt sind i en kaotisk verden.
- Show more
