Episodes

  • Er du typen, der orienterer dig vidt og bredt i verden og de informationer, du modtager om den? Eller foretrækker du at fordybe dig i få emner?
    Uanset hvad, så er der masser at vælge imellem - f.eks. finansiel usikkerhed, naturkatastrofer, krig og terror. Og så selvfølgelig klimaet, digitaliseringen og den globale ulighed. Blandt meget andet.
    Og alle de her udfordringer, de popper op i vores feeds - med en hast og en volumen, hvor det kan være svært at følge med. For hvor meget ved vi egentlig om de forskellige udfordringer? Hvad betyder de i vores hverdag? Og hvordan kan vi være med til at lave om på det, vi synes er forkert?
    Det kalder alt sammen på et nyt dannelsesideal for, hvordan vi er mennesker i det 21. århundredes virvar af information og viden.
    Medvirkende:
    Kenneth Mikkelsen, ledelsesrådgiver, foredragsholder og læringsdesigner, Future Shifts.
    Finn Thorbjørn Hansen, professor i anvendt filosofi, AAU, med speciale i dialogfilosofi og undringens fænomenologi.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

  • Vegetar, flexitar, pescitar. KETO, antiinflammatorisk, stenalder, raw food. Vi går meget op i vores kost, og vi kan mere eller mindre højlydt være for eller imod kød på bordet, kaninføde, for meget kaffe, eller alkoholkvoter. Og ud over et hav af forskellige diæter som kæmper om at fremhæve deres respektive fortræffeligheder og løfter om vægttab, gladere tarme, bedre humør, længere liv og mindre sygdom, som vi manøvrerer imellem, så ser vi også madprogrammer. Samtidig med at vi tænker over, at vi skal motionere og røre os. Og intet af alt det er noget, vi fandt på i går. Fokus på kosten og kroppen er ikke noget nyt og moderne. En ny bog fortæller om en kost- og helsebølge for godt 100 år siden, og Supertanker lærer af den.
    Medvirkende:
    Anne Tjønneland, læge og forskningsleder i Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter.
    Sven Halse, lektor emeritus i tysk litteratur og kulturhistorie, Århus Universitet.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

  • Missing episodes?

    Click here to refresh the feed.

  • Det kan godt være, vi nyder og elsker fest og glade dage, men er der noget, vi VIRKELIG higer efter og stræber efter, så er det ro. Det være sig ferie, en god lur, en spadseretur i skoven eller en havesyssel. Og vi mediterer, dyrker yoga og mindfulness, og tager på retreats. Vi finder roen i aktiviteter. Ikke i fraværet af lyd, fraværet af bevægelse. For hvis det bliver FOR roligt, så bliver vi bange for, om der er noget galt - om det er sådan døden opleves. Supertanker bevæger sig ind i roens paradokser.
    Medvirkende:
    Iben Have, lektor i Medievidenskab på Aarhus Universitet og forfatter til "Tænkepauser: Ro".
    Andreas Roepstorff, professor i Kognition, Kommunikation og Kultur og Centerleder på IMC, Århus Universitet.
    Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.

  • I århundreder har det været manden, der var den. Den, der var ovenpå og havde styringen - i verden, lokalsamfundet og i familien. Men så begyndte kvinderne at sige, at de også ville være med til at bestemme. Og til at skabe rammerne for, hvordan vi er sammen i verden, på en god og ligeværdig måde. Det har de kæmpet for i godt 100 år.
    Og mændene har, for manges vedkommende, ikke rigtigt fulgt trop. Pludselig er mange mænd i hvert fald røget noget bagud af dansen. Et rekordstort antal mænd bor i dag alene, har ingen børn, kun få eller måske ingen nære venner og for en voksende gruppe ingen ønskværdig position i samfundet.
    Tabermænd er der nogen der kalder dem, og en ny tv-serie taler om "Mandefald". I Supertanker spørger vi, hvordan de er faldet, og hvordan kommer de op igen?
    Medvirkende:
    Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet. Psykolog og fmd. for Forum for Mænds Sundhed.
    Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker UNIVERSAL FUTURIST, udd. biolog og i statskundskab.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

  • Vi danskere er glade for vores kongehus. Over 80% af os ønsker at bevare det. Det har en magi, en eventyrlighed, som i mange andre henseender er forsvundet fra vores samfund. Vi lever i en hektisk, fragmenteret verden præget af store forskelle i kultur, religion, arbejdsliv, familieformer o.m.a. og vi glæder os over både at kunne se op til og spejle os i et kongehus som fremviser stabilitet, respekt for tradition og fædreland, men som også gradvist har fornyet sig - moderniseret sig - på en måde, som gør at vi kan genkende os selv i dem. Indtil videre uden at tippe over i for meget folkelighed med risiko for at overflødiggøre sig selv
    Medvirkende: Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker; cand.scient.pol., psykolog.
    Lars Hovbakke Sørensen, historiker, Aarhus og Københavns Universiteter.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

  • Nogle mennesker er enormt gode til et eller andet - det kan være at spille klaver eller fodbold, at tegne huse, bage kager eller noget helt femte.
    Vi kalder dem for talentfulde og begavede, betragter ofte talentet som en gave, fra oven måske, og så siger vi, at de er gudsbenådede musikere osv. Derfor er der en forventning om, at de deler det med os andre, at de forvalter deres talent, så alle får glæde af den gave, de har modtaget.
    Men før de når dertil, er talentet måske et potentiale eller en mulighed, noget der skal opdyrkes, plejes og trænes. Det kan være hårdt arbejde, men SÅ, når det arbejde er gjort, så skal talentet forvaltes og deles ud. Og i den proces, kan det, som udefra set er en velsignelse, opleves som en forbandelse. For måske er talentet blevet dyrket og næret i et ubehageligt og utrygt miljø, som en flugt og som et råb om anerkendelse.
    Medvirkende:
    Andreas Bøggild Monies, dokumentarist og filminstruktør.
    Anna Jerslev, post.doc. i psykologi, Aarhus Universitet.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

  • Et årti er forbi, og vi har taget hul på et nyt. Og hvad er så det så, et årti? En dekade. En æra. Vi inddeler vores historie i årtier. Både i kalenderen og i vores liv. Det giver overblik. Det afgrænser.
    Men måske sker det på bekostning af processer, der fortsætter hen over årti-skellet. Måske bliver fortiden og fremtiden, når vi ser dem gennem en årtiet-der-gik-optik, alt for låste i de historier, vi fortæller om dem. 2010'erne var årtiet, der stod på ryggen af finanskrisen, og årtiet hvor klimadiskussion for alvor fik fat. Der var også digitaliseringen og SoMe.
    ... sidenhen overvågning og algoritmestyring, der begyndte at føles mere problematisk end problemløsende. #MeToo og LGBTQ+ blev en del af langt fleres vokabular og accept, Kina og Rusland trådte til, dér hvor USA gerne vil melde sig ud, og vores demokrati-opfattelse kom under voldsom beskydning. Det kan man gøre sig mange supertanker om.
    Medvirkende:
    Jørn Erslev Andersen, litterat og lektor i Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet.
    Anders Fogh Jensen, filosof.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

  • Tag en bog ud af reolen. Mærk dens tyngde, bladr lidt i den, kig på omslaget, snus evt. til den. Og når du så sætter dig ned og læser den, så kan du lade dig opsluge af den verden og de karakterer, der gemmer sig på siderne. Du kan også smide den i skraldespanden eller i brændeovnen - for at skabe plads til nye værker i reolen. Om end tanken om at kassere eller brænde bøger formentlig gør ondt langt ind i sjælen på mange mennesker. For den fysiske bog kan noget helt særligt, noget som e-bogen, lydbogen eller filmen ikke kan. Noget som ikke bare befordrer, men også udvider, oplevelsen af den litteratur, som vokser frem af ordene på siderne.
    Måske får du en bog i julegave...
    Medvirkende:
    Carsten Holst, forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Kommune.
    Tore Rye Andersen, lektor i Litteraturhistorie, Aarhus Universitet.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

  • Kina er riget med tre historiske K'er: Kejser, Kommunisme og Kapitalisme. Verdens mest folkerige nation, som har oplevet store omvæltninger i skiftene mellem de tre styre- og livsformer. Et land som i mange henseender har været mere udviklet og længere fremme end Vesten og har en kultur, som mange mennesker over hele verden i dag beundrer og plukker fra. Et land som i den moderne globaliserede verden, er ved at iklæde sig førertrøjen på bl.a. klimafronten, men også et land som beskyldes for et totalitært, til tider voldeligt, styre, koncentrationslejre, social kontrol og perfide pointsystemer for borgerne. Hvad er det med Kina og de kinesere? Det prøver Supertanker at få greb om.
    Medvirkende:
    Ulla Lüders, Kinaekspert, International eventmanager (bl.a. OL i Beijing, Danske Pavillon i Shanghai).
    Anders Sybrandt Hansen, antropolog, lektor i Kinastudier, Aarhus Universitet.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

  • De er utroværdige, måske decideret løgnagtige. Nogle er for venstresnoede, andre for højredrejede. Mange er sensationsprægede og forhastede. Eller højpandede og københavnerfokuserede.
    Det handler om medierne, som mange har en mening om - hvad enten det er tv, radio, aviser eller netnyheder.
    De bliver ofte beskyldt for at piske en stemning op, hvor det måske havde været bedre at mane til besindighed. For skal vi nødvendigvis høre om alle præsident Trumps tweets? Eller Paludans optrædener? Eller når fodboldfans slås? Og hvordan bliver de historier overhovedet fortalt på en etisk forsvarlig måde? En ny programserie på DR1, 'Ryd Forsiden', forsøger at fortælle om arbejdet bag kameraerne, mikrofonerne og tastaturerne. Om tankerne bag de historier, der får topprioritet. Og Supertanker tænker med.
    Medvirkende:
    Rune Lykkeberg, Chefredaktør, Dagbladet Information.
    Vincent F. Hendricks, filosof, professor ved CIBS (Center for Information og Boble Studier), Københavns Universitet.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

  • Storm P. sagde: "Livet er et cirkus. Man kommer ind og bukker, render rundt, bukker igen og går ud" Og det er jo interessant, at det netop er cirkus, der bliver brugt som billede på livet, og at "et værre cirkus" er så indgroet en sproglig vending om liv og relationer. Det er muligvis begrænset, hvor meget publikumssøgning der er til cirkus i vore dage, men cirkus er ikke desto mindre inspiration for en hel del. Det smitter af på vores sprog, i den måde vi benævner både mennesker og situationer, og mængden af kulturudtryk, der trækker på cirkus, er også meget omfattende - det gælder f.eks. musik, film og litteratur. En aktuel kunstudstilling beskriver cirkus, og Supertanker tænker med over manegens magi.
    Medvirkende:
    Bo Tao Michaëlis, litterat og kritiker, Politiken.
    Peter Michael Hornung, kunstredaktør, Politiken.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

  • Når et barn kommer til verden, vil de nybagte forældre med den største selvfølgelighed fortælle omverdenen, at "Det blev en pige!" eller "Det blev en dreng!" - og så indrette sig derefter.
    For vores viden om - og opfattelse af barnets køn, er afgørende for farven på tøjet, legetøjet, navnet osv.
    Men ikke alle mennesker føler sig som det køn, de fik tildelt ved fødslen, baseret på deres anatomi. I DR1 dokumentaren "Jeg vil ikke være en pige, mor" kan man møde tre børn, som alle har identitet som et andet køn end deres biologiske, og som derfor ønsker at skifte køn. Men er et barn i stand til at vide og beslutte dét? Og hvad nu hvis de fortryder?
    Der er et stort ansvar og mange svære overvejelser forbundet med at sætte en behandling i gang, men ikke desto mindre er antallet af børn, og voksne, der ønsker hjælp til kønsskifte, stigende.
    Medvirkende:
    Line Bøgelund-Bock, sygeplejerske, mor til Marcus (født Ida Marie).
    Rikke Pristed, klinisk psykolog og sexolog.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

  • Der er mange ydre faktorer, der kan give anledning til bekymring om verdens og menneskehedens fremtid. F.eks. klimaforandringer, stigende ulighed, demokratiforfald, ekstremisme, terrorisme, digital overvågning osv. osv. Og så kan det være svært at få øje på håbet. Men håbet er der. Årsag og konsekvens kan dog somme tider være svære at skille ad, og vores indre liv og vores færden i verden bliver naturligvis påvirket af de ydre faktorer. Og samtidig bliver den ydre verdens turbulens også påvirket af den måde, vi ER og AGERER i den, indefra, fx med præstationsiver, optimeringsbestræbelser, omstillingsparathed etc. Det indre og ydre påvirker hinanden; en slags usund spiral. I en ny bog fortæller 18 filosoffer og forfattere om deres tanker og analyser af vores væren mellem frygt og håb.Medvirkende: Emilie Sindbjerg Duelund, teologistuderende, Aarhus Universitet. Bjørg Tulinius, forfatter & journalist ved Kristeligt Dagblad. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.(Sendt første gang 18. november 2019).

  • Hvorfor lytter du ikke til musik, som du gjorde engang? Det spørgsmål stiller en lille reklamevideo på nettet for tiden og opfordrer: Slå dig løs, fold dig ud, gå amok - vær barnlig! Når vi som børn opdager noget nyt, som vi godt kan lide, så kaster vi os over det med en ildhu og entusiasme, som er svær at matche - og svær at holde kørende. Efterhånden toner begejstringen nemlig ud, eller dens udtryk bliver modereret. Det kan være, fordi vi synes, at vi har afsøgt aktivitetens fulde potentiale. Fordi det bliver rutine. Eller det kan være, fordi vi føler os hæmmet af sociale koder om, hvordan man bør opføre sig. Den lille videofilm forsøger at gøre op med tæmningen af vores barnlige begejstring, og en aktuel danseforestilling gør det samme.
    Medvirkende:
    Hilde I. Sandvold, danser og koreograf.
    Helle Marie Skovbjerg, Professor MSO på Design for Play, Designskolen Kolding,
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

  • Vi er civiliserede mennesker. Vi har tillært os koder, dannelse og etikette, så vi kan omgås mange mennesker på lidt plads uden at ryge i totterne på hinanden. Vi skændes sjældent om territorium eller føde i den moderne civilisation. Men hvis vi bliver pressede, er situationen en anden. Hvis vi f.eks. pludselig ikke har tag over hovedet eller mad i køleskabet. Hvis nogen pludselig tager en lederrolle på sig, som vi ikke synes de har fortjent eller er kvalificerede til. Eller hvis nogen ikke trækker deres del af læsset. Så dukker urmennesket op i os, og vi bliver sendt ned i evolutionspsykologiens grundmekanismer. Så kan civilisation være civilisation, og etikette og dannelse være lige meget. For så er det den stærkeste, der overlever. DR1-programmerne "Øen - en ny begyndelse" undersøger, hvad der sker, når vi mister alt fra vores moderne samfund - og Supertanker filosoferer over, hvordan psyke og gruppeadfærd udfordres under pres.
    Medvirkende:
    Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub, deltager på Øen.
    Mathias Iversen, student på sabbatår, handicaphjælper og pædagogmedhjælper, deltager på Øen.
    Henrik Høgh Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi, Aarhus Universitet.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
    (Sendt første gang 4. november).

  • Han bander som en tyrk! Ok, jeg var ikke klar over at tyrker(e) bandede mere end andre. Han bander som en havnearbejder! Mnjaa, den er måske lidt mere i tråd med virkeligheden. Men vi bander faktisk alle sammen rimeligt meget. Udspyr et hav af gudsbespottende eder eller kalder andre mennesker alle mulige ringeagtende ting. Det er en disciplin, folk som Egon Olsen og Kaptajn Haddock virkelig excellerer i - på den sjove måde. Men kunsten at bande kan også kan antage decideret ubehagelige og grænseoverskridende former. Og der er naturligvis mange såvel filosofiske som psykologiske mekanismer på spil, når vi bander og forbander - mekanismer som Supertanker tager fucking livtag med!
    Medvirkende: Nanna Kalinka Bjerke, kommunikationsrådgiver, sprogelsker og forfatter til "Den store bandebog".
    Kasper Porsgaard Nielsen, Ekstern lektor i Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet, medlem af Center for Vild Analyse.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

  • Hvis der nu ikke var kvinder og mænd, hvis vi afskaffede køn. Hvordan ville vi og verden så se ud? Hvilke magtstrukturer ville være i spil? Og hvordan ville relationer mellem mennesker udspille sig?
    Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som udstillingen Flux i Aarhus søger svar på. Og det aktiverer naturligvis en masse supertanker om, hvad køn og kønsidentitet er. Om kønskampene i dag - om kønsroller, magtstrukturer, sprog og sociale konstruktioner - måske i virkeligheden bare reproducerer nogle gamle kønsmønstre! Som amerikanske Judith Butler, en af kønsdebattens store tænkere, har været inde på.
    Supertanker overvejer mulige alternativer.
    Medvirkende:
    Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør på Kvindemuseet.
    Tone Frank Dandanell, filosof og underviser på Testrup Højskole.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

  • Vi har fem sanser - vores fulde fem. Nogen mener, at vi kun bruger de tre, syn, hørelse og intellekt - hvoraf den ene muligvis ikke en gang er en sans. Andre mener vi har 12, eller måske ligefrem et uendeligt antal sanser. Uanset hvordan vi tæller vores sanser, så er vi i Verden med hele vores krop, hele tiden. Vi lugter verdenen, mærker den mod vores hud, smager på den, ser den, hører den og reflekterer over den. Men somme tider er nogle af vores sanser sat på stand by - måske især i denne digitale og meget visuelle tidsalder. En ny udstilling, Sense Me, på Trapholt i Kolding iscenesætter vores sanser gennem installationer og minder os om deres betydning for vores væren. Supertanker har set udstillingen og tager som altid filosofien i brug for at udvide oplevelsen af den.
    Medvirkende:
    Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, Museum for Moderne Kunst og Design.
    Martin Spang Olsen, filosof og polyhistor.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

  • ... med hans kone under armen." En tredjedel af de klager, som DR modtager, handler om sprog. Det samme gør sig uden tvivl gældende for andre medier. Mange kan tilsyneladende ikke stave eller lave tegnsætning, kender ikke forskel på ligge og lægge, hans og sin. Ingen ved, hvad en bjørnetjeneste er, eller hvad det vil sige at blive forfordelt. Og æ'er bliver udtalt som a'er i f.eks. ordet kræft.
    Kort sagt, sproget forfalder. Og er der noget, vi kan hidse os op over, så er det hvis det sprog, vi mener er det rigtige, bliver brugt forkert. Fordi sproget er så stor en del af vores identitet, at vi føler os antastet på vores person, når det skrider.
    Medvirkende:
    Martin Kristiansen, sprogredaktør i DR.
    Tina Thode Hougaard, lektor i Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

  • Det var en vred og grådkvalt 16-årig, der stillede FN og derigennem hele verden til ansvar for menneskers død og økosystemers kollaps, da der den 23. september 2019 var klimatopmøde i FN. Den svenske klimaaktivist Greta Thunbergs tale gav anledning til både glæde, bekymring og decideret vrede og harme. Konsekvenser i handling og regulering har vi stadig til gode.
    Men hvordan får man egentlig verden og dens befolkning til at gøre noget for klimaet? Er det pisk eller gulerod, angst eller lyst, der skal drive værket?
    Måden vi fortæller om klodens klimaudfordringer er afgørende for, om vi forstår, hvad der er på spil, og om vi kan finde ud af at handle. En ny ph.d.-afhandling beskæftiger sig med klimakommunikationen og tager filosofien til hjælp.
    Medvirkende:
    Jørgen Steen Nielsen, biolog, tidl. chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information og forfatter til bogen "Som gjaldt det livet".
    Brandi Morris, Ph.d. Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet, forfatter til "Can Stories Make Climate Change Communication More Effective? Empirical Evidence".
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.